NOK ER NOK

Dyb uenighed sprænger kontroversielt EU-udvalg

Af | @andreasbay

Om en uge kommer slutrapporten fra et omstridt udvalg under EU-Kommissionen. Men anbefalingerne er så hård kost, at et mindretal i udvalget udsender sin egen rapport i protest. De mener, udvalget er ude i et angreb på arbejdstagerrettigheder, miljøstandarder, sundhedslovgivning og al anden regulering.

Arbejdet i det såkaldte Stoiber-udvalg er endt i et veritabelt slagsmål. Mindretallet anklager flertallet for at underminere miljøet og rettighederne for lønmodtagere og forbrugere.

Arbejdet i det såkaldte Stoiber-udvalg er endt i et veritabelt slagsmål. Mindretallet anklager flertallet for at underminere miljøet og rettighederne for lønmodtagere og forbrugere.

Foto: Thinkstock

Et omdiskuteret udvalg under EU-Kommissionen, som har haft til opgave at forbedre vilkårene for europæiske virksomheder, er blevet sprængt i 11. time.

Den 14. oktober afleverer det såkaldte Stoiber-udvalg – med tyske Edmund Stoiber i spidsen – sin endelige rapport til EU-Kommissionen. Udvalget har i syv år arbejdet på at finde måder at lette de administrative byrder på europæiske virksomheder.

Men udvalget er gået for vidt, og anbefalingerne i rapporten truer både ansattes sikkerhed og sundhed, miljøet og forbrugernes stilling. Det mener et mindretal i udvalget, som nu udsender en stærkt kritisk parallelrapport.

Med et enøjet fokus på erhvervslivets interesser har Stoiber-rapporten udviklet sig til et direkte angreb på alt, hvad der lugter af regulering på EU-plan, lyder det fra kritikerne.

»Gruppen har officielt arbejdet med et formål om at reducere den administrative byrde på virksomheder fra EU-niveauet, men i realiteten har det været et umiskendeligt pres hen mod de store virksomheders interesser. Særligt de ’gamle’ industrier,« siger Peggy Maguire. Hun er generalsekretær i ngo’en European Public Health Alliance (EPHA), som har været repræsenteret i udvalget.

Det her er et forsøg fra dem, der repræsenterer de store virksomheder, på at sænke tempoet i lovgivningsprocessen, hvor det er muligt. Peggy Maguire, generalsekretær, European Public Health Alliance

Heidi Rønne, International konsulent i FTF, er også medlem af udvalget. Hun mener, at udvalget decideret har overskredet sine beføjelser.

»Udvalget havde til opgave at vurdere, hvordan man bedst implementerede direktiver – ikke at vurdere hvilke direktiver, der er gode og dårlige,« siger Heidi Rønne.

Entydigt negativ

Ugebrevet A4 har tidligere beskrevet, hvordan udvalget har haft arbejdstagerrettigheder i kikkerten, ligesom udvalgets arbejde generelt har været præget af en generel ubalance i erhvervslivets favør.

Klik her for at læse artiklen: Blå EU-vinde blæser arbejderne omkuld

»Det er svært at konkludere andet, end at det her er et forsøg fra dem, der repræsenterer de store virksomheder, på at sænke tempoet i lovgivningsprocessen, hvor det er muligt – et trick vi ofte ser anvendt af tobaksindustrien,« siger Peggy Maguire.

I protest har EPHA’s repræsentant i udvalget derfor sammen med tre andre udvalgsmedlemmer skrevet en kritisk rapport, der udkommer samtidigt med, at hovedrapporten officielt overleveres til EU-Kommissionen.

Ugebrevet A4 har set den alternative rapport fra mindretallet i Stoiber-udvalget. Heri hedder det blandt andet, at ’rapporten indtager i vores øjne et entydigt negativt og derfor ubalanceret synspunkt på regulering og de administrative byrder, det medfører’.

De fire kritiske udvalgsmedlemmer repræsenterer organisationer inden for sundhed, miljø, forbrugerrettigheder og arbejdstagervilkår.

De skriver videre i den alternative rapport: ’Mærkning af fødevarer, brugsanvisninger til medicin, miljømærker, lovpligtig oplysning af priser for finansielle tjenesteydelser og pligt til at informere arbejdstagere om deres rettigheder er alle ’administrative byrder’, som falder inden for gruppens arbejde, men der er i rapporten ingen anerkendelse af de positive aspekter af sådanne ’byrder’’.

En ind – en ud

Den endelige version af Stoiber-rapporten indeholder blandt andet anbefalinger til kommissionen om, at små og mellemstore virksomheder skal undtages fra EU-lovgivning, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Et andet forslag går ud på, at der skal sættes et måltal for reduktion af ’byrdeomkostninger’, ligesom man skal fjerne en lov, hver gang man tilføjer en ny.

De er især disse forslag, der har fået de fire medlemmer af udvalget op af stolen, fortæller Heidi Rønne. Hun er medforfatter på den kritiske rapport.

»Hvis man begynder på at undtage virksomheder fra lovgivning baseret på størrelse, så er det virkelig en glidebane,« siger Heidi Rønne.

»Og hvis man siger, at hver gang der kommer noget nyt lovgivning, så skal noget andet ud, så er det grundlæggende en meget bekymrende tilgang til lovgivning. Hvis der er brug for en lov, så skal den jo laves, og så skal man ikke tage en anden lov ud, bare for at gøre det,« siger hun.

