EF-domstolens kurs mod lave lønninger

Af Poul Smidt

Eksperter og udenlandske iagttagere mener, at den danske arbejdsmarkedsmodel er under hårdt pres af to konkrete domme fra EF-domstolen. Den danske regering, LO og arbejdsgivere holder dog fast i, at den danske model lever og kan forhindre underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

PRES To gange inden for det seneste år er den danske regering taget til EF-domstolen i Luxembourg for at forsvare den danske models aftalesystem og konfliktret og standse underbetaling af østarbejdere på arbejde i højtløns-Europa. Og to gange har fagbevægelse og arbejdsgivere i Danmark været med til at støbe de kugler, som regeringens advokat sendte ind i sagerne ved EF-domstolen som bisidder på henholdsvis den svenske og den tyske regerings side.

Men begge gange sagde EF-domstolene alt andet end det, de danske parter gerne ville høre. Dommene har tværtimod forstærket presset for en dansk mindsteløn ved lov og sat den danske arbejdsmarkedsmodel under yderligere tryk. Det erkender LO-sekretær Marie Louise Knuppert, men slår samtidig fast, at mindsteløn ved lov »bliver over vores lig«.

De konkrete domme viser, at EF-domstolen kun vil pålægge den udenlandske arbejdsgiver at betale de medbragte arbejdere en generel mindsteløn, som vi ikke kender i Danmark og som LO vender sig så stærkt imod.

Arbejdsmarkedsforskerne Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, og Klaus Pedersen fra forskningsinstituttet FAOS ved Københavns Universitet er enige om, at værnet mod de lave lønninger dermed ikke virker. Det såkaldte udstationeringsdirektiv er ved EF-dommernes hjælp vendt på hovedet. Det skulle sikre de vandrende arbejdstagere nogle minimumsrettigheder, som de faglige organisationer kunne forhandle opad. Men dommerne mener tilsyneladende, at minimum er nok.

I europæisk fagbevægelses paraplyorganisation EFS er generalsekretær John Monks dybt skuffet over EF-domstolens meldinger. Han konstaterer, at det nu ser ud til at være ulovligt, hvis man aktionerer for, at »østarbejderne skal have en vestlig løn, så de ikke underbyder folk på pladsen«.

John Monks siger i en samtale med A4, at EFS læser dommene på den måde, at fagbevægelsen i EU-landene kun kan kræve overholdelse af en minimumsløn. Hverken i den svenske eller den tyske sag holdt kravet om overenskomstmæssig løn. Dommen i den svenske sag var et gigantisk signal om, at selv den bedst fungerende arbejdsmarkedsmodel skal underordnes EU-traktatens krav om fri bevægelighed og udstationeringsdirektivet. Derfor kan arbejdsgiveren fra et andet EU-land kun pålægges at betale en minimumsløn, ikke den overenskomstmæssige løn i området.

OL til discount-løn

John Monks har sin egen britiske illustration af de nye problemer efter dommene: I London har arrangørerne af De Olympiske Lege i 2012 lovet en overenskomstmæssig løn, som er flere gange højere end minimumslønnen i den britiske lovgivning:

»Men hvis der kommer en underentreprenør fra Østeuropa med sine medbragte byggearbejdere, ser det ud til, at det vil være ulovligt, hvis man vil aktionere for, at de får mere end minimumslønnen,« siger John Monks.

Hvis det er så galt, som du siger, hvorfor lyder alarmen så ikke højere i de europæiske organisationer og på arbejdspladserne?

»Fordi Europa fungerer på den måde. Der er en svensk dom, som opfattes som problematisk i Sverige og måske Danmark. Der er en tysk dom, som man taler om i Tyskland. Man glemmer at se EU som en helhed. Hvis man endelig husker det, så er det den højeste domstol, der har talt, og det er svært at hamle op med.«

Nederlagenes rækkevidde kulegraves lige nu. I Danmark deltager blandt andre LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i udredningen sammen med embedsmænd fra flere ministerier. De har lovet hinanden at blive færdige midt i juni. I et tilsvarende svensk arbejde giver man sig tid året ud.

