Eksperter kritiserer jobcenterplan

Af | @JanBirkemose

Arbejdsmarkedsforskere er dybt skeptiske over for beslutningen om at lade kommunerne overtage jobcentrene. Finansminister Lars Løkke Rasmussen forklarer den pludselige beslutning med den lave ledighed og den strandede dagpengereform.

JOBFORMIDLING Udemokratisk, uklar ansvarsplacering, besynderligt forløb, trussel mod a-kasserne og risiko for at små kommuner kan forbløde økonomisk. Sådan lyder advarslerne fra fagbevægelsen mod regeringens beslutning om at lade jobcentrene overgå til kommunale hænder. Og kritikken får nu opbakning fra de eksperter, der gennem de senere år har fulgt den løbende reform af den offentlige jobformidling tæt.

De mener samstemmende, det er problematisk, at regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance uden varsel har valgt at kortslutte en politisk proces, der først skulle have været afgjort i 2010.

»Det er snuptagspolitik, når man bare en-to-vupti laver store ændringer uden at inddrage nogen som helst. Det giver ikke garanti for, at det er den bedste løsning, der er valgt. Det, synes jeg, er beklageligt,« siger professor i offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitetscenter.

Han hentyder til, at drejebogen for reformer af jobcentre indtil mandag i sidste uge var, at erfaringerne med 10 forsøgs-jobcentre, der er helt på kommunale hænder, skulle evalueres frem til 2010, hvorefter det skulle diskuteres, om den kommunale løsning skulle udbredes til landets øvrige 81 jobcentre. De drives i dag i et samarbejde mellem kommunerne, der har ansvaret for kontanthjælpsmodtagerne, og staten, der har ansvaret for de forsikrede ledige på dagpenge.

»Hvad er det for en dokumentation, regeringen støtter sig på, når den i stedet for at afvente evalueringen går lige til bidet og laver kommunale jobcentre? Den må jo ligge inde med beviser på de kommunale jobcentres lyksaligheder, som vi andre ikke gør. Ellers må man sige, det er lidt tosset, at man igangsætter en stor evaluering og så slår til, inden den er færdig,« siger Jacob Torfing.

Indflydelse kræver spidse albuer

Han bakkes op af lektor Flemming Larsen fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Han spåede allerede for fire år siden, at jobcentrene ville ende med at komme på kommunale hænder. Alligevel er han overrasket over, at det sker netop nu.

»Det er temmelig unormalt, at man vedtager sådan en beslutning uden overhovedet at inddrage arbejdsmarkedets parter. Og man må sige, at selv om det var ventet, at det ville ske en dag, så kom det som et lyn fra en klar himmel. Man var jo i gang med en evaluering, som man først skulle tage stilling til i 2010,« siger Flemming Larsen.

Forskningsleder Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, mener, at regeringens ignorering af arbejdsmarkedets parter i denne sag vidner om en tendens, hvor arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i højere og højere grad selv skal kæmpe for at være med til forhandlingsbordet.

»I nogle år har man været meget åben for at snakke med arbejdsmarkedets parter, når der skulle laves tiltag på arbejdsmarkeds- og velfærdsområderne. Men her har man åbenbart været villig til at gribe ind i noget, som er fagbevægelsens hjerteblod uden overhovedet at snakke med parterne. Man kunne godt få den tanke, at det skyldes, regeringen har fornemmet, at parterne ikke havde en fælles strategi, og at arbejdsgiverne ikke ville give større problemer,« siger Mikkel Mailand.

Et problem, som flere eksperter også peger på, er, at de kommunale jobcentre ifølge den nye politiske aftale skal udstyres med en »stram statslig styring«.

»Det er en mudret konstruktion, og det bliver meget svært at se, hvem der egentlig har det politiske ansvar, hvis der opstår problemer med de nye kommunale jobcentre. Som jeg ser det, får alle mulighed for at pege fingre ad hinanden,« siger Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.

Jacob Torfing fra Roskilde Universitetscenter mener også, at de nye jobcentre gør det lettere for regeringen at have rene hænder, selv om jobformidlingen skulle svigte i de nye jobcentre.

»Nu bliver det endnu tydeligere, at regeringen ikke har ansvaret ude i det yderste led for jobindsatsen, og når det går galt, kan den tørre ansvaret af på kommunerne. Så kan regeringen sige, at den har gjort sådan og sådan, men at kommunerne svigter,« siger Jacob Torfing.