Det er uundgåeligt, at vi får mere og mere regulering, fordi samfundets udfordringer ændrer sig. Georg Ringe, professor, CBS

Georg Ringe, der er professor i international erhvervsret ved Copenhagen Business School, støtter overordnet forsøget på at mindske reguleringsbyrden på EU-plan. Men han vurderer at en sådan ’one in – one out’-tænkning ikke giver mening.

»Det er uundgåeligt, at vi får mere og mere regulering over tid, fordi samfundets udfordringer ændrer sig. Da man lavede Rom-traktaten (EU’s oprindelige lovtekst, red.), eksisterede internettet eksempelvis ikke, og selvfølgelig skal EU bruge flere kompetencer, hvis forbrugerbeskyttelse også skal håndhæves på nettet,« siger Georg Ringe.

Lammelse gennem analyse

Et andet kritikpunkt går ud på, at Stoiber-rapporten indeholder flere anbefalinger, som indfører mere bureaukrati – og dermed en øget byrde – i den politiske proces i forsøget på at mindske byrden for erhvervslivet.

Det anbefales eksempelvis, at alle undersøgelser, der danner grundlag for EU-lovgivning, skal gennemgå omfattende offentlige konsultationer, hvor alle kan komme med kommentarer til de indledende udkast til lovgivning og de analyser, lovgivningen baserer sig på.

Samtidig skal al lovgivning gennemgå en ’konkurrencedygtighedstest’, anbefaler Stoiber-rapporten.

I den kritiske parallelrapport understreger underskriverne, at eksempelvis øget transparens i forbindelse med lovgivningen er en nobel tanke. Men samlet set handler forslagene i realiteten om at gøre det det så besværligt som muligt at indføre ny lovgivning. Hvad de kalder ’paralysis by analysis’ – lammelse gennem analyse.

Nogle love skal beskytte gravide, og man kan ikke trække konkurrenceevne ned over den slags. Heidi Rønne, international konsulent, FTF

Ideen med fokus på ’konkurrencedygtighedstest’ er så politiserende, at den helt skulle have været udeladt, lyder det.

»Det er rigtig fint at ville fremme konkurrenceevne, men kan ikke vurdere lovgivnings relevans på det grundlag. Nogle love skal for eksempel beskytte gravide, og man kan ikke trække konkurrenceevne ned over den slags,« siger Heidi Rønne og fortsætter:

»Hvis man sætter det på spidsen, så hæmmer lovgivning, der skal beskytte gravide, jo konkurrenceevnen over for virksomheder i asien, men den slags skal vi jo slet ikke konkurrere på.«

Peggy Maguire fra European Public Health Alliance ser det som et udtryk for, at udvalget har haft et snævert fokus på erhvervslivets interesser.

»Det arbejde, som flertallet af Stoiber-udvalgets medlemmer har udført, virker som varetagelse af store virksomheders interesser med ringe hensyntagen for og interesse i den brede offentligheds interesser,« siger

Hun peger på, at rapporten også anbefaler, at regulering skal være absolut sidste udvej, og at alle andre midler skal forsøges anvendt først.

»Vi ved fra sundhedsområdet, at ’bløde’ opfordringer til industrien ikke virker. Regulering er et af de mest effektive redskaber, vi har til at skabe forandring, hvor der er brug for den – for eksempel til håndtering af klimaforandringer, at mindske forskelsbehandling og forbedre sundheden,« siger Peggy Maguire.

Handler om disciplin

At det alene skulle handle om deregulering, er imidlertid en fejltagelse, mener Erik Berggren. Han er seniorrådgiver i den europæiske erhvervsorganisation BusinessEurope.

Der skal være en pisk, der tvinger dig til at lede efter steder at reducere byrden. Erik Berggren, seniorrådgiver, BusinessEurope

Erik Berggren mener, at eksempelvis et måltal for reduktion af byrdeomkostninger for virksomheder er en god ide, fordi det tvinger politikerne til at overveje, om ny regulering nu også er nødvendig.

»Jeg er enig i, at man ikke skal have deregulering for dereguleringens skyld. På den anden side har vi altid ønsket et måltal, fordi det indfører en vis disciplin og bliver en kontrolmekanisme,« siger han og fortsætter:

»Det skal være en pisk, der tvinger dig til at lede efter steder at reducere byrden. Reduceringen skal selvfølgelig give mening og der skal være tale om unødige byrder. Det har altid været ideen med smart regulering.«

Tvivl om konsekvenser

Spørgsmålet er nu, hvilket aftryk rapporten vil sætte på Kommissionens arbejde fremover.

Georg Ringe fra CBS tror, at Stoiber-udvalgets rapport næppe vil få de konsekvenser, som det kritiske mindretal i udvalget frygter.

»Jeg tror, der vil ske det, at denne rapport bliver indleveret, og så kommer den nye kommission, og så ryger rapporten på en hylde. Jeg ser ingen langsigtede konsekvenser af den,« siger Georg Ringe.

Det er FTF’s Heidi Rønne langt fra sikker på. I den nye kommission er der netop indsat en kommissær med ’bedre regulering’ som arbejdsområde, Frans Timmermans, og den nye kommisionsformand Jean-Claude Juncker har omtalt ham som ’sin højre hånd’.

»Man har sat en særlig kommissær ind, som oven i købet har en helt særlig rolle som 1. vicepræsident. Det vil sige, at den vigtigste kommissær efter Juncker har fået det her område som sin hovedopgave,« siger Heidi Rønne.

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.