ATYPISK ANSAT

Kunst og dagpenge er en dårlig cocktail

Af | @MarieHeinPlum

En ny undersøgelse fra Dansk Skuespillerforbund viser, at 63 procent af medlemmerne mener, at dagpengesystemet ikke fungerer for dem. Og det gælder ikke kun scenekunstnerne, siger ekspert. Det gælder alle med atypiske ansættelser.

Måske drømmer de om at stå på en scene med denne udsigt, men i hverdagen kæmper scenekunstnere for at få arbejdslivet til at hænge sammen. Og dagpengesystemet er ingen hjælp.

Måske drømmer de om at stå på en scene med denne udsigt, men i hverdagen kæmper scenekunstnere for at få arbejdslivet til at hænge sammen. Og dagpengesystemet er ingen hjælp. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Fem eller flere arbejdsgivere på et år. Nogle gange flere jobs på en dag, andre gange ingen jobs i måneder. Det er virkeligheden for størstedelen af de danske scenekunstnere, viser en ny undersøgelse, som Megafon har foretaget på vegne af Dansk Skuespillerforbund.

Scenekunstnerne har det, man kalder en patchwork-indkomst. Et kludetæppe af indtægter af både A- og B- indkomst.

»Undersøgelsen anskueliggør, hvor vanskeligt et arbejdsmarked, scenekunstnerne bevæger sig på. Det er svært nok i sig selv at være i en økonomisk usikker branche med en svingende indkomst, hvor du skal have 5-8 arbejdsgivere til at spille sammen i løbet af et år. Samtidig er du ekstremt eksponeret og skal være på hele tiden,« siger formand for Dansk Skuespillerforbund Katja Holm.

For skuespiller Jesper Asholt har det altid været et kæmpe arbejde at få logistikken til at gå op med mange forskellige arbejdsgivere.

»Hovedparten af danskerne har et arbejdsliv, hvor de er ansat samme sted i ti år. Men skuespillere kan være ansat ti forskellige steder på et år. Jeg har været oppe på at have 14 arbejdsgivere på et år. Det er alt fra dubbing, tv, serier, film, teater, shows osv. Det er et kludetæppe, man forsøger at få til at hænge sammen uden for mange huller og overlaps,« siger han.

For at udfylde hullerne mellem jobs er scenekunstnerne i perioder afhængige af dagpenge. Men 63 procent svarer, at systemet ikke fungerer til dem.

»Vi har et dagpengesystem, der ikke er hensigtsmæssigt for folk, der arbejder atypisk. Det er svært at leve op til dagpengereglerne, når man hopper fra tue til tue. Systemet er ikke gearet til, at man har så mange arbejdsgivere og mange huller,« siger Katja Holm.

Kun 21 procent af scenekunstnerne får udelukkende A-indkomst. Det betyder, at langt de fleste får en kombination af A- og B-indkomst.

Men når kunstnere får honorar for deres arbejde, altså B-indkomst, optjener de ikke retten til dagpenge. Og hvis de har valgt at starte egen virksomhed for at kunne trække nogle af deres udgifter fra i skat, bliver de nødt til at lukke virksomheden, hvis de gerne vil blive en del af dagpengesystemet igen.

»Hvis man bliver spurgt, om man lige kan komme og synge en sang eller spille en lille rolle, så får man lønnen som honorar. Pengene er jo lige så gode som almindelig løn. Det er de bare ikke i dagpengesammenhæng. Derfor har det store konsekvenser,« fortæller Katja Holm.

Hvis de skal møde op på en eller anden kommunal arbejdsplads, så bliver de jo ikke meget dygtigere på deres eget felt. Carsten Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, FAOS

Skal stå til rådighed

Når scenekunstnere står uden job og har brug for dagpenge til at udfylde hullet, skal de ligesom alle andre stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job. Og det er problematisk, siger arbejdsmarkedsforsker Carsten Jørgensen fra Faos ved Københavns Universitet.

»Det betyder, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet og skal søge minimum to jobs om ugen. Så de skal rende jobcentrene på dørene, samtidig med at de er ude og netværke og arbejde på at få en ny kontrakt. Hvis de skal møde op på en eller anden kommunal arbejdsplads, så bliver de jo ikke meget dygtigere på deres eget felt. Så det er alt sammen en hæmsko i forhold til dagpengesystemet,« siger Carsten Jørgensen.

