Efterlønsreform koster 25.000 danskere jobbet

Af

Ifølge beregninger fra vismændene vil efterlønsreformen øge arbejdsløsheden med knap 25.000 personer i 2020. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen erkender, at reformen har uheldige konsekvenser. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vurderer, at efterlønsaftalens positive sider overstråler de negative konsekvenser.

Foto: Foto: Torben Klint, Scanpix

ARBEJDSLØSHEDSREFORM Efterlønsreformen koster 25.000 danskere jobbet. Det viser beregninger fra vismændenes nye efterårsrapport. Det er første gang, at eksperterne i det Økonomiske Råd har regnet på reformens konsekvenser for arbejdsløsheden. I takt med at efterlønsreformen bliver fuldt indfaset vil antallet af danskere uden job stige markant.

Fra 2014 hæves efterlønsalderen gradvist og øger dermed antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet – det såkaldte arbejdsudbud. Men vismændenes beregninger viser, at arbejdsmarkedet slet ikke i stand til at tilbyde arbejde job til alle disse ’nye medarbejdere’.

Når reformen får effekt om godt to år vil 5000 mennesker således være i overskud på arbejdsmarkedet, vurderer vismændene. Året efter vil det være 10.000 mennesker og derefter stiger tallet gradvist indtil år 2018 og 2019, hvor efterlønsreformen ifølge vismændene er skyld i næsten 30.000 ekstra ledige. I 2020 beregner vismændene, at efterlønsreformen gør knap 25.000 personer ledige – mennesker, der ikke ville være ledige, hvis reformen ikke blev gennemført.

I alt forventer vismændene, at der i 2020 vil være 126.000 arbejdsløse danskere – uden ændringerne i efterlønnen, kun godt 100.000.

De overraskende beregninger får dog ikke overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der ligesom hovedparten af sine økonomkolleger er tilhænger af reformen, til at fortryde sine anbefalinger af at fjerne efterlønnen. Tværtimod mener han, at der ikke er noget alternativ.

»Der er aldrig nogen, der har påstået, at hvis man hæver arbejdsudbuddet, så får man en tilsvarende stigende beskæftigelse. Det er en sej proces, og i en fase får du mere arbejdsløshed, end du ellers ville have haft,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som trods reformens ledighedseffekt, pointerer, at politikerne bør stå ved efterlønsaftalen.

Alternativerne – at spare på det offentlige forbrug eller hæve nogle skatter – fører nemlig også til flere arbejdsløse, vurderer han.

»Du kan ikke sige, at det der, det kan vi ikke lide, for så får du senere så store problemer med økonomien, at du er nødt til at stramme finanspolitikken. Og så får du alligevel arbejdsløshed. Vi anerkender, at der er en omkostning ved efterlønsreformen, men alternativet … det er der ikke,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Alternativ til reform

Det er professor i statskundskab på Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, der også er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, dog ikke enig i. Han deltog selv i gårsdagens møde med vismændene i Det Økonomiske Råd i København.

»Jeg mener, der er et alternativ til at forringe efterlønnen. Man kunne have ført en mere ekspansiv finanspolitik nu og her, og så kunne man satse massivt på uddannelse, uddannelse og uddannelse,« siger han.

Samtidig fælder han en hård kritik mod vismændenes økonomiske modeller. Ifølge Per Kongshøj Madsen er vismændenes regnemodeller for fokuseret på, at stigende arbejdsudbud fører til et lønpres, der øger konkurrenceevnen og væksten, som i sidste ende skaber den rette mængde arbejdspladser til de mennesker, reformen sender ud på arbejdsmarkedet.

»Det er en hvis-såfremt-ifald-øvelse, og min kritik er bare, at mens du går og venter på, at økonomien tilpasser sig, får du en højere ledighed, en stigende marginalisering, og en større langtidsledighed. Det er altså en risikabel strategi, når økonomien udvikler sig så langsomt,« siger Per Kongshøj Madsen.

Claus Hjort fortryder intet

Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er lodret uenig. For ham er der kun en vej for Danmark, og det er den kurs, han selv var med til at lægge.

»Der er kun efterlønsreformen, der øger arbejdsudbuddet for at få gang i økonomien herhjemme på et holdbart grundlag, der duer. Det er det, vi skal satse på. Der er ingen fortrydelse her,« siger han.

Det er der heller ikke umiddelbart hos økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), som overraskende lavede en efterlønsaftale med den tidligere regering og Dansk Folkeparti. Hun har både før, under og efter valget gennemtrumfet at aftalen står ved magt.

Hun peger på, at vismændenes prognose godt kan være for pessimistisk omkring ledigheden i 2020. Regeringens egne prognoser for økonomien er i hvert fald lidt mere positive, og regeringen vurderer eksempelvis, at ledigheden flader ud i 2012 – og det er endda før, kickstarten, som blev fremlagt i finanslovsforslaget i går, er indregnet, oplyser Margrethe Vestager.

»Men man må opveje de positive konsekvenser imod de negative konsekvenser, og der hæfter jeg mig ved, at vismændene også siger, at der er flere positive effekter af tilbagetrækningsreformen end negative – også i forhold til at få skabt mere varig beskæftigelse for alle,« siger hun.

Vestager afviser samtidig, at politikerne i valgkampen med langt højere røst burde have gjort vælgerne klart, at efterlønsaftalen faktisk kan sende mennesker ud i arbejdsløshed, i hvert fald i en periode.

»Vi har ikke haft disse tal før, og jeg synes derfor, det var svært at gå ud og sige noget som helst om dem, og derfor synes jeg også, det er svært at sige, om det kan have haft en eventuel effekt for valgresultatet. Jeg synes, man skal være opmærksom på fremskrivninger af denne art, men jeg lægger til grund, at der er flere positive end negative effekter ved reformen,« siger Margrethe Vestager.