Dyb fattigdom rammer flere danskere

Af

For flere og flere danskere er mad på bordet ingen selvfølge. Medicin bliver også sparet væk, og forældre må sende børnene sultne i seng, fordi køleskabet er tomt. Reel fattigdom rammer både enlige og børnefamilier, beretter en stribe borgerrådgivere i kommunerne. Især reglerne for sygedagpenge skaber problemer. Beskæftigelsesminister lover at ændre reglerne.

Foto: Illustration: Nisse Peterson, Polfoto.

SPISEBILLET Ingen penge til mad, medicin og husleje. Flere og flere danskere rammer den absolutte bund af samfundet og må leve en tilværelse i reel fattigdom, hvor der ikke er råd til at dække dagligdagens mest basale behov.

Det beretter en stribe af Danmarks borgerrådgivere, der er ansat af kommunerne til at hjælpe borgere gennem deres sagsbehandling.

Alene i Holbæk kommune får borgerrådgiver, Lars Roost Dinesen, hver måned mellem 10 og 15 henvendelser fra borgere, der er »voldsomt trængte«.

»Det er både enlige, men også børnefamilier, som tidligere har haft gode job, som pludselig ryger helt ned økonomisk og står uden penge til at få dagligdagen til at hænge sammen. Nogle har sågar ikke råd til mad,« siger Lars Roost Dinesen og understreger, at tendensen er stærkt stigende.

»Senest havde jeg møde med et par, der ikke havde fået noget at spise i halvandet døgn. De havde spist alt op derhjemme og kunne ikke engang ringe til mig, fordi de ikke havde noget taletidskort. Så de mødte op her, og konen brød jo fuldstændig sammen. Hun kunne ikke mere,« beretter Lars Roost Dinesen.

I årsberetningen fra Holbæk Kommune skriver han, hvordan nogle borgere er så trængte, at de ikke ser nogen anden udvej end at begå kriminalitet eller låne på det ’grå låne-marked‘.

Flere desperate borgere

Også i København oplever borgerrådgiver, Johan Busse, at problemet med fattigdom vokser.

»Vi ser flere og flere sager, og samtidig er borgerne mere frustrerede end tidligere.  Det rammer danskere i alle samfundslag. Også folk, der er uddannede, men som pludselig bliver syge eller mister deres job på grund af nedskæringer,« fastslår Johan Busse.

»Før krisen var der måske nogle udveje, men de udveje eksisterer ikke i samme grad længere. Borgerne er mere pressede og har ryggen mod muren.«

Ugebrevet A4 har gennemgået årsberetninger fra landets 13 borgerrådgivere, som har fungeret i mere end et år. Og her melder 8 ud af 13 borgerrådgivere, at de ofte modtager henvendelser fra borgere med store økonomiske vanskeligheder.

Man tror ikke det rammer en selv

Hos Rådet for Socialt Udsatte er formand, Jann Sjursen, bekymret over den voksende fattigdom.

»Mange tror ikke, at det kan ske for mig og mine – man tror, at det er de andre, der bliver ramt. Men sådan er det ikke. Det rammer bredt, og det rammer flere og flere,« siger Jann Sjursen.

Ifølge borgerrådgiverne skal en del af forklaringen til de mange fattige borgere findes i det kommunale sagsbehandlingssystem. Flere borgerrådgivere fremhæver blandt andet, at lang sagsbehandling, men også stram lovgivning og manglende samarbejde blandt kommunens forvaltninger, gør det svært at hjælpe borgerne.    

Forlæng sygedagpengeperioden

Men det er især den begrænsede varighed af sygedagpengene, der får stadig flere danskere til at havne i fattigdom, lyder meldingen fra borgerrådgiverne.

»Mange borgere havner i et vakuum, fordi de efter 52 uger mister deres sygedagpenge, uden at de er berettiget til kontanthjælp eller førtidspension,« siger Johan Busse, der har været borgerrådgiver i Københavns Kommune i otte år og er medstifter af borgerrådgiver-netværket, hvor landets borgerrådgivere udveksler erfaringer på tværs af kommunegrænserne.

