DOUBLE UP

Dobbeltmandater tjener millioner på politisk arbejde

Af | @GitteRedder
Research:

Ti folketingsmedlemmer, der også har plads i kommunalbestyrelser, tjente sidste år mere end en million kroner på det politiske dobbeltarbejde. Venstrepolitikerne Lars Christian Lilleholt og Jan E. Jørgensen er topscorere, men også DF’ere som René Christensen og Liselott Blixt tjener gode penge på politik. Valgforskere mener, at vælgerne kan reagere med skepsis i den kommende valgkamp.

Venstres Lars Christian Lilleholt er den politiker, som tjener mest på lokalpolitisk arbejde ved siden af jobbet i Folketinget, viser A4's opgørelse.

Venstres Lars Christian Lilleholt er den politiker, som tjener mest på lokalpolitisk arbejde ved siden af jobbet i Folketinget, viser A4's opgørelse.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det igen og igen fra Venstre. Og det må man sige, at det kan for de ti Venstrefolk, der for øjeblikket sidder i både Folketinget og byråd rundt omkring i danske kommuner.

Flere af dem tjener så gode penge på det politiske dobbeltarbejde og diverse bestyrelsesposter, at de sidste år havde en indkomst på langt over en million kroner.

En kortlægning, som Ugebrevet A4 har foretaget, viser, at en stribe af dobbeltmandaterne har indtægter, der svarer til en ministerløn. I 2014 lød for eksempel justitsminister Mette Frederiksens og socialminister Manu Sareens løn på 1,15 millioner kroner, og det kan flere af dobbeltmandaterne sagtens matche.

Venstremanden Lars Christian Lilleholt, der har plads i både Odense kommunalbestyrelse og Folketinget, tjener således mere end 1,2 millioner kroner om året på sit politiske arbejde samt de bestyrelsesposter, der følger med det kommunalpolitiske job.

Også Venstrefolkene Jan E. Jørgensen og Jens Ejner Christensen, der sidder i henholdsvis Frederiksberg og Vejle byråd, tjener på den pæne side af en million kroner om året for deres politiske dobbeltarbejde.

En stribe dobbeltmandater fra Dansk Folkeparti har også millionindtægter på det politiske arbejde. Liselott Blixt fra Greve, René Christensen fra Guldborgsund og Mikkel Dencker fra Hvidovre tjener alle i omegnen af en million kroner årligt for deres politiske dobbeltarbejde.

Det viser kortlægningen af samtlige 25 dobbeltmandaters vederlag i 2014, som Ugebrevet A4 har gennemført.

25 MF'ere tjener ekstra på kommunalpolitikDisse 25 folketingsmedlemmer sidder også i kommunalbestyrelser eller regionsråd og tjener mellem 92.000 og 529.000 kroner årligt oven i de knap 700.000 kroner, som de får for at være medlemmer af Folketinget.
Kilde: Ugebrevet A4 Note: Daniel Rugholm sad i byrådet i de to sidste måneder af 2014, svarende til 343.896 kroner pr. år.

De opgjorte vederlag er erhvervet via aktindsigt i de enkelte politikeres kommunale vederlag og honorarer og fra kommunernes egne hjemmesider samt oplysninger fra Folketinget om vederlag til folketingsmedlemmer.

Vælgerne vil være skeptiske

Det kommer bag på valgforsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet professor Rune Stubager, at politikere med en stol i både Folketinget og en kommunalbestyrelse tjener over en million kroner om året.

»Det er nye oplysninger for mig, at dobbeltmandaterne tjener så godt, og jeg tror også, at det vil være nyt for vælgerne, at beløbene er så høje,« siger Rune Stubager.

Valgforskeren vurderer, at dobbeltmandaternes millionindtægter kan blive et tema i den kommende valgkamp, fordi mange vælgere kan blive forargede over størrelsen på deres honorarer.

»Jeg tror, at den nye viden om dobbeltmandaternes høje indtægter sagtens kan generere en vis modstand hos vælgerne. Nogle vælgere vil være skeptiske og begynde at stejle over de høje vederlag,« siger Rune Stubager og fortsætter:

»Det plejer ikke ligefrem at vække begejstring i vælgerkorpset, når det handler om størrelsen af politikernes løn. Det er et område, der meget let bliver genstand for en del utilfredshed, også fordi politikerne i stor udstrækning selv bestemmer størrelsen af deres løn og pensioner.«

Den ultimative test på, om vælgerne accepterer vederlag af den størrelse, kommer jo på valgdagen.


