Eksperter advarer mod skattefrie frynsegoder

Af Marie Preisler, freelancejournalist

En voldsom vækst i skattefrie frynsegoder er en bombe under økonomien og skævvrider beskatningen, advarer skatteeksperter. Fri PC, bredbånd og sundhedsforsikringer, som ny aflønningsform betyder blandt andet, at privatansatte får et større indkomstmæssigt forspring.

Skatteeksperter er bekymrede over frynsegodernes fremmarch. De truer samfundsøkonomien og skævvrider beskatningen – ikke mindst mellem den offentlige og private sektor. Regningen kan løbe op i fire milliarder kroner om året, men regeringen, som har indført skattefritagelse for flere frynsegoder, har ingen planer om at gribe ind. Dog erkender skatteminister Svend Erik Hovmand (V), at der er »tændt nogle alarmklokker.«

I alt 235.000 lønmodtagere har i dag en sundhedsforsikring, mens 200.000 har en firmabetalt hjemmecomputer. Aage Michelsen, professor ved Handelshøjskolen i Aarhus og medlem af Skatteretsrådet, er chokeret over de skattefri frynsegoders hastigt stigende omfang. Han betegner udviklingen som »farlig.«

»Væksten i de skattefri personalegoder strider mod princippet om, at alle indtægter skal være skattepligtige og mod ligheds- og retfærdighedsprincippet om, at man skal betale skat efter evne. Samtidig udhuler de skattegrundlaget, hvilket er en meget farlig udvikling, som kan resultere i, at man ikke kan sænke skatteprocenterne,« siger han.

PC-ordning belaster finanspolitik

En ny rapport fra regeringen om frynsegoder konstaterer, at der er udsigt til så stor vækst i brugen af fryns som aflønningsform, at det kan koste statskassen op mod fire milliarder kroner og dermed true den overordnede plan om afvikling af den offentlige gæld - den såkaldte 2010-plan. Rapporten, som er udarbejdet af et tværministeriet embedsmandsudvalg, forudser især store skattetab på den skattefri hjemme-pc og firmabetalt bredbånd og på de nye sundhedsforsikringer, som er blevet fritaget for skat under VK-regeringen.

»Hvis eksempelvis udbredelsen af alene sundhedsforsikringer, ADSL-forbindelser og pc-hjemmearbejdspladser stiger til et omfang af en million personer, svarende til en fire-femdobling, vil dette øge skatteudgiften for disse tre goder med omkring tre milliarder kroner, og dermed til en samlet skatteudgift for personalegoder under ét på i størrelsesordenen fire milliarder kroner. Skatteudgifter af denne størrelse vil belaste finanspolitikkens holdbarhed i relation til 2010-planen,« hedder det i rapporten.

Danmark som IT-nation

Lektor i skatteret på Københavns Universitet, Henrik Dam, er overbevist om, at politikerne på Christiansborg om nogle år vil være nødt til at droppe skattefritagelsen på firmabetalt hjemme-pc og bredbånd.

»Skattefriheden blev indført på grund af et ønske om at gøre Danmark til en IT-nation, men efterhånden som hjemme-pc og internet-adgang er på vej til at blive almindelige forbrugsgoder, kan det argument ikke bære mere, og disse ordninger vil løbe op i meget store summer,« siger han.

Henrik Dam forventer, at det vil være slut med skattefri firma-pc, inden der er gået 10 år. Også skattefrit bredbånd vil forsvinde på længere sigt, forudser han. Formand for Folketingets skatteudvalg, Jens Peter Vernersen (S), er også bekymret over de skattefri frynsegoders konsekvenser for samfundsøkonomien:

»Den enkelte lønmodtager, som får disse personalegoder, er naturligvis glad, men pengene fosser jo ud af statskassen med det resultat, at afdragene på den offentlige gæld må udsættes, eller at vi har færre midler til at finansiere det offentlige forbrug. Det er klart, at skatteministeren må være bekymret, selv om han jovialt slår ud med arme og ben,« siger Jens Peter Vernersen.

Udsigterne til et kraftigt dræn i statskassen bekymrer ikke skatteminister Svend Erik Hovmand (V) her og nu. Han maner til besindighed og har svært ved at se, hvilke ordninger, der skal fjernes. Dog sagde han under en Folketingsdebat i tirsdags, at regeringen vil følge udviklingen nøje, og at der er »tændt nogle alarmklokker« Venstres skatteordfører, Peter Christensen, bakker ministeren op.

