Efterlønnen under fornyet pres

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

70.000 flere kan komme i arbejde, hvis danske lønmodtagere følger samme mønster som i en række europæiske lande og trækker sig senere tilbage fra jobbet. Regeringen arbejder med flere modeller, der skal holde på de ældre, men den vil ikke røre efterlønnen, selv om arbejdsgiverne presser på.

Danmarks skjulte arbejdskraftreserve er grå i toppen, og fremtidens politiske kamp kommer blandt andet til at dreje sig om, hvordan reserven kan aktiveres. Ganske vist ligger Danmark ifølge OECD, den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, i toppen på den internationale hitliste over lande med høj erhvervsfrekvens. Men der er til gengæld langt til toppen, når vi taler om frekvensen for den ældre del af arbejdsstyrken, og endnu længere når det gælder de ældre kvinder. Op mod 70.000 ville arbejdsstyrken kunne forøges med, hvis de ældre trak sig tilbage i samme takt som i en række andre lande i Europa.

Ifølge beregninger foretaget af LO på baggrund af tal fra OECD ville det betyde 45.000 flere beskæftigede, hvis danske kvinder over 55 år havde en lige så høj erhvervsfrekvens som i Sverige og Schweiz. Og så er der endda et godt stykke endnu op til toppen, som Island indtager.
Den uendelige strøm af prognoser for, hvor stor manglen på arbejdskraft i fremtiden vil blive, har igen sat gang i diskussionen om fremtidens efterløn. Det er nemlig efterlønnen, der er den væsentligste årsag til den ringe erhvervsfrekvens blandt de ældre i Danmark.

For mændenes vedkommende ligger Danmark i dag på niveau med de øvrige OECD-lande, når det drejer sig om erhvervsfrekvensen for 55-64 årige. Men hvis Danmark krøb blot nogle få pladser op ad ranglisten, ville det betyde 25.000 flere i arbejdsstyrken. Og så må vi endda stadig kigge langt op for at finde lande som Island, Japan og Mexico, der indtager de øverste pladser med den højeste erhvervsfrekvens. For at få fat i det grå guld foreslår Dansk Arbejdsgiverforening (DA) endnu engang efterlønsordningen afskaffet, mens lønmodtagernes organisationer i vidt omfang opfatter efterlønnen som en velerhvervet rettighed, som der ikke skal pilles ved.

Danmark i frit fald

Graver man et spadestik dybere i statistikken og kun kigger på folk i efterlønsalderen fra 60 til 64 år, bliver forskellen mellem Danmark og andre lande langt mere markant. Da rutscher Danmark nærmest i frit fald ned ad den internationale rangliste og havner med en erhvervsfrekvens på blot 34 procent en del under gennemsnittet for de øvrige OECD-lande.

Resten af de danske ældre er først og fremmest gået på efterløn, og en stor del er kommet på førtidspension. Til sammenligning er over halvdelen af Sverige og Norges ældre fortsat tilknyttet arbejdsmarkedet efter at have rundet de 60 år, mens Island topper listen med en erhvervsfrekvens over 80 procent.

I de senere år er der i Danmark taget en række initiativer for at standse de ældres tidlige tilbagetrækning. Eksempelvis er overgangsydelsen afskaffet og førtidspensionen reformeret. Og så er der selvfølgelig den meget omstridte reform af efterlønnen i 1998. Men ingen af reformerne har for alvor vendt udviklingen. Selv om der er strammet op på efterlønnen, og det er gjort mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet, så fortsætter over halvdelen af danskerne med at gå på efterløn, så snart de runder det skarpe hjørne på 60 år. I løbet af de seneste seks år er antallet af efterlønsmodtagere vokset med 50.000, så der i dag er flere efterlønnere – 170.000 – end indbyggere i landets fjerdestørste kommune, Aalborg.

De nyeste tal fra Arbejdsdirektoratet viser ganske vist, at andelen af ældre, der går på efterløn, så snart de fylder 60 år, er faldet en smule til nu at være 55 procent. Men målt i antal hoveder har der aldrig været så mange 60-årige, der går på efterløn, som i dag. Samtidig virker efterlønnen som en magnet for mange unge. To ud af tre unge mellem 35 og 39 år har sagt ja til at betale et bidrag hver måned for at have udsigt til en tilværelse som efterlønner på deres ældre dage.

