Efterlønspenge kan forværre statens milliardunderskud

Af Anna Glent Overgaard
| @MichaelBraemer

Udbetaling af efterlønsbidrag til personer, der framelder sig ordningen, kan næste år få statens underskud til at vokse med 16 milliarder kroner mere end budgetteret. Det dokumenterer en ny A4-undersøgelse, der samtidig viser, at de udbetalte efterlønspenge kun vil få minimal betydning for den økonomiske vækst.

Foto: Foto: Mikkel Østergaard

FORBRUGSFUSER For at sætte flere penge i omløb og dermed sætte gang i den økonomiske vækst, har regeringen besluttet, at danskere, der har indbetalt til efterlønsordningen, kan få lov at få pengene udbetalt næste år. I alt har regeringen sat 17 milliarder kroner af til tilbagebetaling af efterlønsbidrag til personer, der framelder sig efterlønsordningen. 

Men planen kan blive dyrere for staten end budgetteret. For en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at langt flere danskere end antaget, kan finde på at hæve deres efterlønsopsparing. Til gengæld svarer relativt få, at de vil bruge pengene til forbrug.

Dermed risikerer staten at komme til at punge ud med helt op til 33 milliarder kroner næste år, samtidig med at effekten kan blive langt mindre, end regeringen har regnet med. Kun 12 procent af dem, der kan få flere penge mellem hænderne, har nemlig tænkt sig at omsætte dem i forbrug. Tre ud af fire danskere vil i stedet bruge pengene til opsparing eller afbetaling på gæld.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt danskere, der har indbetalt til efterlønsordningen, og som samtidig har mulighed for i 2012 at framelde sig ordningen og få gennemsnitlig 40.000 kroner udbetalt skattefrit.

Få har bestemt sig

15 procent af dem, der har betalt til efterlønsordningen, har ifølge undersøgelsen allerede besluttet sig for at framelde sig og få deres bidrag udbetalt. Yderligere 40 procent overvejer at framelde sig. Dermed kommer staten til at tilbagebetale efterlønsbidrag for et sted mellem 9 og 33,2 milliarder kroner i 2012 afhængig af, hvor mange der i sidste ende beslutter sig for at melde sig ud af efterlønsordningen.  

Forbruget og dermed væksten vil ifølge A4’s beregninger vokse med mellem 1 og 3,9 milliarder kroner som følge af den skattefri udbetaling af indbetalte efterlønsbidrag. Præcis hvor stor den faktiske effekt af udbetalinger vil være, vil også her afhænge af, hvilken beslutning der bliver taget blandt dem, der i øjeblikket overvejer, om de vil have deres penge ud.  

Privatforbruget var, ifølge Danmarks Statistik, i 2010 på 853 milliarder kroner, så der bliver i bedste fald tale om en stigning i det private forbrug på knap en halv procent. I værste fald en stigning på lidt over en promille.

Betydningen for samfundets vækst skitserer professor i økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen således:

»Det er ikke helt ligegyldigt, men det er ikke noget, der gør nat til dag og vender konjunkturerne.«

Store forventninger

Regeringen knytter ellers store forhåbninger til effekten af tilbagebetalingerne i publikationen ’Holdbar vækst’, hvor den præsenterede sin vækstpakke i august:

»Det er vurderingen, at tilbagebetalingen af efterlønsbidrag til danskerne vil udgøre omkring 17 milliarder kroner, hvilket styrker husholdningers disponible indkomster og dermed det private forbrug. Regeringen vil sikre en hurtigere udbetaling af efterlønsbidrag end oprindeligt forudsat, så udbetalingerne allerede kan ske fra januar 2012,« står der i vækstpakken.

Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede i sin præsentation af pakken, at han gerne ville have pengene ud og arbejde så hurtigt som muligt.

Mike Legarth, finanspolitisk ordfører for Konservative, lægger vægt på, at regeringen ikke har præsenteret nogen præcis forventning om, hvor stor en del af efterlønsudbetalingerne der vil blive omsat til forbrug.  Men han mener under alle omstændigheder, at effekten vil blive større, end det fremgår af A4’s undersøgelse.

»Vi har haft de bedste folk til at vurdere det i Finansministeriet, som jo er uvildige økonomer, og jeg tror på de udsagn og forventninger, de er kommet med. Man skal også passe meget på med at bruge undersøgelser, hvor de adspurgte må vælge mellem opsparing og forbrug, til noget. Det kommer meget an på, hvad konjunkturerne er, og hvordan folketingsvalget går. For hvis vi får en rød regering, så tror jeg, at langt de fleste vil spare pengene op, fordi der er en regning, der skal betales lige om lidt,« siger han.

