JOBJAGT

Dovne Robert tilhører en uddøende race

Af | @IHoumark

Andelen af ledige, som søger job, stiger og er nu oppe omkring 95 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der findes ikke mange ledige, der er som ’Dovne Robert’, fastslår ekspert. Alligevel kommer der endnu mere kontrol.

Der bliver færre og færre ledige, der ikke søger job.

Der bliver færre og færre ledige, der ikke søger job.

Foto: Mogens Flindt/Polfoto

Glem alt om ’Dovne Robert’ og ledige, der ikke gider opsøge arbejdsgivere eller skrive ansøgninger. Langt hovedparten af de arbejdsløse jagter et nyt job, og andelen af aktivt jobsøgende ledige stiger.

For syv år siden oplyste omkring 90 procent af de ledige, at de havde søgt arbejde inden for de seneste fire uger. I dag ligger andelen af aktivt jobsøgende arbejdsløse og svinger oppe omkring 95 procent. Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Ugebrevet A4.

Ledige søger i højere grad jobSpørgsmål: Har du søgt arbejde inden for de seneste fire uger?
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse.

Tallene sætter de arbejdsløse i et positivt lys, forklarer Thomas Bredgaard, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

»Tallene viser, at der blandt arbejdsløse i Danmark er en høj grad af arbejdsvilje og arbejdsmotivation. Der gemmer sig ikke tusindvis af ’Dovne Roberter’ i systemet,« siger Thomas Bredgaard.

Jeg er glad for de her tal, for de hamrer en pæl gennem den myte om, at mange ledige ikke gider arbejde. Torben Poulsen, formand, AK-Samvirke

I brancheorganisationen for a-kasserne, AK-Samvirke, glæder man sig over de nye tal. Det fortæller formanden, Torben Poulsen.

»Jeg er glad for de her tal, for de hamrer en pæl gennem den myte, som nogle borgerlige medier og organisationer prøver at skabe om, at mange ledige ikke gider arbejde. Det er meget flot, at vi er oppe på, at omkring 95 procent søger job,« siger Torben Poulsen.

I Dansk Arbejdsgiverforening glæder chefkonsulent Jens Troldborg sig over, at flere af de ledige søger job. Der er dog et stort aber dabei.

»Der har været en positiv udvikling i de lediges søgeaktivitet siden højkonjunkturen i 2007. Men andelen af ledige, der ikke står til rådighed for ledige job, er fortsat uacceptabel høj,« siger Jens Troldborg.

Han begrunder sin utilfredshed med, at DA med sin opgørelsesmetode når frem til, at 17 procent af de ledige ikke reelt står til rådighed. Altså et langt højere tal end de fem procent, som ikke søger job.

Ledige under forøget pres

Der kan være forskellige årsager til, at flere af de ledige nu får skrevet ansøgninger og ringet til arbejdsgivere, vurderer fagfolk.

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard peger på, at ledige er blevet stillet over for flere krav de senere år.

»Stigningen kan være et udtryk for, at skruerne på de arbejdsløse er blevet strammet. Det gælder eksempelvis reglerne for ledige om at stå til rådighed samt reformen af dagpengene, som har afkortet dagpengeperioden og skærpet kravene til genoptjening af dagpengeret. Det giver et pres for at være aktiv i sin jobsøgning,« siger Thomas Bredgaard.

Under lavkonjunkturen har det været sværere at få job, så de ledige har været mere motiverede til at søge aktivt. Jens Troldborg, chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening

Chefkonsulent Jens Troldborg fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har to forklaringer på den øgede søgning.

»Under lavkonjunkturen har det været sværere at få job, så de ledige har været mere motiverede til at søge aktivt. Dertil kommer, at man i jobcentre og a-kasser har fået større fokus på at sætte hurtigere ind, når folk melder sig ledige,« siger Jens Troldborg.

Formanden for AK-Samvirke, Torben Poulsen, vurderer, at a-kasserne har formået at få arbejdsløse til at udvide deres jobsøgning.

»Den afkortede dagpengeperiode har fået a-kasserne til at skærpe indsatsen. Blandt andet lægger a-kasserne endnu mere vægt på at få ledige til at søge bredt både geografisk og i forhold til brancher,« siger Torben Poulsen.

Nye krav på vej

Selv om de ledige altså generelt er meget inde i kampen om job, vil de fremover blive mødt af nye krav. Det fremgår af det forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i juni.

Ifølge reformen skal arbejdsløse fremover udfylde en digital joblog, hvori de skal redegøre for, hvad de foretager sig i forhold til at søge arbejde. Eksempelvis afsendte ansøgninger; jobsamtaler og besøg hos virksomheder. Hvis aktiviteterne ifølge jobloggen er for få, eller jobloggen bliver brugt for lidt, risikerer den ledige at få frataget noget af sin kontanthjælp eller dagpenge.

