Dyrt at skabe job ved at sænke selskabsskatten

Af

Det kan blive en dyr måde at skabe ekstra job på, hvis regeringen letter selskabsskatten. Ifølge en ny analyse kommer en lettelse nemlig især kreditforeninger og andre i finansbranchen til gode. Det vil næppe skabe mange nye job, vurderer eksperter.

Foto: Foto: Michael Altschul/Polfoto.

DØDVÆGTSTAB Regeringen vil måske sænke selskabsskatten. Men det kan blive en dyr måde at skabe flere arbejdspladser på.

En unik analyse fra Ugebrevet A4 viser, at finansbranchen bliver den store vinder, hvis man sænker selskabsskatten. Kreditforeninger, banker og forsikringsselskaber er dem, der står for næsten halvdelen af den samlede selskabsskat i Danmark. Finansbranchen er samtidig en af de brancher, som beskæftiger færrest danskere, viser tal fra Danmarks Statistik.

En sænkning af selskabsskatten vil betyde et stort tab for den danske statskasse, påpeger Søren Bo Nielsen, som er professor ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School i København.

»Og der er ikke udsigt til, at der vil opstå særligt mange nye job i finansbranchen i fremtiden. Så jeg tror ikke, man skal gøre sig forhåbninger om, at en nedsættelse af skatten betyder mange ekstra job i den branche. Så det er en dyr løsning,« siger Søren Bo Nielsen.

Skatter og afgifter er under lup

Analysen for Ugebrevet A4 er gennemført af firmaet Kaas & Mulvad og baserer sig på Skat’s nyligt åbnede skattelister over danske virksomheders forhold.

Analysen viser, at finansierings- og forsikringsbranchen samlet set betalte 18,2 milliarder kroner i selskabsskat i 2011, hvilket svarer til 46 procent af den samlede danske selskabsskat på 39,4 milliarder kroner. Samme år betalte industrien 6,1 milliarder kroner, hvilket kun svarer til 16 procent af den samlede selskabsskat.

Diskussionen om en lettelse af selskabsskatten kommer, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt i forrige uge meddelte, at regeringen vil sætte fokus på at skabe flere job ved at forbedre forholdene for det private erhvervsliv.

»Som en del af det arbejde vil vi se på, om vi skal have lettet nogle af de skatter og afgifter, som rammer virksomhederne,« bebudede statsministeren på sit ugentlige pressemøde.

Som reglerne er i dag, skal danske virksomheder betale en fjerdedel af deres overskud i selskabsskat. Hvis regeringen sænker skatten, vil de brancher, der i dag betaler mest, derfor spare flest penge.

Sverige sænker selskabsskat

Selv om industrien ikke er den branche, der betaler mest i selskabsskat, har netop en lempelse af selskabsskatten været en mærkesag for branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) i flere år. DI’s direktør med ansvar for skatteområdet, Tine Roed, siger:

»Vi har verdens højeste skattetryk fordelt på rigtig mange skatter og afgifter. Og det hæmmer i den grad konkurrenceevnen. Danmark skal have en mere konkurrencedygtig selskabsskat,« siger Tine Roed og henviser til Sverige, der netop har sænket sin selskabsskat fra 26,3 til 22 procent.

En lempelse af selskabsskatten vil dog kun have en begrænset effekt på jobskabelsen, vurderer professor emeritus på Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School og tidligere vismand Niels Blomgren-Hansen.

»Hele tankegangen om, at en nedsættelse af skatten vil have voldsomme gunstige effekter i forhold til virksomhedernes investeringer, har jeg svært ved at følge. Virksomhederne investerer ikke, medmindre, de kan se, de har brug for øget kapacitet,« siger professoren og tilføjer:

»Man skal altså ikke gøre sig forhåbninger om, at en skattenedsættelse betyder mange ekstra job. Jeg kan dårligt komme i tanke om et finanspolitisk instrument, som er dårligere til at sætte gang i investeringerne, end en nedsættelse af selskabsskatten.«

Hos DI mener man omvendt, at en sænkning i selskabsskatten vil betyde ekstra job.

»Hvis virksomhederne betalte mindre af deres overskud i skat, kunne de i stedet investere det i nyt produktionsudstyr. Lavere selskabsskat ville samtidig betyde, at Danmark ville blive mere konkurrencedygtig, og det ville alt andet lige bringe flere ordrer og investeringer til landet,« siger Tine Roed.