Netop fordi udløbet af sygedagpenge er en af hovedårsagerne til, at danskerne i dag havner i socialt desperate situationer, kunne en løsning på problemet være at ændre sygedagpengereglerne, mener borgerrådgiver i Holbæk Lars Roost Dinesen.  

»Hvis man fjernede begrænsningen på de 52 uger, ville man helt sikkert begrænse gruppen af folk, der kommer i økonomiske problemer,« siger han.

Den idé er ikke fremmed for regeringen, som i regeringsgrundlaget har varslet, at begrænsningen skal afskaffes. Hvornår det bliver, vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), dog ikke komme ind på. Hun har nedsat et tværministerielt udvalg, der i øjeblikket arbejder på at finde »den rigtige model«, noterer hun i et skriftligt svar til Ugebrevet A4.

»Det handler om at sikre, at syge med lange og komplicerede sygdomsforløb ikke falder ud af sygedagpengesystemet. Og samtidig, at flest mulige langtidssygemeldte hjælpes tilbage i arbejde,« skriver hun og understreger samtidig, at det må ske under »skyldig hensyntagen til den økonomiske situation, vi står i«.

Satte et kryds forkert

Det er dog ikke kun ’systemet’, der svigter, understreger borgerrådgiver i Holbæk, Lars Roost Dinesen. Ifølge ham er der nogle borgere, der ikke har sikret deres privatøkonomi tilstrækkeligt, mens tid var.

»Vi har haft en årrække op igennem nullerne, hvor mange ikke lige tænkte på, at det måske var en god idé at sikre sig mod dårlige tider. Men hvis man så bliver arbejdsløs, kan man pludselig ikke betale for helt almindelige fornødenheder,« siger han.

I sådanne sager er det vigtigt at huske på, at det ikke er kommunens opgave at være bankrådgiver. Det mener formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Kommunernes Landsforening, Anny Winther, der samtidig er borgmester i Rebild Kommune for Venstre.

»Der er borgere, som grundlæggende har uorden i deres økonomi, og i sådanne situationer er det ikke kommunen, men pengeinstituttet, der skal hjælpe,« siger hun og påpeger, at der er lovgivning, som tager hånd om de borgere, der har det værst.

Borgernes problemer kan også skyldes uheldige små fejl i sagsbehandlingen, fortæller borgerrådgiver i Randers-, Skanderborg- og Norddjurs Kommune, Jesper Cortes.

 I øjeblikket behandler han en sag om en enlig far med en hjemmeboende søn. Før sommeren tilmeldte faren sig et efteruddannelseskursus og søgte derfor om SU med børnetilskud. Men han fik afkrydset et forkert felt i ansøgningsskemaet, som betød, at han mistede over halvdelen af sin indtægt.

»Nu står han i en situation, hvor han hverken råd til at betale husleje eller mad til ham selv og sønnen. Og han har ikke råd til transport, så han kan heller ikke følge efteruddannelseskurset længere,« siger Jesper Cortes.

4.405 familier sat på gaden

Særligt huslejen er svær at betale for de pressede borgere, forklarer forsker og ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Lars Benjaminsen. Ifølge ham ender de økonomiske problemer i værste fald med, at borgeren bliver sat på gaden.

»Det er en meget dramatisk begivenhed for en familie at blive sat ud af sin bolig - ikke mindst for børnene. Det giver en ustabilitet og en utryghed, og nogle gange må børnene skifte skole,« fortæller Lars Benjaminsen og tilføjer, at tidligere undersøgelser fra SFI har vist, at omkring hver fjerde af de borgere, der bliver sat på gaden, stadig står uden bolig efter et år.

Samtidig viser tal fra Domstolsstyrelsen, at antallet af lejere, som bliver sat på gaden, er vokset fra 3.377 i 2007 til 4.405 i 2011.

Fødselsdagsfesten er aflyst

Men det er ikke kun boligen, som de økonomisk pressede borgere står til at miste. Det viser et forskningsprojekt fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Forsker på projektet og afdelingsleder hos analyseinstituttet CASA, Finn Kenneth Hansen, mener, at resultaterne er nedslående.   

»Mange af de borgere, der lever af de laveste sociale ydelser, har hverken råd til lægeordineret medicin eller tandlægebesøg. Og børnefamilierne har ikke altid råd til at fejre børnenes fødselsdag. Nogle har sågar ikke råd til at spise tre måltider mad om dagen,« siger han.

Borgerrådgiver Jesper Cortes har oplevet at have en økonomisk presset børnefamilie på besøg.  Mens børnene ventede uden for mødelokalet, holdt Jesper Cortes et møde med forældrene om deres situation. De fortalte, at de nogle gange var nødt til at sende børnene sultne i seng.

»Man tror næsten der er løgn, at den slags ting foregår i Danmark, men det gør det altså,« fastslår Jesper Cortes.

Det er dog ikke alle landets borgerrådgivere, som oplever, at mange borgere henvender sig med økonomiske problemer. Flere af dem fremhæver, at det blandt andet er langsommelig sagsbehandling eller svært sprog, der får borgerne til at troppe op hos en borgerrådgiver. En af dem er borgerrådgiver i Lejre Kommune Erik Asp Poulsen.

»Det forekommer, at trængte borgere henvender sig til mig, men det er ikke den væsentligste del af henvendelserne,« siger han og gætter på, at årsagen kan være, at de trængte borgere ikke mener, at borgerrådgiveren kan hjælpe dem.

Mellem to stole

Hvis man for alvor skal hjælpe de økonomisk klemte borgere, er det ikke nok kun at se på sygedagpengereglerne, mener borgerrådgiver i København, Johan Busse. Der skal også skabes mere samarbejde mellem kommunernes forskellige forvaltninger.

»Den helt store knast er, at kommunerne er forpligtet til at behandle det sociale område og beskæftigelsesområdet hver for sig. Men når man skal hjælpe en borger, hænger de to ting ofte tæt sammen. Mange ryger ud af arbejdsmarkedet netop, fordi de har sociale problemer. Og i sådanne sager er det brug for samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger,« siger han.

Problemet med de opdelte kommuner opstod ifølge Lars Roost Dinesen i takt med kommunalreformen, hvor landets mindre kommuner blev sammenlagt.

»I de mindre kommuner kunne borgeren gå over på kommunekontoret, og der havde man alle medarbejdere i samme hus, og borgeren havde ofte kun én sagsbehandler. I dag er de store kommuner delt op i nogle mindre enheder, hvilket betyder, at borgeren ofte har mange forskellige sagsbehandlere, inden for hver af kommunens forskellige forvaltninger,« siger Lars Roost Dinesen.

Den ene ved ikke hvad den anden laver

Det er ikke kun borgerrådgiverne, der peger på problemer med samarbejdet i kommunerne. Rådet For Socialt Udsatte gennemførte i januar 2012 en undersøgelse blandt økonomisk pressede borgere i Danmark, som viste, at mange problemer opstår, fordi indsatsen ikke er koordineret godt nok.

»Det er ikke fordi, at sagsbehandlerne ikke vil hjælpe. Men det skyldes, at man har indrettet kommunerne på en måde, så den ene sagsbehandler ikke ved, hvad den anden laver,« siger Jann Sjursen og tilføjer:

»Regeringen kan lave nok så mange reformer på området. Men hvis man ikke formår at koordinere indsatsen i kommunerne, hjælper det ikke noget,« siger han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen påpeger, at reformerne af førtidspension og fleksjob netop har det sigte at skabe mere samarbejde mellem kommunernes forvaltninger. 

»Med oprettelsen af tværfaglige rehabiliteringsteam i hver kommune er det sagsbehandlerne på tværs af forvaltningerne, der skal koordinere,« siger hun og tilføjer, at hver borger i fremtiden skal have én kontaktperson, for dermed at skabe større sammenhæng i indsatsen.

»Det er en tanke, som man vil se konkretiseret yderligere, når vi fortsætter med at føre vores reformprogram,« påpeger ministeren.

Hos Kommunernes Landsforening er man også opsat på at forbedre samarbejdet ude i kommunerne.

»Det er meget vigtigt, at vi får styrket samarbejdet i kommunerne, så den enkelte sagsbehandler tænker bredt og kan samarbejde med andre forvaltninger,« siger Anny Winther fra KL.

