Ejere og lejere skal blandes

Af

Polariseringen i boligmønsteret kan kun brydes ved at blande folk. Opfør lejeboliger i de rige kommuner og gør dele af det almene byggeri til andelslejligheder, lyder opfordringen fra eksperter – og en tidligere minister. VK-regeringens boligpolitik kan forstærke opdelingen.

VK-regeringens plan om at sælge det almene byggeri vil forstærke skellene i boligmønsteret. Kommunerne får endnu sværere ved at skaffe lejligheder til indvandrere og danskere med sociale problemer. Og de sociale klienter vil havne i de kvarterer, hvor lejlighederne ikke kan sælges, fordi der allerede i dag er store problemer med kriminalitet, hærværk og gadebander.

Det påpeger forskere i by- og boligpolitik, som Ugebrevet A4 har talt med. Finansminister Thor Pedersen har lagt op til, at den almene sektor skal sælges til de beboere, der vil overtage deres lejlighed som andels- eller ejerbolig. Et udvalg under regeringen undersøger i øjeblikket, hvordan det kan ske.

»Hvis der åbnes for frit salg af hele den almene sektor, vil de gode lejligheder blive solgt. Men de dårligste bliver tilbage, fordi ingen vil købe dem. De sociale problemer bliver dermed koncentreret i disse områder, og der sker en yderligere polarisering af boligmønsteret,« vurderer Hans Skifter Andersen, der er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut.

Derimod er det en god idé, at beboerne overtager noget af det almene byggeri som andels- eller ejerlejligheder. Det giver folk større indflydelse på deres egen bolig og fastholder ressourcestærke beboere i kvarterer, der ellers let bliver ghettoer.

»Hvis der åbnes for et salg, er det imidlertid meget vigtigt, at processen styres,« påpeger Hans Skifter Andersen.

Synspunktet deles af sociolog John Andersen fra Roskilde Universitetscenter (RUC). Hvis en mindre del af de almene boliger sælges til ressourcestærke beboere, kan der skabes mere blandede kvarterer. Samtidig skal alle kommuner forpligtes til at opføre billige lejeboliger:

»De velhavende kommuner i Nordsjælland eksporterer deres sociale problemer til resten af Storkøbenhavn. Hvis folk i Søllerød bliver fyret, syge eller skilt, må de flytte til Københavns Vestegn, fordi der ikke bygges lejligheder i kommunen. Hvis borgerne skal have reelle valgmuligheder, må der være billige lejeboliger i alle kommuner,« siger John Andersen, der er ekspert i social ulighed og byudvikling.

Stødte på stærke interesser

Den tidligere socialdemokratiske boligminister Jytte Andersen søgte at »tynde ud« i boligformerne, så ejere og lejere blev blandet. Men hun stødte på boligsektorens stærke interesser.

»Kommunerne har et hav af argumenter imod at bygge alment, men ofte er det skalkeskjul for, at de ikke vil have flere flygtninge og indvandrere til kommunen. Vi har modtaget et stort antal nye danskere, men boligpolitikken er slet ikke fulgt med,« siger Jytte Andersen.

»Den er heller ikke fulgt med et nyt familiemønster, hvor halvanden million danskere bor alene. Dét har skabt et stort pres på de almene boliger.«

Jytte Andersen ville forpligte alle kommuner til at opføre alment byggeri i de årlige aftaler med regeringen. Reglen skulle sikre, at indvandrere og danskere med sociale problemer blev fordelt mere ligeligt landet over.

Men forslaget fik den kolde skulder af Kommunernes Landsforening. Og regeringen pressede ikke for alvor på. De radikale er skeptiske over for den almene boligsektor, som de opfatter som socialdemokratisk beton.

Jytte Andersen lagde også op til, at en mindre del af det almene byggeri kunne sælges til beboerne som andels- eller ejerlejligheder, hvis kommunen byggede nye lejeboliger andetsteds:

»Ejer- og andelsboliger giver beboerne større indflydelse på deres lejlighed – de kan flytte vægge, købe et nyt køkken m.v. Og dermed kan det almene byggeri i højere grad fastholde beboere med ressourcer. Lejebyggeriet har brug for en ansvarlighed, så folk tænker lige så meget på deres opgang, som husejeren tænker på sin forhave,« siger Jytte Andersen.

Denne del af øvelsen mødte imidlertid hårdnakket modstand fra Boligselskabernes Landsforening, som havde stor indflydelse på Nyrup-regeringens boligpolitik. Resultatet blev det mere forsigtige forslag om en ny type »medejeboliger,« som blev fremsat af boligminister Lotte Bundsgaard (S) lige inden valget. Medejeboliger giver lejeren større indflydelse på boligens indretning, men boligselskabet bevarer den afgørende ejendomsret.

Bypolitik under pres

En koordineret bypolitik havde boligministrene i Nyrup-regeringerne til gengæld større held med. Fra 1993 og frem blev der afsat store midler til byfornyelse og kvartersløft i dårligt stillede bydele.

Forskerne peger på, at VK-regeringen har skåret hårdt i netop disse initiativer. Det statslige tilskud til de 73 beboerrådgivere i belastede almene boligafdelinger er fjernet. Og pengene til byfornyelse er beskåret fra 2 til 1,25 mia. kroner:

»Jeg er bange for, at mange kvarterer igen vil opleve den negative spiral: Hvor de ressourcestærke beboere flytter, skolerne får et dårligt ry, der opstår gadebander – og endnu flere med ressourcer flytter,« siger John Andersen fra RUC.

Samtidig er Boligministeriet nedlagt og dets opgaver spredt på fire ministerier:

»Hvis vi skal bryde opdelingen i boligmønsteret, er det afgørende med en samlet indsats. Og det bliver sværere, når der ikke er et boligministerium til at koordinere de forskellige initiativer,« påpeger Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut.