SPORENE SKRÆMMER

Dyb mistro til ny it for ledige

Af | @IHoumark

Ledige skal i høj grad kunne betjene sig selv digitalt, foreslår et ekspertudvalg under Carsten Koch i dag. Men det kommer til at gå galt med nye it-systemer, spår 80 procent af lokale fagfolk inden for beskæftigelse. It-skandaler som PROASK og Amanda gør indtryk.

Det går sjældent glat, når der skal opbygges og indføres nye it-systemer. Derfor er 8 ud af 10 medlemmer af de lokale beskæftigelsesråd skeptiske overfor ny it til jobcentre og a-kasser. 

Det går sjældent glat, når der skal opbygges og indføres nye it-systemer. Derfor er 8 ud af 10 medlemmer af de lokale beskæftigelsesråd skeptiske overfor ny it til jobcentre og a-kasser. 

Foto: Connie Zhou/Polfoto

Arbejdsløse sidder hjemme og booker sig ind på samtaler i jobcentret eller a-kassen. De bestemmer selv tidspunkt, emne, form og sågar hvem af sagsbehandlerne, de vil tale med. Sådan bliver det i fremtiden, hvis det står til et udvalg af eksperter under ledelse af Carsten Koch. I dag offentliggør udvalget sine anbefalinger til en ny beskæftigelsespolitik og lægger op til store investeringer i nye it-systemer. Det skulle være så godt, men det kan faktisk blive skidt.

Der hersker nemlig udbredt tvivl, om man kan lave it-systemer til jobcentre og a-kasser, der vil komme til at fungere til alles tilfredshed. Det viser en undersøgelse om Carsten Koch-udvalgets anbefalinger gennemført af Ugebrevet A4 blandt medlemmer af de lokale beskæftigelsesråd.

Flertal forudser besvær med it»For at Carsten Koch-udvalgets anbefalinger kan blive til virkelighed, skal der udvikles nye it-systemer, som skal bruges af borgere, jobcentre, a-kasser, virksomheder og andre. I hvor høj grad tror du, det vil lykkes inden for faste tidsfrister at opbygge velfungerende it-systemer?«
Kilde Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt de lokale beskæftigelsesråd i perioden 23. til 29. januar, 2014. 247 medlemmer har svaret på dette spørgsmål.

Otte ud af ti af eksperterne i de lokale arbejdsmarkeder tror ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ på, at det vil ’lykkes inden for faste tidsfrister at opbygge velfungerende it-systemer’.

En af skeptikerne er formand for 3F Als og medlem af det lokale beskæftigelsesråd Marita Geinitz.

»Min erfaring er, at it-systemer næsten aldrig kommer til at virke til det aftalte tidspunkt. Og det ender altid med at blive dyrere end forventet – i nogle tilfælde dobbelt så dyrt,« siger Marita Geinitz.

Pessimismen er på ingen måde grebet ud af den blå luft. I 2010 fandt en arbejdsgruppe under Finansministeriet frem til, at it-projekter for det offentlige i gennemsnit overskred tidsfristerne med 75 procent og blev 40 procent dyrere end forudset.

I de lokale beskæftigelsesråd er man også opmærksomme på de skandaler, der er og har været med it-projekter inden for det offentlige. Lige nu overvejes det helt at opgive Arbejdsskadestyrelsens system PROASK til 164 millioner kroner, fordi det fungerer ringe.  Og mange kan stadig huske skandalen med systemet Amanda:

Computersystemet blev indført i de daværende statslige arbejdsformidlinger og a-kasser i 2003, men det fungerede meget dårligt og blev nedlagt efter fem år. Amanda endte med at koste op mod 1 milliard kroner.

Thor Grønbæk er en af dem, der ikke har glemt Amanda. Han er direktør og repræsenterer Dansk Arbejdsgiverforening i det lokale beskæftigelsesråd i Glostrup.

»Jeg frygter, at det kan komme til at gå, som det gik med Amanda. Nye it-systemer på beskæftigelsesområdet skal kunne så mange forskellige ting, at der er stor risiko for, at der går noget galt undervejs,« siger Thor Grønbæk.

De nye it-systemer, som Carsten Koch-udvalget lægger op til, skal kunne ret meget.  Udover at ledige selv skal kunne booke samtaler, skal de også føre en elektronisk dagbog over deres jobsøgning – en såkaldt joblog. Endvidere skal jobcentre og a-kasser have bedre muligheder for at håndtere oplysninger om de ledige.

Kritik af timing

Man kan ikke se ud af Carsten Koch-udvalgets rapport, hvor mange penge der skal bruges på nye it-systemer. Men et forsigtigt bud kan man godt få fra direktør Mette Kaagaard fra Schultz Information, som leverer systemer til sagsbehandling på jobcentre.

»En ramme på et to-cifret millionbeløb bør række langt,« siger hun og uddyber:

»Kommunernes jobcentre behøver ikke investere store beløb, for at ledige digitalt skal kunne betjene sig selv. Der findes allerede løsninger til selvbooking i markedet.

Mette Kaagaard gør opmærksom på, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet netop har indgået en kontrakt med firmaet NNIT. NNIT skal i fire år drive et system, som kommunernes jobcentre kan bruge til at tilbyde ledige selvbooking. NNIT oplyser, at det fik opgaven med et bud, som lå inden for en økonomisk ramme mellem 8 og 20 millioner kroner.

Der er ikke behov for at give it-udviklere mere arbejde. Marita Geinitz, formand for 3F Als

Lige meget hvad prisen bliver for nye it-systemer, er det ikke nu, man skal foretage den investering. Det mener Marita Geinitz fra beskæftigelsesrådet på Als.

