REGNEDRENGESTREGER

Eksperter: Fagbevægelsen skal opruste for ikke at tabe talkrigen i EU

Af | @andreasbay

Fremtidens EU-politik skal laves på baggrund af grundige, tekniske analyser af fordele og ulemper, mener EU-Kommissionen. En glimrende ide, hvis det ikke var, fordi Kommissionens analyser var så problematiske, lyder det fra fagbevægelsen. Eksperter forstår kritikken, men påpeger, at fagbevægelsen er nødt til selv at opruste, hvis de vil udfordre Kommissionens analyser.

Krigen om tallene skærpes i EU. Og fagbevægelsen skal se at komme ind i kampen, hvis den ikke vil tabe til erhvervslivet, lyder det fra eksperter.

Krigen om tallene skærpes i EU. Og fagbevægelsen skal se at komme ind i kampen, hvis den ikke vil tabe til erhvervslivet, lyder det fra eksperter.

Foto: Thinkstock

Fagbevægelsen er ved at blive kørt bagud i lobbykrigen i EU. De faglige organisationer har svært ved at hamle op med et erhvervsliv, der er bevæbnet til tænderne med tungt armerede excel-ark.

Ved at lægge stadig mere vægt på såkaldte konsekvensanalyser øger EU-Kommissionen nu erhvervslivets forspring. Ifølge eksperter har fagbevægelsen kun én mulighed: At præsentere bedre talmateriale end modstanderne.

Ellers vil de tabe de politiske kampe, før de overhovedet er begyndt. Det skyldes, at kommissions metode i udgangspunktet vægter økonomiske hensyn tungere end for eksempel sociale hensyn.

Ioannis Lianos, leder af Centre for Law, Economics & Society på University College London, mener, at de taltunge såkaldte impact analyses – eller konsekvensanalyser -  er en af tidens vigtige slagmarker i Bruxelles.

»Der investeres mange penge i dem, og det er en indikator for, at det er vigtigt. Faktum er, at de nu bruges ikke bare af Kommissionen, men også af Parlamentet, som er ny på scenen i den her sammenhæng,« siger han.

EU-Kommissionen har over de seneste 20 år gradvist skruet op for brugen af analyserne, der handler om systematisk at vurdere fordele og ulemper ved ny lovgivning, inden den vedtages.

I 2012 oprettede EU-Parlamentet sin egen enhed for konsekvensanalyser for blandt andet at kunne give modspil til EU-Kommissionens analyser.

Som en del af sin mission om ‘bedre regulering’, der har til formål at mindske administrative byrder på erhvervslivet, lægger den nye EU-Kommission nu op til en langt mere stringent brug af konsekvensanalyser.

Det giver anledning til bekymring i fagbevægelsen. For de metoder, der anvendes i analyserne, har en slagside, der gør, at fagbevægelsen køres bagud fra starten.

»Det er meget nemmere at beregne økonomiske omkostninger end sociale fordele. Der er i selve konsekvensanalyse-systemet indbygget en skævhed, hvor man ser mere på de økonomiske omkostninger. Det er et problem,« siger Veronica Nilsson, confederal secretary i fagbevægelsens europæiske paraplyorganisation, ETUC.

»Det er ikke, fordi vi modsætter os, at man kigger på konsekvenserne af et lovforslag. Men det her med konsekvensanalyser har fået særdeles stor opmærksomhed. Og det er som om, at hvis man laver konsekvensanalyser, så bliver alting godt. Og sådan er det jo ikke,« siger hun.

Fordele og ulemper

Konsekvensanalyser handler kort og godt om at gøre det muligt systematisk at veje fordele af fremtidig lovgivning op imod ulemperne.

De gennemføres normalt, inden EU-Kommissionen overhovedet har fremsat sine forslag og har derfor stor betydning for det efterfølgende forløb.

Ioannis Lianos, der er i gang med et forskningsprojekt om brugen af konsekvensanalyser i Europa, har nærstuderet EU-Kommissionens analyser.

Han beskriver dem som en ‘sofistikeret’ model, hvor der er en høj grad af kvantificering – at tingene omsættes til tal. Det er kombineret med høringsrunder, hvor organisationer kan byde ind med kommentarer og ikke mindst egne data.

Det betyder, at det er nødvendigt at beskrive en given problemstilling med tal – og gerne kroner og øre - hvis den skal have tyngde.