Kommuner rammes på pengepungen

Samtidig med at kommunerne overtager ansvaret for jobcentrene, skal de også finansiere udgifterne til dagpenge, som hidtil er kommet fra staten. For at give kommunerne et økonomisk incitament til at få de ledige i arbejde, vil den økonomiske refusion fra staten til kommunerne blive tilrettelagt sådan, at kommunerne bliver straffet for at have ledige og belønnet for at få dem i arbejde.

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Center For Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet mener, at den konstruktion kan give store problemer for kommuner, der pludselig oplever stor ledighed, fordi ledigheden enten generelt stiger, eller fordi store lokale arbejdspladser lukker.

»Det bliver meget, meget vanskeligt at finde den rigtige løsning. Kommunerne skal jo have et økonomisk incitament for at få de ledige i arbejde. Men hvis de spænder et alt for finmasket sikkerhedsnet ud under kommunerne, forsvinder incitamentet jo. Omvendt risikerer vi meget store konsekvenser i de uheldige kommuner, hvis sikkerhedsnettet ikke er fint nok. Som jeg ser det, skal der udtænkes et columbusæg,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han frygter derfor, at resultatet vil blive en endeløs strøm af lappeløsninger for at undgå, at kommunekasserne bliver for hårdt ramt.

»Forestil dig en halvstor kommune, hvor der lukker en arbejdsplads med 300 mennesker. Skal man så fyre pædagogerne for at have råd til dagpengene? Det kan vi jo ikke leve med. Derfor vil vi se ad hoc-lovgivning på ad hoc-lovgivning, hvis ikke de finder columbusægget. Og det håber jeg, de gør,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

I fagbevægelsen skaber kommunaliseringen bekymring for arbejdsløshedskassernes fremtid. Frygten er, at opgaverne til a-kasserne med tiden kan blive så udvandede, at deres eksistens reelt vil blive truet. Og ifølge Flemming Larsen er den frygt velbegrundet, selv om det på nuværende tidspunkt ligger fast, at a-kassernes rolle ikke bliver ændret.

»Når man siger enstrenget system, siger man jo også enstrenget ydelsessystem. Og det er jo også det, man gør, når man lægger finansieringen over til kommunerne. Men det giver nogle indbyggede konflikter, hvor det kan være svært at se, at kommunerne i al evighed vil acceptere, at det er a-kasserne, der laver rådighedsvurderinger, mens kommunerne betaler,« siger Flemming Larsen og fortsætter:

»Det her har lagt en kæmpe bombe under a-kasserne. Og hvis a-kassestrukturen smuldrer, kan det også blive en bombe under fagbevægelsen. Det er jo a-kasserne, der i høj grad er fagforeningernes rekrutteringskanal.«

A-kasser er ikke fredet

Finansminister Lars Løkke Rasmussen afviser, at den nye plan får konsekvenser for a-kasserne. Men samtidig udstikker han ingen garanti for, at a-kassernes rolle er fredet i klasse A.

»Jeg er ikke så optaget af a-kasserne. Vores overvejelser går ikke på a-kasserne, men på de ledige. A-kasserne rolle bliver ikke ændret. Jeg skal ikke stå nu og annoncere en fremtidig anderledes placering af a-kasserne,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han afviser samtidig enhver snak om, at regeringen har kortsluttet en proces, der først skulle have været afgjort i 2010.

»I sin tid lavede vi de 10 pilotprojekter, fordi vi syntes, der var et perspektiv i at have et enstrenget beskæftigelsessystem. Men i et forsøg på at holde Socialdemokraterne inde i kommunalreformen lod vi det bero på nogle forsøg. Da Socialdemokraterne så alligevel gik ud af forhandlingerne, overvejede vi et øjeblik, om vi skulle rykke det hele ud i kommunerne. Men vi besluttede os for at blive stående ved de indrømmelser, som vi havde givet Socialdemokraterne, da de gik. Nu synes vi så, at der er kommet en situation, hvor det er naturligt at gøre status på kommunalreformen,« siger finansministeren.

Samtidig kommer han med en halv indrømmelse om, at de omfattende forandringer på jobcentrene også er en reaktion på den modstand, som er skyld i, at regeringens prestigeprojekt med en dagpengereform led skibbrud for tre uger siden.

»Vi lægger opgaven helt ud til kommunerne nu, fordi beskæftigelsessituationen er, som den er. Vi har stort set ingen arbejdsløse, og det er et ressourcespild at opretholde to konkurrerende systemer. Og da det i øvrigt ikke lykkedes med arbejdsmarkedspolitikken i al almindelighed, er det endnu vigtigere, at vi har nogle jobcentre, der fungerer. Og der tror vi – eller føler os overbevist om – at der er et rationale i at have et enstrenget system.«