Den voksende kreative klasse

Og det er ikke kun skuespillere, musicalperformere, dansere, koreografer og operasangere, som har atypiske ansættelser. Det har de fleste kunstnere og freelancere i andre erhverv. Ifølge tal fra Eurostat er op imod hver fjerde dansker i atypiske ansættelser. Derfor er der mange, der føler sig klemt i dagpengesystemet, fortæller Carsten Jørgensen. Han efterlyser en ny kategori i dagpengesystemet, der passer til dem med skiftende arbejdsgivere.

»I Danmark kan man kun være selvstændig eller lønmodtager. Der er ikke en tredje gruppe for kunstnere og freelancere. Kunstnere bliver behandlet på lige fod med alle andre, når det kommer til dagpenge. Også når det kommer til supplerende dagpenge, som man kun kan få i 30 uger. Men de her mennesker står tit mellem to jobs og har brug for dagpenge,« siger han.

Skuespillerne bliver nødt til at lyve over for en potentiel arbejdsgiver om, at de sagtens kan arbejde derudaf, velvidende at der venter et andet job i horisonten. Jesper Asholt, skuespiller

Korttidsledige

Samtidig er det også kun i kort tid, at scenekunstneren er arbejdsløs. Der er ofte et nyt job i horisonten, som gør, at de alligevel ikke kan nå at starte på et almindeligt job. Det gør, at de må lyve over for arbejdsgiverne, fortæller Jesper Asholt. Han forstår ikke, hvorfor politikerne sidestiller kunstnere med almindelige lønmodtagere. 

»Skuespillerne bliver nødt til at lyve over for en potentiel arbejdsgiver om, at de sagtens kan arbejde derudaf, velvidende at der venter et andet job i horisonten. Og det er fordi, at politikerne ikke vil forskelsbehandle. Men vi er ikke længere en lille gruppe, der har samme arbejdsforhold som mig. Så det er ikke længere særbehandling,« siger han.

Problematikken fik i foråret 2016 Holger K. Nielsen til at fremsætte et forslag i folketinget om at udrede kunstnernes sociale og økonomiske forhold. Samtidig valgte regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på netop dagpengereglerne for selvstændige, freelancere og honorarlønnede. Resultaterne fra det arbejde skal efter planen være færdige i første halvår af 2017.

»Jeg godt klar over, at jobbet som skuespiller ikke passer godt sammen med reglerne på dagpengeområdet. Det er desværre en udfordring for flere fag inden for kunst og kulturverdenen, fordi mange her har atypiske ansættelser, som reglerne ikke tager hensyn til,« skriver kulturminister Mette Boch i et svar til Ugebrevet A4.

Hellere ekspedient end på dagpenge

På grund af den svingende indkomst og et dagpengesystem, der ikke fungerer for scenekunstnerne, finder 38 procent deres økonomiske situation utryg. Lige så mange har overvejet at droppe deres fag af samme grund. Dette gælder især kvinder, der føler sig ekstra presset af branchens vilkår.

Det billede kan skuespiller Laura Drasbæk godt genkende. Særligt de første ti år af hendes karriere var præget af enorm usikkerhed og angst over, hvornår den næste rolle ville dukke op.

»I lang tid led jeg meget, når jeg ikke havde arbejde. Jeg var så optaget af, om jeg blev castet til noget eller ej. Det gjorde mig angst, især efter jeg havde været gravid. Om jeg nu var røget ud i kulden,« fortæller hun.

Selvom en del af stressen skyldtes høje ambitioner, så var det også det uforudsigelige og usikre arbejdsliv, der gjorde skuespilleren frustreret.

»Det er voldsomt utrygt. Man har gode måneder, og man har dårlige. Men især efter jeg flyttede fra min mand og blev alene igen med mine to børn, så er det kun min indtægt, der skal dække lån, husleje og alle de mange udgifter, man har. Og det kræver en indtægt, jeg ikke altid har. Så det har virkelig stresset mig,« siger hun.

