Laissez faire

Dramatisk nedskæring af Arbejdstilsynet

Af | @MichaelBraemer

Arbejdstilsynet mister 80 millioner kroner årligt og må afskedige over 120 ansatte i 2016, fremgår det af Finansministeriets budgetoverslag for 2016. LO mener, at besparelsen er katastrofal i forhold til arbejdsmiljøindsatsen. Også professor forudser mærkbare konsekvenser.

Besparelser for 80 millioner kroner må nødvendigvis gå ud over det tilsyn, Arbejdstilsynet fører med sikkerheden i virksomhederne, vurderer professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet. 

Besparelser for 80 millioner kroner må nødvendigvis gå ud over det tilsyn, Arbejdstilsynet fører med sikkerheden i virksomhederne, vurderer professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet. 

Foto: Kim Nielsen/Polfoto

Arbejdstilsynet står over for dramatiske nedskæringer. Bevillingerne til tilsynet reduceres med 80 millioner kroner i 2016, og det betyder en kraftig beskæring i medarbejderstaben. Målt i årsværk vil mere end 120 medarbejdere skulle forlade tilsynet, som reduceres fra 661 til 538 ansatte.

Forklaringen er en række midlertidige bevillinger til Arbejdstilsynet, som falder bort i 2016. Konsekvenserne fremgår af Finansministeriets budgetoverslag for 2016, der indgår i Finanslovforslaget for 2015.

Op og ned for ArbejdstilsynetBevillinger til Arbejdstilsynet 2001-2016 i millioner kroner
Kilde: Tal fra 2001-2013 stammer fra Arbejdstilsynets notat for Beskæftigelsesministeren i forbindelse med endeligt svar på spørgsmål 401 i Beskæftigelsesudvalget 2012-13. Tal for 2014-2016 stammer fra Forslag til Finanslov 2015. Note: Alle beløb er omregnet til 2015-priser og inkluderer midler fra Forebyggelsesfonden.

LO er alarmeret og kræver øjeblikkelig politisk handling for at undgå, at indsatsen for et bedre arbejdsmiljø sættes kraftigt tilbage.

»En så stor beskæring af Arbejdstilsynet er katastrofal i forhold til arbejdsmiljøindsatsen. Og den harmonerer meget dårligt med udmeldingerne fra beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen (S), red.), der gentagne gange har været ude og sige, at vi ikke skal konkurrere på dårligt arbejdsmiljø, men tværtimod styrke arbejdet for et bedre arbejdsmiljø,« siger LO-næstformand Lizette Risgaard.

En politisk redningsplan skal iværksættes allerede nu, selv om nedskæringerne først vil finde sted i 2016, understreger hun.

»Når 120 mennesker ved, at de er i risikozonen, begynder de at se sig om efter noget andet. Typisk vil de ansatte i Arbejdstilsynet også have så gode vilkår, at tilsynet i god tid skal i gang med en prikkerunde. Forringelsen af tilsynets arbejde vil altså allerede vise sig næste år, hvis ikke man finder de 80 millioner kroner et andet sted i husholdningsregnskabet,« mener Lizette Risgaard.

Konsekvenser er uundgåelige

Arbejdstilsynet selv ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om de truende nedskæringer og sandsynlige konsekvenser.

En reduktion med 120 ansatte er så radikal, at man har svært ved at forestille sig, at det er noget, Arbejdstilsynet kan effektivisere sig ud af. Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker, Aalborg Universitet

Men en beskæring af Arbejdstilsynet med op mod 20 procent er så gennemgribende, at det vil få mærkbare konsekvenser for arbejdsmiljøindsatsen, mener professor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet Peter Hasle.

»En reduktion med 120 ansatte er så radikal, at man har svært ved at forestille sig, at det er noget, Arbejdstilsynet kan effektivisere sig ud af. Det vil ikke kunne opretholde samme niveau med så dramatiske nedskæringer,« vurderer han.

Hverken 661 eller 538 tilsynsførende kan stå ved siden af hver enkelt lønmodtager i landet og sikre, at arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt - det er under alle omstændigheder også arbejdsgivernes ansvar, påpeger professoren.

Men den præventive effekt af at føre et vist omfang af tilsyn med virksomhederne skal ikke underkendes, påpeger Peter Hasle.

»Arbejdstilsynet markerer jo de krav, samfundet har til virksomheder. Og gennem sin tilsynspligt viser tilsynet, at samfundet mener det, og at kravene skal tages alvorligt. Det signal vil blive mindre, hvis tilsynet beskæres væsentligt,« siger han.

Det er ikke anderledes end med fartgrænser, mener Peter Hasle. Hvis de ikke jævnligt blev kontrolleret, ville alle få et indtryk af, at de var ligegyldige, og at samfundet alligevel ikke tog dem alvorligt, påpeger han.

Venstrefløjen kræver forklaring

På venstrefløjen ser partierne med stor bekymring på regeringens planer om at skære på Arbejdstilsynet.

Det er derfor en sag, som finansordfører for SF Jonas Dahl vil tage med til sine finanslovsforhandlinger med regeringen.

»Det er en af de besparelser, som er sprunget os i øjnene, og som vi undrer os over. Det er klart noget af det, vi vil have regeringen til at forholde sig til. Hvis vi får mindre kontrol på arbejdsmiljøområdet, vil vores store bekymring være, at der er arbejdsgivere, som vil forsøge at snyde,« siger han.

