Efterlønnen genopliver gamle fronter

Af | @MichaelBraemer

Med efterlønsdebatten er den klassiske interessepolitik tilbage efter et årti, hvor vælgerne har grupperet sig værdipolitisk på tværs af traditionelle skel. Det vurderer valgforsker på baggrund af tydelige mønstre i vælgernes reaktioner på statsministerens forslag om afskaffelse af efterlønnen.

RETRO Den har det hele: Kampen mellem klasser, mellem generationer og mellem de politiske fløje. Statsministerens forslag om at afskaffe efterlønnen bliver nemlig ikke modtaget af de saglige og objektive overvejelser i vælgerbefolkningen om den økonomiske nødvendighed af indgrebet, som han måske havde håbet på. Snarere af mere personlige betragtninger om, hvad et sådant indgreb vil betyde for den enkelte vælger.

Det er i hvert fald det billede, der tegner sig i en undersøgelse af vælgernes holdning, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 2.190 danskere i dagene efter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale, da efterlønsdebatten erobrede dagsorden.

Blandt LO-medlemmer med nedslidningen tæt inde på livet på de fysisk betonede arbejdspladser mener 23 procent, at det er en god idé at afskaffe efterlønnen. 61 procent kalder det en dårlig idé. Omvendt ser det ud blandt vidensarbejderne i Akademikernes Centralorganisation (AC) Her bifalder tre ud af fire statsministerens forslag, og færre end hver femte mener, det er en dårlig idé at afskaffe ordningen.

Det ligger helt i tråd med, at langt hovedparten af akademikerne i A4’s undersøgelse – måske ud fra deres egne arbejdserfaringer – hælder til den opfattelse, at efterlønnere sagtens kunne fortsætte på arbejdsmarkedet. Blandt LO’erne mener et endnu mere massivt flertal, at efterlønnerne er nedslidte og ude af stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Samme konflikt ses mellem generationen af 30-39-årige med en stadig mere illusorisk udsigt til efterløn og generationen af 50-59-årige, der har muligheden for tidlig tilbagetrækning lige om hjørnet. 59 procent af de 30-39-årige, men kun 36 procent af 50-59-årige er med på at afskaffe efterlønnen.

Ifølge valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet er vi i øjeblikket vidner til en tilbagevenden til klassiske mønstre i dansk politik. Det bliver en tid, hvor der vil blive klappet i hænderne hos Socialdemokraterne, som ellers var bange for ikke at have fat i LO-vælgere, og hvor Lars Løkke vil kapre stemmer hos unge, der mener, at det må være slut med at forgylde den ældre generation.

»Det er klassiske mønstre, der kommer frem, og derfor giver det en tilbagevenden til en klassisk konfliktsituation i politikken. Tilbage til tiden før Fogh (Venstre-statsminister 2001-2009, red.), kan man sige. De seneste 10 år har værdipolitikken spillet en større rolle og trukket også venstreorienterede vælgere over på den anden side. Nu er vi tilbage til noget, vi ikke har set i 10 år,« siger Rune Stubager.

V-vælgere: Løftebrud

Han ser dog også på tværs af grupperne en del vælgere, som uanset egne behov ønsker en velfærdsstat med forskellige ydelser på paletten.

Lars Løkke Rasmussen står for eksempel med en udfordring i at skulle overbevise de 19 procent af sine V-vælgere, der mener, at han begår løftebrud ved nu at foreslå efterlønnen afskaffe. 44 procent af V-vælgerne betaler faktisk til efterlønsordningen.

Kun Socialdemokraterne har en større andel af sine vælgere – 49 procent – som kalkulerer med at trække på efterlønsordningen. Det må bekymre statsministeren, der ikke kan tåle at tabe yderligere stemmer, hvis han vil genvinde regeringsmagten.

Blandt de efterlønsbevarende partier må det bekymre, at Dansk Folkepartis vælgere ikke ser ud til at kunne presse partiledelsen til at give den efterlønsgaranti, som partierne så brændende har ønsket sig. Der er nemlig langtfra en fælles holdning til efterlønnen i Dansk Folkeparti.

44 procent af Dansk Folkepartis vælgere synes, det er en god idé at afskaffe efterlønnen – 43 procent, at det er en dårlig idé. Uanset hvilken position partileder Pia Kjærsgaard vælger ud fra andre politiske hensyn, lægger hun sig altså ud med en lige stor del af sine vælgere.