»Jeg er ikke modstander af nye it-systemer til gavn for ledige. Men nye systemer bør ikke have førsteprioritet på beskæftigelsesområdet. Der er ikke behov for at give it-udviklere mere arbejde. Der er i stedet behov for at bruge penge på at få ufaglærte efteruddannet og for, at der bliver skabt flere job,« siger Marita Geinitz.

Direktør Thor Grønbæk, som driver Systemvikar i Glostrup, mener, at det vil være forkert at investere i nye it-systemer nu.

»I mit vikarbureau kan jeg mærke stigende efterspørgsel på arbejdskraft, og om få år vil ledigheden være faldet mærkbart. På den baggrund bør vi bruge penge på efteruddannelse af de ledige nu i stedet for at investere i omfattende it-systemer, som kun få får brug for. Og når ledigheden er faldet, har sagsbehandlerne også bedre tid til at indføre nye it-løsninger,« siger Thor Grønbæk.

Det kan blive en succes

Jobcentre rundt om i landet trænger ellers generelt til et it-løft. Det vurderer direktør Mette Kaagaard fra Schultz Information.

»Maskinparken i jobcentrene er generel lidt gammel, og det er ofte svært at integrere nye muligheder i de eksisterende systemer. Der er med andre ord brug for investeringer, som vil lette arbejdet for sagsbehandlerne og give de ledige nogle nye muligheder,« siger Mette Kaagaard.

Hun er ikke skræmt af sporene fra blandt andre PROASK og Amanda.

»Der har været en række it-projekter inden for det offentlige, som er kørt af sporet. Men man skal ikke glemme, at der er stor fremdrift på it-området.  Det vil sige, at man i dag med både større sikkerhed og hurtighed kan udvikle velfungerende systemer, der ofte vil være både billigere og bedre, end hvad man kunne udvikle for bare få år siden,« siger Mette Kaagaard.

Risikoen for fiaskoer er blevet mindre. Lektor ved IT-Universitetet Lene Pries-Heje

Lektor ved IT-Universitetet i København Lene Pries-Heje mener heller ikke, der er grund til at male Fanden på væggen.

»Umiddelbart vil jeg vurdere, at risikoen for fiaskoer er blevet mindre, når vi taler om store it-projekter inden for det offentlige. Dels bliver teknologien bedre og bedre; dels er statens IT-projektråd begyndt at hjælpe myndigheder med at risikovurdere de store it-projekter. Det giver mulighed for, at fejlslagne projekter bliver hurtigere standset i dag end tidligere. Eksempelvis det mislykkede system til politiet – Polsag – ville i dag blive hurtigere lukket ned,« siger Lene Pries-Heje.

Mennesker skal omstilles

Det kan faktisk lade sig gøre at lave vellykkede it-projekter på beskæftigelses-området. Et af dem er en it-løsning, som har gjort det muligt for arbejdsløse i en række a-kasser selv at booke samtaler. Det fortæller souschef i a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke Helmer Baadsgaard. Han er koordinator for projektet Den Gode Samtale, som siden 2012 har forsøgt at sætte ledige i førerstolen i forhold til samtaler i a-kassen.

»Teknisk set vil det være en overkommelig opgave at indføre muligheder for, at ledige i højere grad kan betjene sig selv. En større opgave vil formodentlig være at få organisationen – altså jobcentre og a-kasser – gearet til at arbejde på en ny måde. De ledige skal også indstille sig på at betjene sig selv digitalt,« siger Helmer Baadsgaard.

Han gør dog opmærksom på, at det ikke bliver nogen nem opgave at indføre nye systemer.

»Det er langt fra ukompliceret at lave nye digitale løsninger på beskæftigelsesområdet. Der er fire-fem kommunale systemer og fem-seks forskellige systemer i a-kasserne, som man skal have til at spille sammen,« forklarer Helmer Baadsgaard.

Han gør også opmærksom på, at noget af lovgivningen for dagpenge er så kompleks, at arbejdet ikke kan digitaliseres, medmindre lovgivningen ændres.

Alt i alt er han dog optimist.

»Det vil overraske mig meget, hvis man med nye it-systemer i jobcentre og a-kasser havner i en skandale som den med Amanda. Der er meget mere styr på opbygning af it-systemer i dag end før i tiden,« siger Helmer Baadsgaard.

Hastværk koster dyrt

Der er mange forklaringer på, hvorfor it-projekter som PROASK, Amanda, Polsag og Forsvarets system Daccis er endt i fadæser.  Sammenfattende har Lene Pries-Heje fra IT-Universitetet et par bud på, hvad der typisk er gået galt.

»Der er ofte tale om meget store og komplekse projekter, som helst skal være færdige, før de er begyndt,« siger Lene Pries-Heje, og fortsætter:

»Der er i nogle tilfælde en forestilling om, at man i forbindelse med et udbud meget entydigt kan definere, hvad der er behov for i alle ender og kanter af et system. Men der kommer altid overraskelser undervejs, så i mange tilfælde vil det være klogt at dele de store projekter op i mindre bidder, som hver især skaber værdi og peger fremad mod det ønskede mål.«

Hvis kommunerne trækker på erfaringerne med it-projekter, kan de sagtens få gevinst ud af deres investeringer i it til jobcentre og ledige. Det mener Mette Kaagaard fra Schultz Information og siger:

»Hvis kommunerne investerer i at få bedre digitale løsninger på jobcentrene, vil det i mange tilfælde være en god forretning. Ikke alene vil de ofte få en bedre og billigere drift, det vil også opleves som et plus hos borgerne. Alene bare det at sende opgaver i udbud vil som regel føre til en besparelse.«

Læs mere om undersøgelsen her.