Eksperter dumper Liberal Alliances offentlige slankeplan

Af Anna Glent Overgaard

Liberal Alliance vil give danskerne skattelettelser for 70 milliarder kroner. Pengene vil partiet blandt andet finde ved at skære 40.000 stillinger ud af den offentlige sektor inden 2020. Men planen har ikke hold i virkeligheden, vurderer eksperter.

SKRUMP Står det til Liberal Alliance, skal den offentlige sektor senest ved indgangen til år 2020 være reduceret med 40.000 medarbejdere. Den offentlige administration er ifølge Liberal Alliance tynget af unødvendig administration og kontrol, som partiet nu vil til livs. Og besparelserne skal bruges til at finansiere en god bid af de 70 milliarder, partiet vil lette skatterne med. Det fremgår af et skatteoplæg som partiet netop har præsenteret.

Nedskæringerne i den offentlige sektor skal ikke ske ved fyringer, men ved naturlig afgang. ifølge partiet skal der kun ansættes 930 nye, hver gang 1.000 medarbejdere går på pension.

Men Liberal Alliances model møder skepsis hos eksperter, der frygter, at nedskæringer vil forringe velfærden.

»Det er svært at forestille sig, at der er så stort et effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor, at man kan undvære 40.000 ansatte. I hvert fald hvis man vil have en stærk, offentlig sektor, der varetager en bred vifte af opgaver,« vurderer Karsten Vrangbæk, forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning (AKF) og tilføjer, at godt halvdelen af tilvæksten fra 2002 til 2010 skete på sundhedsområdet og hænger sammen med en bevidst udvidelse af aktivitets- og serviceniveauet.

Ifølge Finansministeriet var i alt 843.000 personer ansat i den offentlige sektor i 2010.

Karsten Vrangbæk mener, at nedskæringer i det omfang, Liberal Alliance ønsker, kræver, at både stat, regioner og kommuner går de offentlige organisationer efter i sømmene og vurderer, hvilke opgaver der kan udelades.

»Konsekvensen af en sådan nedskæring vil være, at der er opgaver, som man ikke kan varetage på samme niveau som nu,« siger han.

Men formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen mener ikke, at det giver mening at tale om, hvad man ønsker sig af den offentlige sektor. Han mener derimod, at nedskæringer er en bydende nødvendighed i en tid, hvor staten står på fallittens rand

»Det her er et udspil til, hvordan vi kan redde Danmarks økonomi. Vi er ikke ude på en omkalfatring af velfærdsstaten. Vi vil bare gerne sikre, at den ikke går fallit, og at der overhovedet er råd til velfærd fremover,« understreger Anders Samuelsen.

Forringelse af velfærden?

Oplægget tager udgangspunkt i Liberal Alliances økonomiske plan ’Mod til reformer’, der lover at finansiere skattelettelser for hele 70 milliarder kroner.

Ud over slankekuren i den offentlige sektor vil partiet øge udliciteringen af offentlige opgaver, indføre brugerbetaling på eksempelvis lægebesøg, halvere erhvervsstøtten og – ikke overraskende – afskaffe efterlønnen.

Anders Samuelsen afviser, at der med nedskæringerne i den offentlige sektor er lagt op til en forringelse af velfærden – tværtimod.

»Pointen i denne her øvelse er jo at få mere tid til varme hænder end bureaukrati og kontrol,« siger han.

Han understreger, at planen er et opgør med »meningsløs kontrol og bureaukrati« i det offentlige. Det er derfor primært de administrative stillinger, der skal nedlægges.

Men Karsten Vrangbæk fra AKF mener, at Anders Samuelsen tegner et forsimplet billede. For det giver ikke mening at tale om generelle nedskæringer og så forvente, at det kun er bureaukrati og kontrol, man skærer fra.

»Man har allerede effektiviseret så meget i dag, at det er svært at forestille sig en generel nedskæring uden, at det får konsekvenser for serviceniveauet,« vurderer han.

Tim Knudsen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er også skeptisk og efterlyser klar tale fra Liberal Alliance:

»Hvis man vil reducere den offentlige sektor, så er det jo et politisk valg. Men jeg er skeptisk overfor, om man kan blive ved med at løse alle de opgaver, som man løser i øjeblikket, og så samtidig spare,« siger han.

