Chefen har øje på dig

Ekspert: Vi bliver i stigende grad overvåget på jobbet

Af

Der kommer flere og flere eksempler på, at chefen via gps'er eller chips kan holde øje med ansattes færden. Det mærker chauffører, håndværkere og sygeplejersker. Overvågning griber om sig, og der er brug for debat om det, siger ekspert. Flere fagforbund kritiserer udviklingen, mens arbejdsgivere ser mange fordele.

Mange ansatte hos virksomheden 'Three Market Square' i USA har frivillig fået indopereret en chip, som kan misbruges til overvågning. I Danmark oplever blandt andre chauffører og blikkenslagere, at chefen overvåger dem via gps'er. 

Mange ansatte hos virksomheden 'Three Market Square' i USA har frivillig fået indopereret en chip, som kan misbruges til overvågning. I Danmark oplever blandt andre chauffører og blikkenslagere, at chefen overvåger dem via gps'er.  Foto: Iris/Scanpix.

Chefen kan følge med i, hvor du holder pauser, og i det hele taget hvor du er i løbet af dagen. Sådan er det nu for en hel del chauffører, håndværkere, sygeplejersker, sosu'er og pizzabude. Men i takt med den teknologiske udvikling vil overvågningen sprede sig til flere dele af arbejdsmarkedet.

Det vurderer professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet i København Thomas Ploug.     

»Vi får mere og mere af den type af teknologi, og den bliver billigere og billigere. Derfor vil fristelsen til at bruge overvågning på danske arbejdspladser blive større i de kommende år,« siger Thomas Ploug og tilføjer:

»Vi bliver nødt til at have en debat om de negative effekter, det giver. Der er værdier, som sættes under pres. Det handler om retten til privatliv og retten til at udfolde sig frit som individ – også på en arbejdsplads.«

'Hårrejsende' eksempler

Der er flere eksempler i andre lande på overvågning, som nok vil få en del danskere til at stejle.

På den anden side af Atlanten i USA i staten Wisconsin er størstedelen af medarbejderne hos teknologivirksomheden 'Three Square Market' frivilligt gået med til at få indopereret en chip på størrelse med et riskorn i fingeren. De ansatte kan eksempelvis bruge chippen til at tjekke ind, når de møder på arbejdet eller som betalingskort i kantinen.

Allerede i 2015 var den svenske virksomhed »Epicenter Hi-Tech« verdens første til at anvende samme teknologi med chip-implantater. Her var målet, at alle ansatte skulle have en chip i kroppen.

Der går en klar grænse ved kroppen. Ens arbejdsgiver kan ikke forlange en lemlæstelse eller mutilering af ens krop. Thomas Ploug, professor ved Aalborg Universitet

Thomas Ploug, som tidligere har været med i Etisk Råd, mener, at eksemplerne fra udlandet med chips i kroppen er »hårrejsende« og »langt over grænsen« i forhold til, hvad vi bør tillade herhjemme.

»Der går en klar grænse ved kroppen. Ens arbejdsgiver kan ikke forlange en lemlæstelse eller mutilering af ens krop. Det ville svare til, at man forlangte, at alle ansatte blev omskåret eller noget i den stil,« siger han og tilføjer:

»Det er både dybt problematisk og en krænkelse af kroppens integritet.«

Professoren peger på, at man i KZ-lejrene under Anden Verdenskrig fandt ud af, at mennesker gradvist mister en del af deres personlige identitet og vilje, hvis de udsættes for konstant overvågning.

Virksomheder ser stort på regler

I Danmark bliver blikkenslagere, VVS’ere og skorstensfejere udsat for overvågning på jobbet via gps-sendere i firmabilerne.

Der har været tilfælde, hvor virksomheder ikke overholder reglerne. Det er i allerhøjeste grad et problem. Henrik W. Petersen, næstformand i fagforbundet Blik & Rør

Næstformand i fagforbundet Blik & Rør Henrik W. Petersen forklarer, at forbundet har haft flere sager, hvor arbejdsgivere har brugt gps'er til at overvåge medarbejdere uden at oplyse om, hvad formålet har været.

»Vi har observeret, at der har været tilfælde, hvor virksomheder ikke overholder reglerne. Det er i allerhøjeste grad et problem,« siger Henrik W. Petersen.