Valgforskeren fremfører endvidere, at politiske modstandere vil gribe politikernes dobbeltløn med kyshånd og bruge det i deres valgkampe for at skade modstanderen.

»Men den ultimative test på, om vælgerne accepterer vederlag af den størrelse, kommer jo på valgdagen,« fastslår Rune Stubager.

Også valgforsker på Syddansk Universitet Christian Elmelund-Præstekær mener, at en del vælgere vil ryste på hovedet over, at politikere med arbejde både på Christiansborg og byråd tjener over en million kroner.

»Mange vælgere vil blive ekstra skeptiske over for dobbeltmandater, når de hører om størrelsen af deres vederlag. Men andre vælgere mener, at det kun er rimeligt, at politikere får en god løn for at arbejde benhårdt,« siger han.

Christian Elmelund-Præstekær pointerer, at der ikke er noget hemmeligt ved størrelsen af vederlagene, og at mange vælgere tilsyneladende sagtens kan leve med politikernes millionindkomster, siden de sætter kryds ved dobbeltmandaterne.

Ingen negative reaktioner fra vælgerne

Topscoreren fra Venstre, Lars Christian Lilleholt, har udover det kommunale vederlag også store indtægter som næstformand i bestyrelsen for Fjernvarme Fyn og næstformand i bestyrelsen for Dansk Fjernvarme. Begge ben er lukrative og afledt af hans kommunalpolitiske arbejde.

Lars Christian Lilleholt, der er energi- og klimaordfører for Venstre på Christiansborg, mener, at A4’s regnestykke er forkert. Han henviser til, at posterne i Energi Fyn og Bionaturgas Danmark, der tilsammen giver 130.000 kroner årligt, intet har med hans kommunalpoltiske arbejde at gøre, men handler om, at han har stor viden omkring energipolitik.

Jeg oplever ikke nogen negative reaktioner over størrelsen på mine vederlag. Det handler om, at vælgerne oplever, at jeg passer mit arbejde og løser de opgaver, som jeg bliver sat til på tilfredsstillende vis. Lars Christian Lilleholt, Venstre

Trækker man de to poster fra, giver det stadig en årlig indtægt for politisk arbejde på over en million kroner. Og det vil Lars Christian Lilleholt gerne stå ved.

»Jeg oplever ikke nogen negative reaktioner over størrelsen på mine vederlag. Det handler om, at vælgerne oplever, at jeg passer mit arbejde og løser de opgaver, som jeg bliver sat til, på tilfredsstillende vis,« fastslår han.

Bortset fra at politiske modstandere kan finde på at gå i kløerne på ham for at være dobbeltmandat, har han kun oplevet skulderklap fra vælgerne i de 14 år, hvor han har siddet i både Odense Byråd og Folketinget.

»Jeg oplever det som en gevinst at sidde begge steder, og det gør vælgerne tilsyneladende også. Jeg har aldrig oplevet, at det var nogen udfordring at være valgt begge steder, og siden 2001, hvor jeg blev dobbeltmandat, har jeg haft stigende stemmetal,« siger Lars Christian Lilleholt. Han understreger, at han ikke er bange for, at vederlagene bliver et tema i en kommende valgkamp.

Lars Christian Lilleholt fremfører, at han er blevet valgt til Odense Byråd siden 1994, og at vælgerne opfatter ham som en, der passer sit byrådsarbejde.

En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser da også, at Lilleholt i 2014 havde nul afbud til byrådsmøder, mens han var fraværende til 4 ud af 15 møder i byens ældre- og handicapudvalg.

Klik her for at læse artiklen: Politiske dobbeltjob bonner ud på fraværskontoen

Kolleger undrer sig over lønnedgang

Venstremanden Jan E. Jørgensen, der blandt andet er sit partis forbrugerordfører og indfødsretsordfører på Christiansborg, bekræfter, at han sidste år tjente cirka 460.000 kroner på kommunalbestyrelsesarbejde på Frederiksberg. Blandt andet er han formand for By- og Miljøudvalget i den store hovedstadskommune.

Lagt sammen med vederlaget for at være folketingsmedlem havde Jan E. Jørgensen en indtægt på mere end 1,1 millioner kroner i 2014.