For meget spildt arbejde

En anden årsag til, at kommunerne ikke formår at hjælpe borgerne, er ifølge borgerrådgiver i Randers-, Skanderborg- og Norddjurs Kommune, Jesper Cortes, at kommunerne er underlagt stram lovgivning fra Christiansborg.

»Der er voldsomt mange regler på beskæftigelsesområdet. Og det gør, at man ikke altid bare kan springe frem til den løsning, der virker, fordi man inden da skal trække borgeren igennem nogle faste forløb,« siger han, og nævner de såkaldte udredninger og arbejdsprøvningerne som eksempler.

Også Lars Roost Dinesen fra Holbæk mener, at »den stramme lovgivning« på området i nogle tilfælde spænder ben for fremskridt.

»I mange sager fungerer det godt, men der er også situationer, hvor man tænker, ’hold da op, hvis man lige gjorde sådan, ville tingene løses’. Men det kan man ikke, fordi lovgivningen sætter nogle klare retningslinjer,« siger han. 

Ydmygende forløb

Borgerrådgiver Johan Busse påpeger, at reguleringen af kommunernes indsats i nogle tilfælde får en negativ effekt på borgeren.

»Der foregår ting, som kan være meget ydmygende for den, som det vedrører. Hvis man for eksempel har været beskæftiget de sidste 30 år, men så bliver arbejdsløs på grund af dårlig ryg, er det meget ydmygende, hvis man skal testes for, om man kan stå op om morgenen,« siger han og tilføjer:

»Når lovgivningen skal implementeres ude i kommunerne, kan der opstå nogle situationer, som politikerne på Christiansborg måske ikke har været opmærksomme på. Og det kan skabe problemer ude hos borgerne.«

Behov for ny kultur

Hvis kommunen hiver borgeren igennem ydmygende forløb, kan det betyde store udgifter for samfundet, fremhæver Jann Sjursen fra Rådet For Socialt Udsatte.

»Det kan ende med, at borgeren opgiver systemet, og det betyder, at den indsats, der skal til for at hjælpe borgeren tilbage på fode igen, kommer til at koste en bondegård,« siger han og understreger, at det samtidigt er uværdigt for borgeren.

Anny Winther fra KL anerkender, at der er forløb, som kan virke ydmygende. Hun mener dog, at kommunerne hele tiden skal tænke på, hvordan man kan bevare borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Vi skal være enige om i Danmark, at det ikke er ydmygende at skulle i job-prøvning. Det er noget af det, vi skal vænne os til. Der skal skabes en ny kultur,« siger Anni Winther

Uanset, hvor god en indsats man laver, nytter det dog ikke noget, så længe der er mangel på job, understreger borgerrådgiver Jesper Cortes.

»Man kan give dem en masse kurser, hvor de blandt andet lærer at skrive ansøgninger. Men det hjælper jo ikke, hvis der ikke er job i den anden ende,« siger han.

Mere tempo på sagsbehandlingen 

Det er dog ikke kun lovgivningen, som borgerrådgiverne retter deres kritik mod. A4’s gennemgang af borgerrådgivernes beretninger viser, at 12 ud af 13 kommuner, oplever problemer med for lange sagsbehandlingstider. Johan Busse fortæller:

»Der kan være sager, hvor kommunernes forvaltninger ikke har givet borgerne afklaring, inden sygedagpengene udløber. Og så står borgerne uden nogen penge.«

Flere borgerrådgivere appellerer derfor til, at kommunerne sætter tempo på sagsbehandlingen.

I beretningen fra Holbæk Kommune beskriver Lars Roost Dinesen en sag, hvor lang sagsbehandlingstid betød, at kommunen måtte udlevere spisebilletter til en trængt borger.

»Det var han glad for, men han gjorde samtidig opmærksom på, at han ikke havde penge til transport til Holbæk, så han kunne benytte spisebilletterne,« skriver Lars Roost Dinesen og understreger, at ethvert system kan forbedre sig.

Indtil videre har knap hver fjerde kommune benyttet sig af muligheden for at ansætte en borgerrådgiver. Alene det seneste år har syv kommuner ansat en borgerrådgiver.