Efter lockout: Ny offentlig sektor på skrump

Når lærerkonflikten er slut vil offentligt ansatte blive presset til at yde endnu mere end i dag, og flere fagforbund frygter dårligere arbejdsmiljø og ringere service til borgerne. Ifølge eksperter understreger lockouten, at politikerne ønsker mere service for de samme midler. Og det kan lade sig gøre, vurderer professor.

Foto: Foto: Morten Stricker, Scanpix

NYE TIDER I kølvandet på lærerkonflikten venter skærpede krav og radikale ændringer i den offentlige sektor. Det forudser flere fagforbund og eksperter, der henviser til både regeringens signaler før konflikten og konkrete udmeldinger om økonomisk smalhals i den offentlige sektor.

Der er ingen tvivl om, at lærerkonflikten tegner et billede af nye tider for de offentligt ansatte. Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Overordnet set er regeringens plan i de kommende år, at man vil forsøge at trylle flere timer ud af de ansatte for de samme penge. I den forbindelse er der tilsyneladende ikke rigtigt noget, som er helligt længere i overenskomsterne,« siger Flemming Ibsen.

Velfærdsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der sidder i Gladsaxe Byråd for Socialdemokraterne, peger på, at politikerne i højere og højere grad dikterer mål og stiller krav til de offentligt ansatte. Det er lærerkonflikten ifølge ham et eksempel på.

»På den ene side fortsætter man en tendens, der har været i mindst tredive år med en forventet stigning i produktivitet i den offentlige sektor på et par procent om året, men på den anden side er det en skærpelse, at man nu går mere bevidst efter også at klare det i forbindelse med overenskomstfornyelser. Det er mere stramt i forhold til, hvad man stiller af krav til de offentligt ansatte,« siger Bent Greve.

Politisk dikterede krav

Kravet om større produktivitet i den offentlige sektor er i sig selv ikke nyt. De seneste tredive år har Finansministeriet pålagt den offentlige sektor at forbedre effektiviteten løbende. Det nye ligger i, at politikerne i højere grad fastsætter de resultater, der skal opnås. Det understreger formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto.

»Vi har været vant til at arbejde med resultater i mange år. Det nye er, at det bliver meget specifikt, hvad vi skal opnå. Samtidig synes finansministeren også, han skal bestemme hvordan. Her bliver politikernes hang til detailregulering større end den tillid til offentligt ansatte, som de ellers havde slået sig op på inden valget,« siger Bodil Otto.

Hun bakkes op af formanden for FOA, Dennis Kristensen.

»Når finansministeren vil have både arbejdsgiver- og finansministerkasketten på samtidig, så bliver der ikke tale om forhandlede løsninger, men om diktater,« siger Dennis Kristensen.

I morgen, torsdag, er han taler ved en demonstration foran Christiansborg, der er arrangeret af lærerne under overskriften: "Lærerne er de første – Hvem bliver de næste?"

Advarer mod uattraktiv sektor

Men en udvikling mod endnu mere resultatorienterede arbejdsgange i offentlige job kan få alvorlige konsekvenser for sektoren som helhed. Bent Greve forudser en række problemer og advarer mod at lade presset i den offentlige sektor blive for stort.

»Der er en risiko for, at man på et eller andet tidspunkt har presset medarbejderne så meget, at de bliver syge på grund af blandt andet stress. Der kan være indbygget en risiko for, at vi ser udgiftsstigninger på andre områder, end vi er vant til, fordi flere og flere ikke bliver fysisk nedslidte, men bliver psykisk nedslidte i de kommende år,« siger han.

Dennis Kristensen mener, at det vil gå ud over de offentligt ansattes sikkerhed, hvis udviklingen fortsætter og arbejdspresset øges.

»Vi er tilsyneladende på vej mod en ny form for tjenestemands-tankegang, hvor medarbejderne blot skal gøre, som de får besked på, men uden den beskyttelse, der lå i at være tjenestemand,« siger Dennis Kristensen og fortsætter:

»Jeg frygter, at regeringen er ved at gøre ansatte i den offentlige sektor til andenrangs-lønmodtagere, der uden ordentlig beskyttelse bliver mødt med alle mulige krav uden at få tidssvarende løn- og arbejdsforhold,« siger han.

Bodil Otto, HK/Kommunal, bakker op og efterlyser mere moderne ledere i den offentlige sektor.

»Hvis man når dertil, hvor det overhovedet ikke er attraktivt at være offentligt ansat, så kommer politikerne til at ændre attitude. Jeg håber, at der kommer nogle mere moderne ledere i den offentlige sektor og i Finansministeriet, som ser medarbejdere som en ressource i stedet for en omkostning,« siger Bodil Otto.

Konkret frygter flere fagforbund, at der blandt andet kan ske nogle af følgende ændringer for de offentligt ansatte i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015:

· Reguleringsordningen fjernes. Ordningen sikrer, at offentlige ansatte følger lønudviklingen i den private sektor.

· Betalt frokostpause fjernes.

· Betalingen for overarbejde sættes ned.

· Lokale ledere får rådighed over en større del af lønpuljen.

Nyt paradigme

Ifølge Bent Greve er det givet, at offentligt ansatte fremover vil opleve et endnu større arbejdspres.

