Diskriminationen bider sig fast på arbejdspladsen

Af | @MichaelBraemer

Stadig flere borgere med ikke-vestlig baggrund oplever diskrimination fra kolleger på arbejdspladsen, viser ny undersøgelse. Også kunderne brokker sig i stigende grad over indvandrerne, mens de udfører deres job. En meget uheldig udvikling, der kan tvinge indvandrerne tilbage til det isolerede arbejde bag gulvspande og køkkenvaske, mener ekspert

Foto: Illustration: Mik Eskestad, Polfoto

FORSKEL Arbejdspladsen er det eneste sted, hvor diskrimination mod indvandrere ikke er faldende. Tværtimod har indvandrerne i de seneste 11 år oplevet en lille stigning i diskriminationen, når de er på job. Det viser den seneste opgørelse fra analyseinstituttet Voxmeter, der hvert år måler diskriminationen i det danske samfund.  

I år 2000 var det ’kun’ hver tiende indvandrer, der pegede på kolleger som de skyldige, når de havde oplevet diskrimination. Men siden er tonen på arbejdspladserne tilsyneladende skærpet, så det nu gælder hver sjette.

Samtidig er oplevelsen af at blive dårligt behandlet af de danskere, som indvandrerne kommer i kontakt med gennem deres arbejde, også vokset markant i samme periode.  

Blandt de diskriminerede indvandrere oplever næsten hver syvende – 14 procent – at kunderne diskriminerer, mens indvandreren bare forsøger at passe sit arbejde. Mere end en tredobling i forhold til år 2000, hvor den tilsvarende andel kun var fire procent. Det viser nye tal fra analysebureauet Voxmeters Integrationsstatus.

Uheldig udvikling

Udviklingen er meget uheldig, mener Anders Ejrnæs, lektor og forsker i arbejdsmarked og etnicitet på Roskilde Universitet, RUC. Han frygter, at den kan få nogle indvandrere til at trække sig tilbage fra kontakten med etniske danskere på arbejdsmarkedet og foretrække sikre bastioner i rengøringsbranchen og i hotel- og restaurationskøkkener.

Det var på de områder og med minimal kontakt med etniske danskere, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund oftest var beskæftiget, før højkonjunkturen og arbejdskraftmanglen i 1990’erne åbnede store dele af det øvrige arbejdsmarked for personer med anden etnisk baggrund.

Mange unge med indvandrerbaggrund har i dag fået job inden for handel, og der er også flere og flere med anden etnisk baggrund, der i dag er beskæftiget i den offentlige sektor med stor kontakt til borgerne. De er nu løbet ind i dårlige oplevelser, som de ikke havde, da de arbejdede mere isoleret, påpeger Anders Ejrnæs.

»Indvandrernes oplevelser lover ikke godt for en fortsat udvikling i retning af et mindre opdelt arbejdsmarked. Det er farligt, hvis der opstår diskrimination på arbejdsmarkedet der, hvor der er kontakt mellem indvandrere og etniske danskere, for det kan få indvandrere til at lukke sig inde,« vurderer han.   

Krisen spiller ind

Den økonomiske krise har en afgørende finger med i spillet, når der er begyndt at opstå flere gnidninger mellem etniske minoriteter og danskere på arbejdspladsen. Det mener næstformand i Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC, Christian Horst.

For når der skal kæmpes om det begrænsede antal job på arbejdsmarkedet, mener danskerne, at de har førstefødselsret til mulighederne, og den holdning er de nødt til at gøre op med, påpeger han.

»Hvis vi vil problemerne til livs, bliver vi nødt til at indse, at der måske ligger en bredere og racistisk funderet fjendtlighed i samfundet, som vi ikke har lyst til at se i øjnene. Vi har stadig svært ved at forstå, at vi er et flerkulturelt samfund, og at de folk, vi betragter som fremmede, bor her som statsborgere med lige rettigheder,« siger han.

Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, som arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet, er heller ikke i tvivl om, at det er krisen, der stik modsat udviklingen i øvrigt skubber til oplevelsen blandt indvandrerne af, at de diskrimineres enten på arbejdet eller i bestræbelserne på at få ét.

Han er ikke sikker på, at der reelt er tale om, at indvandrere diskrimineres. Men Torben Møller-Hansen finder det oplagt, at man bruger et eventuelt tilhørsforhold til en minoritet som forklaring, hvis man støder på en dårlig stemning eller begrænsede muligheder.

Den vigtigste forklaring på stigningen i oplevet diskrimination på arbejdet ser direktøren for Foreningen Nydansker imidlertid i det faktum, at et voksende antal indvandrere på arbejdsmarkedet ikke er kommet til Danmark, men født i Danmark.

»De kan med rette forvente at blive behandlet nøjagtig som andre danskere bliver. De betaler skat, taler dansk, og hvis de oplever noget, som kan misforstås eller tangerer forskelsbehandling, er deres tolerancetærskel lavere end deres forældres, hvilket jeg har fuld forståelse for,« siger Torben Møller-Hansen. 

Vigtige tendenser

Synspunktet understøttes af tallene i Integrationsstatus, hvor 41 procent af de 15-29-årige flygtninge/indvandrere med ikke-vestlig baggrund oplever mere diskrimination, end de tror personer med dansk baggrund oplever. Det samme gælder kun 20 procent af de 50-årige og ældre. 