Samme toner lyder fra finansordfører for Enhedslisten Frank Aaen.

»Vi går hellere ind for en styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen. Så beskæringen af Arbejdstilsynet er et vigtigt spørgsmål for os, og Enhedslisten vil helt klart rejse arbejdsmiljøområdet i finanslovsforhandlingerne. Men vi har endnu ikke lagt os fast på vores krav,« siger han.

Hvis det er noget, som SF og Enhedslisten lægger vægt på, diskuterer vi det gerne i finanslovsforhandlingerne. Jesper Petersen, finansordfører, Socialdemokraterne

Jesper Petersen, finansordfører for Socialdemokraterne, glæder sig heller ikke over at skulle spare på Arbejdstilsynet. Han lægger vægt på vigtigheden af at have et godt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark og understreger Arbejdstilsynets rolle i den forbindelse.

Derfor glæder Jesper Petersen sig over, at Arbejdstilsynet kan arbejde uændret i 2015. Men derefter udløber de midlertidige bevillinger, og hvis Arbejdstilsynet skal fortsætte med samme kraft som hidtil, skal der findes en ny finansiering, påpeger han.

»Hvis det er noget, som SF og Enhedslisten lægger vægt på, diskuterer vi det gerne i finanslovsforhandlingerne,« siger han.

Samtidig lægger Socialdemokraternes finansordfører dog ikke skjul på, at det kan være nødvendigt for de to venstrefløjspartier at give køb på andre krav i forhandlingerne, hvis de vil opretholde Arbejdstilsynet i dets nuværende styrke.

»Hvis man lægger sammen, hvad partierne har stillet krav om, så er vi ved at være ud over, hvad der kan indfries,« påpeger han.

Mange års økonomisk pres

Indtil videre ser det altså ud til, at bevillingerne til Arbejdstilsynet ifølge finanslovsforslaget vil falde fra 459,4 til 374 millioner kroner fra 2015 til 2016.

Arbejdstilsynet er i forvejen blevet presset på ressourcerne over de seneste mange år. Alene i løbet af de sidste fem år er bevillingerne til tilsynet faldet med næsten 40 millioner kroner og antallet af årsværk i Arbejdstilsynet er i samme periode faldet fra 809 til 661.

Det er sket samtidig med, at der er kommet nye opgaver til. De ekstra opgaver er som hovedregel blevet finansieret af overførsler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og af særlige finanslovsbevillinger, når det har handlet om social dumping. Men det er bevillinger, som er tidsbegrænsede, og som falder bort i 2016.

Vi skal jo tværtimod investere i de menneskelige ressourcer, så folk kan passe et arbejde i længere tid og dermed bidrage til den vækst, der skal være i samfundet. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Forebyggelsesfonden – som nu hedder Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse – blev oprettet i 2007 som følge af Velfærdsaftalen i 2006, hvor det blev besluttet gradvist at hæve aldersgrænsen for, hvornår folk kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på enten efterløn eller folkepension.

Fondens overordnede mål har været at forebygge nedslidning, så det rent praktisk også var muligt for folk at blive længere på arbejdsmarkedet.

Den mission er ikke fuldbragt i et sådant omfang, at det er forsvarligt at indstille arbejdet på at undgå nedslidning, mener Lizette Risgaard fra LO.

»Vi er kommet et lille stykke ad vejen, men der er fortsat rigtig meget at gøre på det område. Det kan godt være, vi ikke har så mange penge, men det er ikke dér, vi må spare. Konsekvenserne af at gøre dét er endnu dyrere. Og vi skal jo tværtimod investere i de menneskelige ressourcer, så folk kan passe et arbejde i længere tid og dermed bidrage til den vækst, der skal være i samfundet,« mener hun.

Uskik med midlertidige bevillinger

Heller ikke professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet mener, at der er noget sagligt argument for, at Arbejdstilsynet ikke fortsat skal have midler til at ruste arbejdsmarkedet til at kunne holde på lønmodtagerne i flere år.

»Noget af det, som Forebyggelsesfonden har lavet – også dér, hvor der er gået penge til Arbejdstilsynet – har da haft en positiv indflydelse. Men det er ikke noget, der kan opveje tendenserne til større forandringspres og øget arbejdstempo. Tendenser, som igen hænger sammen med den måde, samfundet og økonomien udvikler sig på,« siger han.

I det hele taget mener Peter Hasle, at det er en uskik, at en stor del af Arbejdstilsynets arbejde i de sidste mange år har hvilet på midlertidige bevillinger.

»Da Fogh-regeringen tiltrådte i 2001, skete der en historisk nedskæring af Arbejdstilsynet. Efter et par år lavede Hjort Frederiksen så en reform, hvor han prøvede at kompensere for nogle af de nedskæringer, der fandt sted. Siden har det været en stop/go-politik, hvor Arbejdstilsynet har fået midlertidige bevillinger og har skiftevis ansat og fyret,« siger han og peger på de negative konsekvenser af en sådan politik:

»Bevillingerne har været tegn på, at der var behov for en tilførsel af ressourcer, men de har samtidig været så kortsigtede, at det har påvirket Arbejdstilsynets muligheder for at arbejde med kvaliteten af sin indsats. Det er samtidig svært at forestille sig en permanent effekt af så kortsigtede bevillinger,« påpeger han.