Efterlyser bedre seniorvilkår

Af
| @IHoumark
Gitte Skov

70.000 flere personer på 60+ skal ifølge regeringen arbejde. Det vil kræve et helt andet arbejdsmarked end i dag, mener forskere og fagfolk. De ældre skal i højere grad stryges med hårene.

SENIORTRIVSEL Regeringen drømmer om at få 70.000 ekstra par rynkede hænder i sving i 2020. Men det kan ikke klares alene ved at afvikle efterlønnen og forhøje pensionsalderen. Der skal skabes langt bedre rammer for seniorerne, hvis de skal knokle på. Det mener en vifte af fagfolk, som Ugebrevet A4 har talt med.

Ifølge arbejdspsykolog og lektor Einar Baldvin Baldursson fra Aalborg Universitet skal der langt mere fokus på, hvordan man giver ældre lyst til at være på arbejdsmarkedet:

»Det triste ved debatten om efterlønnen er, at man er så optaget af at bruge pisk – afvikle efterlønnen – frem for gulerod for at få folk til at blive på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, når man nu ved, at det mest effektive er en gulerod for eksempel ved at fortælle ældre medarbejdere, at de har stor værdi.«

Han mener, at der skal skabes et helt nyt arbejdsmarked for de gråhårede, hvis man fjerner efterlønnen og forhøjer pensionsalderen. 

»De ældres rettidigheder skal styrkes, og der skal ændres fundamentalt på virksomhedernes syn på de ældre. Jeg oplever gang på gang, at virksomhederne ikke reelt betragter fastholdelse af ældre medarbejdere som vigtig,« siger Einar B. Baldursson.

For at få arbejdspladserne bemandet med seniorer, skal de have andre og bedre vilkår. Det mener overlæge Bo Netterstrøm, Arbejds- og Miljømedicinsk Institut i Region Hovedstaden.

»Man skal i højere grad indrette arbejdsmarkedet sådan, at de ældre får nogle opgaver og et tempo, som er tilpasset dem. Det kan ikke hjælpe noget, at man forlanger det samme af en 65-årig og en 35-årig,« siger Bo Netterstrøm.

Club 50

Virksomheden HTH Køkkener i vestjyske Ølgod har konstateret, at der skal gøres noget særligt for at holde på de ældre medarbejdere. Virksomheden har i en årrække haft en seniorpolitik, og den har gjort stor forskel. Det oplyser seniorkoordinator Inga Andersen:

»Før vi fik vores seniorpolitik, var det kutyme, at folk gik på efterløn, når de blev 60 år. Nu har vi medarbejdere, som fortsætter til de er over 65 år.«

I dag har virksomheden 60 medarbejdere i aldersgruppen 60+, hvilket svarer til ni procent af de 700 ansatte.

Seniorpolitikken giver mulighed for at gå ned i tid og være mere frit stillet med hensyn til mødetid.

»Nogle ældre har svært ved at komme ud af sengen om morgenen og kan derfor møde senere. Andre står meget tidligt op og kan få lov til at møde tidlig og gå tidligere hjem end de andre medarbejdere,« fortæller Inga Andersen.

HTH Køkkener har oprettet Club 50 for alle ansatte på 50 år og derover. Klubben arrangerer blandt andet foredrag, udflugter og virksomhedsbesøg.

»Klubben giver et godt sammenhold blandt seniorerne og forstærker lysten til at være sammen med kollegerne. Klubben og muligheden for nedsat tid er ofte det, der gør, at folk gerne vil fortsætte,« siger Inga Andersen.

Virksomhederne vil gøre klogt i at behandle medarbejdere mere forskelligt efter alder. Det mener arbejdspsykolog Einar B. Baldursson, som siger:

»Der skal i højere grad være forskellige systemer for belønning. De unge vil typisk have kontant reaktion på det, de gør. Får de ikke nok respons, så hopper de videre. De ældre medarbejdere derimod er mere interesseret i indflydelse på deres arbejde og vil gerne påtage sig et ansvar for både deres eget arbejde og for hele organisationen. De vil påskønnes for, at de er pligtopfyldende, vedholdende og loyale.«

Interessen skal vare ved

Som det er nu, svinger interessen for ældre medarbejdere med konjunkturerne, mener formanden for Byggegruppen i 3F, Peter Hougaard Nielsen:

»Der er en markant tendens i byggebranchen til, at når der skal fyres folk, så ryger især de ældre medarbejdere ud. Den kultur skal der ændres på.«

Peter Hougaard Nielsen tror på, at mange murere og tømrere gerne vil arbejde videre efter de 60 år.

»De ældre vil meget gerne arbejde, hvis der bliver taget lidt hensyn til dem. Det drejer sig typisk om, at de gerne vil gå lidt ned i tid, eller at de gerne vil have nogle opgaver, hvor det hele ikke skal gå så hurtigt. For eksempel med udbedring af mangler i forbindelse med byggerier,« siger Peter Hougaard Nielsen.

