Effektivitetsjag skaber intolerance over for svage

Af | @MichaelBraemer

Hver fjerde ufaglærte karakteriserer sin arbejdsplads som intolerant over for folk, der afviger fra flertallet, og flere end hver femte oplever mobning af kolleger, viser ny undersøgelse. Når virksomheder overlader ansvar og styring til teams og af konkurrencehensyn presser på for at øge effektiviteten, så har vi en farlig cocktail, der går ud over de svage og mindre produktive, siger ekspert i arbejdsmarkedsforhold.

Tonen er hård og tolerancen lav på de danske arbejdspladser. Især arbejder ufaglærte i miljøer, hvor mange oplever mobning. Og som regel er det kollegerne, der mobber.

Det fremgår af en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. Analyseinstituttet har spurgt til det psykiske arbejdsmiljø hos 2.003 danskere, der repræsenterer et bredt udsnit af lønmodtagerne. Undersøgelsen viser blandt andet:

  • At 18 procent siger klart nej til, at man på deres arbejde har »en høj grad af tolerance over for folk, der eventuelt er lidt anderledes eller mener noget andet end flertallet«.
  • At 15 procent i høj eller nogen grad oplever »såkaldt mobning, det vil sige mere uvenlige former for drilleri af kolleger, som på en eller anden måde skiller sig ud«.
  • At 63 procent af dem, der er vidner til mobning, peger på kolleger som de værste mobbere. 31 procent peger på kolleger og chefer i fællesskab og 4 procent på cheferne som de største syndere.
  • At ufaglærte specialarbejdere har det mest intolerante arbejdsmiljø. I denne gruppe siger hele 24 procent nej til, at der på deres arbejde er tolerance over for folk, der eventuelt er lidt anderledes eller mener noget andet end flertallet. 21 procent af gruppen oplyser, at der mobbes på deres arbejde, og hele 77 procent siger, at det mest er kollegerne, der gør det.
Farlig cocktail

Leder af arbejdsmarkedsafdelingen i analysefirmaet PLS Rambøll Management Christian Bason mener, at undersøgelsen tegner et tydeligt billede af et arbejdsmarked, hvor tolerancen er dalende.

Christian Bason er ikke overrasket over, at problemet er særligt stort blandt ufaglærte. Han er medforfatter til bogen »Arbejdets nye ansigter«, der udkom for nylig, om den voldsomme forvandling, arbejdsmarkedet i disse år er under. Projektarbejde har bredt sig fra den akademiske verden og vinder nu indpas også i ufaglærte miljøer i form af selvstyrende teams og grupper.

citationstegnDer er jo en grund til, at problemerne forekommer. Det er ikke, fordi vi har med dårlige mennesker at gøre. Det er medarbejdere, der reagerer mod uheldige forhold i arbejdsmiljøet – stigende arbejdspres, uklare arbejdsopgaver og mangel på konsekvent ledelse. Peter Dragsbæk, psykisk arbejdsmiljø-konsulent i industrikartellet CO-Industri

De nye måder at organisere arbejdet på skaber større produktivitet og giver mange ansatte større ansvar og arbejdsglæde. Men de skaber også gnidninger mellem de ansatte og risiko for udstødning af dem, der er lidt skæve og anderledes – dem, som tidligere har kunnet »putte sig« i en fast struktur. Vi ser en farlig cocktail af pres og nye organisationsformer, som går ud over de svage, mener Christian Bason:

»Når mennesker skal samarbejde, bliver det tydeligt, hvem der præsterer og trækker igennem.

Og hvem der på den anden side er anderledes, aparte og måske mindre kompetente og produktive. I det nye arbejdsliv er den enkelte i højere grad ansvarlig over for kollegerne end over for lederen. Og når man tænker på, at jargonen i ufaglærte grupper i forvejen kan være hård, skal det næsten give problemer for de svage, at danske virksomheder lige nu er udsat for hård konkurrence. For det har gjort folk usikre på deres job og skærpet virksomhedernes fokus på effektivitet.«

Udviklingen er uheldig, fordi den modarbejder målsætningen om et rummeligt arbejdsmarked, påpeger Christian Bason.

citationstegnI det nye arbejdsliv er den enkelte i højere grad ansvarlig over for kollegerne end over for lederen. Og når man tænker på, at jargonen i ufaglærte grupper i forvejen kan være hård, skal det næsten give problemer for de svage, at danske virksomheder lige nu er udsat for hård konkurrence. For det har gjort folk usikre på deres job og skærpet virksomhedernes fokus på effektivitet. Christian Bason, leder af arbejdsmarkedsafdelingen i analysefirmaet PLS Rambøll Management

Han understreger, at det er ledelsens opgave at sikre rummelighed og tolerance på arbejdspladsen. Men på grund af den nye arbejdsorganisering er ledelsen sjældent vidne til den mobning, der ifølge undersøgelsen er så synlig for kollegerne.

»Det gør tillidsrepræsentanternes rolle meget vigtig og understreger behovet for en styrket dialog mellem tillidsrepræsentanter og ledelse,« siger han.

Junglelov

De ufaglærtes tillidsrepræsentanter har i flere år været optaget af problemer med mobning og psykisk arbejdsmiljø. Det fortæller arbejdsmiljøkonsulent i Specialarbejderforbundet (SiD) Steen Mejlby. Den barske tone på landets arbejdspladser får i stort omfang lokale afdelinger og faglige sekretærer til at bede om hjælp til en forebyggende indsats på arbejdspladserne.

