Efterløn – dagpenge: 1-0

Af | @JanBirkemose

Trusler om ændringer i efterlønnen har fået murværket om dagpengene til at slå revner. Derfor er kursen nu sat mod kortere dagpengeperiode. Men udsigten til en kommende lavkonjunktur gør, at det er ved at være sidste udkald for dagpengereformer. Og lige bag forhandlingerne om en arbejdsmarkedsreform lurer finanskrisen som en joker, der kan afgøre udfaldet.

ARBEJDSKRAFT Efter sidste uges optakt til arbejdsmarkedsreform står stillingen 1-0 til efterlønnen over for dagpengene. De to helligdomme på arbejdsmarkedet blev som forventet bragt i spil, da regeringens arbejdsmarkedskommission mandag offentliggjorde 26 konkrete forslag, som i løbet af 10 år skal øge udbuddet af arbejdskraft med hele 114.000 personer. Men i dag står det klart, at der næppe bliver ændret et komma i reglerne om efterløn, mens dagpengene derimod er kommet i skudlinjen.

Arbejdsmarkedskommissionens formand Jørgen Søndergaard nåede knap at aflevere sin rapport, før kritikken haglede ned over ham, kommissionen og ikke mindst anbefalingerne om at fremrykke de allerede planlagte forhøjelser af efterlønsalderen.

Socialdemokraterne betegnede kommission­-­en som »politisk tonedøv« på grund af forslag­ene om ændringer i efterlønnen, og fra Dansk Folkepartis side blev udspillet betegnet som »en tyv om natten«. Reaktionen fra statsministerens side var da også en lynhurtig fredning af efterlønnen.

Men hvorfor nedsatte Anders Fogh Rasmussen (V) overhovedet en kommission, hvor medlemmernes ønske om at pille ved efterlønnen var helt velkendt?

Velfærdsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter mener ikke, at Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger eller reaktionerne fra Christiansborg kom bag på statsministeren.

Tværtimod er de store kanonskud mod efterlønnen blevet brugt som murbrækker for at gøre andre upopulære forslag spiselige.

»Efter det her er efterlønsdiskussionen fuldstændig død. Og det kommer selvfølgelig ikke bag på statsministeren. Men han har satset på, at der sammen med efterlønnen ville komme en masse andre forslag, som der så ville blive plads til, når man lagde efterlønnen væk,« siger Bent Greve og understreger, at Anders Fogh Rasmussen umuligt kan have troet på ændringer i efterlønnen.

»Man skal kende dansk økonomisk politisk historie meget dårligt, hvis man ikke ved, at man ikke kan ændre i noget, der lige er blevet lavet en politisk aftale om. Men ved at fjerne det værste håber han sikkert, at der kan blive enighed om for eksempel en dagpengereform.«

Så begynder festen

Det var da derfor også mest af høflighed over for den formelle del af processen, at Arbejdsmarkedskommissionen tirsdag fremlagde sine anbefalinger for fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen i trepartssamarbejdet.

»Det er lidt ligesom at være til fest, hvor børnene ikke er lagt i seng endnu. Alle venter på, at der bliver sagt godnat, så sjusserne kan komme frem og festen begynde,« lyder beskrivelsen fra en kilde tæt på forhandlingsforløbet.

Om statsministerens fire forslag efter trepartsmødet skal betegnes som sjusser eller ej, afhænger nok af, hvem man spørger. Ud over ændringer i dagpengesystemet bebuder han, at sygefraværet skal ned, at der skal rekrutteres flere udlændinge til det danske arbejdsmarked, og at det skal undersøges, hvordan danskerne kan sætte arbejdstiden op. Alt sammen for at øge arbejdsudbuddet.

Hovedinteressen samler sig dog om udsigten til en dagpengereform. I regeringens levetid har dagpengene opnået en næsten lige så hellig status som efterlønnen. Det skyldes, at to tidligere forsøg på ændringer skabte politisk stormvejr af orkanstyrke. Men som et lille pilotprojekt i muligheden for at bryde dagpengetabuet lykkedes det i foråret at komme igennem med en stramning af de supplerende dagpenge. Og efter at spørgsmålet om efterløn i sidste uge blev fejet af bordet, er stemningen blandt de politiske partier og arbejdsmarkedets parter steget så betydeligt, at selv omfattende ændringer i dagpengene pludselig er blevet ikke bare legitim, men også realistisk snak.

Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen bør dagpengeperioden forkortes fra de nuværende fire år til to år – uden at der samtidig sker en forbedring af dagpengesatsen. Ifølge kommission­en vil en sådan reform kunne øge beskæftig­elsen med 25.000 personer. Men fagbevægelsen har meldt meget klart ud, at den ikke medvirker til at forkorte dagpengeperioden, uden at der samtidig sker et løft i ydelsen, så flere lønmod­tagere opnår en bedre dækning.

Efterfølgende har statsministeren udtalt, at han ikke på nuværende tidspunkt vil lægge sig fast på detaljer, men at han ønsker en »modernisering af dagpengesystemet, så det passer bedre til en situation med mangel på arbejdskraft«. De ord er af de fleste blevet tolket som en forhandlingsvilje, der peger direkte mod en dagpengereform.

»Jeg tror på dagpengereformer nu. LO er ikke afvisende, og hvis organisationen bakker op om en ny model, bliver det svært for andre på Christiansborg at skyde det ned,« siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Christoffer Green-Pedersen.

Han tør dog ikke spå om, i hvor høj grad regeringen vil komme fagbevægelsen i møde med højere ydelser.

»Det er en stor åbning i dagpengediskussionen, hvis man går ind i diskussioner om højere ydelser. Men det, der taler for at gøre det, er, at en kortere dagpengeperiode er et af de tiltag, som man faktisk har en ret sikker viden om vil have en effekt,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Op og ned med ambitionerne

Og netop bundlinjen vil regeringen blive vurderet på, når hele forløbet om arbejdsmarkedsreformer er overstået. Da Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat for mindre end et år siden, fik den til opgave at komme med bud på, hvordan der kan skaffes et varigt bidrag til beskæftigelsen på minimum 20.000 personer. Kommissionen fik frem til midten af næste år til sit arbejde. Men allerede i sommer blev hele processen fremskyndet. Ledsaget af udtalelser om, at der skulle skaffes mindst 50.000 ekstra personer til arbejdsstyrken, gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen manglen på arbejdskraft til absolut topprioritet og beordrede samtidig kommissionen til at nedkomme med sine anbefalinger allerede i dette efterår.

Ambitionsniveauet er dog siden blevet sænket igen til et ekstra arbejdsudbud på 20.000 personer. Men meget lavere kan det heller ikke blive, hvis regeringen skal undgå at tabe ansigt, mener Christoffer Green-Pedersen.

»Der er lagt så meget prestige i projektet, at der skal komme et eller andet ud af det. I betragtning af, hvor meget de selv har sagt om behovet for arbejdskraft, skal de nok ikke sænke ambitionsniveauet til meget under 20.000 personer,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Han mener, det er ved at være i sidste øjeblik, hvis det ekstra arbejdsudbud skal komme fra ændringer i dagpengereglerne. Med den stigende ledighed, der toner frem nu, gælder det om at gennemføre ændringerne, inden alt for mange personer og vælgere bliver generet af dem. Analysen er dog ikke uden nuancer:

»Man kan godt tale om sidste udkald. Men selv om ledigheden er stigende, ser det ikke ud til at blive af en størrelse, der minder om tidligere tiders ledighed. Man kan også omvendt forestille sig, at en rigtig krise vil være med til at understrege betydningen af, at der skal ske omfattende ændringer,« siger han.

Finanskrisen er joker

Bent Greve er grundlæggende enig i, at dagpengeændringer bedst gennemføres i perioder med lav ledighed. Men uanset stigende ledighed peger han på, at også fagbevægelsen har en aktiv interesse i at reformere dagpengesystemet.

»LO har også en interesse i at presse på for højere dagpenge. Hvis ikke man får gjort noget ved ydelsen, vil dagpengesystemet langsomt smuldre bort, fordi kompensationen er for lav for større og større grupper lønmodtagere.«

Han mener, at den aktuelle finanskrise kan blive en joker i de kommende forhandlinger.

»Hvis finanskrisen får ledigheden til at stige hurtigere end forventet, er det klart, at det vil påvirke forløbet. Ikke kun, fordi det isoleret set vil give problemer for dagpengeændringer, men også, fordi det gør det mere interessant at se på, hvordan vi kan sætte aktivitet i gang frem for, hvordan vi på kort sigt kan få flere på arbejdsmarkedet,« siger Bent Greve.