Efteruddannelse af ufaglærte får hug

Af

Mens højtuddannede får højere løn i gevinst for at efteruddanne sig, må ufaglærte og faglærte se langt efter mere i lønningsposen efter deres efteruddannelse. Det viser i en ny undersøgelse fra AKF, der konkluderer, at efteruddannelse stort set er spild af penge. »Sludder«, siger LO og Undervisningsministeriet, der mener forskerne har målt på alt for få parametre til at dømme efteruddannelse ude.

COST-BENEFIT Når Bente, der er ufaglært og arbejder som kassedame i Fakta, tager på efteruddannelse for eksempelvis at lære engelsk på et HF-kursus, udgør hun en udgift for samfundet på 96.000 kroner set i forhold til hendes kollega, der ingen efteruddannelse tager men derimod lægger alle timer på sit arbejde.

Det viser en hardcore økonomisk analyse fra Anvendt KommunalForskning (AKF), som allerede inden den er blevet offentliggjort møder hård kritik fra Undervisningsministeriet, LO og eksperter. Modstanden får dog ikke AKF til at rokke ved konklusionen:

»Der er meget ringe effekt af efteruddannelse. Hvis man sammenligner effekterne med udgifterne, så står det slet ikke mål rent økonomisk,« siger økonom og programleder hos AKF, Lars Skipper, der er den ene af forfatterne til den helt nye AKF-rapport om effekterne af efteruddannelse.

En undtagelse findes dog i det omfattende statistiske materiale. Kvinder, der med en videregående uddannelse i rygsækken gennemfører en efteruddannelse på diplom eller master-niveau, udgør nemlig en samfundsøkonomisk gevinst. Ifølge rapporten fra AKF er gevinsten for samfundsøkonomien i gennemsnit 58.000 kroner, når den højtuddannede kvinde finder bøgerne frem igen.

Således viser undersøgelsen altså, at hvis man allerede har studeret i årevis, så får man også mest ud af at efteruddanne sig. Har man derimod kun folkeskolens afgangseksamen med sig i den boglige bagage, så står udgifterne til efteruddannelsen slet ikke mål med effekten – i hvert fald ikke hvis man primært måler effekten i forhold til mere løn på bankbogen eller flere timer lagt på arbejdspladsen. Som Skipper forklarer:

»Det er sjældent, at efteruddannelse betaler sig for dem, der ikke fik andet end en folkeskoleeksamen. Måske var ordinær uddannelse ikke lige dem. At tro, man kan kompensere for 10-12 års fejlslagen skolegang på et aftenuddannelseskursus, det er naivt.«

For vidtgående konklusion

Hos Undervisningsministeriet er uddannelsesdirektør Villy Hovard Pedersen ikke enig i, at efteruddannelse til de lavest uddannede arbejdstagere ikke betaler sig.

»Jeg mener slet ikke, rapporten giver grundlag for at træffe så vidtgående konklusion, at efteruddannelse skulle være spild af penge,« siger han.

Villy Hovard Pedersen mener, at AKF’s undersøgelses konklusioner er begrænset af det, der er valgt at måle på.

»Der kunne være andre ting og andre målsætninger, man gerne ville måle på, som eksempelvis personlig udvikling, aktivt medborgerskab, social inklusion osv. Desuden kan almen voksenuddannelse være første skridt i et uddannelsesforløb, som kan vise sig, at have samfundsøkonomiske effekter, hvis man måler over en længere tidshorisont. Så det, der her er målt på, er vigtigt, men kun ét blandt flere elementer.«

Og den betragtning er Landsorganisationen i Danmark (LO) helt enig i.

»Undersøgelsen analyserer, om efteruddannelse giver et samfundsøkonomisk overskud, ved at se på øget beskæftigelse og øget løn. Tager man det for pålydende, så viser det sig, at det er de højtuddannede, der har glæde af efteruddannelse. Men der har man kun set på det med samfundsøkonomiske briller. Alle de andre positive effekter af efteruddannelse, som eksempelvis øget livskvalitet, er ikke medtaget i denne rapport,« siger Ejner K. Holst, faglig sekretær i LO:

»Jeg synes, det er udtryk for akademisk hovmod fra folk, som har deres på det tørre, når man forsøger at påvise, at det ikke kan ’betale’ sig at give uddannelse til de, som har fået mindst,« tilføjer han.

De bløde værdier koster dyrt

Forskerne på AKF erkender evalueringens begrænsninger, men mener, at man bør evaluere de rene økonomiske effekter, hvis man vil vide, hvad man får for de penge, der investeres i efteruddannelse. Som Lars Skipper, programleder på AKF-rapporten, fremhæver, så viser rapporten, at det koster samfundet 100.000 kroner per kursusdeltager, der tager en almen efteruddannelse som eksempelvis et HF-kursus, mens det giver samfundet en gevinst på knap 60.000 kroner, når en kvinde med videregående uddannelse tager en diplomuddannelse.