»Det lyder rigtigt. Men jeg har aldrig hørt nogen vælgere være stødt over min indtægt som politiker. Jeg har hørt nogle kolleger på det advokatkontor, hvor jeg kommer fra, undre sig over, at jeg er gået ind i politik, fordi jeg er gået langt ned i løn,« siger han.

Som advokat er Jan E. Jørgensen vant til at have en ganske pæn indkomst, noterer han.

»Jeg er gået 15.000 kroner ned i løn om måneden. Og arbejdsmængden er jo ikke blevet mindre,« fastslår Jan E. Jørgensen.

Arbejdspuklen ved at sidde både i Folketinget og kommunalbestyrelsen er stor, og i det lys er vederlagene ikke eksorbitant store, anfører han.

Jeg tror, at der blandt vælgerne er en forståelse for, at hvis du vil have folk på Christiansborg med erfaring fra det private erhvervsliv, er det nødvendigt at de har en indtægt, så de ikke er nødt til at flytte fra hus og hjem. Jan E. Jørgensen, Venstre

Jan E. Jørgensen er et af de dobbeltmandater, der ifølge den tidligere undersøgelse fra Ugebrevet A4 kun sjældent melder afbud til byrådsarbejdet.

Således deltog han i samtlige kommunalbestyrelsesmøder på Frederiksberg sidste år og meldte kun afbud til 1 ud af 24 møder i By- og Miljøudvalget.

»Jeg ved godt, at jeg har en højere løn, end rigtig mange mennesker har, men jeg tror også, at der blandt vælgerne er en forståelse for, at hvis du vil have folk på Christiansborg med erfaring fra det private erhvervsliv, er det nødvendigt at de har en indtægt, så de ikke er nødt til at flytte fra hus og hjem, fordi de kommer i Folketinget,« siger han.

Jan E. Jørgensen fremhæver, at han aldrig har mødt en vælger på Frederiksberg, der har været vred over hans indtægter som politiker.

Uproblematisk millionløn for DF’er

I Greve kommune syd for København oplever Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti heller ikke sure miner fra vælgerne over, at hun sidste år tjente cirka en million kroner for at sidde i både Folketinget og Greve Byråd.

Som blandt andet viceborgmester og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Greve tjente hun sidste år alt i alt 375.426 kroner for sit byrådsarbejde. Lagt sammen med vederlaget som medlem af Folketinget fik hun godt og vel en million kroner i løn som fuldtidspolitiker i 2014.

»Jeg møder aldrig nogensinde vælgere, der er kritiske over for størrelsen af mine vederlag. Tværtimod møder jeg vælgere, der opfordrer mig til at stille op begge steder,« siger Liselott Blixt.

Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var sosu-assistenten i tvivl om, hvorvidt hun skulle stille op igen. Men flere trofaste vælgere i Greve overbeviste hende om, at det var det rigtige. Og selvom mange DF-vælgere har indtægter langt under halvdelen af Liselott Blixts, bedyrer hun, at vælgerne ikke mener, det er for ublu lønninger.

»Jeg møder vælgere, der siger: ’Vi ved godt, at du tjener en masse penge, men du arbejder også for dem’. Og andre vælgere siger, at jeg skal passe godt på mig selv, fordi de godt ved, at det er fast arbejde at sidde i både Folketinget og byrådet,« siger hun og kalder millionlønnen helt uproblematisk.

Store forskelle i indtægter

Ugebrevet A4’s kortlægning viser, at der er store forskelle på, hvor meget dobbeltmandaterne tjener på byrådsarbejdet.

Her er de ti højeste ekstraindtægter
Kilde: Ugebrevet A4

De folketingsmedlemmer, der tjener mindst på byrådsarbejdet, er blandt andre Hans Andersen (V), Jakob Engel-Schmidt (V) og Alex Ahrendtsen (DF).

De tre har tidligere udtalt til Ugebrevet A4, at de har valgt at være menige medlemmer af kommunalbestyrelserne og diverse udvalg i henholdsvis Frederikssund, Lyngby og Odense, men at de med vilje har styret uden om tunge og arbejdskrævende formandsposter, så de tidsmæssigt kan forene folketingsarbejde og byrådsarbejde.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten tillader ikke dobbeltmandater, men alle tre partier har i enkelte tilfælde givet dispensation fra partilovene.

Det gælder blandt andet SF, hvor Pernille Vigsø Bagge for øjeblikket sidder i både Folketinget og Vesthimmerland byråd.

