TOPSTYRET

Eksperter: Demokratiet er truet af for stor afstand mellem top og bund

Af | @Ulrik_Offersen

For meget topstyring og for lille grad af reel inddragelse præger dansk politik, mener eksperter. De frygter, at demokratiet kan miste sin legitimitet, hvis danskerne ikke føler sig hørt. Analysen bliver ikke helt købt af de politiske partier. Hos Socialdemokraterne har en ung kandidat alligevel introduceret en mindre talende og mere lyttende tilgang.

Der er kommet for lang afstand mellem den politiske top og befolkningen, mener eksperter. De frygter for demokratiets sundhed. 

Der er kommet for lang afstand mellem den politiske top og befolkningen, mener eksperter. De frygter for demokratiets sundhed. 

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Det er februar 2014, og ved et middagsbord i Hvidovre sidder Kathrine Alexandrowiz (S) til ’stuemøde’. Omkring hende diskuterer 10 helt almindelige danskere politik.

Det bliver hurtigt tydeligt, at frustrationen over salget af DONG-aktier og flere selskabsskattelettelser har skabt en kæmpe frustration over den siddende regering. Og det gør indtryk.

»Jeg var ikke klar over, at det havde fyldt meget i folks bevidsthed. Personerne ved bordet følte sig slet ikke lyttet til,« siger Kathrine Alexandrowiz.

Hun er i gang med sin valgkamp frem mod valget til Europa-Parlamentet fire måneder senere. Og netop det at lytte er en central del af hendes kampagne.

»Der manglede nogen, der lyttede til vælgerne, og det kan man kun, hvis man møder dem og taler med dem,« siger hun.

Det personlige møde er afgørende

Netop en personlig tilgang er nødvendig for at få de politiske græsrødder til at spire og genskabe begejstringen for politik.

Det mener Arnie Graf, der de sidste tre år har arbejdet med at tiltrække flere vælgere og medlemmer til Labour i England og i årtier har arbejdet med organisering af lokalområder i USA.

Der er kommet for stor afstand mellem top og bund i politik. De menige partimedlemmer bliver alt for ofte ikke hørt eller inddraget. Det er et stort problem, som partierne skal tage seriøst. Arnie Graf, græsrodsorganisator, Labour

Ifølge ham bløder særligt venstrefløjen stemmer, fordi vælgerne ikke kan identificere sig med de folkevalgte og ikke føler sig inddraget. I frustration vender mange blikket mod højrefløjen, hvilket blandt andet kom til udtryk ved Europa-Parlamentetsvalget.

»Se på Dansk Folkeparti og UK Independence Party (UKIP) i England. De stormede frem, og det er udtryk for, at venstrefløjen har spillet fallit. De har ikke kunnet skabe begejstring omkring deres sag, og vælgerne føler sig snydt,« siger Arnie Graf.

Hvis skuden skal vendes, er der brug for en ny, langsigtet strategi og metode. Den skal starte med et personligt møde mellem politiker og vælger, hvor politikeren primært skal lytte, mener han.

»Hvem er personen foran mig? Hvad er vigtigt for ham eller hende, og hvad vil personen gerne opnå?« siger Graf, der for nylig var inviteret til Danmark af centrum-venstre tænketanken Cevea.

Efter en række individuelle møder er næste fase stuemøder, hvor 8-12 personer inklusiv politikeren samles og diskuterer ting fra deres eget liv. På den måde vil forskellige problemstillinger komme til overfladen, og gruppen skal blive enige om de tre vigtigste ved at stemme om dem.

Ifølge Arnie Graf er fordelene ved denne metode, at:

  • Politikudviklingen opstår direkte hos de involverede, der selv får ideerne og bliver enige om dem i fællesskab.
  • Politikeren får indblik i, hvad der optager vælgerne og konkrete indspark til den politiske linje.
  • Stærke, lokale bånd bliver knyttet, fordi folk kommer til at lære hinanden at kende. Den relation er guld værd i forhold til at fastholde folk i en langsigtet politisk kamp.

Bredt set kniber det dog med at inddrage medlemmernes indspark, mener Arnie Graf.

