MODELPRES

Eksperter advarer: Social dumping undergraver det danske arbejdsmarked

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Uden en national strategi vil social dumping brede sig, mener Cevea. Der skal rustes op både politisk og fagligt, supplerer forsker. Arbejdsgivere og lønmodtagere må få tegnet nogle overenskomster, for ellers kan politikerne blive nødt til at blande sig i den danske model, erkender Mattias Tesfaye (S).

Østarbejdere er kommet i stadig stigende antal siden EU's udvidelse mod øst i 2004. Og strømmen vil tage yderligere til, og dermed øges risikoen for social dumping, mener eksperter.

Østarbejdere er kommet i stadig stigende antal siden EU's udvidelse mod øst i 2004. Og strømmen vil tage yderligere til, og dermed øges risikoen for social dumping, mener eksperter.

Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

Antallet af østarbejdere i Danmark slår ny rekord, og truslen fra social dumping mod det danske arbejdsmarked vil kun vokse yderligere i årene fremover.

Det fastslår direktør i tænketanken Cevea Kristian Weise i en ny rapport, ’Nordiske tiltag mod social dumping’. Her analyserer tænketanken fænomenet, dets udbredelse og indsatserne i de forskellige nordiske lande mod den trussel mod løn- og arbejdsvilkår på de velordnede nordiske arbejdsmarkeder, som det stigende antal østarbejdere udgør.

Når der først er et vist antal østeuropæere i et land, for eksempel polakker, bliver venner, kolleger og familie også trygge ved at komme, og de har ikke brug for samme indtægtsgrundlag som danskere. Kristian Weise, direktør, Cevea

Antallet af østeuropæiske arbejdstagere i Norden er ifølge rapporten steget fra 57.200 i år 2000 til 440.200 i 2015. Af dem arbejdede knap 106.000 i Danmark, og i løbet af 2016 steg tallet yderligere med 13.000 til 119.000 ifølge tal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Beskæftigelsesministeriet.

Selvom en stor andel af de mange polakker, rumænere og andre østarbejdere knokler på overenskomstvilkår, breder social dumping sig inden for visse brancher.

Masterplan findes ikke

Det stigende antal østarbejdere øger risikoen for social dumping, fastslår Kristian Weise.

»Noget tyder på, at når der først er et vist antal østeuropæere i et land, for eksempel polakker, bliver venner, kolleger og familie også trygge ved at komme, og de har ikke brug for samme indtægtsgrundlag som danskere. Social dumping er ikke et forbigående fænomen, og hvis man ikke prioriterer det og afsætter flere ressourcer til det i form af helhjertet national strategi, tror jeg helt sikkert, at det vil brede sig,« siger han.

Kristian Weise konstaterer på baggrund af Ceveas analyse, at ingen af de nordiske lande er lykkedes med at lave en masterplan i forhold til social dumping og kan sige, at problemet er løst.

»Du kan lave tiltag mod social dumping, der mindsker sandsynligheden for social dumping, men indtil videre er der ikke nogen af de tiltag, der for alvor er lykkedes med at udrydde det,« siger han. 

Nogle brancher tæt på smertepunkt

Norge, Finland og Island har modsat Danmark og Sverige brugt lovgivning i indsatsen mod social dumping i form af almengørelse af overenskomster på områder, hvor overenskomstdækningen er svag, og der ellers er risiko for social dumping.

Det betyder 'almengørelse'

At man ’almengør’ en overenskomst betyder, at man gør hele eller dele af overenskomstaftalen gyldig for alle, der arbejder inden for det fagområde, overenskomsten dækker.

De overenskomster, der almengøres i Norge, udvælges af et udvalg, der er nedsat til formålet. Her sidder en repræsentant for arbejdsgiverne og én for arbejdstagerne samt tre andre medlemmer, så ingen af de to parter har vetoret.

For at en overenskomst kan almengøres, skal der fremægges dokumentation, som giver anledning til at tro, at udenlandske arbejdstagere arbejder på dårligere vilkår end de norske.

Overenskomsterne kan almengøres i forskelligt omgang – for hele landet, for et enkelt geografisk område, for enkelte dele af en branche eller sågar for en enkelt faggruppe inden for en branche.

Det er primært bestemmelserne i overenskomsterne om individuelle løn- og arbejdsvilkår, som almengøres.