Blik & Rør har haft nogle sager, hvor mesteren har ønsket at fyre medarbejderen, fordi medarbejderen er blevet taget i noget, som chefen ikke brød sig om. Gps-overvågning kan for eksempel afsløre, at en håndværkerbil har holdt stille ved et cafeteria i flere timer, eller at man kørt hjem fra et job alt for tidligt.

Når medarbejdere er blevet overvåget uden at være informeret om det, så har Blik & Rør kunnet føre en sag. 

»I nogle tilfælde har medarbejderen ønsket at blive hos virksomheden, mens de i andre tilfælde efterfølgende har ønsket at fratræde virksomheden. Så har vi fundet en løsning, hvor medarbejderen har fået en form for fratrædelsesgodtgørelse,« oplyser Henrik W. Petersen.

Advokat: Nogle 'glemmer' lovgivning 

Advokat Dorthe Westerdahl fra selskabet Ret & Råd har indsigt i reglerne vedrørende overvågning.

Hun forklarer, at det som udgangspunkt er fuldt lovligt for en virksomhed at overvåge via kamera eller gps. Men arbejdsgiverne må ikke overvåge medarbejderne, hvis de ikke er blevet informeret om formålet med overvågningen.

Regler for overvågning på jobbet

En arbejdsgiver kan - med henvisning til sin ledelsesret - som udgangspunkt lovligt indføre kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen i form af for eksempel overvågnings-kameraer.

Der er dog flere betingelser, der skal opfyldes:

  • Overvågningen skal varsles senest seks uger inden start
  • Overvågningen skal være begrundet i virksomhedens drift
  • Overvågningen skal ske med et begrundet sagligt formål
  • Overvågningen skal bruges som et middel til at opnå formålet

 

Kilde: Aftale om kontrolforanstaltninger mellem LO og DA fra 2007. 

UDVID

Ifølge advokaten sker det ofte, at arbejdsgiveren glemmer – eller bevidst undlader – at underrette medarbejderen om, at man har installeret overvågningsudstyr. Dermed bliver kontrollen ulovlig. 

Advokat: Et tiltagende problem

Dorthe Westerdahl forklarer, at sagerne om overvågning som oftest handler om, at medarbejdere er taget hjem fra arbejde i utide eller har forladt arbejdspladsen i arbejdstiden.

Kameraerne må ikke bruges til at udspionere de ansatte i arbejdstiden. Dorthe Westerdahl, advokat hos Ret & Råd

Hun gør i den forbindelse opmærksom på, at overvågnings-kameraer i butikker for eksempel alene må bruges til at holde øje med, om der sker butikstyveri eller anden form for kriminalitet.

»Kameraerne må ikke bruges til at udspionere de ansatte i arbejdstiden. En overtrædelse heraf kan medføre både betaling af faglig bod og erstatning til medarbejderen,« siger advokaten og tilføjer, at den ulovlige overvågning på landets virksomheder efter hendes opfattelse er et »tiltagende problem«.

Store fordele, mener chefer

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) slår ansættelsesrets-chef Flemming Dreesen fast, at det »aldrig nogensinde« er godt nok, når regler om overvågning overtrædes af chefer. Men han fastholder, at der overordnet set kun er fordele forbundet med overvågning via gps og chips. 

Generelt overholder arbejdsgiverne selvfølgelig loven. Flemming Dreesen, ansættelsesrets-chef i Dansk Arbejdsgiverforening
 

»Der har været enkelte tilfælde, hvor arbejdsgivere ikke har overholdt reglerne, men det er meget få sager i den store sammenhæng,« siger Flemming Dreesen og fortsætter:

»Generelt overholder arbejdsgiverne selvfølgelig loven. Hvis der er sager, vi ikke kender, synes jeg, de skal indberettes fagretligt, så vi kan blive klogere på, hvor grænserne går.« 

Det er dog kun ganske få sager om overvågning, der ender i det fagretlige system. Det forklarer advokat Dorthe Westerdahl.

Der er nemlig ofte tale om fyrings-sager, hvor ansatte som regel også har brudt loven, hvis de eksempelvis har forladt jobbet i utide. Derfor er det ifølge advokaten kun et fåtal af sagerne, hvor ansatte har mod på at gå hele vejen til for eksempel Arbejdsretten. 

