Kært barn

Dit navn sladrer om dit liv

Af

Renè tjener kassen, og Valborg er tudsegammel. Alberte er ludfattig, mens Valter aldrig har røvet en bank. Navnet følger os gennem hele livet og fortæller meget om os. Men hvorfor vælger vi nogle navne frem for andre, og er Brian overhovedet den bølle, han ofte bliver gjort til? Tag med A4 på navnerunde.

Vores børns navne er ladet med værdi og håb for fremtiden - også selv om navnet ofte er hentet i fortiden. Pigenavnet Karma havde for eksempel sin storhedstid i perioden 1900 til 1920. 

Vores børns navne er ladet med værdi og håb for fremtiden - også selv om navnet ofte er hentet i fortiden. Pigenavnet Karma havde for eksempel sin storhedstid i perioden 1900 til 1920. 

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Vil ingen giftes med dig, hedder du formentlig Ronja. Og lader jobbet vente på sig, er du nok en Türkan. Dit navn følger dig i tykt og tyndt og fortæller mere om dig, end du tror.

Ugebrevet A4 har undersøgt, hvordan de 2.300 mest almindelige danske navne klarer sig i livet, hvilke der tjener mest, har flest domme bag sig og fylder mest i arbejdsløshedskøen.

Således inkasserer stenrige Renè en månedlig løn på 58.522 kroner og tjener derfor hele 120 procent mere end den typiske dansker. Trods sin unge alder – 36 år i snit – er han både gift og har status af husejer.

Samtidig står hver femte Türkan helt uden job. Hun bor til leje i Høje-Taastrup eller Ishøj og tjener godt 16.000 kroner om måneden, men har til forskel fra Renè en helt ren straffeattest.

Klik her for at tjekke, om du lever op til dit navn på A4’s navnehjul

Der er i det hele taget store sociale forskelle at spore, når man sammenligner danske navne på tværs. Mens Beate typisk arbejder som pædagog eller skolelærer, er Edith tilsyneladende dømt til singletilværelsen.

Folk bliver påvirket af det, de ser i fjernsynet og medierne. Det, der er oppe i tiden, påvirker forældre, når de skal navngive deres børn. Michael Lerche Nielsen, navneforsker, Københavns Universitet

Hvad, vi forbinder med enkelte navne, har stor betydning for, hvad vi vælger at kalde vores børn. Og i den ligning spiller realitystjerner og andre kendisser i medierne en stor rolle, forklarer lektor ved Afdeling for Navneforskning på Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen. Navnevalget afspejler samtidig de sociale kredse, vi bevæger os i.

»Folk bliver påvirket af det, de ser i fjernsynet og medierne. Det, der er oppe i tiden, påvirker forældre, når de skal navngive deres børn. I mødet med forskellige filmkarakterer, realitystjerner og andre mediepersonligheder kan de enten få en positiv eller en negativ opfattelse af et navn,« siger Michael Lerche Nielsen.

Hvor stort et spænd af navne, forældrene har at vælge imellem, afhænger i høj grad af deres sociale relationer, og hvad de får af indtryk fra bøger, film og rejser i de kredse, de færdes i.

»Hvis begge forældre er socialpædagoger, og hele deres horisont er inden for det miljø, kan der være en tilbøjelighed til, at de vælger navne, som er typiske for lige netop det segment,« siger Michael Lerche Nielsen.

Han forklarer, at vi i Danmark siden 80’erne har haft en såkaldt oldemortrend, hvor forældre går et par generationer tilbage i familietræet i jagten på et navn til deres kommende barn. Det er derfor, navne som William, Karl og Asta er på mode igen.

Bøller og bedsteborgere

Navne som Ricki, Mohamad, Jasmin og Nicky dominerer kriminalitetsstatistikken. Mens knap to procent af danskerne har fået en dom inden for de seneste fem år, gælder det for 12 procent med navnet Nicky og for 13,6 procent med navnet Mohamad.

Det er langtfra tilfældigt, forklarer navneforsker Michael Lerche Nielsen. For her spiller alder en stor rolle.

»Havde man lavet regnestykket tilbage i 30’erne eller 40’erne, ville de mest kriminelle hedde Freddy, Harry og Børge, som dengang var unge. I dag vil de fremstå som de mest fredelige bedsteborgere i det omfang, de stadig er i live,« siger navneforskeren.