Chefen for Roskilde Jobcenter, Anne Haarløv, har ikke noget bud på, om jobloggen vil få endnu flere ledige til at søge job og siger:

»Jobloggen kan blive en hjælp for den ledige, jobcentret og a-kassen. Men den er også udtryk for mere kontrol.«

Lederen af 3F’s a-kasse, Eva Obdrup, tror ikke, at jobloggen kommer til at sende andelen af aktivt jobsøgende i vejret.

»Der findes allerede forskellige versioner af, hvordan ledige holder styr på deres jobsøgning. Eksempelvis har nogle a-kasser udviklet systemer, som ledige kan registrere deres aktiviteter i. Så jobloggen kommer næppe til at gøre en forskel,« siger Eva Obdrup.

Mere pisk efterlyses

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at der stadig er alt for mange ledige, der ikke reelt ønsker at tage et job. Med baggrund i tal fra Danmarks Statistik når DA frem til, at 17 procent af de ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, som de skal.

DA når frem til den høje andel ved at lægge to tal sammen. Ud over dem, som i A4’s opgørelse ikke har søgt job inden for de seneste fire uger, medregner DA også dem, der efter eget udsagn ikke kan tiltræde med 14 dages varsel, hvis de får tilbudt et nyt job.

Der er en gruppe af ledige, som af forskellige grunde har svært ved at få et job til at gå op med familielivet. Lars Harder, arbejdsmarkedschef, Skive Kommune

»Det er helt uacceptabelt, at omkring 17 procent af de ledige ikke lever op til de formelle krav for at stå til rådighed,« siger Jens Troldborg fra DA.

DA har et par forslag til, hvad der skal få flere ledige til at søge job. Et af dem går ud på at gøre det muligt for jobcentrene at fratage ledige deres dagpenge i en periode, hvis de ikke lever op til krav om jobsøgning, fremmøde og så videre.

»I dag skal jobcentrene bede a-kasserne om at sanktionere dagpengemodtagere, og der kunne vi godt tænke os at få gjort håndhævelsen mere direkte og hurtig,« forklarer Jens Troldborg.

DA’s ønske blev på trods af pres fra Venstre ikke imødekommet, da der i juni blev indgået forlig om en reform af indsatsen for de ledige.

Afviser DA’s billede

Lederen af 3F’s a-kasse, Eva Obdrup, afviser, at en stor gruppe af ledige ligger på sofaen.

»Mit indtryk er, at vores arbejdsløse medlemmer er ekstremt aktive på mange fronter, for blandt andet opsøger de virksomheder, tillidsfolk og bruger ’mund til mund’ metoden for at få job,« siger Eva Obdrup og fortsætter:

»Jeg er helt overbevist om, at langt de fleste ledige søger arbejde og gerne vil have ét. Så vil man altid kunne grave enkeltsager frem, som viser det modsatte, men det rokker ikke ved det generelle billede,« siger Eva Obdrup.

De passive

Blandt ledige på kontanthjælp eller dagpenge sagde 201.000 ifølge Danmarks Statistik i første kvartal af i år ja til at have søgt arbejde for nylig, mens 11.000 sagde nej.

Blandt de ikke-jobsøgende ledige er der ifølge Danmarks Statistik nogle, som har et job på hånden. Men det giver langt fra hele forklaringen på de 11.000 passive ledige.

Arbejdsmarkedschef i Skive Kommune Lars Harder har nogle bud på, hvem der kan tænkes at være i gruppen af passive ledige.

»De her ’Dovne Roberter’, som ikke gider arbejde, er en meget, meget lille gruppe,« siger Lars Harder og fortsætter:

»Men der er en gruppe af ledige, som af forskellige grunde har svært ved at få et job til at gå op med familielivet. Eksempelvis hvis daginstitutionerne har lukket på de tidspunkter, hvor de skal arbejde, eller de bor langt ude på landet og skal købe en bil, som de ikke har råd til, for at få hverdagen til at fungere.«

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg peger på, at der for nogle ledige kan mangle en økonomisk gulerod.

»Der kan være nogle grupper af ledige, som har problemer med arbejdslysten, og hvor systemet har svært ved at få motiveret dem. Det kan for eksempel handle om, at det for nogle arbejdsløse giver for lidt økonomisk gevinst at tage et arbejde,« siger Thomas Bredgaard.

Jobcenterchef i Roskilde, Anne Haarløv, har indtryk af, at nogle kontanthjælpsmodtagere nærmest har opgivet at komme i job.

»Der er nogle langtidsledige på kontanthjælp, der er socialt slået ud over at være arbejdsløse. De udviser meget lidt initiativ og virker ikke særligt attraktive i arbejdsgivernes øjne,« siger Anne Haarløv.