RØDE KORT

Efter Uber-exit: Den danske model fører 2-0, men kan tabe kampen

Af | @MichaelBraemer

Først Ryanair, så Uber. Forsvaret for den danske arbejdsmarkedsmodel er inde i en god stime. Men angrebene vil fortsat vælte ind, og før eller siden går bolden i mål, mener fremtidsforsker. Arbejdsmarkedsforsker medgiver, at det danske arbejdsmarked er pivåbent over for lykkeriddere og plattenslagere.

Ubers indtrængen har uden de store konsekvenser givet anledning til bål og brand på forskellige landes transportmarkeder. Her i Barcelona i marts. Langt mindre dramatik er der over det amerikanske selskabs exit fra det danske marked. 

Ubers indtrængen har uden de store konsekvenser givet anledning til bål og brand på forskellige landes transportmarkeder. Her i Barcelona i marts. Langt mindre dramatik er der over det amerikanske selskabs exit fra det danske marked.  Foto: Quique Garcia, Scanpix

Da den amerikanske transportvirksomhed Uber i denne uge bebudede, at den lukker sin taxitjeneste i Danmark, var det anden gang inden for mindre end to år, at fagbevægelsen kunne række armene i vejret i jubel over, at et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel var afværget. Første gang var, da det irske luftfartsselskab Ryanair i juli 2015 opgav at have arbejdspladser i Danmark.

Det kunne se ud som om, at det velregulerede danske arbejdsmarked er modstandsdygtigt over for udenlandske superliberalister, der kommer til landet for at drive virksomhed helt uden eller i hvert fald med mindst mulig regulering.

Men de to forløb er på mange måder vidt forskellige, og det samme er de barrierer, de udenlandske arbejdsgivere til sidst knækkede nakken på.

I tilfældet Uber har det handlet om, at selskabet omgås de almindelige spilleregler, der gælder ved ansættelse af lønmodtagere, og at man fratager lønmodtagere de rettigheder, der hører til at være lønmodtager, ved at udnævne dem som partnere i stedet for. Trine Wollenberg, direktør, Dansk Taxa Råd

Derfor har i hvert fald direktør i Dansk Taxa Råd Trine Wollenberg svært ved at udlede noget generelt ud fra de to sager, som kan bruges i fremtidige sager. Som brancheorganisation for taxavognmændene har Dansk Taxa Råd været stærkt involveret og stået last og brast med taxachaufførerne organiseret i 3F i kampen mod Uber. Kampen blev fløjtet af, efter at transportselskabet havde opereret to et halvt år på det københavnske marked.   

»Ryanair handlede om, at selskabet ikke ønskede at tegne overenskomster. Men reelt var der jo et ansættelsesforhold mellem selskab og ansatte. I tilfældet Uber har det handlet om, at selskabet omgås de almindelige spilleregler, der gælder ved ansættelse af lønmodtagere, og at man fratager lønmodtagere de rettigheder, der hører til at være lønmodtager, ved at udnævne dem som partnere i stedet for,« siger arbejdsgiverrepræsentanten med en retorik, der er en lønmodtagerorganisation værdig.

Ny alliance

De udenlandske neoliberalisters indtog på det danske arbejdsmarked har forenet lønmodtagere og arbejdsgivere i en ny alliance. Den er praktisk, men også ideologisk begrundet, påpeger Trine Wollenberg.

»Vi vil gerne have konkurrence, men hvis man skal til at konkurrere på ordnede forhold, lønmodtagerrettigheder, løndumping og manglende skattebetaling, kan vi ikke være med og synes også, det er et skråplan. I den forstand har vi fælles interesse med 3F og har påpeget, hvad det vil betyde for vores samfund og velfærdsmodel, hvis virksomheder vinder indpas med den forretningsmodel,« siger hun.

Taxabranchen har været dygtig til at præge opinionen og overbevise om, at alt dét med deleøkonomi var fis og ballade, og at det alene handlede om at køre piratkørsel. Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker

Netop den kampagne har været det mest dræbende våben i kampen mod Uber, mener arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

Han påpeger, at ligesom det var tilfældet med Ryanair i begyndelsen, tog forbrugerne i første omgang Uber til sig som et billigt og let alternativ til traditionelle tilbud. Men langsomt vendte opinionen, og det var på baggrund af den, at Christiansborg vedtog den nye taxilov, som gjorde livet umuligt for Uber, mener han.

»Taxabranchen, herunder også fagbevægelsen, har været dygtig til at præge opinionen og overbevise om, at der ikke var nogen fornyelse i Ubers forretningsmodel. At alt dét med deleøkonomi var fis og ballade, og at det alene handlede om at køre piratkørsel. Og hvis der er noget, danskerne ikke bryder sig om, er det, at man laver plat og ikke betaler den skat, som både taxachauffører og vognmænd bidrager med. De kunne fortælle en positiv historie om den danske model. Og fordi opinionen var med dem, bed politikerne også på, da branchen begyndte at agere med deres politiske alliancer,« siger Flemming Ibsen.

