Efterlønnen skal være for alle

Af Henrik Hast

Lad folk selv vurdere, hvornår de har fået nok af arbejdsmarkedet frem for at mistænkeliggøre hinanden.

Er en skolelærer, der er udbrændt efter 35 år bag katederet, berettiget til efterløn, selv om han ikke har haft hårdt fysisk arbejde? Ja, selvfølgelig! Ikke mindst for vores børns skyld.

Med 295.000 personer på dagpenge, kontanthjælp og så videre, der er hægtet af arbejdsmarkedet, er der nok ledige hænder at tage af, hvis man har viljen. Det er min erfaring efter 20 år som SiD’er, at langt de fleste gerne vil bidrage til samfundet med deres arbejdskraft, og kun de færreste har behov for jobtræning. Jeg har mødt langtidsledige, projektansatte i jobtræning – og hvad man ellers kan finde på at kalde arbejdsløse – i spandevis. Alle var kede af, at de skulle forlade arbejdspladsen, når målet var nået.

Skab nogle ordentlige rammer for, at vi, der er blevet lidt ældre, og som har lyst til at skifte spor, kan uddanne os – så bliver der plads til en del af de kammerater, som ikke har et job. Og drop så diskussionerne om, hvem der er berettiget til at gå på efterløn.

Efterløn er for alle 60-årige, som mener, at de har et behov. Lad os stole på, at de fleste mennesker bedst selv kan vurdere, hvornår de har fået nok – i stedet for at mistænkeliggøre hinanden.