UDVID

Når man almengør en overenskomst, går politikere ind og ophæver hele eller dele af overenskomsten til lov. Dermed gælder den for alle, der arbejder indenfor branchen. I Norge har man især almengjort overenskomsterne indenfor bygge- og anlæg, landbrug, rengøring og transportbranchen.  

Om det også er vejen frem herhjemme, vil Cevea-direktøren ikke tage stilling til. Men vi kan komme i en situation, hvor alle kneb gælder, understreger Kristian Weise.    

Den danske model er jo ikke stærk nok, for social dumping er med til at undergrave den. Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universsitet

»Det er klart, at hvis du har brancher hvor færre og færre er organiseret, og hvor overenskomstdækningen falder, er det mere aktuelt og relevant at diskutere almengørelse end ellers. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt vi i Danmark i en eller flere brancher når et smertepunkt, hvor man er nødt til at tage en politisk tilgang, for ellers risikerer man, at der er en åben ladeport i forhold til mere social dumping,« siger direktøren i Cevea.

Ifølge rapporten er det i alle de nordiske lande byggebranchen, luftfarten, godstransportbaranchen, restaurationsbranchen, rengøringsbranchen og it-branchen, der er udsat for social dumping.

Dansk model ikke stærk nok

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, at vi allerede har nået det smertepunkt, og at politikerne nu må på banen og ophøje overenskomster til at være alment gældende på områder, hvor der finder grov underbetaling og brud på grundlæggende lønmodtagerrettigheder sted på det danske arbejdsmarked.

Den danske definition på social dumping

I Danmark har et tværministerielt udvalg om modvirkning af social dumping, nedsat i forbindelse med finansloven i 2012, defineret social dumping således:
 »Begrebet social dumping betegner normalt forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår under sædvanligt dansk niveau. Herved forstås vilkår, som svarer til relevant overenskomst for det pågældende faglige område. Social dumping henviser også til situationer på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at overholde danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø, social sikring samt opholds- og arbejdstilladelser«.
Kilde: CEVEA-rapporten ’Nordiske tiltag mod social dumping’ til SAMAK, januar 2017.

UDVID

Henning Jørgensen forstår i princippet godt holdningen i den danske fagbevægelse, at den danske arbejdsmarkedsmodel er stærk nok og ikke har brug for politikernes hjælp. Men den må indse, at den faglige indsats ikke rækker alene stillet over for de udfordringer, som kommer fra de østeuropæiske arbejdstagere.

»Den danske model er jo ikke stærk nok, for social dumping er med til at undergrave den. For at sige det præcist, har den faglige indsats mod social dumping været en fiasko siden 2010, hvor man indførte 48-timers møder i byggebranchen. Derefter har man ikke opnået reelle forbedringer ad faglig vej. De forbedringer, der er sket i indsatsen mod social dumping, er sket ad politisk vej under Thorning-regeringen i form af ekstra bevillinger til et samarbejde mellem Skat, Politiet og Arbejdstilsynet. I øvrigt bevillinger, som bliver tjent ind igen, for der bliver jo snydt stort derude,« påpeger Henning Jørgensen.   

Ifølge Ceveas rapport opdagede den særlige social dumping-taskforce underbetaling og omgåelse af skattepligt i Danmark for 237 millioner kroner i 2015. I de første otte måneder af 2016 har man indkrævet 267 millioner kroner. Dertil kommer ifølge Cevea afledte effekter af indsatsen, fordi ’opdagede’ virksomheder også vil være skattepligtige i Danmark fremadrettet.

Fagforeningerne er for svage

Henning Jørgensen mener, at yderligere politiske initiativer er nødvendige, fordi fagbevægelsen ikke selv kan hente resultater hjem, og arbejdsgiverne kun på skrømt samarbejder om at bekæmpe social dumping. Han mener, det er udtryk for afmagt, at man ikke i Danmark som i Sverige har kunnet få indført et kædeansvar i byggeriet gennem overenskomstforhandlinger.  

»Danske fagforeninger er alt for svage, og arbejdsgiverne ser en kortsigtet gevinst i at få social dumping til at fungere. Derfor kommer vi ikke af med social dumping, hvis der ikke rustes op både politisk og fagligt,« siger Henning Jørgensen.

