SKÆVT

Ejere har otte gange større formue end lejere

Af

Boligejeres formue er i gennemsnit otte gange større end lejeres, viser en analyse fra Danmarks Statistik. Det viser, at boligen er den mest ulighedsskabende faktor i Danmark, siger Cevea. Men vores grundskyld og ejendomsværdiskat er stadig blandt verdens højeste, svarer Venstre.

Foto: Christian Ringbæk/Scanpix

Boligejere har markant flere penge på kistebunden end lejere. Ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik er boligejernes formue i gennemsnit otte gange større end lejernes.

Mens husholdninger, der er ejere, i 2014 havde en gennemsnitlig formue på 3,4 mio. kroner pr. husstand, havde lejere 0,4 mio. i gennemsnit. Formuegabet mellem de to grupper var dermed tre mio. kroner per husholdning. Analysen viser også, at boligen er det aktiv i husholdningernes formue, som betyder mest for uligheden i formuefordelingen.

De skæve tal vækker bekymring hos tænketanken Cevea.

»Det bekræfter billedet af, at det mest afgørende for, om man ender på den grønne gren eller ej er ens boligforhold. Det understreger, at boligmarkedet er den mest ulighedsskabende faktor i dagens Danmark, fordi der er så stor forskel på, om man er ejer eller lejer,« siger direktør, Kristian Weise, som mener, at man i dag har gang i en lukket fest på boligmarkedet for danskere med høj kreditværdighed.

Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen vurderer, at skattestoppet, som blev indført af Anders Fogh Rasmussen i 2001, har medvirket til at forøge uligheden mellem ejere og lejere.

»Det er veldokumenteret, at den del af skattestoppet, som vedrører ejendomsværdibeskatningen, kan beskrives som en omvendt Robin Hood. Det er områder med store prisstigninger og de dyre boliger, der især har haft gavn af det, og dermed har de rigeste også fået de største gevinster,« siger Torben M. Andersen og forklarer, at langt de fleste danskere med høje indkomster og store formuer også har et skøde på deres bolig.

Venstres boligordfører erkender, at skattestoppet har været med til forøge uligheden mellem ejere og lejere, men hun ser ingen grund til at ændre på lovgivningen.

»Vi har stadigvæk en grundskyld og en ejendomsværdiskat, som er blandt verdens højeste. Og vi har rent faktisk pensionister, som ikke har råd til at sidde i deres bolig på grund af høje skatter og afgifter,« siger Britt Bager.

Boligpriser på himmelflugt i vækstcentrene

Cevea har for nyligt lavet en kortlægning, som viser, at det bedre kan betale sig at være boligejer end lønmodtager i København, Nordsjælland og Aarhus. Prisstigningerne på boliger i de nævnte områder overstiger lønudviklingen for topchefer, der i årene fra 2009 til 2014 har fået seks gange større lønstigninger end almindelige lønmodtagere.

»Hele den politiske økonomiske situation handler om, hvorvidt der er incitament til at gøre en indsats. Derfor er det uhensigtsmæssigt, når det bedre kan betale sig at eje mursten end at arbejde,« siger Torben M. Andersen.

Venstres Britt Bager peger på, at regeringen har indført et krav om, at købernes økonomi skal bestå en stresstest. Det betyder, at man skal være i stand til at tilbagebetale et lån til en fast rente på 4,7 procent for at blive godkendt som boliglåntager i København og Aarhus.

»Det har vi gjort for at forhindre, at priserne eksploderer fuldstændig. Vi ønsker ikke en ny boligboble, men vi er interesserede i at skabe så meget ro på boligmarkedet som overhovedet muligt,« siger hun.

Socialdemokraterne vil give lejere nye fordele

Ifølge Socialdemokraternes boligordfører er det meget uhensigtsmæssigt, at man kan høste en større gevinst ved at købe bolig end ved at trække i arbejdstøjet. Kaare Dybvad fremhæver, at den samme problematik gjorde sig gældende i årene op til krisen i 2008.

»Det siger sig selv, at det er et problem, hvis det i et samfund er sådan, at det bedre kan betale sig at købe en bolig og sætte sig til rette i sofaen end at tage på job fra mandag til fredag,« siger Kaare Dybvad.

Han mener, at VKO-flertallet, som havde magten fra 2001 fra 2011, er ansvarlige for den skæve udvikling på boligmarkedet. 