Konsekvensanalyser er ikke rigtig videnskab. Du måler ting, som det er meget svært at måle, fordi de ikke er sket endnu. Laurent Vogel, seniorforsker, European Trade Union Institute

Høringsrunderne skal sikre et balanceret resultat, og EU-Kommissionen forpligter sig i sine analyser til at se på både økonomiske, sociale og miljømæsige konsekvenser.

Alligevel er der en tendens til, at analyserne ender med at have en slagside.

»Den måde, konsekvensvurderinger laves i EU, som er inspireret af den amerikanske cost/benefit-analyse, tillægger i et vist omfang økonomiske konsekvenser mere vigtighed end andre konsekvenser, fordi de lettere kan kvantificeres. I det perspektiv er der en skævhed mod økonomiske konsekvenser i forhold til for eksempel konsekvenser for beskæftigelse og andre sociale områder,« siger Ioannis Lianos.

Det er det, der bekymrer Veronica Nilsson, når den nye EU-Kommission som en del af sin dagsorden om ’bedre regulering’ vil gøre konsekvensanalyser til en endnu mere integreret del af beslutningsprocessen i Bruxelles.

»For mig lyder det i øjeblikket fra Kommissionen som om, at konsekvensvurderinger er svaret på alt, og hvis vi bare har dem, så har vi den her objektive analyse, som ikke kan kritiseres, og alt bliver godt. Det er jeg ret urolig over,« siger Veronica Nilsson.

Gummi-tal med pondus

EU-kommissionens konsekvensvurderinger kan få stor tyngde i forhold til at forme den politiske debat.

Et eksempel er, da EU-Kommissionen i 2011 præsenterede et forslag om skat på finansielle transaktioner.

Det blev ledsaget af en konsekvensvurdering, som pegede på, at sådan en skat på lang sigt ville mindske Europas bruttonationalprodukt (BNP) med 1,76 procent og beskæftigelsen med 0,2 procent, i forhold til hvis den ikke blev indført.

Det blev i danske medier udlagt som 440.000 færre arbejdspladser, hvoraf Danmark ville miste de 5.000, hvilket fik stor betydning for den politiske debat.

Tallene, der blev flittigt anvendt af daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, var imidlertid behæftet med problemer.

Et af de mere opsigtsvækkende kritikpunkter var, at man havde udeladt effekten af, hvis indtægten fra skatten blev brugt til investeringer i samfundet. Senere beregninger, hvor denne faktor var taget med, vurderede således, at skatten ville øge BNP med 0,3 procent.

Ikke rigtig videnskab

Laurent Vogel, der leder afdelingen for arbejdssikkerhed i fagbevægelsens europæiske forskningsinstitut, ETUI, advarer mod, at gøre cost/benefit-analyser – som er kernen i Kommissionens vurderinger – til sandhedsvidner.

»Når du siger, at du vil have en systematisk konsekvensanalyse med cost/benefit-tilgang, så begrænser du den demokratiske debat,« siger han til Ugebrevet A4.

Det sker, hvis man behandler konsekvensvurderingerne som apolitiske og dermed hævet over den politiske debat.

»Du vil aldrig få præcise estimater af omkostninger og fordele, og så er det op til lovgiveren at beslutte, at ’vi mener, at det er vigtigt at gøre sådan og sådan’ eller ’vi mener, det ikke er vigtigt og undlader at gøre det’,« siger han.

»Det er basalt set en politisk diskussion, og du bruger selvfølgelig nogle tal og figurer, når det er muligt at gøre på en rimelig måde, men du bringer også egne værdier i spil i disse vurderinger,« siger han.

Han mener, at politikerne må stå på mål for deres valg og værdier og ikke gemme sig bag påstået videnskab.

»For mig er konsekvensanalyser ikke rigtig videnskab. Du måler ting, som det er meget svært at måle, fordi de ikke er sket endnu,« siger han.

Med ført hånd

Et af kritikpunkterne vedrørende brugen af konsekvensanalyser er, at pilen ofte ender med at pege på deregulering, fordi regulering som udgangspunkt ses som en byrde for virksomhederne og dermed en økonomisk omkostning.

Lorna Schrefler, leder af reguleringsafdelingen i tænketanken Centre for European Policy Studies, har foretaget flere omfattende studier af konsekvensanalyser

Hun genkender kritikken af dem som et middel til deregulering. Hun mener dog, at hvis der skulle være en skævhed, skyldes det primært politikernes brug af analyserne.

