Efteråret bliver ekstra surt for de ledige

Af | @IHoumark

De arbejdsløse må efter alt at dømme indstille sig på endnu ringere hjælp fra jobcentrene, end de får i dag. Det viser en ny analyse, som får eksperter til at frygte, at tusindvis af ledige bliver tabt på gulvet.

INGEN HJÆLP AT HENTE Køerne til jobcentrene bliver længere dag for dag. Og til efteråret vil der være så mange ledige, at jobcentrene kommer til at minde om butikker ved udsalgsstart. Men i stedet for at møde velvillige ekspedienter vil de arbejdsløse højst sandsynlig blive mødt af stressede medarbejdere med ingen eller dårlige tilbud til dem.

Sådan tegner billedet sig, når man læser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet). Ifølge analysen er antallet af forsikrede ledige, der har været arbejdsløse i under ét år, næsten fordoblet.

Fra omkring 41.000 i 2008 til cirka 80.000 i 2009. Samlet set betyder den voldsomme vækst i nye ledige, at jobcentrenes ansatte får meget travlt til efteråret. De skal nemlig sørge for, at de mange ledige kommer til samtale hver tredje måned samt får forskellige tilbud om eksempelvis kurser eller arbejde i projekter. Direktøren for AErådet, Lars Andersen, tvivler meget på, at de 91 jobcentre kan klare den store tilstrømning.

»Selv med den nuværende ledighed har jobcentrene svært ved at følge med, så der er god grund til at frygte ret kaotiske forhold på jobcentrene i efteråret. De har hverken personale eller politikkerne ordentlig på plads,« siger Lars Andersen.

Professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet frygter også, at jobcentrene ikke kan give tilstrækkelig hjælp til de over 100.000, der formodentlig er arbejdsløse i efteråret.

»Jeg er bekymret for, at en del ledige vil ende i langtidsledighed, fordi de ikke får ordentlig hjælp i jobcentrene. Det er især et alvorligt problem, hvis mange unge kommer til at gå arbejdsløse i længere tid, for ledigheden kan give dem ar på sjælen og blive særdeles dyrt for samfundet,« siger Henning Jørgensen.

Al den her bekymring, kan man godt spare sig, hvis man bor i Slagelse Kommune. Det mener Hans E. Lund Rasmussen, som er chef for det lokale jobcenter og tidligere formand for den nu nedlagte landsdækkende forening af jobcenterchefer.

»Indtil videre kan vi godt følge med i jobcentret her i Slagelse. Og vi har et beredskab, så vi om nødvendigt til efteråret vil kunne udlicitere mange af opgaverne med de ledige til private virksomheder,« siger Hans E. Lund Rasmussen.

Det halter allerede

Jobcentrene skal sørge for, at ledige bliver aktiveret på bestemte tidspunkter med eksempelvis efteruddannelse eller praktik i virksomheder. Men analysen fra AErådet viser, at jobcentrene allerede før efterårets store rykind har problemer med at leve op til lovgivningens krav:

Omkring 3 ud af 10 modtagere af kontanthjælp får ikke et tilbud om aktivering til tiden.

Omkring 2 ud af 10 modtagere af kontanthjælp bliver ikke indkaldt til såkaldte jobsamtaler til tiden.

4 ud af 10 modtagere af dagpenge bliver ikke aktiveret på fuld tid, selv om de skal det efter to og et halvt års ledighed.

Den manglende aktivering er alvorlig, oplyser direktør Lars Andersen fra AErådet og uddyber:

»Når kommunerne ikke får aktiveret ledige til tiden, øger det risikoen for, at de bliver hængende i ledighed. De lediges kompetencer ruster med tiden, de mister efterhånden troen på sig selv, og virksomhederne begynder at se skævt til dem og deres ansøgninger. Læren fra tidligere tider med stor ledighed er, at det værste, samfundet kan gøre, er, at lade de ledige passe sig selv.«

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen hæfter sig ved, at statsrevisorerne i maj kritiserede kommunerne for ikke at sørge for at aktivere tilstrækkelig mange kontanthjælpsmodtagere til tiden.

»Når kommunerne selv i gode tider ikke kunne sørge for en ordentlig service til de ledige, hvordan skal det så ikke gå nu? Jeg har bemærket, at både LO-fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening samt vismændene tvivler på, at jobcentrene vil være i stand til at klare opgaverne til efteråret,« siger Torben Hansen.

At der er langt til smileyerne på jobcentrene blev bekræftet af en undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 i foråret:

Tre ud af fire ledige oplever, at de ikke får hjælp i jobcentrene til at finde job, og halvdelen er skuffet over personalet.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg ser imidlertid ikke den store fare for endnu flere skuffede arbejdsløse.

»Antallet af medarbejdere til at hjælpe de ledige er stort set det samme nu, som det var i 2004. Dengang var servicen ingen katastrofe på trods af, at ledigheden var betydeligt højere end nu. På den baggrund har jeg svært ved at se, hvordan betjeningen af de ledige til efteråret kan blive ringe,« siger Jens Vibjerg.

Han mener, at den dårlige statistik for aktivering skyldes nogle enkelte kommuners manglende effektivitet.

»Nogle kommuner kan sagtens finde ud af at levere varen. Og dem, som ikke kan, må oppe sig. Kommunerne må blive bedre til at lære af hinanden. I det private erhvervsliv stjæler firmaerne ideer fra hinanden med arme og ben. I kommunerne virker det ofte helt modsat. Her tror hver enkelt, at de selv skal opfinde den dybe tallerken,« siger Jens Vibjerg.

Aktivering uden kalorier

Hidtil har kommunerne kun haft ansvar for de ledige på kontant- eller starthjælp. Men fra 1. august overtager kommunerne ansvaret for de forsikrede ledige fra staten. Det har fået en række eksperter til at forudsige, at mange forsikrede ledige vil få en ringere service end hidtil. De lokale jobcentre og politikere vil nemlig først og fremmest tænke på, hvad der er godt for kommunekassen. Eksempelvis mener AErådet, at kommunerne vil være meget tilbageholdende med at aktivere ledige med uddannelse, fordi det er en dyr form for aktivering i modsætning til for eksempel kommunale beskæftigelsesprojekter.

Professor Henning Jørgensen forudser også lavere kvalitet i tilbuddene om aktivering.

»Rigtig mange af de ufaglærte, som er blevet fyret i foråret, kan ikke vende tilbage til deres job, for det forsvinder ganske enkelt. Derfor er der i allerhøjeste grad brug for, at de bliver omskolet. Men kommunerne må ikke bruge mere end 20.500 kroner pr. dagpengemodtager på aktivering om året, og for det kan man altså ikke få en uddannelse, der dur,« siger Henning Jørgensen.

Han mener, at regeringen gør alt for lidt for at få uddannet og opkvalificeret de ledige. Men den kritik fejer arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V) af bordet.

»Kommunerne har tilstrækkeligt i værktøjskassen, når det gælder uddannelse af ledige. Og vi har lige sørget for at gøre voksenlærlinge-ordningen permanent, så ufaglærte kan blive faglærte,« siger han.

LÆS MERE AErådets analyse ’Tsunami-varsel i de kommunale jobcentre’ kan læses på http://www.ae.dk/analyse/tsunami-varsel-de-kommunale-jobcentre.