»Der er kommet for stor afstand mellem top og bund i politik. De menige partimedlemmer bliver alt for ofte ikke hørt eller inddraget. Det er et stort problem, som partierne skal tage seriøst,« siger Arnie Graf, der samtidig påpeger, at det politiske system alt for ofte tænker kortsigtet:

»Politikerne skal indse, at de ikke er ret meget værd uden et aktivt bagland. Der må og skal være en langsigtet strategi for inddragelsen af medlemmer, der skal strække sig 15-20 år ud i fremtiden. Det skal være del af et partis DNA,« siger han.

Tab af politisk legitimitet

Hvis partierne ikke i højere grad får inddraget deres medlemmer i det politiske udviklingsarbejde, kan det få store konsekvenser for vores demokrati.

Det repræsentative demokrati risikerer at stagnere og miste sin grundlæggende legitimitet, hvis inddragelsen ikke er total og åben. Silas Harrebye, adjunkt, Roskilde Universitet.

»Det repræsentative demokrati risikerer at stagnere og miste sin grundlæggende legitimitet, hvis inddragelsen ikke er total og åben. Vi får et politisk system i selvsving uden den dialog, mangfoldighed, konflikt og refleksivitet, der kendetegner samfund i udvikling,« siger Silas Harrebye, adjunkt ved Roskilde Universitet, der har forsket i politisk aktivisme og inddragelse.

Han er fortaler for inddragelsesprocesser, men der er tale om en hårfin balance, fortæller han.

»Hvis ikke inddragelsen gennemsyrer alle processer af en politisk proces – fra ide til udvikling til resultat – er det bedre at lade være. Hvis inddragelsen er halvhjertet, kan det skabe mere skade end gavn, fordi de involverede føler sig ført bag lyset,« siger Silas Harrebye.

Han retter ligesom Arnie Graf en generel kritik af det politiske system, der er gearet mest mod formanden og mindre mod baglandet.

»Ofte er det toppolitikeren, der kommer på kurser i inddragende teknikker, i stedet for at der bliver brugt kræfter på at skabe forandringer, hvor der reelt er brug for dem – på gulvet. Der bliver brugt mere energi på at medietræne frontfigurerne end på at inddrage baglandet,« siger Silas Harrebye.

Grillpølser og politik

Den udvikling kan man ikke kende på den yderste venstrefløj herhjemme.

Enhedslisten har på omkring fem år fordoblet sit medlemstal fra 5.000 til 10.000 medlemmer. Det skaber en stor udfordring i at genskabe den stemning, der traditionelt har kendetegnet partiet, hvor alle kendte alle.

»Vores lokalafdelinger holder eksempelvis sociale arrangementer som sommerlejre og grillarrangementer, for det er med til at skabe et fællesskab, og det er enormt vigtigt at kende hinanden som et udgangspunkt for at diskutere politik,« siger Henrik Kjær, sekretariatsleder i partiets landskontor.

Han mener ikke, at der er kommet længere mellem top og bund i Enhedslisten.

»Vores medlemsboom er udtryk for, at vi netop er gode til at involvere vores medlemmer. Vores lokalafdelinger er utrolig selvstændige og aktive, og de laver stribevise af events og arrangementer, der netop sigter mod at høre og medregne medlemmernes politiske ønsker,« siger Henrik Kjær.

Partiet er struktureret, forhandler på Christiansborg og spiller det politiske spil. Bevægelsen er de sprælske græsrødder, hvor alle føler et ejerskab og et ansvar. Signe Munk, næstformand, SF

I SF er grundideen, at partiet dels skal være en bevægelse og dels et parti.

»Partiet er struktureret, forhandler på Christiansborg og spiller det politiske spil. Bevægelsen er de sprælske græsrødder, hvor alle føler et ejerskab og et ansvar. Udfordringen er, at partiet ikke må blive en maskine, der kører derudaf uden at involvere baglandet, for ellers er der ikke noget bagland. Samtidig kan en bevægelse ikke skabe resultater uden et effektivt parti,« siger Signe Munk, der er næstformand i SF.

Hun oplever udfordringen i, at folk kan føle, at der er kommet større afstand mellem folkevalgt og det menige SF-medlem, men understreger, at SF er et parti, der er bygget på en meget høj grad af medlemsdemokrati og indflydelse.

Samtidig fortæller hun, at det er ekstremt vigtigt, at der er ’en lige linje fra medlemmerne og opad’.

