INTEGRATION

Ekspert: Investeringer i flygtninge giver bedre afkast end lavere topskat

Af | @GitteRedder

Det er en langt bedre forretning at investere penge i integration fremfor i at sænke topskatten. Afkastet af lettelser i topskatten er nemlig usikkert, mens afkastet af at pumpe milliarder i uddannelse af flygtninge vil være tårnhøjt og øge arbejdsudbuddet markant. Det mener arbejdsmarkedsforsker Bent Greve, der netop har sendt ny bog om integration på gaden.

Afkastet af at sænke topskatten er usikkert, mens afkastet af investeringer i flygtninge med garanti giver et større arbejdsudbud, siger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. 

Afkastet af at sænke topskatten er usikkert, mens afkastet af investeringer i flygtninge med garanti giver et større arbejdsudbud, siger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. 

Foto: Frederik Jimenez.

Skrot ambitionen om at lette topskatten og sats alle pengene på at uddanne flygtninge, så de får et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Investeringer i integration giver stensikkert et højere afkast end de lettelser af topskatten, som regeringen vil forhandle med de borgerlige partier i efteråret.

Sådan lyder det klare råd til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, professor Bent Greve.

»Det er en langt bedre forretning for den danske samfundsøkonomi og for danske virksomheder at investere i integration af asylansøgere end i de omdiskuterede lettelser af topskatten,« siger han.

For mindre end et halvt år siden præsenterede DI ellers beregninger, der viste, at arbejdsudbuddet vil stige med 16.000 personer og få Danmarks bruttonationalprodukt BNP til at vokse med 15 milliarder kroner, hvis topskatten afvikles. 

Regeringen mener, at en sænkning af topskatten vil få flere til at arbejde mere og dermed øge arbejdsudbuddet. Men den virkning er højst usikker. Ingen kender effekterne. Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve

Både Skatte- og Finansministeriet har tilsvarende vurderet, at de skatteydere, der i dag betaler topskat, vil arbejde i gennemsnit 1,7 procent mere. Så selvom en lettelse i topskatten afhængig af størrelsen vil koste statskassen milliarder i tabte skatteindtægter, vil den øge arbejdsudbuddet markant, mener ministerierne.  

Ingen kender effekterne

»Regeringen mener, at en sænkning af topskatten vil få flere til at arbejde mere og dermed øge arbejdsudbuddet. Men den virkning er højst usikker. Ingen kender effekterne,« noterer Bent Greve.

Han har tidligere været socialdemokratisk folketingskandidat men afviser, at han er ude i et partipolitisk ærinde. I dag er han ikke medlem af noget politisk parti. 

Der er simpelt hen ikke belæg for at slå fast, at danskerne vil arbejde mere, hvis de slipper billigere i skat på den sidst tjente krone, betoner han. 

At give flygtningene flere kompetencer vil garanteret øge arbejdsudbuddet og få folk væk fra offentlig forsørgelse. Derfor ville jeg sætte alle pengene på integration. Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra sidste år, at Lars Løkke Rasmussen vil sænke skatten på arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde. Regeringen vil have folk væk fra offentlig forsørgelse og tilskynde dem til at arbejde mest muligt.

Med stigende udgifter til asylansøgere har regeringen udskudt forhandlingerne om at lette skatten på arbejde til efteråret, når finansministeren har fremlagt en ny økonomisk 2025-plan.

Men i lyset af flygtningepresset ryster Bent Greve på hovedet over, at regeringen ikke erklærer ideen om topskattelettelser død i de næste mange år.  

Arbejdsgiverne kan droppe bekymringer

»Regeringen bør droppe al tale om at sænke topskatten og i stedet bruge pengene på integration, for det øger arbejdsudbuddet mere end noget andet, og så behøver arbejdsgiverne ikke bekymre sig over mangel på arbejdskraft,« siger Bent Greve.

Han henviser til, at han hele tiden hører klagesange fra arbejdsgivere om, at de mangler arbejdskraft. Og at det kun bliver værre i fremtiden, fordi de store generationer fra 1940erne og 50erne er på vej på pension.

Bent Greve fremhæver, at adskillige prognoser viser, at vi i løbet af få år kommer til at mangle 30.000 faglærte smede, industriarbejdere og håndværkere til at holde produktionsdanmark og dermed også eksporten kørende.

