Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk

Af
| @MichaelBraemer

Lars Løkke Rasmussens beslutning om at afskaffe efterlønnen har sat de tvivlende vælgere i bevægelse. Men hver gang to tvivlere lader sig tiltrække af et parti, der vil afskaffe efterlønnen, er der tre tvivlere, der retter blikket mod et parti, der vil bevare efterlønnen. Det viser A4’s undersøgelse af den femtedel af vælgerne, der er i tvivl om, hvor de vil sætte deres kryds ved det kommende valg. Indtil videre er statsministerens efterlønsbombe blevet en fuser, vurderer eksperter.

REKYL Det var sidste skud i bøssen, det var en bombe, det var historisk, og det var i kommentatorernes øjne et stensikkert tegn på et forårsvalg, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale smed efterlønnen på danskernes dagsorden.

Men bomben synes at være en fuser – i hvert fald for Lars Løkke selv.

En måling blandt 2.190 danskere, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at ’efterlønstalen’ i stedet risikerer at skubbe de altafgørende svingvælgere i favnen på rød blok og Løkkes hovedfjende, S-formand Helle Thorning-Schmidt.

I undersøgelsen angiver hver femte vælger at være i tvivl eller usikker på, hvor krydset skal sættes, og på spørgsmålet om, hvordan statsministerens efterlønstale påvirker stemmeafgivningen ved valget, oplyser 34 procent  af tvivlerne, at efterlønnen ikke betyder noget.

Blandt dem som er kommet nærmere en beslutning om, hvor krydset skal sættes, oplyser 29 procent at de sandsynligvis vil stemme på et parti, som vil bevare efterlønnen. Altså det stik modsatte af, hvad Lars Løkke formentlig håbede på.

Kun hver femte af de usikre vælgere regner det således for »sandsynligt«, at talen får dem til at stemme på et parti, der ønsker efterlønnen ad hekkenfeldt til.

Tallene får flere eksperter til at konkludere, at Løkkes nytårsraket i dag mere ligner en lille våd lynkineser.

»Det her tyder på, at efterlønsbomben kunne være en fuser,« siger Rune Stubager, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Samme vurdering kommer fra politisk kommentator og ekstern lektor på Roskilde Universitet Rasmus Jønsson:

»Man kan sige, at ideen om, at udspillet skulle give Lars Løkke momentum, er gået fløjten.«

Jager vælgere i tvivl

Gennem længere tid har den røde blok haft teten i meningsmålingerne, og selv efter den historiske nytårstale er der ikke meget, som tyder på, at Lars Løkke Rasmussen er i nærheden af betegnelsen ’The comeback kid’, som blev Poul Nyrup Rasmussens (S) øgenavn efter den umulige valgsejr i 1998.

A4-undersøgelsen afslører, at de vælgere, der ved folketingsvalget i 2007 stemte på et parti i blå blok, stadig forlader Løkke i større grad, end Helle Thornings og Villy Søvndals vælgere forlader rød blok.

Fem procent af de usikre vælgere er gået fra blå blok til rød, mens kun lidt mere end en procent er gået den anden vej. Desuden bringer Løkke og co. flere vælgere i tvivl om, hvor krydset skal sættes, hvis der var valg i morgen, end Thorning gør ved sit vælgerkorps.

Flere end hver femte tvivler – 23 procent – kommer fra blå blok, mens lidt flere end hver 10. – 13 procent – tidligere stemte på et parti i den røde blok.

Rune Stubager er ikke overrasket:

»Jeg havde selv forventet, at der ville komme et nettotab for blå blok efter efterlønsudspillet, og disse tal tyder på, at de berømte svingvælgere – de ’blå socialdemokrater’ – ikke er så interesserede i at afskaffe efterlønnen. De er blevet lokket til af en stram udlændingepolitik og et løfte om, at der ikke vil blive gjort noget voldsomt ved velfærdssystemet, og derfor er det oplagt, at de bliver utilfredse med sådan noget her,« siger han.

Løkke får travlt

Niels Krause-Kjær, politisk kommentator og tidligere pressechef hos de konservative, synes, det er for tidligt at kalde efterlønsbomben ’en fuser’. Han vurderer, at Lars Løkke på sigt kan ende med at lukrere på efterlønnen trods de pauvre tal i A4’s undersøgelse.

»Jeg tror ikke, Lars Løkke siger: Fuck, den er helt gal. Men han siger nok: Hold da op! Der bliver meget at lave de næste to måneder. Efterlønnen har ikke eroderet det politiske landskab, men der er nogle ting, der er sat i bevægelse. Derfor vil vi se en kolossal magtkamp om at sætte dagsordenen om efterlønnen. Hvis Løkke havde håbet på et skred i sin retning, må man sige, at det er der ikke noget, der tyder på.«

»Løkke kan håbe på, at det her valg ikke går hen og bliver opfattet som en folkeafstemning om efterlønnen, men at det bliver en del af en større fortælling om økonomisk ansvarlighed. Det har han to måneder til. Og han får brug for hver eneste dag,« vurderer Niels Krause-Kjær, der også hæfter sig ved, at både befolkningen som helhed – og de eftertragtede svingvælgere – faktisk synes, det er en god idé at afvikle efterlønnen i de kommende år.

