Efteruddannelse går til de mest kvalificerede

Af | @JanBirkemose

Ældre, indvandrere og kortuddannede får markant mindre efteruddannelse end andre lønmodtagergrupper. Det fremgår af nye tal fra OECD, der bekræfter resultaterne fra LO’s frihedsundersøgelse. Forsker mener dog, at det i høj grad er de ufaglærtes egen skyld.

Danskerne får væsentligt mere efteruddannelse end lønmodtagerne i de øvrige OECD-lande. Men ligesom i resten af den økonomiske samarbejdsorganisation, som tæller 27 lande, står de lavtuddannede, de ældre og indvandrerne bagerst i køen. Mens kvinderne, der i Danmark er topscorere, hvad efteruddannelse angår, i snit får 39 timers efteruddannelse om året, får indvandrerne kun 22 timers uddannelse. De samme tal for de ældre på arbejdsmarkedet er 26 timer og for de lavtuddannede 29 timer.

Det mønster tegner sig også i LO’s undersøgelse »Frihed i arbejdslivet«, som Gallup har foretaget blandt 2.003 beskæftigede lønmodtagere. Her viser resultaterne klart, at jo bedre uddannet man er, jo mere efteruddannelse får man.

Kun halvdelen af de lønmodtagere, der har afsluttet deres uddannelse i folkeskolens syvende klasse eller tidligere, er inden for de seneste to år blevet efteruddannet. I samme periode har flere end otte ud af ti med en længere videregående uddannelse været på kursus. De tal modtages med en blanding af vrede og glæde hos landets største forbund for ufaglærte, Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD.

»Det er rart, at vi nu har dokumentation for, hvad vi har vidst i årevis. Undersøgelsen skal bruges til at påvirke arbejdsgivere og politikere til at indse nødvendigheden af efteruddannelse for alle.

citationstegnGroft sagt kan man sige, at de ufaglærte sidder komfortabelt i et opvarmet telt. Men teltet befinder sig på en isflage, der langsomt driver mod syd, mens den smelter under dem. Men det opdager de ikke i teltet, før det er for sent.
Leif Hansen, lektor på RUC.

Globaliseringen kræver, at teknologien og kompetencerne på virksomhederne hele tiden udvikles. Og det sker kun, hvis samtlige medarbejdere får et løft,« siger SiD’s formand, Poul Erik Skov Christensen.

Misforstået loyalitet

SiD får støtte af Kvindeligt Arbejderforbund, KAD, der tæller mange ufaglærte kvinder.

Uddannelsessekretær Lone Knudsen mener ikke, at det er rimeligt, at hendes medlemmer snydes for efteruddannelse:

»Det er uforståeligt, at mange ledere, der selv har lange uddannelser, altid mener, at dem med de korteste uddannelser skal have mindst efteruddannelse. Det burde da være omvendt.«

Ud over et ledelsesmæssigt ansvar for den skæve fordeling peger Lone Knudsen dog også på, at det danske arbejdsmarked typisk består af små og mellemstore virksomheder.

»På den type arbejdspladser er det en stor planlægningsopgave at sende en person på efteruddannelse. For virksomheden er så lille, at man ikke bare har en anden medarbejder, der kan lappe over. Samtidig er vores medlemmer nok ikke dem, der banker i bordet og kræver efteruddannelse, når der tegner sig et billede af utryghed og frygt for ledighed i hele samfundet,« siger Lone Knudsen og tilføjer:

»Desværre kan den form for loyalitet over for arbejdspladsen på et tidspunkt vise sig at være misforstået. Det er, når man alligevel er blevet fyret og står alene uden de nødvendige kvalifikationer til at finde nyt job.«

Ufaglærte må få øjnene op

Det synspunkt deler lektor Leif Hansen fra Ros-kilde Universitetscenter, der gennem en årrække har forsket i betydningen af efteruddannelse.

»De lønmodtagere, der ikke løbende bliver efteruddannet, er meget udsat og eksponeret for ændringer på arbejdsmarkedet. De kan have gode job nu, men de er ikke rustet til at lave andet, hvis deres arbejde forsvinder. Og med globaliseringen og tendensen mod outsourcing af opgaver skal lønmodtagerne ikke kun konkurrere på lønnen men også på deres teknologiske evner. Der er mange parametre, der kan gøre én overflødig på et skrumpende arbejdsmarked.«

Leif Hansen betegner de kortuddannedes situation som et ubehageligt »catch 22«.

»Det er tydeligt, at hverken arbejdsgiverne eller de private og offentlige tilbud om efteruddannelse er opmærksomme nok på behovet hos de ufaglærte. Men lønmodtagerne med de største behov er heller ikke selv opmærksomme på, at det er deres overlevelsesmulighed.«

Ifølge Leif Hansen er der nemlig en udbredt mangel på motivation blandt lønmodtagerne med de korteste uddannelser. Ifølge friheds-undersøgelsen forklarer 45 procent af de ufaglærte, der ikke er blevet efteruddannet, at de ikke har behov for det. Leif Hansen mener, at deres tankegang er præget af, at de er vokset op i et samfund, hvor man kunne leve hele sit arbejdsliv på én virksomhed, hvis man bare smøgede ærmerne op og opførte sig ordentligt.

»Sådan var det tidligere i bankerne, på de store industrivirksomheder og på værfterne. Men hvis man bærer sådan en faglig identitet, som er rodfæstet igennem generationerne, så er man meget dårligt rustet til et samfund, hvor forand-ringerne kommer som lynnedslag. Men den store ufaglærte del af LO føler nok, at det trusselsbillede er meget abstrakt,« siger han.

»Groft sagt kan man sige, at de ufaglærte sidder komfortabelt i et opvarmet telt. Men teltet befinder sig på en isflage, der langsomt driver mod syd, mens den smelter under dem. Men det opdager de ikke i teltet, før det er for sent.«