»Den offentlige sektor skal levere stadigt flere ydelser for den samme mængde ressourcer. Det vil vi se endnu mere af i fremtiden, og det er der flere grunde til. Dels bliver der fremover nogle demografiske ændringer, og samtidig er der ikke noget, der tyder på, at man får væsentligt flere penge i de kommende år, som man har haft tidligere. Dels er de i det politiske system ikke specielt gode til at prioritere mellem områderne. De er ikke gode til at skære noget fra,« siger Bent Greve.

Politikernes uvilje til at prioritere kender offentligt ansatte jurister og økonomer kun alt for godt. Det oplyser Lars Qvistgaard, som er formand for forbundet DJØF’s Overenskomstforening.

»De mange reformer og besparelser gør, at der er nogle advarselssignaler, som blinker. Det frustrerer mine medlemmer meget, at man politisk vælger at skære ned, uden at politikerne samtidig skærer nogle opgaver væk. De samme mennesker ender så med at skulle arbejde endnu hurtigere,« siger Lars Qvistgaard.

I regeringens Vækstplan DK, der blev fremlagt for nylig, bliver det også understreget, at der skal ske markante ændringer i arbejdsforholdene for offentligt ansatte.

I planen står:

»Det er vigtigt, at arbejdstidsregler, ansættelsesformer og lønsystemer understøtter en fleksibel anvendelse af ressourcerne og en løbende forbedring af produktiviteten.«

Erfaringer fra sygehusene 

Når den offentlige sektor i de kommende år skal gøres mere produktiv og effektiv, kan der hentes inspiration i, hvad der er sket og sker på sygehusene. Her har man formået at øge produktiviteten markant. I de senere år med ikke mindre end fem procent fra år til år. Eksempelvis steg produktiviteten med 5,3 procent alene fra 2010 til 2011 ifølge sundhedsmyndighedernes tal.

Det er bemærkelsesværdigt, vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

»Hospitalerne har øget produktiviteten mere end mange private virksomheder. Det er ret imponerende,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han er godt klar over, at man ikke uden videre kan overføre erfaringer fra sygehuse til for eksempel folkeskoler.

»Der er selvfølgelig stor forskel på at drive en folkeskole og et hospital. Men der er nogle erfaringer fra udviklingen på sygehusene, som man godt kan drage nytte af i folkeskolen. Eksempelvis at øget fleksibilitet på arbejdstid kan fremme produktiviteten. Og så er der sådan nogle helt banale ting, der handler om, at man spørger sig selv om: ’Hvor mange møder skal vi have? Og bruger vi vores tid rigtigt?’,« siger Kjeld Møller Pedersen.

I forhold til den igangværende konflikt om lærernes arbejdstid, så gør Kjeld Møller Pedersen opmærksom på, at man på sygehusene løbende prøver at gøre arbejdstiden mere fleksibel.

»Eksempelvis er der uden megen opmærksomhed lige indgået en ny overenskomst med overlægerne, så den normale arbejdsdag fremover kan strække sig frem til klokken 21 for planlagt behandling og frem til klokken 23 for akut behandling. Det giver langt bedre mulighed for, at overlægernes specialviden kan bruges i akutmodtagelser, og at de kan tilse patienter også efter klokken 15.30, hvor mange ting på hospitalerne ellers normalt lukker ned,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Samme service for færre penge

Til inspiration for folkeskolen og alle andre grene af det offentlige, er det ifølge Kjeld Møller Pedersen lykkedes på hospitalerne at effektivisere, uden at det er gået ud over patienterne.

»Hvis man måler på kvaliteten af sygehusenes indsats – altså behandlingen og tilfredsheden hos patienterne – så er den overordnede konklusion, at det er lykkedes at øge produktiviteten markant, uden at det er gået ud over kvaliteten,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har en meget anderledes udlægning af, hvad der sker med kvaliteten af indsatsen på hospitalerne.

»Mange sygeplejersker oplever at være sat under så stort et tidspres, at de føler, at de ikke kan give patienterne en tilstrækkelig god indsats. Når det handler om kvalitet i behandlingen, så har de svært ved at se patienterne i øjnene,« siger Grete Christensen.

Professor Kjeld Møller Pedersen anfører, at sygeplejerskerne ligesom alle andre offentligt ansatte må gøre sig klart, at i hvert fald frem til 2020, så er økonomien på sygehusene meget stram.

»Det er utvivlsomt rigtigt, at sygeplejerskerne oplever et spænd mellem, hvad de opfatter som det ideelle patientforløb og så virkeligheden. Problemet er bare, at der ikke er penge til de meget idealiserede forløb, som sygeplejerskerne er blevet undervist i. Så opgaven er at få det bedste ud af de penge, der nu en gang er til rådighed,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Grete Christensen oplyser, at Dansk Sygeplejeråd til maj offentliggør en undersøgelse, som viser, at det står meget dårligt til med arbejdsmiljøet på skadestuerne og på de medicinske afdelinger.

»Der knokles løs i akutmodtagelserne og i de ofte overbelagte medicinske afdelinger. Eksempelvis kan der være 20 procent flere patienter på en afdeling end normeringen er til. Det stresser personalet, og rigtigt mange sygeplejersker bukker under for arbejdspresset,« siger Grete Christensen og fortsætter:

»Vi vil gerne være med til at øge produktiviteten, men der må også være grænser for, hvor dårlig kvaliteten af behandlingen må være. Og arbejdsgiverne må jo også holde sig for øje, at medarbejdernes trivsel er en forudsætning for i sidste ende at øge produktiviteten.«