Dømt på forhånd

Af Jørgen Hoppe, formand for HK/HANDEL

FAGLIGT TALT Det er godt gammeldags trættende, at politikere og medier på forhånd har dømt lavstatus, når det gælder detailhandlen. Branchen er meget andet end kassedamer.

Kassedamerne har fået en status som fællesnævner for alle lavt betalte job. Der er kort og godt dømt lavstatus af medierne og politikerne, når talen falder på arbejde inden for detailhandlen. Nuancerne er forsvundet, og det er med til at fastholde et vrangbillede af butiksområdet.

Kassedamerne er ikke hele dansk detailhandel. Den er meget mere og bredere end det billede, som Uffe Ellemann-Jensen fremmanede i en valgkamp. Desværre er det billedet, som stadig hænger på politikerne og mediernes opslagstavler.

I en branche, som beskæftiger over 200.000 ansatte, er der naturligvis forskel på de ansattes løn- og arbejdsforhold. Inden for detailhandlen er der rige muligheder for at gøre karriere. Så lad mig derfor blot nævne gennemsnitslønnen. Den var for alle ansatte i detailhandlen i november 2002 ifølge den seneste statistik fra HK/HANDEL på 18.287 kroner om måneden. Og vi har inden for de seneste to år opnået pæne lønstigninger, især til kvinderne.

Jeg skal blot nævne, at lønnen for kassemedarbejdere, der er medlem af HK, fra 1997 til 2001 steg med 14,2 procent i modsætning til de uorganiserede, som efter Dansk Arbejdsgiverforenings statistik for samme periode steg med 7,6 procent. Hvem siger, at det ikke kan betale sig at være medlem af sin fagforening?

Jo, der er mange lavtlønnede kassemedarbejdere, men langt de fleste er unge studerende fritidsjobbere, der supplerer deres offentlige uddannelsesstøtte. Ansatte med fuldtidsjob i detailhandlen har en højere løn, det viser gennemsnitslønnen på 18.287 kroner om måneden.
Bag det gennemsnitlige tal gemmer sig lønninger på 25.000 – 30.000 kroner om måneden, men også lønninger som ligger betænkeligt tæt på overenskomstens mindsteløn, der for ufaglærte er på 13.980 kroner om måneden. Her er der plads til betragtninger om, hvorvidt det kan betale sig at være i arbejde fremfor at leve livet på overførselsindkomst.

Ingen skal være i tvivl om, at jeg finder det uheldigt – både for den enkelte og for samfundet – at kombinationen af lav løn og offentlige tilskud kan give anledning til sådanne overvejelser. Jeg finder det værd at se på, om det bidrag, samfundet yder i form af eksempelvis boligsikring og friplads i daginstitutionerne, bidrager til, at nogle ikke er interesseret i at komme i arbejde.

Derfor må vi have en tilskudsreform, der har det mål, at det er økonomisk fordelagtigt at være i arbejde.

24aSkatten er også sat til debat og igen med det trivielle udgangspunkt »kassedamerne«, men selv om VK-regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti har alle de gode viljer, så lægger regeringen op til skattelettelser, som for kassemedarbejderen på den lave løn vil være på 125 kroner måneden. VK-regeringens udspil sikrer de højeste indtægter de største skattelettelser. Så det udspil har større reklameværdi end reelt indhold. Socialdemokraterne svinger sig i deres forslag trods alt op til at gøre noget effektivt ved paradoksproblemet for børnefamilierne.
Debatten står nu mellem regeringens udspil om skattelettelser for 10 milliarder kroner og Socialdemokraternes 13 milliarder kroner. Og midt i den er kassemedarbejderne taget som gidsel. Kassemedarbejder eller ej – så burde debatten koncentrere sig om en skattereform.