»Bredbånd og sundhedsforsikringer blev indført, fordi vi gerne vil have folk til at bruge dem, så vi er kun glade for, at det sker. Vi ser ikke noget ukontrollabelt skred i de skattefri personalegoder,« siger han.

Dansk Folkeparti var med til at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte bredbånd og sundhedsforsikringer. Partiets skatteordfører, Mikkel Dencker, kalder de to ordninger rationelle investeringer. De skal henholdsvis sætte turbo på IT-udviklingen og hjælpe sygemeldte medarbejdere hurtigt tilbage i job. Hvis de skattefri frynsegoder udvikler sig til allemandseje, er han dog parat til at overveje sagen igen.

Privatansatte slipper billigere i skat

Den stigende brug af skattefri personalegoder indebærer desuden en skævvridning mellem den offentlige og private sektor. Embedsmandsrapporten konstaterer, at det fortrinsvis er ansatte i det private erhvervsliv, der får del i frynsegoderne. Det indebærer, at privatansatte slipper billigere i skat end offentligt ansatte, og det er meget uheldigt, mener lektor i skatteret Henrik Dam.

»Den voksende mængde frynsegoder i det private skævvrider den effektive beskatning, så offentligt ansatte netto bliver hårdere beskattet, fordi de ikke har samme andel af de skattebegunstigede frynsegoder, og den udvikling er meget uhensigtsmæssig,« siger han.
Formanden for Folketingets Skatteudvalg er enig.

citationstegnJeg antager, at offentligt ansatte ved lønforhandlingerne sørger for at blive kompenseret for deres eventuelle mindre fryns.
Peter Christensen, skatteordfører for Venstre

»Offentligt ansatte og andre, der ikke får bredbåndsforbindelse og sundhedsforsikring betalt af deres arbejdsgiver, betaler reelt for de lønmodtagere, der får disse goder. Det er en uretfærdig måde at drive skattepolitik,« siger Jens Peter Vernersen.

Problemer med rekruttering

Professor Aage Michelsen forudser, at den stigende mængde fryns til privatansatte i længden vil gøre det vanskeligere for den offentlige sektor at rekruttere medarbejdere.

»Det offentlige halter i forvejen bagefter lønmæssigt, og væksten i frynsegoder i det privat gør forskellene endnu større, hvilket på sigt medfører en uheldig situation, hvor det offentlige får problemer med at rekruttere dygtige folk,« siger Aage Michelsen.

At offentligt ansatte taber på den stigende mængde fryns, tror Venstres skatteordfører til gengæld ikke på.

»Jeg antager, at offentligt ansatte ved lønforhandlingerne sørger for at blive kompenseret for deres eventuelle mindre fryns,« siger Peter Christensen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet tror ikke, at fryns spiller en afgørende rolle for lønmodtagernes valg af arbejdsplads. Ansatte prioriterer arbejdsmiljø højst, viser hans undersøgelser af personalepolitikker på arbejdspladserne.

»Der er ingen tvivl om, at personalegoder som hjemme-pc vil vokse, for det er et godt redskab i virksomhedernes personalepolitik. Medarbejderne føler, at arbejdsgiveren værdsætter dem, og at de får noget gratis, selvom der reelt sker det, at et personalegode til nogle medarbejdere betales af andre. Men de fleste har i forvejen en hjemme-pc, og personalegoder er slet ikke afgørende for lønmodtagerne. Det er derimod arbejdsmiljøet, gode kollegaer og chefer, og om arbejdet er fleksibelt og udviklende,« siger han.

En undersøgelse, som Gallup har udført for LO, viser, at chancen for at få installeret arbejdsgiverbetalt pc og internetforbindelse i privaten er langt større for privatansatte end for offentligt ansatte. 25 procent af de privatansatte har firma-pc derhjemme. Kun otte procent af de offentligt ansatte har dette gode. Firmabetalt internetforbindelse har 21 procent af de privatansatte mod otte procent af de privatansatte. Samme forskel mellem de to sektorer gælder for firmabil, kantinetilskud, gratis kaffe og te på jobbet, fri avis og telefon og julegave.