Konstant psykisk pres

At 38 procent har overvejet at forlade faget finder formanden for Dansk Skuespillerforbund højest problematisk.

»Når skuespillere overvejer at forlade faget, så skyldes det det konstante psykiske pres, som næsten ikke er til at holde ud. Så tænker man, at det kan man ikke leve med, til man bliver 70. Det er et urimeligt arbejdsvilkår,« siger Katja Holm.

Også Laura Drasbæk har i perioder drømt sig bort til et fast kontorjob med normale arbejdstider.

»Jeg har mange gange søgt på nettet efter, hvad man kan blive, fordi jeg bare har fået nok af den usikkerhed. Jeg startede også på en anden uddannelse, men sprang fra igen. Jeg ville så gerne ville noget andet, som var mere stabilt,« siger hun.

I perioder har Laura Drasbæk tjent til huslejen ved at stå i kærestens fars butik eller slået græs hos sin svigermor. Efter hun nu har taget et yogacertifikat, skal hun også til at undervise i det, når telefonen ikke lige ringer med nye roller.

»Det kræver en tro på, at det nok skal lykkes. I øjeblikket fletter jeg mit liv sammen fra måned til måned, men i princippet er jeg arbejdsløs fra nu af og i al evighed. Så ringer telefonen nogen gange med dag til dag jobs, og jeg laver rigtig meget lydarbejde og speaks. Sådan lige en dag her og fem dage der,« siger hun.

Hellere fattig end på dagpenge

Selvom hverken ekspedient eller yoga har særlig meget med skuespil at gøre, så vil Laura Drasbæk langt hellere lave det end at være på dagpenge. Det system har hun givet op på for længe siden.

»Jeg har ikke været på A-kasse i fem år. I de måneder jeg ikke tjener nok, prøver jeg at have en opsparing, så jeg kan klare mig, for jeg har givet helt op på dagpengesystemet. Jeg har et lille fast job for en radiostation, og når man har det, kan man kun få supplerende dagpenge. Også selvom jeg kun er der fire timer om måneden. Systemet er så komplekst og uoverskueligt. Det er slet ikke fleksibelt nok til at imødekomme min situation,« siger hun.

Det er hun ikke ene om. Også skuespiller Jesper Asholt har skyndt sig ud af dagpengesystemet, så snart han kunne.

»Der er en holdning på Christiansborg til folk på dagpenge om, at de er dovne og bare vil ligge og fede den. Det er enormt ydmygende. Den måde, der bliver talt til folk på, stinker langt væk af mistro. Så det gad jeg ikke være en del af,« siger han og fortsætter.

»Politikerne må virkelig hade deres arbejde, hvis de tror, at ingen gider arbejde. Jeg kender ingen i min branche, som ikke hellere vil knokle dagen igennem for en lav løn end at sidde derhjemme.«

Må selv spare op til pension, sygdom og barsel

Det er ikke kun i de situationer, hvor scenekunstnerne er arbejdsløse, at de er dårligere stillet end almindelige lønmodtagere. Når det kommer til barsel, sygedagpenge og pension falder de også igennem systemet.

Undersøgelsen viser, at 44 procent ikke modtog løn under barsel. Samtidig svarer 43 procent, at de har været i job uden arbejdsgiverbetalt pension, og 53 procent har ikke selv råd til at spare op.

Det gælder også de to skuespillere. For Laura Drasbæks vedkommende har hun slet ikke en pension. Jesper Asholt sparer selv op til en. Men kun når der er penge til det.

»Jeg indbetaler først til pension sidst på måneden, når jeg kan se, hvor meget jeg har tilbage. Hvis jeg ikke har så meget, så må jeg gemme det til en buffer, hvis et projekt nu går i vasken, og så kan jeg ikke indbetale noget,« fortæller han.

Ingen kollektiv overenskomst

Arbejdsmarkedsforsker Carsten Jørgensen peger på, at hverken scenekunstnere eller andre kunstnere er tænkt ind i den danske model. For selvom nogle kunstnere er dækket af en overenskomst, så er det langt fra alle, og overenskomsterne er sjældent særlig gode.