Arbejdsgiverne i byggeriet tager allerede i dag en del hensyn til ældre medarbejdere. Det siger direktøren for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen. Han mener, at indsatsen, før håndværkerne bliver tyndhårede, har stor betydning for deres evne og lyst til at blive på byggepladserne. Og her spiller han bolden over til fagbevægelsen:

»Jeg ser et nyt, stort og spændende arbejdsområde for fagbevægelsen, der handler om at kæmpe for arbejdernes sundhed. Hvis du skal have et godt arbejdsliv, skal du også være opmærksom på din egen krop, din levevis – helt fra du starter på arbejdslivet. Eksempelvis med kostvaner. Der kunne man som fagforening gå ind og sige: ’Vi vil godt gøre noget ved uligheden i levealder. Så vi er nødt til at gå ind og blande os i noget af det, der gør ondt, nemlig medlemmernes livsførelse’.«

Lars Storr-Hansen ser ikke det store behov for, at ældre medarbejdere generelt skal kunne gå ned i tid:

»Udgangspunktet må være, at vi har en 37-timers arbejdsuge, eller hvad den nu vil være i fremtiden. Alt andet ville være uambitiøst.«

Peter Hougaard Nielsen fra 3F derimod mener, at nedsat arbejdstid er en af nøglerne til de ældre håndværkere.

»Uanset udfaldet af debatten om efterlønnen, vil vi ved de næste forhandlinger om overenskomster gå efter, at man som ældre i højere grad skal have mulighed for at arbejde på andre vilkår, og at lønnen ikke falder helt så meget som de timer, man måtte gå ned i tid,« siger Peter Hougaard Nielsen.

Anerkendelse, anerkendelse

Ifølge flere prognoser vil kommunerne fremover mangle personale – især hvis det ikke lykkes at fastholde flere ældre. Blandt kommunens faggrupper med en skæv aldersprofil er folkeskolelærerne. Og de må gerne få tilbud om nedsat tid og videreudvikling af deres kompetencer. Men det er ikke nok, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen:

»Mange tror, at individuel løn og andre former for kontant afregning har størst betydning for ældres motivation. Men jeg tror, det kan have mindst lige så stor betydning, hvis en skoleleder for eksempel med ros og på anden vis signalerer, at de ældre læreres erfaring har stor værdi for de yngre lærere. Den slags skulderklap betyder fantastisk meget.«

Anerkendelse er i det hele taget et nøgleord for mange erfarne lærere.

»Mange ældre lærere er holdt op, fordi de er dødtrætte af, at politikerne på Christiansborg med krav om blandt andet elevplaner blander sig alt for direkte i lærernes arbejde. Der er brug for større anerkendelse af lærernes professionalisme, hvis de skal fortsætte ind i alderdommen, « siger Anders Bondo Christensen.

Han ser naturligvis gerne øget fokus på ældre medarbejderes ve og vel i kommunerne. Men andet er mere afgørende for antallet af ansatte på 60+.

»Det vigtigste seniorpolitiske tiltag er, at vi får stoppet den helt urimelige nedslidning, der sker inden for alt for mange fagområder. Blandt lærerne stiger antallet, som må gå på førtidspension, næsten hele tiden. Der er tale om et samfundsøkonomisk spild af de helt store,« siger Anders Bondo Christensen.

I Aarhus Kommune skal et seniorprojekt fastholde og rekruttere flere seniorer.  Målet er, at man i 2015 fastholder 30 procent flere og rekrutterer 10 procent flere seniorer end i dag. Interessant nok ser man i projektet ikke seniorerne som en gruppe.

»Man begår en stor fejl, hvis man tror, at alle seniorer bare går og drømmer om at komme ud og spille golf eller hjem til kolonihaven. De er lige så forskellige som alle andre, og derfor er en vigtig del af projektet at henvende sig til dem som individer og ikke som seniorer,« siger udviklingskonsulent Tine Holm Mathiasen på vegne af seniorprojektet.

Et bærende element i projektet er at fremme arbejdslysten.

»Arbejdet skal blive ved med at være interessant. Eksempelvis skal seniorer have mulighed for konstant at bruge deres viden og få nye kompetencer. Der skal investeres i dem med efteruddannelse og andre tiltag som med yngre ansatte. Seniorerne må endelig ikke blive parkeret i et hjørne med en begrundelse om, at ’de er jo alligevel på vej ud’,« siger Tine Holm Mathiasen.

Svingende interesse

Der skal nok komme fokus på ældre lønmodtageres forhold, når det bliver nødvendigt. Det mener professor og dr. phil. Ole Thyssen fra Handelshøjskolen i København, CBS.

»Når vi som samfund accepterer at beholde ældre mennesker på arbejdsmarkedet, vil man være indstillet på fleksible ordninger. Det vil sige, du kan – afhængigt af, hvor træt du er – blive sat til andre opgaver eller gå på deltid. Har du tungt, fysisk arbejde, som kroppen ikke kan klare, vil du få andre funktioner,« siger Ole Thyssen.

Han tror på, at arbejdsmarkedets parter nok skal finde ud af at bane vej for de ældre. Helt så optimistisk er arbejdsmedicineren Bo Netterstrøm ikke. Han oplever arbejdsgiverne som fod­slæbende, når det som nu er krisetid:

»For tre år siden, da en del virksomheder døjede med mangel på arbejdskraft, var der pludselig en del arbejdsgivere, som indstillede sig på at være fleksible over for de ældre. I dag virker arbejdsgivernes interesse for senior-ordninger påfaldende lille.«