»Da vi kom ind i 2011 stod vi i en situation, hvor mange boligejere var teknisk insolvente. Dermed risikerer man, at mange familier må gå fra hus og hjem, hvis man forhøjer boligskatterne,« siger Kaare Dybvad og forklarer, at man i forbindelse med de nuværende forhandlinger om en ny indretning af boligskatten vil sikre lejere de samme skattemæssige muligheder og fordele som ejere.

Forældrekøb begunstiger de mest velstillede

Ifølge Cevea er det ikke kun skattestoppet, som er med til at forøge uligheden. For hvis unge ikke selv har råd til at købe en bolig, så kan deres forældre købe en bolig og leje den ud til børnene gennem et såkaldt forældrekøb – hvis de vel at mærke har luft i økonomien.

»Det er både med til at bekræfte og forstærke den sociale arv, fordi børn af velstillede forældre får de bedste økonomiske forudsætninger på boligmarkedet,« siger Kristian Weise.

Han får opbakning fra Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmussen, som efterlyser en mere retfærdig boligpolitik. Han påpeger, at undersøgelser viser, at borgere nord for København er overrepræsenterede i statistikken over forældrekøbere. Samme undersøgelse viser ifølge EL, at personer, som i forvejen har friværdi i deres oprindelige bolig, står for langt de fleste forældrekøb.

»Når man så oven i købet har en ordning, som betyder, at forældrene kan lave en virksomhedsmodel, der giver dem en skattemæssig begunstigelse, så er der grund til at gribe ind og få afskaffet de fordele,« siger Søren Egge Rasmussen.  

Alternativet vil afskaffe boligskattestop

Hos Alternativet er man helt enige i, at forældrekøb er med til at forstærke den sociale arv og tilgodeser de rigeste borgere i samfundet.

 

»Det skaber mere ulighed, hvilket er bekymrende. Vi kan se, at en stor del af ejerboligerne i København er ejet af personer bosat nord for København,« siger boligordfører, Roger Matthisen.  

 

Alternativet vil i perioden fra 2017 til 2020 årligt frigøre 8,7 mia. kr. ved at udfase boligskattestoppet.

 

»Der er ikke blevet taget hånd om nogle af de faktorer, som udløste krisen. Det gælder både i Danmark og på globalt plan, hvor der er massive problemer med ulighed. Derfor ønsker vi et opgør med boligskattestoppet,« siger Roger Matthisen.

 

Store forskelle på tværs af landet

Ceveas notat viser også, at boligejere i København, Aarhus og nord for hovedstadsområdet har oplevet langt større prisstigninger end resten af landet. Den gennemsnitlige udvikling i huspriser trækkes ned af kommuner som Halsnæs, der har haft en negativ udvikling fra bundåret på landsplan i 2012 til 2014.

 

Kristian Weise hæfter sig ved, at forskellene i dag er så markante, at den geografiske ulighed mellem de store byer og yderområderne øges som følge af den aktuelle udvikling på boligmarkedet. Det skyldes, at efterspørgslen på boliger i storbyerne stiger i takt med, at chancen for en større økonomisk gevinst øges.

 

Den vurdering deles af Torben M. Andersen, som peger på, at befolkningen i de forskellige dele af landet af samme grund kan blive mindre alsidigt sammensat.

 

»Dem med høje indkomster kommer til at bo i nogle områder, mens dem med knap så høje indkomster bor i andre områder,« siger han og tilføjer:

 

»Det kan også forringe arbejdskraftens mobilitet, hvis man ikke har råd til at flytte til et bestemt område.«

 

DF vil skabe vækst i udkanten

Dansk Folkeparti har sympati for boligejere i yderområderne, som ikke har fået del i prisstigningerne. Boligordfører, Merete Dea Larsen, pointerer, at DF sammen med regeringen har valgt at udflytte statslige arbejdspladser med henblik på at sætte gang i en positiv spiral og vækst i udkantsDanmark.

 

»Det handler om at skabe mere lighed på tværs af landet. Det er nogle af de redskaber, vi forsøger at bruge for at sikre, at hele Danmark hænger sammen – ikke kun storbyerne,« siger hun.  

 

Venstre er ikke bekymrede over uligheden mellem ejere og lejere, men Britt Bager slår fast, at man deler DF’s ambition om at skabe et Danmark i bedre balance mellem land og by.

 

»Lighed er ikke i sig selv et mål for os. Det afgørende er, at der er lige muligheder, og at uligheden ikke gør, at dem der har mindst bliver fattigere i kroner og ører,« siger Britt Bager.

 

Hun afviser ved samme lejlighed at ændre reglerne for forældrekøb.

 

»Vi har intet imod, at forældre bruger deres surt optjente penge på at hjælpe deres børn,« siger Britt Bager.