Alt for mange danskere opfatter flygtninge og indvandrere som en byrde, der kun tynger budgetterne. Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve

»Der er masser af arbejdskraft gemt i flygtningene. Ved at sikre at de får de rigtige kompetencer, kommer arbejdsgiverne ikke til at mangle arbejdskraft, og vi undgår lønpres. Der vil være masser af hænder fra flygtningene til at tage fat, hvis der for alvor kommer gang i de danske økonomiske kedler,« fastslår han.

Det undrer ham, at arbejdsgiverne ikke blander sig mere i debatten om integration, når de selv uafbrudt advarer om, at de mangler kvalificeret arbejdskraft.

»Der er ingen garantier for, at topskattelettelser vil øge arbejdsudbuddet i tilstrækkeligt omfang, for vi kender ikke effekterne. Men vi ved, at der er effekter af at give folk nye kompetencer. Det vil garanteret øge arbejdsudbuddet og få folk væk fra offentlig forsørgelse. Derfor ville jeg sætte alle pengene på integration,« siger han.

Ny bog giver ny viden op til trepart 

Sammen med lektor på Institut for Socialt Arbejde på Metropol i København, Mark Goli, har han redigeret en ny antologi om integration. I antologien, der er udkommet på Hans Reitzels Forlag, bidrager en halv snes forskere med perspektiver på integration. Både det der lykkes, og det der ikke lykkes.

Og Bent Greve understreger, at der ikke findes nogle smutveje til en vellykket integration. Derfor håber han, at antologien kan være baggrundstæppe til de kommende trepartsforhandlinger, så politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere kan se, hvad man i hvert fald ikke skal gøre.

Skal integrationen på skinner, kræver det i første omgang et opgør med det, som Bent Greve kalder »dem-og-os« tankegangen og hele opfattelsen af, at flygtninge og indvandrere altid er en byrde.

»Alt for mange danskere opfatter flygtninge og indvandrere som en byrde, der tynger budgetterne ved at være på overførselsindkomster. Men vi skal tale om, at de kan blive en gevinst. Og at det både menneskeligt og samfundsøkonomisk er en god investering at kaste penge efter flygtninge,« fastslår han.

Ventetiden har været dyre lærepenge 

En af fejlene frem til i dag er ventetiden. At vi har tøvet med at sætte asylansøgerne på skolebænken og ud på arbejdsmarkedet. Det har været dyre lærepenge, fordi fejlslagen integration koster milliarder af kroner årligt, påpeger Bent Greve.

- Det er helt afgørende, at vi kommer i gang med det samme. Så flygtningene hurtigt tjener penge og betaler skat. Jo hurtigere de kommer i gang, jo større er gevinsten,« pointerer han og er dermed enig med både Venstre og Socialdemokraterne, der netop har præsenteret forslag om, at flygtninge skal i job hurtigt.

Alligevel advarer han om, at det er for kortsigtet alene at fokusere på job. 

- Der er næppe ret mange job, hvor der ikke er brug for dansk-kundskaber. For dem, der kan få et job med engelsk-kundskaber, er det da fint, men det ændrer ikke på, at der er brug for stærkt fokus på sproglige og sociale kompetencer, fastslår Bent Greve.

Efter at have redigeret antologien og sat sig ind i forskning omkring flere årtiers integration herhjemme har han tre klokkeklare anbefalinger for at opnå en mere vellykket integration:

·         Giv flygtningene dansk-undervisning fra allerførste dag. Udover at lære sprog og kultur har de noget fornuftigt at stå op til om morgenen.

·         Flygtningenes kompetencer skal afklares meget hurtigt og systematisk, så kompetenceløft, der kan være afsæt til et job, kan gå hånd i hånd med sprogundervisning. De, der kan, skal hurtigt i job.

·         De økonomiske ydelser til flygtninge må ikke blive skåret så kraftigt, at det spænder ben for at deltage i sociale aktiviteter. Kommuner bør give en form for fripas til flygtninge, så både børn og voksne kan gå til fodbold, sport, aftenskole eller andre fritidsaktiviteter. 

Fra lidelseshistorie til eventyr

Bent Greve mener, at trepartsforhandlingerne er et godt sted at starte for at forvandle den danske lidelseshistorie om integration til et moderne dansk eventyr. Både arbejdsgivere, fagbevægelse og politikere har et kæmpe ansvar for at bringe integrationen på rette spor ved at tale anderledes om flygtningene.

»Opinionsdannere må også sommetider gå foran med noget, der ikke er lige populært alle steder«, siger han.