Alt kan ske

Men selv om den danske model er foran ved halvleg, kan der ske hvad som helst i den sidste del af kampen, mener arbejdsmarkedsforskeren. Han peger på, at kombinationen af den frie bevægelighed af arbejdskraft i EU og fraværet af lovgivning i Danmark, som tvinger arbejdsgivere til at arbejde efter overenskomst, udgør en vedvarende trussel mod vores forsvar.

»Når vi ikke har lovgivning, men en aftalemodel, hvor der først skal laves aftaler om, at overenskomster skal overholdes, er der jo pivåbent over for de her lykkeriddere og plattenslagere. Derfor bliver det op ad bakke fremover, og derfor er der brug for stærke alliancer mellem medier, opinionsdannere og Christiansborg i kampen mod social dumping,« mener han.

Vi har en udpræget modvilje mod nykapitalister, især hvis de er udlændinge, når de møver sig ind, disrupter og tjener en masse penge på det. Marianne Levinsen, forskningschef, Center for Fremtidsforskning

Endnu mere pessimistisk er forskningschef på Center for Fremtidsforskning Marianne Levinsen.

Hun har ganske vist noteret sig, at taxabranchen har udøvet et godt, politisk håndværk, og at danskerne er til at råbe op, når der mobiliseres til kamp for fair konkurrence, rettigheder på arbejdsmarkedet og finansieringen af velfærdssamfundet. Det er en kamp, vi elsker at tage, især hvis den står mod store kapitalister udefra, påpeger hun.

Men kampen er langtfra ovre, minder Marianne Levinsen om.

»Vi har en udpræget modvilje mod nykapitalister, især hvis de er udlændinge, når de møver sig ind, disrupter og tjener en masse penge på det. Men vi vil hele tiden blive udfordret af nye forretningsmodeller, og på et tidspunkt vil der blive skabt deletjenester i Danmark på danske vilkår, som ikke møder samme modstand. Jeg tror, Uber kommer tilbage i en ny model, eller også er der nogle danske som finder en model, som kan gå under radaren,« siger fremtidsforskeren.

Og selv om vi fik blokeret angrebet fra Ryanair, er konkurrencen fra det irske lavprisselskab stadig eksisterende, hvilket har fået SAS til at beslutte sig for at flytte aktiviteter ud af landet, påpeger Marianne Levinsen.

Voksende kollektiv bevidsthed

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen ser mere optimistisk på fremtiden for den velregulerede, danske arbejdsmarkedsmodel. Kampen mod Uber har overbevist ham om, at fagbevægelsen stadig er en betydende faktor, og at den har lydhørhed i befolkningen, hvis den fremlægger sine sager rigtigt.

»Fagbevægelsen skal slå sig selv lidt på skulderen og sige, at det er godt gået. For man har skabt en folkelig opinion mod Uber og fået myndigheder og politikere til at handle. Det var ikke bare fagforeningen, Uber skulle udenom i Danmark, det var også lovgivning, myndighedsapparat og offentligheden, og så var der pludselig ikke spillerum længere,« siger han.

Når mellem 60 og 85 procent af danskerne er imod Ryanair og Uber ifølge opinionsundersøgelser, så virker det ind i forhold til det politiske system og myndigheder. Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universsitet

Henning Jørgensen måler løbende holdninger til faglige spørgsmål blandt danske lønmodtagere. I de seneste har han konstateret et voksende ønske om sikkerhed, tryghed og kollektive rettigheder på arbejdsmarkedet. Det er den tendens, han ser afspejlet i den udbredte modstand mod Ryanair og Uber. Og den vil også få afsmittende effekt på politikeres og myndigheders ageren fremover, mener han.

»Når mellem 60 og 85 procent af danskerne er imod Ryanair og Uber ifølge opinionsundersøgelser, så virker det ind i forhold til det politiske system og myndigheder. Uden den holdning ville Danmark være et paradis for neoliberalister med ambitioner om at nedbryde de reguleringer, som vi har bygget en stor del af samfundet op omkring,« siger Henning Jørgensen.

Inspiration til EU

Spørgsmålet er, hvor meget hjælp vi danskere kan få udefra til at opretholde vores velregulerede arbejdsmarked. Ifølge Henning Jørgensen har EU svært ved at finde ud af, hvad ben fællesskabet skal stå på i valget mellem de liberale og de regulerende mekanismer på arbejdsmarkedet.

»Jeg synes, der er en bevægelse i retning af regulering. Og dér kan de danske eksempler inspirere. Så det, der er sket med Ryanair og nu Uber, kan gå hen og få europæiske konsekvenser,« siger Henning Jørgensen.