Differentieret kontingent til fagforeningen

Af Benedicte Toftegård, formand for Københavns Grafiske Brancheklub i HK afd. 5

I Danmark bruger vi social omfordeling. Det bygger vores velfærdssamfund på. Endnu da. Men dette princip gælder ikke fagforeningskontingentet. Det er ens for alle uanset indtægt, og når man lægger a-kassen og efterlønsbidraget oveni, er det blevet voldsomt forøget over en årrække.

Er man lavtlønnet eller arbejdsløs, kan man stå over for det umulige valg mellem efterløn og fagforeningsmedlemskab. Hvis man forestiller sig, at folk vælger fagforeningen fra i arbejdsløshedsperioder af økonomiske årsager, vil det give et alvorligt problem for fagbevægelsen. For det første melder de sig måske ikke ind igen, når de får arbejde. For det andet kan fagbevægelsen miste føling med de arbejdsløses behov og problemer, hvis de ikke længere er stemmeberettigede medlemmer. Til gengæld kan det være, det passer godt ind i den borgerlige regerings planer om et enstrenget system.

Hvornår lærer fagbevægelsen at tænke fremsynet? Skal der virkelig komme en reaktionær regering, der indfører tværfaglige a-kasser eller afskaffer fradragsretten for fagforeningskontingenter, før vi tager os selv i nakken?

Fagforeningskontingentet skal sættes ned for de arbejdsløse og de lavtlønnede. Et differentieret kontingent skal naturligvis indføres gradvist og gerne i takt med, at man slanker organisationen generelt. Jeg tror ikke, de højtlønnede (som naturligvis skal betale noget mere) vil forlade fagforeningen på grund af 200 kroner, hvis de i øvrigt føler, at fagforeningen er nødvendig og giver dem en faglig identitet. Det sidste er nok i højere grad problemet.

Er vi i øvrigt mere bekymrede for at miste vores vellønnede medlemmer end for at miste vores fattige medlemmer? Vi havde differentieret kontingent i Grafisk Forbund, og det fungerede udmærket. Men det kræver naturligvis, at lederne i de respektive fagforbund selv tør gå ud til medlemmerne og argumentere politisk for begrebet solidaritet.