Flere end 4 ud af 10 tvivlere mener, efterlønnen skal væk, mens lidt flere end 3 ud af 10 vil bevare ordningen.

Når Lars Løkke Rasmussen så alligevel ikke rydder bordet, kan det skyldes, at et flertal af tvivlerne betragter efterlønsudspillet som en kovending af værste skuffe, fordi Venstre og statsministeren tidligere har været ivrige til at love, at efterlønnen er sikret.

43 procent mener, at Løkkes udspil i ’nogen’ grad eller ’i høj’ grad er et løftebrud, mens 36 procent siger ’i mindre’ grad eller ’slet ikke’.

Disse paradokser får samfundsforsker Johannes Andersen ved Aalborg Universitet til at konkludere, at Helle Thorning-Schmidt har taget første stik på efterlønnen – men at Thornings hånd nemt kan overspilles.

»Opfattelsen af, at noget skal gøres ved efterlønnen, gør, at det godt kan være, at næste stik og næste stik igen går til blå blok,« siger han.

Er Løkke ærlig?

Afgørende for statsministeren vil være, at vælgerne tror på, at han har ærlige intentioner med indgrebet.

»Hvis vælgerne får indtrykket af, at det her gør han bare for at vinde valget, han mener i virkeligheden ikke noget med det, så bliver det svært for ham at vinde, selv om vælgerne er enige med ham. Så Løkke skal virkelig over­bevise om, at han gør det for Danmarks vel,« siger Johannes Andersen, der også har et bud på, hvordan Helle Thorning kan vinde på efterlønsdebatten.

»Hun skal ind og beskæftige sig med substansen,« siger han og peger på, at Lars Løkke bizart nok kan have hjulpet Helle Thorning-Schmidt med sit vidtgående forslag om at afskaffe ordningen for alle under 45 år.

Thorning kan i stedet gå ind og moderere synet på efterlønnerne, så myterne om enten den totalt nedslidte tømrer eller den golfspillende tandlæge punkteres. Så ordningen kan bevares for nogle, men afskæres for andre, hvilket ifølge Johannes Andersen flugter mest med befolkningens ønsker.

»Hvis hun kan holde fast i, at vi har at gøre med nogle typer af rettigheder, som for nogle er vigtige, og på den anden side af gode økonomiske grunde skal gøre noget ved ordningen, tror jeg, hun kan vinde på det her,« siger han.

Rasmus Jønsson peger på, at Løkkes kommunikation omkring efterlønnen har været så dårlig, at vælgerne nærmest reagerer med naturlig skepsis over for lyn-udspillet. Så tæt på et valg burde Løkke i en længere periode have varmet op til, at efterlønnen var i spil.

»Men derudover kommer det på ryggen af, at han i de to år, han har været statsminister, har fremlagt forringelser i forhold til dagpenge og førtidspension. Så folk læser det ind i, at det her er et partipolitisk stykke håndværk snarere end et udspil fra en mand, der er i gang med at redde landets økonomi,« vurderer Rasmus Jønsson.

Rune Stubager påpeger som flere andre, at det er for tidligt at bestille statsminister Løkkes mindetavle. Venstre vil givetvis snart begynde at stjæle vælgere fra vennerne i blå blok.

»Udspillet er en tilbagevenden til mere klassisk, borgerlig politik – en bevægelse fra julemanden tilbage mod hulemanden. Det vil kunne hente noget tilbage fra Liberal Alliance, fordi Venstre nu fører noget af den politik, som Liberal Alliance har ført i lang tid. Der er et element i politik, der hedder, at man vil vinde et valg. Men der er jo også noget, der hedder, at man mener noget, og at gøre noget ved efterlønnen er noget, borgerlige vælgere har ment længe. Og med hensyn til midtervælgerne er det også muligt, at de kan overbevises af regeringens argumenter om økonomien. Vi kender ikke dagen, før solen går ned.«

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, glæder sig – ikke overraskende – over, at tvivlerne hælder til at stemme på et efterlønsbevarende parti som eksempelvis Socialdemokraterne.

»Det virker, som om det er ved at gå op for flere, at det her handler om retten til også at have et liv, efter man har arbejdet i mange år,« siger Henrik Sass Larsen, der dog også gerne vil ændre efterlønnen.

»Vi vil bare gerne gøre ordningen mere fleksibel, så en 63-årig, der måske ikke kan holde til at arbejde 37 timer om ugen, får øgede muligheder for at arbejde 15 timer og stadig få noget ud af det,« siger han.

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører, Peter Christensen.