Dollarfald koster 74.000 arbejdspladser

Af

Dollaren trækker tusindvis af danske arbejdspladser med sig i faldet. Allerede sidste år mistede 28.000 danskere inden for blandt andet metalindustrien jobbet. Eksperter spår, at dollaren vil falde yderligere, og at vi endnu ikke har set den fulde effekt af kursfaldet.

Den amerikanske dollars gevaldige rutsjetur har store omkostninger for det danske arbejdsmarked. I alt 74.000 arbejdspladser vil forsvinde herhjemme som følge af kursfaldet. Det viser nye beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for Ugebrevet A4.

Ifølge erhvervsrådets beregninger har vi slet ikke set den fulde betydning af den faldende dollarkurs, som først for alvor vil slå igennem i løbet af 2004. Holder dollaren sit nuværende niveau året ud, vil det koste 36.000 arbejdspladser i år og yderligere 10.000 næste år. Det kommer oven i de 28.000 arbejdspladser, som dollarens fald kostede i 2003.

»Faldet i dollaren i løbet af det seneste halve år har været dramatisk, og det har alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen herhjemme. Og fortsætter dollaren sit fald, bliver effekten endnu større,« siger økonom i AE Anita Vium.

Chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian, kalder beregningerne fra AE fornuftige og i tråd med Danske Banks egne forventninger.

»74.000 arbejdspladser lyder i mine ører absolut sandsynligt,« siger han.

Dyre danske varer

Den danske krone er bundet til euroen, og i takt med, at dollaren falder over for euroen, bliver den også mindre værd i forhold til den danske krone. Det er godt for de danskere, der rejser på ferie til USA, men rigtig skidt for de danske virksomheder og den danske beskæftigelse.

Dollarens indflydelse på den danske beskæftigelse kan opdeles i en direkte og en indirekte handelseffekt. Den direkte handelseffekt er et resultat af, at danske varer er blevet dyrere i USA og i alle andre lande, som følger dollaren. Det betyder, at de amerikanske virksomheder og forbrugere køber færre produkter i Danmark. Dermed falder de danske virksomheders omsætning, og det går ud over beskæftigelsen. Den indirekte effekt er et resultat af, at virksomheder i lande, som er medlem af euroen eller lader deres valuta følge euroen, har fået sværere ved at afsætte deres varer. De køber derfor færre varer fra de danske producenter, hvilket igen har en negativ indflydelse på beskæftigelsen.

Fyringsrunder

En af de virksomheder, hvor medarbejderne allerede har mærket konsekvenserne af den faldende dollarkurs, er lysvirksomheden Martin Gruppen, som i sidste uge varslede 110 fyringer som følge af dollarkursen.

Også Mærsk Container Industri i Tinglev i Sønderjylland varslede afskedigelser af 90 ud af de 400 medarbejdere.

»De varslede fyringer er en direkte konsekvens af vores svigtende salg, som først og fremmest skyldes den faldende dollar,« siger direktør Finn Buus Nielsen.

I takt med dollarens fald er Mærsk Container Industris konkurrenceevne forværret i forhold til virksomhedens kinesiske konkurrenter.

»Den kinesiske valuta er bundet til dollaren, og derfor påvirkes de kinesiske producenter ikke af en faldende dollarkurs. Vores produkter er til gengæld blevet dyrere at købe i takt med dollarens fald,« siger Finn Buus Nielsen.

I Dansk Metal vurderer man også, at dollarens fald vil få stor betydning for beskæftigelsen i metalindustrien.

»Det er klart, at de store udsving i dollarens kurs vil få indflydelse på beskæftigelsen og hele den økonomiske udvikling, og det går selvfølgelig også ud over den længe ventede økonomiske optur,« siger Dines Schmidt Nielsen, cheføkonom i Dansk Metal.

Endnu har den fulde konsekvens af dollarens fald ikke vist sig for den danske metalindustri. Det sker først, når der skal tegnes nye kontrakter med aftagerne af de danske produkter, vurderer han. Andre brancher, som formentlig bliver hårdt ramt af dollarens fald, er den farmaceutiske industri, vindmølleindustrien og visse producenter af forbrugsgoder – blandt andre Bang & Olufsen, som i forbindelse med fremlæggelsen af deres halvårsregnskab fortalte, at dollarkursen kan påvirke deres resultat negativt i størrelsesordenen 50-60 millioner kroner.

