Dummebøder til forsinkede forældre kan have modsat effekt

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

Forældre skal have en bøde, hvis de henter deres børn for sent i børnehaven. Det foreslår Kommunernes Landsforening for at få børnene hentet i institutionernes åbningstid. Men resultatet kan blive det modsatte, viser erfaringer fra udlandet.

Forældre må op med tegnebogen, hvis de ikke henter lille Josephine eller Sebastian i børnehaven eller vuggestuen inden for den normale åbningstid. Sådan lyder forslaget fra Kommunernes Landsforening, KL, der nu er gået i gang med at undersøge, hvor stort problemet er med travle forældre, der henter deres børn for sent.

Socialminister Henriette Kjær (K) er modstander af forslaget. Men hun lader en dør stå på klem for at ændre loven, hvis KL’s undersøgelse bekræfter, at mange forældre kommer for sent.
Forslaget kan imidlertid vise sig at have den stik modsatte effekt. I stedet for at presse forældre til at hente deres børn til tiden, kan det betyde, at endnu flere forældre henter deres børn for sent. Det viser erfaringerne fra et projekt i Israel, som ikke tidligere har været fremme i den danske debat. For når forældrene skal betale en bøde, føler de, at de har betalt for en ekstra service i form af længere åbningstid. Derfor har de ikke længere dårlig samvittighed ved at hente deres børn for sent.

Når velfærden slippes løs

Projektet i den israelske by Haifa omfattede 10 institutioner med børn i alderen et til fire år. I en måned observerede man, hvor mange forældre der hentede deres børn for sent. Derefter indførte man en bødeordning i seks af de ti institutioner, mens forældre til børn i de øvrige fire børnehaver ikke skulle betale bøde, hvis de kom for sent. På denne måde håbede man, at forældrene ville dukke op inden børnehavens lukketid klokken 16.00.

Men effekten var den stik modsatte. I løbet af tre måneder var der cirka dobbelt så mange forældre, som hentede deres børn efter lukketid mod at betale en bøde i forhold til dengang, de ikke skulle op med tegnebogen. For nu var det pludselig blevet legitimt at hente deres børn senere, når man jo alligevel betalte for den ekstra velfærdsservice.

Det største problem opstod imidlertid, da ordningen stoppede. For nu havde forældrene vænnet sig til ordningen, og antallet af for sent afhentede børn fortsatte med at stige. Til stor undren og irritation for pædagogerne.

I nogle børnehaver var antallet af uafhentede børn vokset til næsten tre gange så mange i forhold til tidligere.

Eksemplet illustrerer de overraskende konsekvenser af at slippe velfærdsborgeren løs, og at resultatet kan være det stik modsatte af, hvad man forventede.

Men på trods af de overraskende konsekvenser fastholder KL sit forslag om at indføre bøder.
»Jeg tror ikke, det kommer til at gå sådan i Danmark. Mange forældre vil føle det pinligt at få en bøde,« siger formanden for børne- og kulturudvalget i KL, Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V).
Sidste år rejste den lille kommune Vamdrup en debat for at få indført bøder til forældre. Men dengang blev forslaget skudt ned.

I al ubemærkethed har Vissenbjerg kommune faktisk haft sådan en bødeordning siden 1995, selv om der ikke har været hjemmel til den i lovgivningen. Vissenbjerg udsteder under ti bøder om året primært inden for dagplejen.