Integrationsstatus, der er gennemført hvert halve år siden år 2000, er unik, fordi den bruger en respondentgruppe, som i sin sammensætning svarer nøjagtig til sammensætningen af den del af befolkningen i Danmark, som er flygtninge, indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Og ved at gentage de samme spørgsmål om, hvordan det går med deres integration, kan man over tid se vigtige udviklingstendenser.

Det fremgår således af undersøgelsen, at oplevelsen af diskrimination som helhed er faldet markant siden første måling i år 2000. 31 procent af flygtninge/indvandrerne føler sig i dag meget mere eller mere diskrimineret end de tror, personer med dansk baggrund bliver. Det gjaldt 40 procent i år 2000.

Når det fald i diskriminationen kan ske samtidig med, at oplevelsen af diskrimination på arbejdet stiger, er det fordi, der samtidig er sket et betydeligt fald i oplevelsen af diskrimination på andre områder.

For eksempel afspejles det tydeligt i tallene, at indvandrerne er trådt i baggrunden i den offentlige debat efter et årti, der bød på både Muhammed-krise og ophedede integrations- og udlændingepolitiske diskussioner.  

I dag er det ’kun’ 14 procent af den del af indvandrere, der oplever diskrimination, som udpeger medier som skyldige. Andelen var helt oppe på 23 procent i 2004. På samme måde er andelen, som peger på politikerne som diskriminerende, faldet fra 17 procent i både 2004 og 2006 til nu 9 procent.

Tak for kaffe

Diskriminationen skal også slås ned på arbejdspladserne, mener Per Christensen, forbundssekretær i 3F, der er det LO-fagforbund, der repræsenterer langt den største andel af de organiserede indvandrere.

Forbundet er meget opmærksom på den uheldige udvikling med voksende konflikter mellem etniske danskere og indvandrere på arbejdspladserne og går gerne ind og mægler i konflikter.  

»For nylig gik vi ind i en fuldstændig grotesk og uacceptabel situation, hvor en kvinde med indvandrerbaggrund, der gjorde rent, blev holdt uden for, når kollegerne serverede kaffe og kage til deres fødselsdag. Da hun selv ville tage den tradition op, hun havde set de andre pleje, og købte morgenbrød til sin egen fødselsdag, ville de andre ikke spise det. Jeg troede faktisk, at det var sådan noget, kun børn kunne gøre,« fortæller han.

Situationen blev udbedret, og i dag er alle glade og tilfredse og stadig ansat i samme firma. Men allerhelst vil Per Christensen undgå den slags situationer ved at statuere gode eksempler på, hvordan man opfører sig over for hinanden.  

»Vi gør rigtig, rigtig meget meget ud af det, vi kalder integrationskurser. Her tilstræber vi en ligelig fordeling af etniske danskere og indvandrere, så danskerne også får en forståelse for de udfordringer, indvandrerne står overfor på arbejdsmarkedet og kan være gode ambassadører for det gode samarbejde fremover,« fortæller han.

Per Christensens erfaring er imidlertid også, at manglende sprogfærdigheder hos indvandrerne på arbejdsmarkedet kan skabe problemer i form af en misforstået oplevelse af diskrimination.  Derfor skal der efter hans mening gøres mere ud af indvandrernes kompetencer på det område.

»Som det er, er mange ikke i stand til at forså underfundighed, til at sige fra og til at forstå sammenhænge. Det kan let føre til en oplevelse af at blive diskrimineret, hvor det faktisk ikke er tilfældet,« påpeger han.

DA ikke alarmeret

I Dansk Arbejdsgiverforening, DA, er man ikke alarmeret af den voksende oplevelse af diskrimination på og i forbindelse med arbejdet.

Når man tager i betragtning, at den voksende procentdel af indvandrere, der peger på problemer med kolleger og kunder, skal tages af en faldende andel, som føler sig diskrimineret i det hele taget, så ender stigningen i antallet af indvandrere med diskriminationsproblemer på arbejdsmarkedet med at være meget begrænset, påpeger chefkonsulent i DA Berit Toft Fihl.  Og ikke overraskende i lyset af den krise, vi står igennem, mener hun.

»Tallene afspejler en periode, hvor situationen på arbejdsmarkedet er ekstrem rå, fordi vi har haft en finanskrise, som ikke har været set i mands minde. Der er ingen tvivl om, at alle har gået med nerverne udenpå, og set i det lys er en stigning på godt en procent på ingen måde alarmerende,« mener hun.

Hvis der virkelig var tale om voksende problemer med diskrimination, ville det vise sig i flere sager i Ligebehandlingsnævnet, og de er der ikke, påpeger hun.

Christian Horst fra DRC mener dog ikke, at man kan affærdige problemerne med det argument.

»Det er lige som i voldtægtssager, som også er vanskelige at indrapportere.  Der er et stort skridt fra at blive svinet til og til at tage sig sammen og gøre noget ved det. For det er svært som krænket person at melde sig og skulle igennem et forløb, hvor man bliver udstillet og udpeget som én, der mangler humoristisk sans og hvad ved jeg. Derfor er der mange mørkedata på området,« mener han.