Hun kunne sidste år hæve 91.490 kroner for sit nordjyske byrådsarbejde og er dermed den politiker, der tjener mindst på at være dobbeltmandat.

Pernille Vigsø Bagge genopstiller ikke til Folketinget, og det gør Enhedslistens ene dobbeltmandat Per Clausen heller ikke.

Han sidder i Aalborg kommunalbestyrelse, hvor han sidste år fik 192.270 kroner udbetalt for sit arbejde. En stor del af de penge ryger dog videre til Enhedslistens partikasse, fortæller Per Clausen.

»Jeg betaler en stor del af mit vederlag i partiskat, og så får jeg dækket nogle udgifter i forbindelse med kommunalpolitik. Men udgangspunktet er, at jeg ikke får en krone ud af det,« siger Per Clausen.

Enhedslistens veteran glæder sig til folketingsvalget kommer, så han slipper for dobbeltarbejde. Ifølge ham hænger det ikke tidsmæssigt og arbejdsmæssigt sammen at sidde i både Folketing og byråd.

De to socialdemokrater John Dyrby Paulsen og Torben Hansen sidder også i byråd i henholdsvis Slagelse og Randers. Ingen af dem genopstiller til det kommende folketingsvalg og har derfor fået dispensation fra partilovene til midlertidigt at have et dobbeltmandat. Ingen af dem har formandsposter i byrådsudvalg. Som menige medlemmer tjener de i omegnen af 100.000 kroner.

Men de dobbeltmandater, der både sidder i byråd og har formandsposter samt bestyrelsesposter, tjener gode penge.

Blandt Dansk Folkepartis dobbeltmandater er René Christensen topscorer. Som viceborgmester og udvalgsformand i Guldborgsund kommune fik han i alt 372.521 kroner i 2014, og det kunne han lægge oveni sin indtægt som folketingspolitiker.

Powerpar i Hvidovre får to millioner om året

Det politiske powerpar i Hvidovre, Mette og Mikkel Dencker, har en husstandsindkomst på næsten to millioner kroner i kraft af, at de begge er valgt til kommunalbestyrelsen og Folketinget.

Mikkel Dencker tjente sidste år 348.701 kroner for sit kommunalpolitiske arbejde. Udover at sidde i kommunalbestyrelsen er han også viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen.

Mette Dencker er udover at være kommunalbestyrelsesmedlem også formand for Børne- og Ungeudvalget, og hun fik i alt 212.883 kroner fra Hvidovre kommune sidste år.

Lægger man Dencker-parrets indtægter for kommunalbestyrelsesarbejdet sammen med deres grundvederlag som folketingsmedlemmer, giver det en husstandsindkomst på 1.794.174 kroner i 2014. Hertil skal lægges det skattefrie omkostningstillæg på 60.567 kroner, som de hver især får hvert år.

Alt i alt tjener Hvidovre-parret to millioner kroner på deres dobbeltmandater om året.

Men Mikkel Dencker mener ikke, at ægteparret får en krone for meget for deres politiske arbejde.

»Vederlagene har en udmærket størrelse, der både afspejler ansvaret og den store mængde af tid, som man bruger i både Folketinget og kommunalbestyrelsen. Jeg synes i og for sig, at vederlagene ligger på et rimeligt niveau, da begge hverv er noget, jeg bruger rigtig meget tid på, og hvor jeg står til rådighed døgnet rundt,« siger Mikkel Dencker.

Når DF-politikeren møder vælgerne i Hvidovre Stationscenter, hører han aldrig nogen klage over, at han og hustruen har indkomster, der svarer til en ministerløn.

»Jeg har aldrig hørt vælgere kommentere, hvad vi får i vederlag,« konstaterer han.

Mikkel Dencker pointerer, at nogle vælgere brokker sig over, at folketingsmedlemmer får for meget i løn.

»Jeg synes, at det niveau, vi ligger på som folketingsmedlemmer, er passende i forhold til mængden af arbejdet. Jeg synes i hvert fald ikke, at vederlaget skal være højere,« fastslår viceborgmesteren i Hvidovre, der på Christiansborg er sit partis energi- og klimaordfører samt medlem af fem af Folketingets politiske udvalg.

Endelig viser A4-undersøgelsen, at Venstres Martin Geertsen også tjener godt på sin plads i Region Hovedstaden samt sin plads i bestyrelsen for Danske Regioner.