Sygeplejersker bekymret over udvikling

Det er ikke kun håndværkere, der overvåges på jobbet. Også sygeplejersker, læger og andre faggrupper på landets sygehuse udstyres i nogle tilfælde med en chip eller gps-sender i lommen.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, ser med kritiske briller på udviklingen. 

»Det er min bekymring, at man begynder at indføre sporingsredskaber, hvor medarbejderne bliver overvåget hele tiden. I stedet for at tale om arbejdsmiljø eller arbejdspres, så laver man nogle redskaber, så arbejdsgiverne kan holde øje med, hvordan medarbejderne bruger deres arbejdstid,« siger Grete Christensen.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det vigtigt at være opmærksom på, at overvågningen ikke ender med at blive en form for »indviduel sporing« af den enkelte medarbejder, når det oprindelige sigte var at få »arbejdet til at glide lettere«.

»Man skal ikke efterfølgende kunne sige, at en medarbejder har tilbragt for meget tid på toilettet eller holdt for mange pauser. Vi skal forhindre, at det bliver brugt som et kontrolredskab,« siger formanden og tilføjer:

»Hvis der er problemer med at finde medarbejdere, så er det nok snarere udtryk for, at vi har for få medarbejdere på job på dagen.«

DSR: Data må ikke anvendes til kontrol

På den baggrund er Grete Christensen glad for, at man i Region Midtjylland har udarbejdet retningslinjer, der skal sørge for, at data i overvågnings-systemerne ikke anvendes til at kontrollere, om de ansatte har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. 

»Ville de fleste ikke opfatte det negativt, hvis de skulle gå rundt med en gps-sender, så deres arbejdsgiver kan se, hvor de er henne eller opholder sig?,« spørger hun retorisk og tilføjer:

»Det handler om, at man føler sig konstant overvåget i forhold til, hvor man går hen. Man har et tillidsforhold mellem ledelsen og medarbejdere, som det er vigtigt at udbygge i stedet for at nedbryde.«

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital blev udvalgte medarbejdere i 2016 udstyret med en sender i lommen for at registrere deres bevægelser på arbejdspladsen. Formålet med tiltaget var at indrette fremtidens hospital mere hensigtsmæssigt, så man kunne spare tid, og de ansatte slap for lange gåture.

Vi havde selvfølgelig en bekymring om, hvorvidt de kunne se, hvor ofte vi går på toilettet. Christa Jensen, arbejdsmiljørepræsentant i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital

Arbejdsmiljørepræsentant i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital Christa Jensen forklarer, at hendes kolleger dengang havde visse betænkeligheder ved indførelsen af overvågningen.

»Vi gik med en chip i lommen. Så det var ikke grænseoverskridende på den måde. Vi har en åben afdeling, så vi har ikke noget at skjule. Men vi havde selvfølgelig en bekymring om, hvorvidt de kunne se, hvor ofte vi går på toilettet. Eller rettere sagt, hvor ofte vi ikke går på toilettet,« siger Christa Jensen.  

Chefer: Kontrol er en del af arbejdet

Flemming Dreesen fra arbejdsgiverforeningen DA afviser, at gps-overvågning kan virke krænkende for privatlivets fred, så længe den sker inden for virksomhedens sfære og kan begrundes driftsmæssigt. Han lægger vægt på, at det ikke er et spørgsmål om at »overvåge folk på toiletterne«.

»Vores generelle holdning til overvågning via gps er, at den er fornuftig og i alles interesse,« siger han og tilføjer, at teknologien både er til fordel for de ansatte, kunderne, virksomhederne, samfundet, miljøet og i kampen mod sort arbejde. 

Hos DA har man svært ved at forstå, at medarbejdere ser kontrollen som et negativt ledelses-redskab. Flemming Dreesen hæfter sig ved, at der altid har været kontrol på arbejdspladser. Og at gps-overvågning først og fremmest er et middel til at få en »bedre« og »mere smidig« forretning.  

»Det er sådan set lidt besynderligt, at man føler sig pikeret over, at nogle kontrollerer, om man rent faktisk har udført sit arbejde,« siger han og tilføjer: 

»I øvrigt er folk i forhold til deres privatliv generelt ikke blege for at skilte med, hvor de er henne hele tiden på Facebook og andre sociale medier.«