»Risikoen er ikke så meget, at konsekvensanalyser i sig selv medfører deregulering. Men hvad du ser er, at de bruges til at retfærdiggøre lovgivning eller deregulering, som de politiske beslutningstagere måske allerede har besluttet sig for,« siger hun til Ugebrevet A4.

Med andre ord: Hvis EU-Kommissionens analyser peger på deregulering, er det fordi, det er det, kommissionen gerne vil.

Våbenkapløb og udmattelse

Lorna Schrefler er dog ikke afvisende over for, at systemet med konsekvensanalyser har nogle elementer, der kan forklare den skævhed, fagbevægelsen oplever.

Da det omstridte Stoiberudvalg i efteråret afleverede sine anbefalinger til bedre EU-regulering, var et af forslagene, at der skulle foretages flere høringer af parterne i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalyserne.

Problemet er, at man allerede er ved at drukne i høringer i Bruxelles.

»Der er et udtryk, som du hører i Bruxelles hele tiden, høringsudmattelse, som betyder, at alle, der berøres af et stykke lovgivning, siger, at de har for mange høringer at besvare,« siger Lorna Schrefler.

»Ofte har interessenterne begrænsede ressourcer, hvilket kan være et mindre problem for store virksomheder og industrier. Så i den henseende kan det være en grund til, at man ser en sådan skævhed,« siger hun.

Kommissionen arbejder ud fra data. Hvis nogen kan levere en masse velforberedte data, hvilket erhvervslivet normalt kan, så bliver de data naturligvis inkluderet. Ioannis Lianos, professor, University College London

Hun peger dog på, at også erhvervslivet til tider har problemer med at finde de ønskede ressourcer og data. Især når det gælder små og mellemstore virksomheder.

Ioannis Lianos beskriver det som en inequality of arms – ulighed i udrustningen.

»Kommissionen arbejder ud fra data. Hvis nogen kan levere en masse velforberedte data, hvilket erhvervslivet normalt kan, så bliver de data naturligvis inkluderet i konsekvensanalysen. Og hvis andre ikke gør det samme, så kommer det enten ikke med, eller bliver et kvalitativt (ikke talbaseret, red.) argument, som ikke har meget vægt,« siger han.

Begge forskere understreger, at det absolut er muligt for eksempelvis fagbevægelsen at udarbejde dokumentation og analyser, der kan tale Kommissionens foretrukne sprog, tal-sproget, hvis de afsætter ressourcer til det.  Værktøjerne eksisterer allerede.

»Et af problemerne i Europa er, at det er et nyt værktøj, og fagbevægelsen, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer har endnu ikke rigtigt formået at udvikle egen ekspertise, der kan udfordre de analyser, der laves af Kommissionen,« siger Ioannis Lianos.

I begge retninger

Erik Berggren fra erhvervsorganisationen BusinessEurope mener ikke, at der er nogen særlig skævhed i erhvervslivets favør.

»Det går i begge retninger. Analyserne bruges også til at retfærdiggøre initiativer for sikkerhed på arbejdspladser og for miljøet. Derfor har både fagbevægelsen og erhvervsorganisationer en interesse i at sikre, at skævheder reduceres så meget som muligt,« siger han.

»Der er absolut ting, Kommissionen kan forbedre angående kvantificeringen både af omkostninger og fordele. Og det er ikke kun på sociale og miljømæssige områder. Nogle gange har vi også problemer med kvantificeringen af omkostninger,« tilføjer han.

Analyserne bidrager til øget transparens og mindsker antallet af dårlige beslutninger truffet i et baglokale. Lorna Schrefler, Centre for European Policy Studies

Han glæder sig derfor over, at EU-Kommissionen vil styrke den enhed, der kvalitetskontrollerer Kommissionens egne konsekvensanalyser – det såkaldte Impact Assessment Board.

Såvel Ioannis Lianos som Lorna Schrefler mener også, at konsekvensanalyser grundlæggende er et yderst fornuftigt værktøj, selvom det ikke altid anvendes helt efter bogen.

For de tvinger alt andet lige autoriteter som EU-Kommissionen til at præsentere begrundelsen for de beslutninger, de træffer, og det er i sig selv et stort fremskridt.

»Konsekvensanalyser har ikke sikret, at alting bliver meget bedre. Pointen er, at det bidrager til øget transparens og mindsker antallet af dårlige beslutninger truffet i et baglokale,« siger Lorna Schrefler.

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.