Egyptens økonomi kommer stærkt igen

Af

Selv om den politiske tumult i Egypten koster landet op mod to milliarder kroner om dagen, vil landets økonomi på lang sigt have stor gavn af de reformer, protesterne har skudt i gang. Det vurderer førende egyptisk økonom. Udviklingen kan tilmed også komme EU og Danmark til gavn.

OPRØR De snørklede gyder i Kairos verdensberømte basar Khan el-Khalili er tomme som gågaden i en dansk provinsby en søndag morgen. Siden urolighederne brød ud og for en stund gjorde Tahrir-pladsen til ikke blot Kairos, men også verdens centrum, har de mange tusinde turister, der på en almindelig hverdag snor sig forbi de nærgående og højtråbende egyptiske handelsmænd, været pist borte.

Alligevel holder 28-årige Ahmed Mostafa sine to butikker åbne. Han kan jo lige så godt tilbringe tiden her blandt buster af Tutankhamon og mere eller mindre ægte papyrusruller, som han kan sidde derhjemme og gruble over sin og familiens fremtid.

»Vi siger til hinanden, at turisterne nok snart kommer tilbage. Man skal jo holde humøret oppe. Men ærligt talt, så er der ingen af os, der har en anelse om, hvornår der igen kommer gang i forretningen. Det kan tage uger, måneder eller i værste fald år. Men jeg håber, at det går hurtigt,« siger han.

Ahmed Mostafa er absolut ikke alene med sit håb. Overalt i Kairos gader kan du høre folk beklage sig over de økonomiske følger af demonstrationerne. Mange frygter simpelthen, at de økonomiske problemer, der er baggrunden for den voldsomme opstand, blot vil blive endnu større i de kommende år.

Ifølge den anerkendte egyptiske økonom Magda Kandil, der er administrerende direktør for The Egyptian Center for Economic Studies, er der heller ikke tvivl om, at oprøret og de tumultagtige tilstande er dyre for Egypten.

»Jeg vil anslå, at urolighederne i de første 10 dage har kostet Egypten i omegnen af tre milliarder dollar. Det er rigtig mange penge for et land, der har et årligt bruttonationalprodukt på omkring 200 milliarder dollar,« siger hun.

Magda Kandils vurdering ligger fint i tråd med, hvad andre økonomiske eksperter har estimeret. Eksempelvis har analytikerne i Frankrigs største bank Credit Agricole, der også er aktiv i Egypten, anslået, at den daglige regning for urolighederne er 310 millioner dollars – svarende til 1,7 milliarder danske kroner.

Fabrikker på halv kraft

Omkostningerne er selvfølgelig først og fremmest forbundet med den masseflugt af turister, der har været i kølvandet på de politiske uroligheder. Uanset, om du tager til pyramiderne i udkanten af Kairo eller til de populære badedestinationer Sharm El Sheikh og Dahab på Sinai, er der gabende tomt. Og det på et tidspunkt, hvor hotellerne normalt vil være fuldt bookede.

Mindst lige så problematisk er det dog, at mange fabrikker har stået stille i ugevis og først nu er begyndt at køre på halv kraft. Butikker, restauranter og forlystelsessteder er også ramt hårdt. Det skyldes især, at egypterne blandt andet på grund af varmen traditionelt først handler og går ud i de sene aftentimer – og det er de i øjeblikket forhindret i på grund af det udgangsforbud, der i skrivende stund forbyder egypterne at være ude efter klokken 20.00.

»Mange butikker og restauranter er nødt til at lukke tidligt. Og butiksejerne er blevet nødt til at skære i de ansattes timeantal eller fyre medarbejdere. Krisen rammer hårdt, bredt og i alle samfundslag,« siger Magda Kandil.

Men midt i mørket er der et håb. Ifølge Magda Kandil er der nemlig grund til at tro, at urolighederne og de økonomiske brandsår vil blive erstattet af en mere velfungerende økonomi til gavn for både egypterne, EU og Danmark.