»Det fremhæves ofte, at der er andre effekter ved efteruddannelse. Som for eksempel øget demokratideltagelse og en positiv spill over-effekt af en forælder, der bliver bedre til at hjælpe sine børn med for eksempel at læse. Men sådan nogle effekter er enormt svære at værdifastsætte, og for at få regnskabet til at gå op, skal værdien af dem altså mindst være 100.000 kroner,« siger Lars Skipper.

Men den konklusion møder massiv modstand fra både Undervisningsministeriet og LO.

Også professor ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet Anders Drejer, der har forsket i dette felt, kritiserer konklusionen.

»Det er en fattig måde, at gøre effekten op på. Der kan være mange andre positive samfundsøkonomiske effekter, der ikke handler om ’mere i løn’ eller ’flere timer på arbejdet’. Det kan være, at man bliver bedre til det arbejde, man har, ligesom det er opkvalificering af samfundets svageste. Det er sværere at måle end løn og arbejdstimer, men jeg synes, man overser rigtig meget på den her måde,« vurderer Anders Drejer.

Vi sikrer deres job

På EUC Sjælland, der tilbyder en lang række erhvervsrettede efteruddannelseskurser, ser man sjældent, at ekstra løn på kontoen nu og her er motivationen for at følge efteruddannelseskurserne. Derimod mener direktør for EUC Sjælland, Astrid Dahl, at man skal fokusere på, at eksempelvis et kursus, der hjælper medarbejderne til at håndtere forandringer på arbejdspladsen, som for eksempel overgangen til at arbejde i selvkørende teams, er med til at sikre, at folk fastholder deres arbejde.

»Jeg kan se, at vi har mange, der ville have stor glæde af almen efteruddannelse. De vil være mere sikre i deres job, og de vil bedre kunne klare deres job uden at give fortabt over for forandringer. Efteruddannelse er en gevinst, der sikrer at færre bliver arbejdsløse, alene fordi de mangler almindelige kulturfærdigheder – og som jeg ser det, er det mere og mere nødvendigt med almen efteruddannelse,« siger Astrid Dahl.

Hos LO vurderer man også, at gevinsterne ved efteruddannelse ikke alene kan måles og vejes ved lønstigninger eller øget arbejdsindsats.

»Man kan ikke konkludere, at efteruddannelse er spild af penge. Den enkelte får måske ikke en højere løn ud af det, men til gengæld styrkes muligheden for at skifte job, sygefraværet mindskes og fastholdelsen på arbejdsmarkedet øges. Det viser undersøgelsen jo også,« siger Ejner K. Holst, faglig sekretær i LO.

Efteruddannelse ændres ikke

Men ifølge forskerne fra AKF, har samfundet udelukkende et tab – rent økonomisk – ved at sende arbejdstagere på en almen efteruddannelse.

Og den konklusion finder Dansk Arbejdsgiverorganisation, DA, »meget interessant«. Som chefkonsulent Ann B. Poulsen fra DA uddyber:

»Når folk ikke har fået de færdigheder med sig fra folkeskolen, man kunne forvente, må den almene efteruddannelse efterfølgende reparere på det. Men det er både dyrt og dumt at skulle reparere, hvad folkeskolen har svigtet. Og når det samtidig viser sig, at den måde, der repareres på, ikke har den store effekt i forhold til beskæftigelse, er det selvfølgelig beklageligt. For os er det vigtige ved efteruddannelse, at man opnår kompetencer til brug på arbejdsmarkedet.«

Almen efteruddannelse dækker blandt andet enkeltfag på HF eller kurser, der opgraderer skrive- og læsefærdigheder hos den store gruppe af voksne danskere, der læser, skriver eller regner meget ringe. Sidstnævnte har vist sig særligt populært, idet kurserne har oplevet en stigning af kursister på 38 procent fra 2007-2009. I alt forventes antallet af holdkursister i 2009 at være cirka 36.000, oplyser Undervisningsministeriet. Og de kursister skulle, ifølge AKF’s beregning, koste samfundet et økonomisk tab på 3,6 milliarder kroner.

Men sådan kan man slet ikke opgøre det, siger Villy Hovard Pedersen, uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriet.

»Det er vigtigt, at vi også evaluerer på andre parametre, så voksenefteruddannelserne anerkendes for at have flere formål. Det kan sagtens være, at den, der går på kurset, har andre afledte effekter, som den her rapport ikke spørger om. Rapporten er næppe tilstrækkelig grundlag for at lave konkrete ændringer,« siger han.

Hos AKF’s forskere vil man ikke diskutere, om rapporten skal føre til ændringer på efteruddannelsesområdet. Men de mener, at konklusionerne, om ikke andet, bør føre til overvejelser om, hvilke argumenter man bruger, når man for eksempel afsætter 2,5 milliarder kroner i 2009 til efteruddannelse på Finansloven.

»Man skal ikke bruge økonomiske argumenter til at retfærdiggøre noget, der viser sig ikke at være økonomisk rentabelt. Så er det andre politiske argumenter, man skal bruge til at fortsætte med at investere i efteruddannelse på det almene niveau,« siger Lars Skipper.