En model, hvor det er parterne, der laver aftaler, men andre der håndhæver dem – den tror jeg ikke på. Arne Grevsen, næstformand, LO

Arbejdsmarkedsforskeren understreger, at der ved almengørelse af overenskomster ikke er tale om, at lønmodtagere og arbejdsgivere sætter sig selv ud af spillet og overlader overenskomster og forholdene på arbejdsmarkedet til politikerne.

»Det er stadig parterne, der skal lave overenskomster, og det er også parterne, der i en given sag skal være enige om, at der er brud på overenskomsterne, før man beder myndighederne om hjælp. Parterne er stadig de ansvarlige – de får bare hjælp til håndhævelse,« påpeger han.

LO: forfejlet kritik

Næstformand i LO Arne Grevsen mener, det er forfejlet at kritisere fagbevægelsen for at være magtesløs i forhold til social dumping. Udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande og arbejdskraftens fri bevægelighed i det europæiske fællesskab har været en udfordring af dimensioner, men den bliver hele tiden håndteret, påpeger han.

»Efter østudvidelsen har vi ved hver overenskomst prøvet at løfte indsatsen, og der bliver hver gang aftalt tiltag, som har begrænset social dumping. Det hører jo med, at der ikke er nogen grænser for arbejdsgiveres opfindsomhed, og at der hele tiden er behov for nye tiltag. Så der er stadig problemer, vi er ikke færdige og det bliver vi heller ikke. Det er ligesom med skattelovgivningen, hvor der hele tiden bliver fundet huller,« siger han.

Den almengørelse af overenskomster, som Norge har indført, ville være en dårlig ide i Danmark, mener LO-næstformanden, der heller ikke ser de norske erfaringer som specielt overbevisende.

Han vurderer, at det er særlige norske forhold, der har fremelsket almengørelsen hos broderfolket mod nord: En forholdsvis lav organisationsgrad, relativt mange østarbejdere i forhold til de øvrige nordiske lande og stor afstand mellem arbejdsgivere.   

»Almengørelse er en dårlig ide, fordi den kun er skabt for meget svage områder. Når du løfter den over på øvrige områder, mister du den del af den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler, hvad der gælder. For en model, hvor det er parterne, der laver aftaler, men andre der håndhæver dem – den tror jeg ikke på,« siger han.

Arne Grevsen gør samtidig opmærksom på, at det kun er dele af overenskomsten, som almengøres.

»Det er de hårde kerneområder som løn, der almengøres. Men hvis man ser på, hvad vi tilkæmper os af rettigheder på overenskomstområdet, er det langt mere end det,« påpeger han.

LO-næstformanden frygter også at få begrænset de faglige værktøjer, hvis almengørelse bliver en realitet. Eksempelvis kan retten til at sympatikonflikte komme under pres.

»Hvis jeg siger, at almengørelse er løsningen på al livsens ondskab, så er næste skridt, at jeg bliver spurgt, hvorfor vi skal have ret til sympatikonflikt for at få tegnet overenskomst. Når folk alligevel skal følge overenskomsten i hovedtræk, vil nogle mene, at det er lige skrapt nok, at vi kan lave aftaler med andre for at true arbejdsgivere, der ikke vil makke ret,« påpeger han.  

Er glasset halvfuldt eller halvtomt?

På Christiansborg står de politiske partier da heller ikke ligefrem i kø for at kopiere almengørelse af overenskomster efter norsk model.

Socialdemokratiets ordfører på social dumping-området, Mattias Tesfaye, er umiddelbart skeptisk overfor almengørelse af overenskomster. Han erkender, at omfanget af social dumping vokser og i nogle brancher kan forekomme ude af kontrol. Men i andre brancher, blandt andet industrien, er der til gengæld styr på ansættelsesforholdene, noterer han.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt glasset er halvfuldt eller halvtomt. Det er rigtigt, at der er vokset et parallelsamfund op i Danmark, som overenskomsterne i praksis ikke regulerer, men hovedparten af dansk arbejdsmarked er utrolig velfungerende og kommer aldrig i medierne, fordi det bare kører. Jeg synes, at det er vigtigt at give den danske model en chance,« siger Mattias Tesfaye.