»Før krisen frygtede alle investorer med rette den politiske ustabilitet her i landet. Men med de reformer, der nu er skudt i gang, er der håb om, at usikkerheden fjernes. Indrømmet, det sker ikke fra den ene dag til den anden, og meget afhænger af, hvordan vi kommer ud af den nuværende krise. Men jeg tror på, at Egypten på lang sigt vil blive styrket,« siger Magda Kandil og tilføjer: 

»Det kan også være til gavn for EU og Danmark. Faktisk er EU allerede i dag Egyptens primære handelspartner, men potentialet er meget større. Og Egypten kan for EU være et vigtigt brohoved til resten af den arabiske verden.«

Egypten kommer stærkt igen

Magda Kandils optimistiske holdning deles af Tarik Yousef, der er dekan på Dubai School of Government og er medforfatter til bogen ’Generation in Waiting: The Unfulfilled Promise of Young People in The Middle East’, som handler om de unge, der netop i disse dage står skulder ved skulder på Tahrir-pladsen i Kairos centrum.

»Gennem alle protesterne og demonstrationerne har vi set, at det egyptiske folk er klar til forandring og klar til at arbejde sammen for en bedre fremtid for sig selv og deres land. Den egyptiske regering, hvordan den end kommer til at se ud, skal bygge på det momentum og det fællesskab, der er skabt,« siger han og tilføjer:

»Selvfølgelig vil urolighederne føre til en lang række problemer for Egyptens økonomi. Det ser vi allerede. Men jeg tror ikke, at det vil have nogen vedvarende effekt. Når først der er fundet en løsning på de politiske problemer, så vil Egypten kunne fortsætte den stærke økonomiske vækst, der har været i de senere år.«

Tarik Yousefs optimisme bunder blandt andet i, at Egypten i modsætning til det meste af Europa og store dele af Asien har befolkningsudviklingen på sin side. Ifølge FN’s befolkningskontor er gennemsnitsalderen i Egypten 24 år, og 52 procent af befolkningen er under 25 år.

En befolkning på godt og vel 80 millioner, der tilmed forventes at vokse til 130 millioner i 2050, sikrer også, at Egypten har et kæmpemæssigt hjemligt marked, som både lokale og udenlandske virksomheder er vilde efter at få en bid af, mener Tarik Yousef:

»Jeg tror, de udenlandske investeringer og virksomheder, som i de seneste uger er flygtet ud af Egypten, hurtigt vil komme tilbage. Egypten er et meget attraktivt marked at være på.«

Enorme udforddringer

Men tingene tager selvfølgelig tid.

»En ny regering står over for enorme udfordringer og skal arbejde hårdt for at genvinde egypternes og det internationale samfunds tillid,« siger Tarik Yousef.  

Særligt vigtigt er det at gøre noget ved de unges arbejdssituation. Ifølge statistikker fra Dubai School of Govern­ment er knap 30 procent af de egyptiske unge i alderen 15 til 24 år arbejdsløse. Her findes også meget af sprængstoffet til det nuværende oprør.

Professor i økonomi Magda Kandil mener dog, at den egyptiske regering allerede har taget skridt i den rigtige retning – blandt andet de planlagte ændringer i forfatningsparagrafferne 76 og 77. Ændringerne vil blandt andet sætte en grænse for antallet af perioder, en egyptisk præsident kan have magten.

»De politiske reformer bør sende et signal til de internationale og lokale investorer om, at et mere sundt politisk klima er på vej. Det bør fjerne en stor del af den usikkerhed, som i de senere år har forhindret mange i at investere i Egypten,« siger hun.

Ifølge Magda Kandil så er det dog også vigtigt, at de politiske reformer går hånd i hånd med en økonomisk reformproces. Indtil videre har regeringens signaler på den front mest haft karakter af bestikkelse. Mandag lovede regeringen at hæve de offentlige lønninger med 15 procent, hvilket vidt og bredt blev tolket som et forsøg på at købe sig til popularitet.

»Der skal gang i en rigtig reformproces. I øjeblikket spildes store summer på subsidier, og mange af pengene går til folk, der ikke har brug for dem,« siger hun.

De rige er blevet rigere

Tilsyneladende har Egyptens præsident Hosni Mubarak også været god til at rage til sig. Ifølge den amerikanske nyhedskanal ABC News er Mubarak-familien god for mellem 40 og 70 milliarder dollars – eller mellem 220 og 380 milliarder kroner. Passer de tal, vil Mubarak kunne måle sig økonomisk med Microsofts stifter Bill Gates.

Magda Kandil mener dog ikke, at  egypterne skal sætte næsen op efter at se de milliarder igen.

»De penge har for længst forladt landet,« siger hun.