»Folk skal føle, at de bliver lyttet til. For ellers mister de motivationen og gejsten. Dog er det vigtigt, at man ikke lover noget, man ikke kan holde,« siger Signe Munk.

Begge fløje skal stramme sig an

Det samme påpeger Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

»Hvis en politiker er ude og lytte til folk, men ikke kan gennemføre den politik, som vedkommende lover dem, så skaber det frustration og vrede. I sidste ende bliver de gode intentioner bag inddragelsen af medlemmernes stemme vendt til noget skidt,« siger Bent Greve.

Han forklarer, at der i dansk politik historisk har været fokus på at inddrage vælgere og medlemmer, men at der samtidig har været mere teknokratiske perioder.

»Det har betydet, at politikerne i perioder har bevæget sig væk fra vælgerne og i stedet lyttet mere til, hvad økonomer har sagt i forskellige kommissioner,« siger Bent Greve, der mener, at begge politiske fløje skal arbejde for at engagere deres vælgere.

»Historisk har højrefløjen haft en mere top-down organisering. Men højrefløjspartierne har de senere år måtte erkende, at de har nogle vælgere, hvis interesser de skal varetage. Og derfor bliver det også vigtigt for dem at have kontakt til baglandet og vælgerne,« siger han.

DF skar mellemleddet væk

Netop et ønske om en tættere kontakt mellem top og bund lå til grund for, at Dansk Folkeparti i forbindelse med kommunalreformen i 2007 ændrede på partiets struktur.

Da amterne blev nedlagt, blev der ikke oprettet selvstændige regionsbestyrelser, som der havde været for amterne. Tilbage var en lokalforening for hver kommune og hovedbestyrelsen.

»Vi ville gerne have en mere direkte kontakt mellem det enkelte medlem og toppen af partiet, og derfor skar vi mellemleddet væk,« siger Steen Thomsen, organisationskonsulent i Dansk Folkeparti.

Hvis sundhedsvæsnet er på dagsordenen, kan vi finde de af vores medlemmer, der har kendskab til sektoren og tage en snak med dem. På den måde kan de klæde vores MF’ere på. Sune Aagaard, direktør, Liberal Alliance

I Liberal Alliance bliver medlemmerne set på som en ressource, som partiet aktivt kan trække på, når det er relevant.

»Hvis sundhedsvæsnet eksempelvis er på dagsordenen, så kan vi finde de af vores medlemmer, der har kendskab til sektoren – læger, sygeplejersker og så videre – og tage en snak med dem. På den måde kan de klæde vores MF’ere på,« fortæller Sune Aagaard, direktør i Liberal Alliance.

Det skete på Liberal Alliances sommergruppemøde, da partiets socialpolitiske udspil blev lanceret. Her blev dele af udspillet på forhånd sendt til udvalgte medlemmer, der kom med deres input.

»Det er naturligt for os at inddrage vores medlemmer. Man skal ikke undervurdere, at de via deres erfaringer, jobs og andet har en stor viden. Og vi har indtryk af, at de er glade for at blive taget med på råd,« siger Sune Aagaard.

Er der kommet en større afstand mellem den folkevalgte og det enkelte medlem i dansk politik?

»Der er sket en professionalisering af den relation som konsekvens af samfundsudviklingen. Det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling. Det er bare udtryk for, at vores samfund og politiske system er blevet mere raffineret,« siger Sune Aagaard.

I Venstre var der særligt behov for at inddrage medlemmerne efter 10 år i regering, hvor meget af den førte politik blev udarbejdet mere i samarbejde med andre politiske partier end med baglandet.

»Vi kunne mærke, at vores medlemmer efterspurgte at blive taget med på råd efter valgnederlaget i 2011. Og det gjorde vi så via en lang række møder i hele landet, da vi udviklede vores fem politiske sigtelinjer. På den måde fik medlemmerne mulighed for at give deres besyv med,« siger Claus Horsted, kampagnechef i Venstre.

Vælgerne skal ind i det politiske laboratorium

For det relativt nystartede parti, Alternativet, er ideen om inddragelse tænkt ind fra begyndelsen ud fra et udgangspunkt om, at der er kommet for stor afstand mellem den enkelte dansker og politikeren på Christiansborg.

