Eksamensbevisets jernhårde lov

Af

Det er ikke bare kulturen i hjemmet, der har stor betydning for de unges resultater – nok så afgørende er forældrenes uddannelse. Børn af ufaglærte, der kommer fra hjem med en aktiv familiekultur, klarer sig kun tilnærmelsesvis lige så godt som børn af inaktive akademikere.

ULIGHED Den sociale skævhed i uddannelses-systemet er ikke sådan at rokke. Aktive forældre gør en forskel, men kun et stykke af vejen. Forældrenes eksamensbevis er stadig afgørende for de unges chancer i skolen og uddannelsessystemet.

Det viser den nye undersøgelse, som Anvendt KommunalForskning (AKF) har foretaget for Ugebrevet A4:

»Hovedresultatet er, at der er to forskellige faktorer, som begge har en stærk selvstændig betydning: Den ene er kulturen i hjemmet, den anden er forældrenes uddannelsesbaggrund. Børn af højtuddannede forældre klarer sig generelt ret godt, også de unge der kommer fra akademikerfamilier uden en aktiv familiekultur,« siger seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid (AKF), der har gennemført undersøgelsen.

Undersøgelsen viser for eksempel, at børn af ufaglærte med en aktiv familiekultur som 15-årige læser bedre end børn af ufaglærte med en mindre aktiv kultur. De ligger imidlertid stadig markant under børn af akademikerforældre – også under akademikerbørn med en inaktiv kultur i hjemmet.

Det gør således en forskel, om forældrene spiser sammen med børnene og diskuterer tv-programmer og samfundsforhold, men kun til en vis grad. Forældrenes uddannelsesbaggrund vejer nok så tungt som kulturen i hverdagen.

Det ses også på den andel, der som 19-årige er i gang med en gymnasial uddannelse. Blandt børn af »kulturelt aktive ufaglærte« er det 50 procent, men blandt børn af »kulturelt inaktive akademikere« er tallet helt oppe på 77 procent. Frafaldet fra ungdomsuddannelserne er dog nogenlunde på samme niveau, nemlig henholdsvis 12 og 13 procent af de 19-årige.

Højtuddannede bor i samme kvarterer

Eksamensbevisets jernhårde lov bunder i flere faktorer. En af dem er det bredere sociale miljø, som unge med akademikerbaggrund vokser op i. De højtuddannede bor ofte i kvarterer med mange andre veluddannede, uanset om familien har en aktiv kultur eller ej:

»Hvis man vokser op i en akademikerfamilie, hvor forældrene har mere travlt med karrieren end med deres børn, vil man typisk have kammerater, der er børn af andre med gode uddannelser. Og dét, man ikke får hos mor og far, får man måske fra kammeraterne og deres forældre. Samtidig er man trods alt vokset op i et miljø, hvor forældrene læser aviser og bruger den sparsomme fritid på spændende ferierejser i stedet for at tage det billigste tilbud,« siger Niels Ploug, der er forskningschef på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Samtidig har kulturen i uddannelsessystemet stor betydning. Det fremhæver projektleder Lars Ulriksen fra Center for Ungdomsforskning. Han er ved at lægge sidste hånd på et forskningsprojekt, der interviewede 135 gymnasieelever fra såkaldt »gymnasiefremmede« miljøer – det vil sige unge, der er i gang med at tage en studentereksamen, selv om far og mor ikke har det:

»Familier med længere uddannelse har et stort fortrin, når de boglige sider af undervisningen bliver dominerende, sådan som det sker i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser. En håndværkerfamilie kan have stærkt fællesskab og stort samfundsengagement, men de vil typisk tale et konkret sprog, der ikke giver anerkendelse i gymnasieverdenen. Deres børn vil også være mere fremmede over for de uskrevne normer og regler, der præger disse dele af uddannelsessystemet,« siger Lars Ulriksen.

Lektiecafeer og fælles opgaveskrivning

I det nye forskningsprojekt peger mange af de unge på, at sproget i gymnasiet er abstrakt og bruger mange fremmedord. Unge fra »gymnasiefremmede« miljøer har også svært ved at forstå de bredere tankesæt og handlemåder, der præger undervisningen – for eksempel, når læreren beder eleverne om at »analysere« eller »perspektivere«. Dette er især problemet i de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, hvor kravene er mere diffuse end i matematik eller fysik.

»Når eleven skal have hjælp derhjemme, har forældre med akademiske eller mellemlange uddannelser også helt andre muligheder for at udlægge teksten. Mange forældre med faglært eller ufaglært baggrund vil være lige så meget på bar bund som de unge. Og det skel slår igennem, uanset om kulturen i hjemmet i dagligdagen er aktiv eller ej,« siger Lars Ulriksen.

Han peger på behovet for en tættere kontakt mellem lærere og elever, så eleverne kan få bedre støtte og læreren et klarere billede af eleven. For eksempel gennem lavere klassekvotienter eller ordninger med to lærere.

Samtidig er klassekammeraterne en stor ressource. Eleverne er generelt rigtig søde til at hjælpe hinanden:

»Man kunne kombinere lektiecafeer med grupper, hvor eleverne arbejdede sammen om opgaveskrivning og lignende, men det bør være en del af skoletiden. Hvis det ligger efter skoletid, falder nogle fra – for eksempel på grund af erhvervsarbejde eller lang transporttid. Og det er tit de elever, der har mest brug for støtte fra lærere og kammerater,« siger Lars Ulriksen.