Dobbelt-op på skattelettelser til de rigeste

Af

Regeringen har kun tilgodeset de rigeste i samfundet med skattelettelser én gang – og det var sidste år, siger statsministeren. Men en ny analyse viser, at de seneste otte års skattepolitik har sikret den rigeste del af befolkningen en stigning i husholdningsbudgettet på 10 procent, mens den fattigste del har fået gevinster svarende til 5,5 procent af deres disponible indkomst.

SKATTEGEVINSTER Skattelettelser og skattestop er et af de mest centrale, politiske stridspunkter mellem regering og opposition. Helle Thorning-Smidt, formand for Socialdemokraterne, gør sit for at understrege, at den fattigste del af befolkningen nu betaler regningen for regeringen skattelettelser, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved Folketingets afslutningsdebat forrige uge tegnede et billede af, at skattelettelserne ikke særligt har været til fordel for de rigeste.

Nu kommer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med en ny analyse, der giver oppositionen skyts i debatten om fordeling af skattegevinster i samfundet. AE har regnet på de skattelettelser og skattestoppet, som VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti har indført siden 2001. Beregningen viser, at de rigeste danskere har opnået en gevinst, der svarer til, at deres husholdningsbudget er øget med knap 10 procent, mens landets fattigste har fået 5,5 procent mere mellem hænderne.

Mens topledere, direktører og vellønnede konsulenter i toppen af indkomstskalaen har fået samlet 46.000 kroner mere mellem hænderne i 2010, har danskere på kontanthjælp, SU og starthjælp samlet set fået en gevinst af skattelettelserne på 4.200 kroner.

Og det resultat af beregningerne kommer ikke bag på Jonas Schytz Juul, chefanalytiker i AE. For ifølge AE har regeringen enøjet fokuseret på at give de rigeste skattelettelser.

»Det, der har været gældende for stort set alle skattelettelser, der er givet gennem hele perioden – både den første forårspakke i 2004, skattelettelsen i 2007 og forårspakke 2.0 i 2009 – er, at man har reduceret mellemskatten for til sidst at afskaffe den. Der er sådan en udbredt misforståelse om, at man ved at afskaffe mellemskatten skulle give mellemindkomstgrupperne den største gevinst. Det er overhovedet ikke tilfældet. Tværtimod. Når man afskaffer mellemskatten, så har man givet en massiv skattelettelse til dem, der ligger helt i toppen,« siger Jonas Schytz Juul.

Ifølge den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, har beskæftigelsesfradraget i de to første skattereformer lettet marginalskatten for de beskæftigede med laveste indkomster, og senest har fjernelsen af mellemskatten lettet marginalskatten for de beskæftigede med højere indkomster. Alle dele er nødvendige og positive, hvis man vil gøre det mere attraktivt at arbejde – også at arbejde mere, som Socialdemokraterne og SF har foreslået, siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i CEPOS.

»Regeringens skattelettelser har medvirket til at øge forskellen mellem dem, der er på arbejdsmarkedet og dem, der er på overførselsindkomster. Sådan vil det jo være, hvis man letter skatten på arbejde. Vi har 1,9 millioner danskere på overførselsindkomster, så hvis man skal gøre det mere attraktivt at deltage på arbejdsmarkedet, er det fornuftigt at øge den forskel,« siger han og tilføjer:

»Nu er det i øvrigt de rigeste 10 procent af befolkningen, der betaler 30 procent af indkomstskatterne – også efter forårspakken, så det er stadig de bredeste skuldre, der bærer den største byrde.«

At konsekvensen af regeringens skattelettelser er en lille forøgelse af uligheden mellem rig og fattig er ikke i sig selv et problem, mener CEPOS.

»Danmark er jo i dag verdens mest lige land, og vi er nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde og uddanne sig,« siger Mads Lundby Hansen.

V: Reformer socialt afbalanceret

Det er ellers ikke helt det billede, som Lars Løkke Rasmussen (V) tegnede, da han i afslutningsdebatten forrige uge forsøgte at sparke Socialdemokraternes angreb på regeringens skattelettelser til hjørnet ved at sige:

»I det omfang den her regering har givet skattelettelser til de rigeste, så har vi gjort det én gang, og det var sidste år. Det var, da vi satte topskatteprocenten ned og sænkede marginalskatten. Alle tidligere skattelettelser har været målrettet mellemindkomster. Og de er kommet alle danskere til gode.«

Og statsministeren bakkes op af hans partifælle, Venstres finansordfører Jacob Jensen, der kalder skattereformerne for »socialt afbalancerede« med henvisning til Skatteministeriets beregninger.

»Jeg afviser fuldstændig den konklusion, at skatteomlægningerne har givet de rige relativt mest. Skatteministeriets egne beregninger viser, at det er dem med de laveste indkomster, der samlet set - når man ser på alle elementerne - har fået nedsat deres skattebetaling mest,« siger Jacob Jensen, der mener, at AE beregninger er et politisk partsindlæg.

CEPOS finder ingen grund til at anfægte AE beregninger, men hæfter sig ved, at tallene viser, at fordelingen af gevinsterne ved skattereformen har tilgodeset den del af befolkningen, der er i beskæftigelse, men at den også viser, at de fattigste grupper i samfundet og lavindkomstgrupperne har fået glæde af skatte- og afgiftslettelserne.

»Det er bemærkelsesværdigt, at de 10 procent fattigste har fået øget deres husholdningsbudget med 5,5 procent gennem skatte- og afgiftslettelser. For set fra et strukturelt perspektiv, så får man altså ikke øget arbejdsudbud ved at give personer på overførselsindkomst en skattelettelse. Vi havde gerne set, at man havde brugt råderummet på en topskattelettelse i stedet. Det vil give øget arbejdsudbud og velstand,« siger Mads Lundby Hansen.

Analysen fra AE viser, at den rigeste del af befolkningen har fået de største gevinster – ikke bare ved forårspakke 2.0, der trådte i kraft 1. januar i år, men også ved de foregående skattelettelser og via skattestoppet, der blev indført tilbage i 2001. Og det dokumenterer, ifølge Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, at alle skattereformerne har været skæve.

»Beregningerne slår fast, at ikke bare i kroner og ører, har regeringens reformer været skæve. Det har de også relativt. De rige har nemlig procentuelt fået mest, og deraf følger en øget ulighed i samfundet,« siger Nick Hækkerup.

Mens de 10 procent rigeste i gennemsnit har fået 46.000 kroner i skattelettelser, har den ene procent af danskerne, som har de absolut største indtægter, ifølge AE, fået skattegevinster på gennemsnitligt 86.000 kroner. Her iblandt er for eksempel Danske Banks direktør Peter Straarup, der med en årlig indtægt på 7,1 millioner kroner, får en skattelettelse i 2010 på 467.800 kroner, viser et svar fra Skatteministeren til Nick Hækkerup (S).

Mens CEPOS ikke ser noget selvstændigt problem i en øget ulighed mellem rig og fattig, mener Nick Hækkerup fra Socialdemokraterne, at det skader samfundet som helhed.

»Samfundet skal være til for helt almindelige danskere. I stedet for at belønne de unikke, enkeltindsatser mest – som er den borgerlige ideologi, mener vi, at det er alle de mennesker, der hver dag tager hænder op af lommen og leverer en indsats, som skal have et klap på skulderen.«