Og ganske rigtigt. I dag er såvel Børges som Harrys straffeattest så godt som pletfri.

De tror simpelthen, vi tager fis på dem, når vi sådan går og kalder hinanden Ole. Ole Dupont, stifter, Ole-Gruppen

Folk med sjældne navne kan påvirke statistikken.

»Hvis man har en lille mængde, der bærer et bestemt navn, og bare én af dem laver ballade, så kan det godt skubbe ganske meget til den samlede statistik,« forklarer Michael Lerche Nielsen.

Ole betaler

Mens navne som regel bruges til at udpege os som individer, har der altid eksisteret et særligt fællesskab blandt navnefæller. Det er Ole-Gruppen et glimrende eksempel på.

En gang om året måber de øvrige gæster på Ganløse Kro, når op mod 45 Ole’r indtager etablissementet til en omgang stegt flæsk med persillesovs. Til sammen udgør de Ole-Gruppen, der siden sin tilblivelse i 2011 har optaget medlemmer med det engang så populære drengenavn via Facebook.

Gruppens stifter, skuespiller Ole Dupont, kom på ideen under en løbetræning, hvor han og tre navnefæller ved et tilfælde løb side om side. Siden har den årlige sammenkomst vakt opsigt blandt kroens øvrige gæster.

»De tror simpelthen, vi tager fis på dem, når vi sådan går og kalder hinanden Ole. Et par gange har jeg måttet sætte mig over til de andre borde for at forklare dem sammenhængen. Når de så finder ud af, at vi rent faktisk alle sammen hedder Ole, synes de, at det er fuldstændigt vildt,« fortæller Ole Dupont.

Derimod er kroens personale efterhånden vant til den årlige invasion.

»De ved godt, at nu kommer de skøre Ole’r igen. Og tjenerne har for længst vænnet sig til, at ’Ole betaler’,« siger Ole Dupont, der selv venter på, at Ole atter skal blive et populært navn.

Gruppen har flere kendisser blandt sine medlemmer, herunder skønhedsguru Ole Henriksen, tv-vært Ole Stephensen og musiker Ole Kibsgaard. De opfylder nemlig de skrappe optagelseskrav, fremhæver stifteren.

»Det går ikke, at man hedder Jens-Ole eller Bent-Ole. Det er rent Ole,« siger Ole Dupont, der stadig mangler 33.643 Ole’r i sin facebookgruppe for at have samlet dem alle.

Plat eller krone

Helt så mange er der ikke med navnet Puk. Kun 365 på landsplan, og Puk Egekvist fra Horsens er en af dem. Men det har hun ikke altid været.

De fik ti minutter af præsten til at beslutte sig, fordi papirerne skulle udfyldes. Så slog de plat eller krone, hvor min far vandt, og sådan kom jeg til at hedde Inger. Puk Egekvist, navnekonvertit

Aftenen før hun skulle døbes for 60 år siden, kunne hendes forældre ikke blive enige om navnet, og det fik dem til at tage alternative midler i brug.

»De fik ti minutter af præsten til at beslutte sig, fordi papirerne skulle udfyldes. Så slog de plat eller krone, hvor min far vandt, og sådan kom jeg til at hedde Inger. Men min mor har aldrig villet kalde mig det, og jeg er derfor altid blevet kaldt Puk. Også af alle andre,« fortæller hun.

Men hendes borgerlige navn endte alligevel med at skabe problemer.

»Da jeg fik job på sygehuset, begyndte folk at kalde mig Inger, fordi det stod på mit navneskilt. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til, for jeg har aldrig reageret på Inger,« fortæller hun og fortsætter:

»Men af respekt for min far ventede jeg med at skifte til mit kaldenavn, til efter han døde,« siger Puk Egekvist, hvis navnesøstre er væsentligt yngre – 31 år i snit.

Praktisk navn

For 34-årige Martin Stevns var det helt andre årsager, der gjorde, at han for fire måneder siden valgte at skrotte navnet Mads til fordel for det mere internationalt klingende Martin.

»Det har altid været lidt af en hæmsko at skulle forklare mine engelsktalende kolleger, hvad jeg hed, og hvordan de skulle udtale ’Mads’. Hver gang jeg skulle introducere mig selv, kejtede de rundt i mit navn,« fortæller Martin, der ellers synes, at Mads er et udmærket navn.