Tim Knudsen sammenligner den offentlige sektor med et symfoniorkester, hvor man pludselig sparer tilfældige orkestermedlemmer væk.

»Enten har man et symfoniorkester, eller også har man ikke. De kan godt spille hurtigere, men så går det jo ud over kvaliteten,« siger han.

Men skal man tro Anders Samuelsen, bekymrer forskerne sig unødigt. Liberal alliance vil rulle den offentlige sektor tilbage – men kun til den størrelse, den havde under Nyrup-regeringen indtil valget i 2001.

»Og var der måske ikke et velfærdssamfund dengang,« spørger Anders Samuelsen.

Kim Simonsen, formand for fagforbundet HK/Danmark, der blandt andet organiserer kontoransatte i stat, amter og kommuner, tager skarpt afstand fra Liberal Alliances plan om at skære 40.000 offentligestillinger væk.

»I dag kæmper vi allerede med nedskæringer, fordi økonomien ikke hænger sammen. Så yderligere nedskæringer vil bare gøre det hårdere at være ansat i den offentlige sektor. Og det får konsekvenser for borgerne, fordi de får en dårligere service,« vurderer HK-formanden.

Kolde hoveder og varme hænder

Han mener ikke, at partileder Anders Samuelsens planer om afbureaukratisering har hold i virkeligheden, for det kræver administration at få velfærdsmaskineriet til at fungere.

»Der er selvfølgelig varme hænder på plejehjemmet, men hvis ikke der er et køligt hoved oppe på rådhuset til at sørge for, at de gamle faktisk kommer på plejehjem, så når de aldrig frem til de varme hænder. Og det har jo ikke noget med kontrol eller bureaukrati at gøre,« siger Kim Simonsen.

Forskningsleder i AKF Karsten Vrang- bæk peger på, at det hører med til god forvaltningsskik, at man dokumenterer, hvordan de offentlige ressourcer bliver brugt – også selv om dokumentation, kontrol og indsamling af ny viden koster.

»Der er et skisma mellem på den ene side at ville sikre sig performance i den offentlige sektor og skaffe den viden og indsigt, der giver mulighed for at løfte niveauet. Og på den anden side betyder det, at administrationsopgaverne vokser, og det er noget, der i sig selv trækker mandskab til,« siger han.

Men Anders Samuelsen afviser den forklaring med, at den offentlige sektor har været stadigt voksende de seneste 10 år under den borgerlige regering. Han påpeger, at der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på administration.

»Lave administrationsudgifter er jo ikke ensbetydende med, at man ikke lever op til forvaltningslovens principper. Man er bare dygtigere til at udnytte ressourcerne, og man har en bedre ledelse,« siger han.

Urealistisk plan

Professor Tim Knudsen kalder det tvivlsomt, om planen overhovedet kan føres ud i livet. Han mener, nedskæringer i den offentlige sektor kræver, at politikerne er villige til at reducere opgavemængden ved at privatisere eller skære udvalgte områder væk.

»Hvis man ikke tager stilling og bare bruger den grønthøstermetode, som Liberal Alliance lægger op til, så risikerer man, at der opstår nogle huller, hvor der simpelthen ikke er de nødvendige medarbejdere til at løse konkrete opgaver,« vurderer han.

Men den bekymring deler Anders Samuelsen ikke.

»Det vil være op til den enkelte administration at spørge sig selv: Hvis vi skal skære ned i antallet af ansatte hos os, hvad kan vi så undvære af overflødigt fedt, som måske endda har været medvirkende til, at vi ikke har haft mulighed for at udleve vores faglighed,« siger han.

Foreløbig bliver Liberal Alliances plan ved tanken. Både Venstre og Konservative har afvist at bakke op om partiets vækstplan. Men det bekymrer ikke Anders Samuelsen, der efter eget udsagn har både vismændene, velfærdskommissionen og vækstforum på sin side.

»Jeg er bare glad for, at jeg har fagkundskaben bag mig, og så er jeg ikke så bekymret for, at jeg ikke har Venstre og Konservative eller oppositionen med mig,« fastslår han.