»Efterlønsreformen har haft en effekt. Men den er så lille, at den er svær at få øje på og langt fra nok til at løse problemet med, at så mange ældre forlader arbejdsmarkedet,« siger chefkonsulent i DA Erik Simonsen.

De økonomiske vismænd har i lighed med DA tidligere anbefalet at afskaffe efterlønnen for at bremse den faldende erhvervsfrekvens for folk over de 60 år. Og samtidig viser en ny undersøgelse, at hver tredje dansker er indstillet på at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvis efterlønnen blev gjort noget mere fleksibel. For hvis man kan udskyde efterlønnen til den dag, man for eksempel runder de 65 eller 70 år, kunne 30.000 danskere godt lokkes til at fortsætte lidt længere i jobbet over de næste fem år, viser undersøgelsen foretaget af analyseinstituttet Megafon for Ledernes Hovedorganisation. En helt tredje undersøgelse af, hvorfor ældre vælger at gå på efterløn, som Dansk Metal offentliggjorde torsdag, viser, at 82,6 pct. af dem, der i 2002 gik på efterløn, blev tvunget til det på grund af arbejdsløshed. Halvdelen af disse ældre havde været ledige mere end et år, da de valgte efterlønnen.

»Undersøgelsen viser, at det ikke er efterlønsordningen, der er for god. Det er virksomhedernes seniorpolitik, der er for dårlig. Virksomhederne svigter, når de ikke vil ansætte folk over 50-55 år,« siger Dansk Metals hovedkasserer, Torben Poulsen.

Efterlønnen er fredet

Regeringen arbejder på højtryk i disse måneder for at skrue et stort pensionsudspil sammen, der skal lokke folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Regeringen har trods pres fra DA fredet efterlønnen på denne side af folketingsvalget og har i stedet sat fokus på pensionen. Fire ministerier er i fuld gang med at afdække den måde, som danskerne trækker sig tilbage på i dag og de forskellige barrierer i lovgivningen. Samtidig skeler regeringen til andre lande for at få nogle gode fif om deres forskellige tilbagetrækningsmønstre.

En række forskellige modeller er derfor i spil for at give de ældre en økonomisk gulerod. En metode er for eksempel at give ældre en højere pension for hvert år, de venter med at trække sig tilbage.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet er dog skeptisk over for disse modeller.
»Det kan godt vise sig at have en effekt. Men det kan blive en dyr måde at købe guld på. En meget stor del af dem, som vil få glæde af disse ordninger, er folk, som i forvejen vil fortsætte med at arbejde til den bitre ende. Derfor kan man påføre samfundet nogle ekstra udgifter, uden at det har den store betydning,« siger Jørgen Goul Andersen.

Han ser personligt nogle muligheder i det forslag, som er kommet fra Socialforskningsinstituttet og Specialarbejderforbundet om, at man skal have været 40 år på arbejdsmarkedet for at kunne opnå ret til efterløn. I dag er det dåbsattesten, der er afgørende. LO forudser, at der skal et langt og sejt træk til for at lokke folk til at blive længere i jobbet. Der skal sættes ind på en bred palet af forskellige områder som uddannelse, arbejdsmiljø og beskæftigelsespolitik.

»Hvis man vil have folk til at blive længere tid, er det for sent først at gribe ind, når de bliver 60 år. Man skal tænke det ind langt tidligere på arbejdspladserne og gøre det attraktivt at blive der som senior,« siger LO-konsulent Michael Jacobsen.

Det haster for Danmark med at bremse ældres flugt væk fra arbejdsmarkedet. Ikke blot på grund af den offentlige økonomi, men også for at leve op til de aftaler, som EU-landene blev enige om på topmødet i Barcelona for godt et år siden. Her gav EU-landenes stats- og regeringschefer hinanden håndslag på, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder skal være hævet med fem år inden år 2010, og det betyder, at de fleste lønmodtagere først skal trække sig tilbage, når de bliver 65 år.

Hvis regeringen skulle have glemt denne aftale, så er den netop blevet mindet om det i EU-kommissionens oplæg til næste måneds topmøde i Bruxelles.