Forråelsen af arbejdsklimaet afspejles imidlertid kun i meget begrænset omfang i egentlige faglige sager, fortæller Steen Mejlby. Alligevel er han ikke overrasket over, at problemet med intolerance og mobning er så stort, som undersøgelsen peger på.

»Hvis der er en hakkeorden på en virksomhed, bliver der hakket nedad. Det er junglelovens betingelser, og SiD’erne sidder nederst. Ydermere er de dårligt uddannede og derfor som regel også dårlige til at forsvare sig mod kollegial mobning. Men ofte vælger de at løse deres problem ved at forlade arbejdspladsen – også fordi mobiliteten blandt SiD’ere er højere end blandt så mange andre faggrupper. Blandt de midaldrende med dårlige alternative jobmuligheder er der mange, der simpelthen har lært at være ydmyge over for de vilkår, livet byder dem,« siger han.

Peter Dragsbæk, psykisk arbejdsmiljø-konsulent i industrikartellet CO-industri, mener ikke, at Gallup-undersøgelsen kan tages som en kortlægning af, hvor udbredt problemet med mobning er. Så skulle den have taget udgangspunkt i de enkelte mobbeofres oplevelser. Men han mener, den giver et tydeligt fingerpeg om, at der på mange arbejdspladser i industrien er en intolerance og rå omgangstone, som danner frugtbar grobund for mobning. Den opstår imidlertid ikke tilfældigt, understreger han:

»Der er jo en grund til, at problemerne forekommer. Det er ikke, fordi vi har med dårlige mennesker at gøre. Det er medarbejdere, der reagerer mod uheldige forhold i arbejdsmiljøet – stigende arbejdspres, uklare arbejdsopgaver og mangel på konsekvent ledelse. Funktionærer reagerer måske med stress, men i produktionen er mobning ofte den ventil, det er nødvendigt at gribe til for at få afløb for frustration. Ofte handler det også om, at når arbejdet er indholdstomt, bruges kreativiteten på en anden måde,« siger Peter Dragsbæk.

De klarer det selv

CO-industri har indgået en aftale med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) om selv at klare sager, der drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø. Men de to parter har haft meget få sager til behandling.

»Jeg tror, mange håndterer problemet ved at rejse fra arbejdspladsen. Den hårde og konsekvente mobning angriber jo ofrets hele selvforståelse og selvrespekt. Så det i stedet for at gå til kamp mod mobningen vælger ofrene den defensive løsning, hvor man melder sig syg og langsomt forvinder fra arbejdspladsen,« siger Peter Dragsbæk.

Han mener, at problemerne med intolerance og mobning skal løses i en forebyggende indsats, og de to parter bruger mange kræfter på at rådgive virksomhedernes samarbejdsudvalg. Helt uvidenskabelige sonderinger blandt indu-striens over 350.000 arbejdspladser tyder på, at op mod 20.000 industriansatte udsættes for decideret mobning – defineret som gentagen, personlighedskrænkende behandling, som offeret ikke kan forsvare sig imod.

»Når vi laver undersøgelser og bliver opmærksomme på krænkende behandling, er reaktionen på virksomheden ofte: »Det vidste vi egentlig godt.« Men springet fra godt at vide det til en fælles erkendelse af problemet og behovet for at gøre noget ved det er stort,« siger Peter Dragsbæk.

Chefer er oftest involveret

Egentlige videnskabelige undersøgelser af mobningens omfang i Danmark er der få af. En af dem står for organisationspsykolog ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen fra Bedriftsundhedstjenesten i Horsens for. Hendes undersøgelse peger på, at mellem en og fire procent af danske lønmodtagere er udsat for mobning på deres arbejdsplads.

Eva Gemzøe Mikkelsen har forbehold over for den måde, den aktuelle Gallup-undersøgelse er gennemført på, fordi talmaterialet bliver spinkelt, når det brydes ned på forskellige erhvervsgrupper. Men udpegningen af ufaglærte miljøer som særlig problematiske stemmer overens med hendes egne resultater.

»Det ser jeg som en følge af, at tonen kan være mere grov og højrøstet på produktionsvirksomheder,« siger hun.

Derimod mener Eva Gemzøe Mikkelsen, at undersøgelsen skåner cheferne og undertoner deres rolle i mobningen, fordi der er blevet spurgt til, hvad lønmodtagerne har været vidne til, og ikke til, hvad de selv har været udsat for.

»Spørgsmålet er, hvor meget adgang man har til at se med, når chefen mobber en kollega.

Ifølge min undersøgelse af 118 mobbesager var chefer involveret i 80 procent af tilfældene. 40 procent var blevet mobbet af deres nærmeste leder eller andre overordnede, 14 procent af kolleger, 5 procent af underordnede, mens de resterende 41 procent var blevet mobbet af både ledere og kolleger,« siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Andre skandinaviske undersøgelser viser også, at mange mobbes af deres chefer. Under alle omstændigheder er problemer med intolerance og mobning et ledelsesmæssigt ansvar, og der er al mulig grund til at tage det alvorligt, advarer Eva Gemzøe Mikkelsen:

»Mobning opleves som tortur. Den er fundamentalt nedbrydende for personligheden. Men den kan ikke forekomme i længere tid, hvis ledelsen er opmærksomme på kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø og tager sig af problemet,« siger hun.