»Kunstnerne er ikke dækket af en kollektiv overenskomst. Nogle forbund har overenskomster på det statslige område. Men langt de fleste af deres medlemmer har kun enkeltvise kontrakter, som nærmest minder om byggeriets prislistesystem. Mange kunstnere er medlem af mere end et forbund. De er det, man kalder outsidere i forhold til den danske model,« siger han.

Når kun 21 procent af scenekunstnerne får udelukkende A-indkomst betyder det, at det kun er denne gruppe, der er sikret en arbejdsgiverbetalt pension. Hvis der altså er tegnet overenskomst. Alle dem, der både får A- og B-indkomst eller kun B må selv supplere med en opsparing til pension, sygdom og barsel.

»Som situationen er nu med stigende pensionsalder og faldende folkepension, så er man på røven, når man er freelancer. Det er nok det mest usikre job, man kan forestille sig, når det kommer til reel indtjening og solide sociale vilkår,« siger Carsten Jørgensen.

Pres på kulturministeriet

De dårlige vilkår får arbejdsmarkedsforskeren til at opfordre branchen til at stå sammen om at råbe politikerne op. For som små forbund har de ikke en chance for at få ændret systemet.

»Jeg ville forsøge at slå mig sammen i en større konfederation af forbund. Kunstnerne alene fylder over tyve fagspecifikke fagforeninger. Der burde være nogle stordriftsfordele ved at gå sammen i en eller flere større centrale organisationer. Sammen kunne de lægge et større pres på kulturministeriet, så de kunne få andre ordninger. De skal tale med en større stemme,« siger Carsten Jørgensen.

Han peger på en hollandsk model, hvor kunstnere og andre freelancere kan få støtte, når de står uden arbejde.

»Hvis jeg var fagforening, så ville jeg forsøge at presse på gennem lobbyvirksomhed og få særlige ordninger som i Holland. En støtte til målrettet efteruddannelse inden for feltet ’kreative industrier’, hvor man kan bruge de særlige kvaliteter, som uddannede  kunstnere er i besiddelse af,« siger Carsten Jørgensen.

Fakta: Scenekunstneres arbejdsliv

DSF repræsenterer musicalperformere, dansere, koreografer, operasangere og skuespillere. Størstedelen af forbundets 2200 medlemmer er dog skuespillere.

  • 28 % har det seneste år haft mere end 5 arbejdsgivere. 38 % af de 40-49-årige har haft mere end fem arbejdsgivere i løbet af det sidste år
  • 38 % beskriver deres økonomiske situation som utryg eller meget utryg. Betydelig forskel ml. mænd og kvinder – 47 % af kvinder er utrygge/ meget utrygge – 29 % af mænd er utrygge / meget utrygge.
  • 38 % har overvejet at droppe deres fag. Heraf har hele 41 % af kvinder og 34 % af mænd overvejet at droppe deres fag.
  • 64 % af dem der har overvejet at droppe deres fag, siger at det er pga. den økonomiske usikkerhed.  Mere end 70 % af både mænd og kvinder under 40 år, har overvejet at droppe deres fag pga. den økonomiske usikkerhed.
  • 63 % af dem der har overvejet at droppe deres fag, siger det er fordi det er svært at opnå stabilitet i deres arbejdsliv.
  • 43 % har indenfor seneste år ikke haft job med arbejdsgiverbetalt pension. 53 % sparer ikke selv op til pension.
  • 45 % har ikke råd til selv at spare op til pension. 68 % af medlemmer i alderen 40-49 har ikke råd til selv at spare op til pension.
  • 44 % af de medlemmer, som har født indenfor de seneste 5 år, modtog ikke løn under barsel.
  • 26 % har indenfor det seneste år modtaget dagpenge og/eller supplerende dagpenge.  Medlemmerne er typisk kun ledige i 0-6 md. 42 % af de 30-39-årige, har modtaget dagpenge og/eller supplerende dagpenge indenfor det seneste år
  • 63 % mener at dagpengesystemet fungerer dårligt eller meget dårligt for scenekunstbranchen.
  • Kun 21 % får deres løn udbetalt udelukkende som A-indkomst.

Kilde: Undersøgelsen er lavet af Megafon i 2016, der har gennemført telefoninterviews med 250 af Dansk Skuespillerforbunds medlemmer.