Mike Legarth har ikke noget svar på, hvad regeringen gør, hvis danskernes interesse, for at få sine efterlønsbidrag udbetalt, viser sig at være så stor, som A4’s undersøgelse indikerer, den i værste fald kan blive. Det vil nemlig få statens udgifter til udbetalingerne til at stige fra de 17 milliarder, der er sat af i finanslovforslaget, til 33,2 milliarder kroner. Dermed vil statens underskud komme op på 100 milliarder kroner.

»Vi har afgivet et løfte om, at man kan få udbetalt efterlønsmidlerne, og det lever vi op til. Hvad vi vil gøre, hvis udgiften overstiger de budgetterede 17 milliarder kroner, er et hypotetisk spørgsmål, som vi tager stilling til, hvis det bliver aktuelt,« siger han.  

Danskerne vil polstre sig

De økonomer, Ugebrevet A4 har talt med, finder det imidlertid meget sandsynligt, at danskerne vil optræde så forsigtigt, som de giver udtryk for i undersøgelsen.

Den store usikkerhed om økonomien lægger en voldsom dæmper på danskernes lyst til at tage pungen op af lommen og hjælpe med at få sparket hjulene i gang, understreger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

»Nogle får ganske vist lidt flere midler at rutte med. Men når man ikke ved mere om, hvordan tingene ser ud fremadrettet, så er det ikke det, der sætter det helt store i gang.  Det tæller også med, at det handler om penge, som folk havde regnet med skulle bruges til sikring af alderdommen. Hvad vil så være mere oplagt end at opbygge en ny sikkerhed selv? Mit eget gæt vil også være, at det er meget lidt, der bliver pumpet ud i privat forbrug,« siger han.

Også professor Torben M. Andersen mener, at der skal mere end en skattefri udbetaling af indbetalte efterlønsbidrag til, før det for alvor vækker danskernes lyst til at slippe forbruget løs. Mange vil være interesseret i at spare endnu mere op, enten fordi de har tabt penge på krisen eller fordi, de ønsker en stødpude på grund af de usikre økonomiske udsigter, der er, påpeger han.

»Det er meget svært at vende et sådant billede hurtigt, for det skyldes en kombination af, hvordan den internationale økonomi har det og så danskernes egen usikkerhed og bekymring. Og desværre er det sådan, at danske politikere er meget lidt herre over begge dele. Der skal normalt kontante ændringer af den økonomiske udvikling til, før holdningen skifter,« siger han.

Alligevel tror Torben M. Andersen, at efterlønspengene kan give en større vækst i forbruget, end A4’s undersøgelse tyder på.  Det skyldes, at en undersøgelse af, hvordan det gik med de såkaldte SP-penge, der blev udbetalt i 2009, i sidste uge viste, at danskerne i højere grad havde omsat pengene i forbrug, end de på forhånd havde givet udtryk for.  

 »Der kan være mange slør i kæden fra, hvad man tror, man vil gøre, til det, man faktisk gør,« påpeger han.

Sammenligningen med SP-pengene afvises imidlertid fuldstændig af Bo Sandemann Rasmussen.

»Jeg tror ikke, at de fleste regnede med, at de havde en SP-konto, som de kunne få udbetalt penge fra. Det kom lidt som en gave fra himlen, og var ikke noget, de havde kalkuleret med. Med efterlønnen, derimod, har man vidst, at man indbetalte til noget, at pengene var øremærket og at man havde nogle rettigheder. Det er ikke helt det samme,« påpeger han.

Forståelig forsigtighed

For Morten Bødskov, finanspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, viser A4’s undersøgelse, at regeringens vækstpakke er usikker, og at regeringen ikke har noget svar på hovedproblemet i dansk økonomi, nemlig arbejdsløsheden.

Han ser ikke noget overraskende i, at den almindelige dansker er nervøs for at bruge penge og hellere vil spare op i en tid, hvor dansk økonomi er usikker og væksten humper.

»Hvis vi skal have gang i dansk økonomi, så skal man gøre det, der virker direkte på beskæftigelsen og sætter gang i arbejdspladserne. Det skal gøres ved at sætte gang i offentlige investeringer, som vi har foreslået, og som alle økonomer er enige om,« mener han.

Men set med nationaløkonomiske briller ender efterlønsreformen og tilbagebetalingen af efterlønspengene med at være en sund forretning for staten, uanset om den næste år skal af med 9 eller 33 milliarder kroner, eller om danskerne bruger tilbagebetalingen til forbrug eller opsparing. Det mener professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer.

»Bliver det 55 procent, der trækker sig ud af ordningen og 33 milliarder kroner, der skal udbetales, så vil statens underskud blive 100 milliarder kroner i stedet for 85 milliarder. Men det synes jeg ikke er noget stort problem i forhold til de offentlige finanser. Det er jo godt at købe folk ud af ordningen, for ellers ville belastningen i form af efterløn blive større. Hvis tilbagetrækningsreformen holder, så er pointen for regeringen, at det bliver en god forretning,« påpeger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V).