I alt havde Martin Geertsen vederlag på 287.939 kroner i 2014 for sit arbejde i regionsrådet. Lagt sammen med Folketingsvederlaget tjener han også en million om året på politisk arbejde.

»Jeg har ikke forsøgt at lægge skjul på, at jeg får vederlag begge steder. Da jeg stillede op til Regionsrådsvalget, gjorde jeg det klart for vælgerne, at jeg ville bestride begge poster, hvis jeg blev valgt. Så det var velkendt for de cirka 34.000 personer, der stemte på mig, at jeg ville sidde i både Folketinget og Regionsrådet,« siger Martin Geertsen og noterer, at det ikke er ham, der har fastlagt vederlagenes størrelse.

Heller ikke Martin Geertsen oplever, at vælgerne er optaget af vederlagenes størrelse eller det faktum, at han kan hæve løn begge steder.

Også Konservative og Liberal Alliance har dobbeltmandater, der tjener pænt. Således har de konservative Per Løkken og Mai Mercado samt Liberal Alliances Villum Christensen gode biindtægter til deres folketingshyre.

Høje vederlag fjerner fokus fra politik

Valgforskerne mener, at A4’s kortlægning vil ærgre flere af de dobbeltmandater, der tjener godt på det kommunalpolitiske arbejde og nu skal til at genvælges til Folketinget.

»I en valgkamp vil politikere gerne tale politik, og alt, hvad der kan forplumre det billede, vil de helst være foruden. Nu kommer deres forholdsvis pæne aflønning ind i billedet og kan forstyrre for de politiske budskaber, og det, tror jeg, vil ærgre de borgerlige politikere, der også er i kommunalpolitik,« siger Christian Elmelund-Præstekær fra SDU.

Professor Rune Stubager mener, at folketingskandidater fra røde partier uden dobbeltmandater vil hive de høje lønninger frem og bruge dem i en valgkamp for at spænde ben for deres politiske konkurrenter.

»Hidtil har der været en vis tilbageholdenhed med direkte personrettede kampagner, men nu kan vi se, at Socialdemokraterne kører kampagne om, hvem der skal betale Løkkes regninger. Selvom det skaber dønninger, er der måske skabt en åbning for at køre mere på personerne, og derfor kan dobbeltmandaternes lønninger måske komme til at få noget opmærksomhed,« siger Rune Stubager.

God synergi

Men en ting er overskrifter i lokalaviser eller tv-aviser. Noget andet er, om vælgerne lader sig påvirke.

Både Rune Stubager og Christian Elmelund-Præstekær fremhæver, at dobbeltmandaterne jo kan fremvise, hvor mange byråds- og udvalgsmøder de skal forberede sig til og deltage i.

»Dobbeltmandaterne vil sige, at de arbejder hårdt for deres vederlag, og det er kun rimeligt, at de honoreres for deres arbejde. Det er jo relevant, at oplysningerne kommer frem op til et folketingsvalg, og så kan vælgerne på det grundlag beslutte, hvem de sætter kryds ved,« siger Rune Stubager.

Både Jan E. Jørgensen og Liselott Blixt pointerer, at de ikke har spor imod, at størrelsen på deres vederlag kommer ud i det åbne rum. Ingen af dem frygter at tabe vælgere ved det kommende folketingsvalg på den konto.

»Det giver nogle rigtig gode synergieffekter at sidde i både Folketinget og kommunalbestyrelsen, og jeg tror, at det vil styrke mig i den kommende valgkamp, at jeg sidder begge steder. De, der stemmer på mig, ser det som en stor styrke, at jeg kæmper for Frederiksberg inde på Christiansborg,« siger Jan E. Jørgensen.

Han påpeger, at han havde det bedste kommunalvalg nogensinde i 2013, selvom han ikke puttede med, at han var dobbeltmandat.

Heller ikke Liselott Blixt fra Greve tror, at hendes vederlag som dobbeltmandat vil give hende problemer under en kommende valgkamp.

»Mange vælgere oplever det som en fordel, at jeg kan bringe den kommunale virkelighed ind på Christiansborg og omvendt. Jeg tror ikke, at vederlagene kommer til at fylde i valgkampen,« siger hun.

Inden udgangen af 2015 skal den såkaldte vederlagskommission komme med forslag til, hvordan borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre fremover skal aflønnes. Kommissionen, der blev nedsat sidste år af et flertal i Folketinget, har den tidligere formand for regeringens lønkommission, Michael Christiansen, i spidsen.