For at sikre en bred inddragelse sker en stor del af politikudviklingen i såkaldte ’politiske laboratorier’, der grundlæggende er workshops.

»Vi vil have, at man skaber noget sammen, og derfor inviterer vi folk fra hele landet til at formulere de spørgsmål og løsninger, der skal danne rammerne for vores politik,« siger bestyrelsesformand Rasmus Nordqvist.

I laboratoriet lægger en eller flere eksperter ofte ud med at informere om det givne tema, og derefter bliver der diskuteret frem og tilbage. Mødet munder ud i en række løsningsforslag, som bliver kogt ned til mere konkrete, politiske forslag.

De bliver herefter fremlagt for medlemmerne, der stemmer om, hvorvidt de skal med videre i Alternativets politiske arbejde.

Ved et af de seneste laboratorier mødes omkring 60 mennesker og diskuterede social bæredygtighed, og samlet har godt 700 mennesker deltaget i omkring 20 online og fysiske workshops, siden partiet blev oprettet.

»Folk bliver hørt på en ny måde i stedet for at høre på nogen, der taler, og bagefter stille et par spørgsmål. En anden fordel er, at når folk har været med til et laboratorium, får de ofte ideer til nye projekter og starter nye ting,« forklarer Rasmus Nordqvist.

Hos Det Radikale Venstre mener man, at ideen om inddragelse gennemsyrer hele partiet.

Her kan syv medlemmer gå sammen om at lave en resolution, et konkret politisk forslag, der herefter bliver sendt til partiets hovedbestyrelse. Her bliver den behandlet og kommer videre til landsmødet, hvor der bliver stemt om alle indsendte resolutioner.

Cirka 70-80 resolutioner bliver vedtaget om året og bliver del af partiets ’politiske budget’, som partiet på Christiansborg arbejder for at gennemføre.

»Derudover bliver der stort set hver anden weekend afholdt forskellige former for møder, hvor vores medlemmer kan deltage og diskutere politik. Vi er også opmærksomme på at udvikle nye måder at inddrage medlemmerne på, eksempelvis via sociale medier,« forklarer Rasmus Grue Christensen, sekretariatschef ved De Radikale, og fortsætter:

»Jeg mener ikke, at der er kommet større afstand mellem top og bund i politik. Vores tilgang er i hvert fald meget kraftigt bundet op på et ønske om seriøst at inddrage vores medlemmer og deres ønsker og forslag,« siger han.

11.411 stemmer til ukendt kandidat

Tilbage i Hvidovre er Kathrine Alexandrowiz færdig med sit stuemøde. Udover at deltage i otte af den slags møder tog hun også nye metoder i brug ved møder i partiforeninger under valgkamp ved valget til Europa-Parlamentet.

En traditionel tilgang med et oplæg på 30 minutter og en diskussion på 30 minutter blev erstattet af en ’bestemmeseddel’. Det betød, at deltagerne kunne skrive et tema eller et spørgsmål på et stykke papir, som der blev diskuteret ud fra, efter at Kathrine Alexandrowiz havde åbnet debatten med et kort oplæg.

»Folk sagde, at det blev sjovt og inkluderende at diskutere politik, og at de følte sig inddraget på en helt ny måde,« siger Kathrine Alexandrowiz.

Efterfølgende har hun fået forespørgsler fra både fagbevægelse og folketingsmedlemmer oml at dele ud af sine erfaringer.

Set i bakspejlet var hendes kampagne en succes, selv om hun ikke endte med at blive valgt.

302 frivillige hjalp hende i større eller mindre grad, og samtidig endte den relativt ukendte kandidat, der var nummer seks på den socialdemokratiske liste, med 11.411 stemmer på en 17. plads over personlige stemmetal.  Det var langt over hendes egne forventninger.

Kathrine Alexandrowiz mener, at der i dag skal nye boller på suppen, når vælgerne ikke længere er født ind i et parti som i gamle dage.

»Alle mennesker forlanger at blive hørt, og det har ikke slået igennem i den måde, som politikudvikling ofte bliver tænkt på. Det er tvingende nødvendigt, at de skal inddrages og aktivt være med til at definere den politiske retning og selve partiet. Uanset hvilket parti de er medlemmer af,« siger hun.