Ekspert: Fagbevægelsens etiske fane hænger slapt

Af | @IHoumark

Der bliver stort set ikke løftet en finger i fagbevægelsen for at få danske virksomheder til ­frivilligt at behandle mennesker og miljø ordentligt i Asien og Afrika. Det mener lektor Steen Vallentin, der er ekspert i virksomheders sociale ansvar.

BOVLAM Lederne i fagbevægelsen er pot og pande med lederne i erhvervslivet, og de træder nærmest på bremsen, når det gælder om at få erhvervslivet til at undgå eksempelvis uhyrlig udnyttelse af minearbejdere eller miljøsvineri i udviklingslande.

Det indtryk har lektor Steen Vallentin fra handelshøjskolen i København (CBS), som i en årrække har beskæftiget sig med virksomheders sociale ansvar og er en af de førende forskere på feltet.

»Når jeg ser på fagbevægelsens udmeldinger gennem de seneste 10-15 år, fremgår det klart, at fagbevægelsen ikke ser noget potentiale i at få virksomheder til frivilligt at engagere sig etisk – eksempelvis ved at tjekke leverandørers forhold. Det virker, som om fagbevægelsen mener, at alt, hvad der ligger ved siden af noget, man kan aftale sig til, er uinteressant. Aftalemodellen er simpelthen fagbevægelsens svar på alt.«

Firmaers ansvar for at beskytte arbejdere og omgivelserne omtales ofte som CSR (Corporate Social Responsibility), og de fleste erhvervsledere kender til begrebet. Men i fagbevægelsen har CSR ifølge Steen Vallentin ikke vundet genklang.

»Jeg har været med til at lave en rundspørge blandt ledere i fagbevægelsen om deres syn på CSR, og det er meget gennemgående, at den generation, der sidder i toppen nu, ikke ser noget lys i CSR,« siger Steen Vallentin.

På hjemmebane i Danmark tager fagbevægelsens repræsentanter mange slagsmål med arbejdsgiverne. På udebane derimod virker det ifølge Steen Vallentin, som om parterne står skulder ved skulder, når der gælder etisk ansvarlighed.

»Når talen falder på CSR, så er fagbevægelsen nogle gange næsten mere konservativ end Dansk Industri. Holdningen i fagbevægelsen er tilsyneladende som i mange virksomheder, at »vi skal i hvert fald ikke være på forkant med det her; vi skal ikke være bedre end andre, for vi lever ikke i en perfekt verden; og vi skal ikke påtage os opgaver, der kan skade vores konkurrenceevne og beskæftigelse«,« siger Steen Vallentin.

Han vedgår, at fagbevægelsen støtter mange organisationer og projekter i udviklingslande. Men han efterlyser et selvstændigt bud fra bevægelsen på, hvordan man bedst fremmer, at virksomhederne tager ansvar i udlandet.

Rundbords-danskere

I november 2007 blev organisationen DanWatch stiftet. Den skal være en etisk vagthund, der holder øje med danske virksomheders aktiviteter i udlandet. DanWatch har siden stiftelsen afsløret en række virksomheder og pensionskasser med snavs på fingrene, og Steen Vallentin kalder DanWatch »et ekstremt forfriskende indslag i den danske debat«.

LO var ikke med til at stifte DanWatch, fordi fagbevægelsen ikke vil påpege problemer uden også at arbejde med løsninger. Ifølge Steen Vallentin bryder fagbevægelsen og danskerne generelt sig heller ikke om den stil med offentlige konfrontationer, som DanWatch står for.

»I Danmark har vi en konsensus- og samtalekultur, hvor man helst vil ordne alting i mindelighed bag lukkede døre. I landene omkring os har man en mere konfliktorienteret tilgang, der går ud på at hænge virksomhedernes beskidte tøj til tørre i offentligheden.«

LO var i februar med til at stifte Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), der vil samle viden og rådgive virksomheder om etiske udfordringer i udlandet. Et initiativ, som Steen Vallentin hilser velkomment.

»DanWatch kan anspore virksomhederne til at tænke i etiske baner, og så kommer de virkelige udfordringer med, at virksomheden skal handle på en måde, der ikke bare »pleaser« de hjemlige interessenter, men rent faktisk også har en positiv effekt lokalt. Den opgave kan de færreste virksomheder klare alene, og derfor er der god brug for DIEH og andre lignende initiativer.«