Efterlønsreform ser ud til at virke

Af Johannes Krarup

Tilgangen til efterløn er dæmpet og tilbagetrækningsalderen er steget en smule. Det fører til offentlige besparelser, konkluderer Arbejdsdiorektoratet.

De 60- og 61-årige venter lidt med at gå på efterløn. Og samtidig er folk på efterløn gået i gang med at benytte muligheden for at arbejde lidt, mens man er på efterløn. Det får Arbejdsdirektoratet til at konkludere, at den fire år gamle reform af efterlønnen har virket.
I et notat til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) gør direktoratet opmærksom på, at reformen stadig er under indfasning. Antallet af efterlønsmodtagere er fortsat med at stige, men det tilskriver Arbejdsdirektoratet, at der er blevet flere personer i alderen over 60 år. Men tallene viser, at de 60-62-årige ikke udnytter efterlønnen så flittigt, som aldersgruppen gjorde før reformen.

I andet halvår af 2002 arbejdede efterlønnerne så meget, at det svarede til fem procent af efterlønnerne på fuld tid – eller at 3.000 fuldtidspersoner slet ikke var gået på efterløn. Rundt regnet hver tredje efterlønner har lidt arbejde ved siden af.

Arbejdsdirektoratet har regnet ud, at udgifterne til efterløn er lavere med reformen fra 1999, end de ville have været uden reform. En del af de færre udgifter – 800 millioner kroner – skyldes de nye regler for modregning af pensionsopsparinger i efterlønnen.

Sammenfattende kan det konkluderes, at efterlønsreformen har haft en vis effekt, idet man kan konstatere, at tilgangen er bremset, og tilbagetrækningsalderen derfor steget. At hver tredje af de nye efterlønsmodtagere er i delvis beskæftigelse. Og at pensionsmodregningen virker udgiftsreducerende og må formodes også at have indflydelse på den opbremsede tilgang, skriver Arbejdsdirektoratet til ministeren.

Tilgangen til efterlønnen var i 2002 dog større end forventet. Det forklarer direktoratet med, at en stor del af dem, der udskyder overgangen til efterløn, trods alt går på efterløn kort efter 62-årsdagen.