Kommunerne har en bogholdermentalitet, hvor de ser på udgifterne her og nu, hvor flygtningene tynger budgettet. Men pengene er jo ikke spildt for kommunerne. Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve

I det hele taget mener Bent Greve, at politikere og arbejdsmarkedets parter skal omformulere deres byrdesnak om flygtninge til, at de er en vindersag.  

Når først Lars Løkke Rasmussen, Jørn Neergard, Inger Støjberg, fagbevægelsens topfolk og DA-direktøren har fået luget ud i deres sprog, må de gerne handle hurtigt omkring trepartsbordet, pointerer Bent Greve.

Trepartsaftale bør række i fem år 

»Jo hurtigere, jo bedre. Jo længere tid, asylansøgerne venter, jo flere kommer der, imens de andre venter, og så sidder endnu flere bare og venter og venter,« bemærker han og siger, at ventetiden koster penge nu og her men også fremover, fordi integrationen går langsommere.

Men samtidig advarer han mod hastværk, der kan blive til lastværk.

»Vi ved godt, at der skal en langsigtet og systematisk indsats til. Ingen kan spå om, hvor store flygtningestrømmene bliver i de kommende år, for meget tyder på, at urolighederne i Mellemøsten ikke overstås lige med det samme. Måske kommer der også klimaflygtninge. Derfor vil en trepartsaftale, der rækker fem år ud i fremtiden, være en styrke,« siger han.

3F har gjort meget for at uddanne deres tillidsrepræsentanter til at gribe fat i den udenlandske arbejdskraft og forklare dem, at her i landet hjælper en fagforening, hvis de bliver udnyttet af arbejdsgiveren. Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve

Bent Greve beklager, at kommunerne synger samme klagesang over flygtningene som regeringen.

Væk med bogholdermentaliteten i kommunerne  

»Kommunerne er pressede lige nu, hvor der skal etableres modtageklasser, findes boliger og gennemføres samtaler med de nye borgere. Men problemet er, at kommunerne har en bogholdermentalitet, hvor de ser på udgifterne her og nu, hvor flygtningene tynger budgettet. Men pengene er jo ikke spildt for kommunerne,« siger han.

Han ærgrer sig over, at ingen laver regnestykket, der viser de dynamiske effekter i en kommune af, at der kommer et par hundrede flygtninge til byen. Det skaber øget omsætning i dagligvarebutikker, vækst og nye job-åbninger også for danskere.

Fagbevægelsen på mærkerne 

Også fagbevægelsens top skal i offentligheden slå fast, at Danmark har brug for arbejdskraften. Derudover kan fagforeningerne hjælpe med at få asylansøgerne til at forstå, hvordan arbejdsmarkedet fungerer.

»Flygtninge skal lære om tillidsrepræsentanter, og hvad faglig solidaritet betyder. 3F har gjort meget for at uddanne deres tillidsrepræsentanter til at gribe fat i den udenlandske arbejdskraft og forklare dem, at her i landet hjælper en fagforening, hvis de bliver udnyttet af arbejdsgiveren,« siger han.

Andre fagforbund kan lade sig inspirere af 3Fs indsats overfor østeuropæere i forhold til, hvad det vil sige at have en fagforening, der hjælper håndværkere, landbrugsarbejdere eller andre i en udsat position.

»Og flygtningene er jo sårbare og vil derfor være nemmere at udnytte af arbejdsgiverne. Det skal fagbevægelsen tage bestik af, fastslår han.

Bent Greve erklærer sig helt enig i fagbevægelsens hårdnakkede afvisning af indslusningsløn.

»Indslusningsløn vil skade integrationen. Det vil både betyde, at flygtningene får dårlig løn og arbejdsvilkår og presse danskerne ned i løn. Så vil flere se negativt på flygtninge, og det vil blokere for god integration,« advarer han. 

Integration - Dynamikker og drivkræfter.

Antologien 'Integration - Dynamikker og drivkræfter' er redigeret af professor på Roskilde Universitet, Bent Greve, og lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet på Metropol Mark Goli. Begge har også bidraget med flere kapitler til bogen. 

I bogens 15 kapitler sættes der fokus på blandt andet politisk deltagelse, entrepenørskab, civil samfundsdeltagelse, islamisk radikalisering, ungdomskriminalitet, social kontrol og arbejdsmarkedstilknytning.

Blandt de øvrige forfattere er professor Garbi Schmidt, socialrådgiver og cand.soc. Pernille Gry Petersen, seniorforsker Flemming Mikkelsen, cand- pæd. Ahmet Demir og lektor Shahamak Rezaei.

Bogen er udkommet på Hans Reitzels Forlag.