Manglende politisk vilje

Sidste mandag blev der for første gang givet udtryk for, at man i Den Europæiske Centralbank (ECB) også anser den faldende dollarkurs som et problem. Under et pressemøde sagde ECB’s præsident Jean Claude Trichet, at udsvingene i dollarens kurs er »brutale«, og at de store udsving ikke var velkomne eller gavnlige for økonomien. Indtil videre må man dog kigge langt efter en europæisk rentenedsættelse, som ellers vil kunne stoppe dollarens fald. ECB afviser at gribe ind af hensyn til inflationen i euroland. Men ifølge Dines Schmidt Nielsen er den strategi helt forkert.

»Det er fuldstændig vanvittigt, at man ikke vil sætte renten ned i euroland. Det kan godt være, at inflationen holdes i ro, men det er altså ikke særlig interessant for de titusinder, der går arbejdsløse,« siger han.

I den seneste tid har blandt andre den franske premierminister, Jean Pierre Raffarin, og den japanske finansminister, Sadakazu Tanigaki, givet udtryk for bekymring over dollarens fald, og at der snarligt må findes en løsning på den nuværende ustabilitet. Men i Danmark har regeringen undladt at kommentere på konsekvenserne af dollarens fald.

»Fra politisk side hænger man fast i, at opsvinget kommer. I stedet burde man gå ind og gøre noget aktivt for at understøtte beskæftigelsen, blandt andet ved at bidrage til at lægge pres på ECB,« siger Dines Schmidt Nielsen.

Professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, er uenig i den vurdering.

»ECB skal være uafhængig, og Danmark er heller ikke medlem af euroen. Derfor vil det være fuldstændig latterligt, hvis den danske regering blander sig i ECB’s politik,« siger han.

Han vil dog ikke afvise, at ECB kan blive tvunget til at sænke renten, især hvis den europæiske økonomi forværres.

»Dollarfaldet får både inflationen og aktiviteten til at falde i Europa. Hvis det viser sig at være i større eller længerevarende omfang, tror jeg på, at ECB vil sænke renten på sigt, men lige nu er de meget usikre på, hvad de skal gøre,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ingen hjælp at hente i USA

Årsagen til dollarens dramatiske fald er udtryk for en manglende tillid til amerikansk økonomi.

»Der er nogle alvorlige sygdomme i den amerikanske økonomi, som resulterer i, at investorerne mindsker deres investeringer i USA, og det får dollaren til at falde,« siger Hans Jørgen Whitta- Jacobsen.

Et af de største problemer er det enorme budget- og handelsunderskud, som USA har haft i den seneste tid. På kort sigt ser det dog ikke ud til, at den amerikanske regering med George W. Bush i spidsen vil gøre noget ved hverken handels- eller budgetunderskuddet. I november er der præsidentvalg, og en stabilisering af dollaren over for euroen kan risikere at koste job i USA, fordi den vil forværre de amerikanske virksomheders konkurrenceevne. Bush vil for alt i verden undgå, at arbejdsløsheden stiger. Det vil nemlig koste stemmer, og derfor er det ikke sandsynligt, at han vil føre en strammere økonomisk politik, som kunne medvirke til at stoppe dollarens fald.

»En mindskelse af budgetunderskuddet er nok ikke noget, der sker på denne side af det amerikanske præsidentvalg. Og jeg ved ikke, om det bliver ordnet på den anden side af valget.

Men så længe det ikke bliver ordnet, og der ikke er kommet damp under kedlerne i den europæiske økonomi, er det svært at se, hvorfra en styrkelse af dollaren skal komme,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ifølge det amerikanske dagblad New York Times tvivler flere finansanalytikere på, at dollaren vil stoppe sin rutsjetur forløbelig.

20. januar mødes finansministrene i EU, og det er sikkert, at udviklingen i dollaren vil være et meget varmt emne. Fortsætter dollaren sit fald, er der ingen tvivl om, at de europæiske finansministre vil lægge pres på ECB for at sænke renten og dermed styrke dollaren. I sidste ende er der en grænse for, hvor mange arbejdspladser, de europæiske ministre er villige til at give afkald på af hensyn til en lav europæisk inflation.