Den danske model har pistolen lidt for panden. Der må både arbejdsgivere og lønmodtagere vise, at de har tænkt sig at bakke op om den danske model og få tegnet nogle overenskomster. Mattias Tesfaye, social dumping ordfører (S)

Men i næste åndedrag understreger S-ordføreren, at politikerne ikke kan blive ved med at holde fingrene væk fra den danske model, hvis nogle brancher fortsat har store problemer med social dumping.

»Det er sådan i et moderne samfund, at man bør have ret til barns første sygedag, overtidsbetaling, barsel og helt almindelige rettigheder i samfund. Det har man kun i Danmark, hvis man har en overenskomst, og der er nogle brancher i Danmark, f.eks. restaurationsbranchen, hvor der er så lav overenskomstdækning, at de ansatte med rette kan se ind mod Christiansborg og sige: Helt ærligt, hvor længe kan I blive ved med at holde den danske model op for jer – vi vil have børns første sygedag og overtidsbetaling, og det skal I vedtage ved lov,« fastslår han.

Har pistolen lidt for panden

Hvis de ansatte i for eksempel servicebranchen bliver så utålmodige for at få de grundlæggende rettigheder, som andre lønmodtagere har i Danmark, er det ifølge Mattias Tesfaye et spørgsmål om tid før man på Christiansborg er nødt til at gå nye veje i kampen mod social dumping.

»Der synes jeg, at den danske model har pistolen lidt for panden. Der må både arbejdsgivere og lønmodtagere vise, at de har tænkt sig at bakke op om den danske model og få tegnet nogle overenskomster, for ellers kan politikerne ikke blive ved med at holde fingrene væk,« fastslår han.

Men før Socialdemokratiet vil bryde med et af de vigtigste principper i den danske arbejdsmarkedsmodel, nemlig at det er parterne der tegner og forhandler overenskomster udenom politikerne, skal der prøves andre ting, pointerer han. Mattias Tesfaye har nærlæst CEVEA-rapporten og er blevet inspireret til flere tiltag, som man let kan overføre til dansk jord.

»I Sverige er der for eksempel krav om personalelister i restaurationsbranchen. For mig at se skal der stå ringbind med lister over ansatte på for eksempel en dansk restaurant. Så når SKAT træder ind, skal de have lov at se listerne,« pointerer han.

Den danske model er på spil

I Dansk Folkeparti understreger Bent Bøgsted, at almengørelse af overenskomster heller ikke er hans kop the.

»Jeg synes ikke, at almengørelse er noget, som vi skal ind på i Danmark, for så kan man lige så godt lukke ned. For så fjerner vi den danske model,« siger han.

Hvis man almengør, er vi et skridt i retning af at lovgive om mindsteløn og afskaffe den danske model. Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører, Dansk Folkeparti

Selvom det store flertal af de 119.000 østarbejdere i Danmark arbejder på overenskomst, er der tusindvis uden overenskomst, der presser løn- og arbejdsvilkår, og derfor skal indsatsen forbedres, mener Bent Bøgsted.

Han lægger ikke skjul på, at han mener, at VLAK-regeringens indsats på området halter. Også selvom indsatsen blev styrket på finansloven for 2017.  

»Vi får ikke alle registreret i RUT-registret, men det er heller ikke sådan, at bare fordi man er registreret, er alt velforvaret. Man kan godt gøre mere for at kontrollere, om folk arbejder under ordnede forhold. Selvom der er sat penge af på finansloven, er det sikkert ikke nok, og det kan sagtens være, at der skal bruges endnu flere midler,« siger han men vil ikke sætte beløb på.

Stedmoderlig behandling

Cevea-direktør Kristian Weise mener heller ikke, at regeringspartierne har grund til at bryste sig af deres indsats mod social dumping.

»Lidt polemisk kan man sige, at nogle i den nuværende regering nok ikke har så meget imod social dumping og derfor bare lader stå til. Claus Hjort Frederiksen er for eksempel citeret for at sige, at 50 kroner i timen ikke er social dumping, og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance har talt om, social dumping bare er sund konkurrence. I det lys kan man ikke lade være med at tænke på, at den lidt stedmoderlige behandling som social dumping får herhjemme, også hænger sammen med, at det passer nogle af regeringspartierne helt fint,« siger han.

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesordførerne fra de tre regeringspartier.