De svenske arbejdsgivere – der traditionelt er betydeligt mere liberalistiske end de danske – jubler af begejstring over de to domme, der forbød Sverige og Tyskland at kræve overenskomstmæssig løn til østarbejdere. Herhjemme kaldte formanden for hovedorganisationen Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Bente Sorgenfrey, afgørelsen i den nylige tyske sag »endnu et alvorligt anslag mod den danske aftalemodel«, der kunne øge risikoen for lavere løn end den overenskomstmæssige.

Kommentarerne fra de danske arbejdsgivere og LO lå i et lavere toneleje. LO-sekretær Marie- Louise Knuppert siger, at udredningsarbejdet lige er begyndt. Derfor skal man spise brød til. Der er detaljer i både den svenske og tyske afgørelse, som kan betyde, at konsekvenserne i Danmark bliver anderledes, når man kommer ind til kernen. Men hendes udgangspunkt er en beklagelse over, at EU’s indre marked tilsyneladende er blevet vigtigere end de mennesker, der skal arbejde på det. Men LO’s generelle vurdering er, at den tyske dom »ikke rører den danske model«.

Konflikt kræver omtanke

Arbejdsmarkedsforskerne Henning Jørgensen og Klaus Pedersen er dog enige om, at presset på den danske model er øget.

»Det er jo rigtigt, at der er særlige forhold i Sverige og Tyskland, men det løfter ikke LO og DA ud af problemerne,« siger professor Henning Jørgensen.

Han mener dog, at der er nogle mellemstationer, inden Danmark kan blive nødt til at indføre mindsteløn ved lov. Og Klaus Pedersen fra Københavns Universitet er enig. Han siger til A4, at den lovbestemte mindsteløn ikke kommer på denne side af en tabt dansk sag ved EF-domstolen.

Henning Jørgensen mener, at dansk fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer bliver nødt til at gøre deres aftaler mere tydelige og formaliserede på en ny måde, så udlændinge tydeligt kan se, hvad der gælder. Det er dog ikke så nemt i et system med decentrale aftaler. Men først og fremmest er det nødvendigt at tackle de enkelte konfliktsituationer i et nyt lys. Hvis fagbevægelsen indleder en konflikt, skal man vide sig sikker på, at grundlaget holder til EF-domstolen i Luxembourg og hjem igen.

Klaus Pedersen mener, at Danmark er under pres for at lukke de mulige huller på et europæisk arbejdsmarked med flere modeller. Presset stiger, siger han med henvisning til, at SKAT nu har registreret godt 1.000 østeuropæiske tjenesteydere i Danmark, og tallet er efter al sandsynlighed meget i underkanten af, hvor mange der i virkeligheden opererer i landet.

Og så fremhæver Klaus Pedersen på baggrund af samtaler med EU-parlamentarikere fra mange lande, at problemerne ikke så meget er en politisk konflikt mellem højre- og venstrefløjen, men snarere en konflikt mellem øst og vest. De socialistiske medlemmer fra Østeuropa ser ikke noget galt i, at østarbejdere kommer til højtlønslande og får en minimumsløn, der er tre-fire gange højere end hjemme.

Internt i den europæiske fagbevægelse EFS kan EF-dommene også få gamle stridigheder til at blusse op. Allerede op til EFS-kongressen i maj 2007 pressede fagbevægelsen i flere lande på for, at EFS skulle arbejde for en fælleseuropæisk mindsteløn. Det endte dog i sidste ende dog med, at blandt andre dansk fagbevægelse fik spørgsmålet sparket til hjørne. Men den tyske dom kan få især de tyske fagforeninger til at øge presset for en europæisk mindsteløn. Det er stadig helt uspiseligt for dansk LO, hvor LO-sekretær Marie-Louise Knuppert til gengæld trækker en gammel dansk kæphest af stalden: Det bliver mere og mere aktuelt med et europæisk konfliktløsningsorgan – en »europæisk arbejdsret«, mener LO-sekretæren.