For ham var det ingen sag at vænne sig til sit nye navn.

»Jeg er lige siden mine teenageår blevet kaldt Stevns, altså mit efternavn. Den identitet, der ligger i mit navn, er derfor ikke ændret, bare fordi jeg nu har skiftet fornavn,« siger Martin, der dog stadig bliver kaldt Mads af sin mor.

Alligevel var det ikke helt ligegyldigt, hvilket navn der skulle erstatte Mads. Han kunne for eksempel aldrig drømme om at kalde sig Ronnie eller Brian.

»Brian har en negativ klang i folkemunde, og vi kender alle til denne her Brian-type. Jeg gik efter et navn, der var så meningsneutralt som overhovedet muligt. Der var ingen grund til at skifte til noget, der måske pålagde mig en negativ social mening i andres øjne,« siger Martin, hvis nye navnefæller ellers er betydeligt mere kriminelle end den typiske Mads.

Negativ klang

Martin Stevns er langtfra ene om at ville undgå navne, som folk på forhånd forbinder med noget negativt. Det er en tendens, som navneforsker Michael Lerche Nielsen kan genkende i folks valg af navne.

»Man vil selvfølgelig gerne undgå navne, der kan blive forbundet med noget negativt. I modsætning til tidligere er det at få børn i dag for mange et livsprojekt. Man udsætter det at få børn, til man selv har uddannelse og karriere, og alt skal være perfekt, når den lille kommer. Derfor er der også lagt mange overvejelser i navnet,« siger Michael Lerche Nielsen, der selv skulle have heddet Michelle, hvis han var blevet en pige.

Der er en masse forestillinger om navnet Brian. Han kører stærkt og er kriminel. Jeg har altid bare grint af det og syntes, det var sjovt. Brian Mikkelsen (K), atypisk Brian

Han påpeger, at de negative mærkater, der klæber til visse navne, ikke altid er berettiget.

»Brian er et eksempel på et navn, der har fået en lavsocial klang, som måske i virkeligheden er urimelig. Navnet Brian har nogle kvaliteter, der gør det velegnet at gøre grin med, ligesom Børge og Orla for eksempel. Folk har stadig nogle fordomme om Brian, men i og med at der er godt 18.000 Brian’er, er det hele nok lidt overdrevet,« siger Michael Lerche Nielsen.

En atypisk Brian

Folketingsmedlem Brian Mikkelsen (K) mener da også, at hans navn er langt bedre end sit ry. Han giver ikke meget for den gængse forestilling om Brian.

»Der er en masse forestillinger om navnet Brian. Han kører stærkt og er kriminel. Jeg har altid bare grint af det og syntes, det var sjovt. Det har mere såret mine stakkels forældre, der jo syntes, det var et fantastisk navn,« fortæller Brian Mikkelsen.

Med tre ministerposter bag sig placerer han sig langt fra de fordomme, der opstod i kølvandet på 90’ernes bokse-Brian og det populære radioprogram ’Brian Igen Igen’ om den håbløst arbejdssky Brian, der hellere vil uddele bank end at gå på arbejde. Men billederne fra dengang klæber stadig til navnet, oplever Brian Mikkelsen.

»Jeg er tit blevet mødt med kommentarer om, at jeg da vist ikke er en typisk Brian. Alle de her fordomme om navnet er slået kraftigt igennem. Men jeg føler mig ikke stødt over det. Det er jo mit navn, og jeg opfatter navnet positivt. Jeg er glad for mit navn,« siger Brian Mikkelsen.

Ganske vist er den typiske Brian mere kriminel end gennemsnittet, men han er ikke at finde på top 100 over de mest kriminelle navne i Danmark. Det glæder Brian Mikkelsen, der på intet tidspunkt i sit liv har overvejet at skifte til et mindre belastet navn som Valter eller Gustav.

Det kan vise sig at være klogt. Der ligger nemlig så meget identitet i vores navne, at en del af den går tabt, hvis vi vælger at skifte det ud, forklarer Michael Lerche Nielsen.

»Navnet er det, der udpeger os som individer. Man kan i princippet shoppe rundt og skifte navn, så tit man vil, men man mister noget af sin identitet, hvis man skifter navn to-tre-fire gange. Så ender man med at være ’ingen’, fordi folk kender en under forskellige navne,« siger navneforskeren.