Statskassen taber

Hvis regeringen vælger at sænke selskabsskatten for at skabe job, vil det samlet set betyde færre penge i den danske statskasse, vurderer professor Søren Bo Nielsen fra CBS.

»Tabet ved de tabte skatteindtægter vil simpelthen overstige den gevinst, der vil være ved den øgede beskæftigelse, der måtte komme. Det vil altså være en samlet udgift for statskassen,« siger Søren Bo Nielsen.

I DI erkender man, at en sænkning i selskabsskatten vil give færre penge til statskassen.

»Skattelettelser er sjældent selvfinansierende,« siger direktør Tine Roed men understreger, at en sænkning af selskabsskatten stadig er nødvendig.

»Hvis vi fortsætter med at beskatte den private sektor, ender det jo med, at der ikke er nogen privat sektor at beskatte,« siger hun. 

De tabte skatteindtægter kan staten dække ved at reducere nogle af udgifterne til den offentlige sektor, påpeger Tine Roed.

»Vi står eksempelvis foran en SU-reform. Man kunne fjerne et SU-år og derved samtidig sørge for, at de studerende blev hurtigere færdige i stedet for at fastholde dem i uddannelsessystemet. Det ville være særdeles positivt for erhvervslivet,« siger Tine Roed.

Kun få ekstra job i finansbranchen

A4’s analyse viser, at det særligt er kreditforeningerne, der bidrager med selskabsskat til statskassen. Af de 39,4 milliarder kroner, som den danske statskasse høstede i selskabsskat i 2011, kom de 15 milliarder fra kreditforeninger.

Kreditforeningerne kan derfor se frem til en kæmpe besparelse, hvis regeringen vælger at sænke selskabsskatten. Professor Søren Bo Nielsen påpeger dog, at besparelsen næppe betyder flere job i branchen.

»Man skal ikke regne med, at en sænkning af selskabsskatten betyder ændret adfærd for kreditforeningerne. Det kan godt være, at der kommer flere lån, men det betyder ikke nødvendigvis, at branchen har brug for flere medarbejdere. Det vil altså ikke skabe ekstra job af betydning,« siger professoren.

 

Hos Danmark største realkreditinstitut, Nykredit, er man enig i vurderingen af, at en sænkning af selskabsskatten vil have en begrænset effekt på jobskabelsen i selve finansbranchen. Til gengæld mener koncerndirektør i Nykredit Søren Holm, at de ekstra penge i branchen vil skabe job i resten af samfundet.

»Hvis man beskatter vores formue mere, kan vi jo låne mindre ud. Særligt efter de nye regler fra EU om, at vi skal have cirka dobbelt så meget kapital som tidligere, for at kunne låne ud. Og mindre udlån til eksempelvis erhvervslivet skaber jo ikke job,« siger han og fortsætter. 

»Så på den måde synes jeg lidt, man underkender finansierings-sektorens betydning for jobskabelsen i forbindelse med en eventuel sænkning af selskabsskatten,« siger Søren Holm.

Flere former for skat i spil

Det er dog ikke kun selskabsskatten, man kan sænke, i forsøget på at skabe arbejdspladser, påpeger Tine Roed fra DI. Hun peger i den forbindelse blandt andet på energiafgifterne. 

»Der er jo efterhånden ikke den skat eller afgift, vi ikke har prøvet i Danmark. Og vi ved, hvor skadelige de er for konkurrenceevnen. Der er rigeligt med afgifter og skatter, som Danmark kunne sænke. Man kunne for eksempel fjerne nogle af energiafgifterne. Det ville få en direkte positiv effekt på industriens konkurrenceevne,« siger Tine Roed.

En sænkning af energiafgifterne er dog usandsynlig, vurderer professor Niels Blomgren-Hansen

»Energiafgifterne er en del af regeringens grønne profil. Og regeringen har tilmed argumenteret for afgifterne ved at sige, at det vil gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige, fordi de nu kommer i front med energibesparelser. Så regeringen skal æde sine egne ord, hvis man sænker energiafgifterne,« siger professoren.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har bedt regeringens økonomiske ministre om senest 1. marts at komme med udspil til, hvordan man kan skabe flere job i det private erhvervsliv.