RØGFRIT MILJØ

DI: Kommuner bremser grønt industrisamarbejde

Af | @Ulrik_Offersen

Kommunerne står i vejen for en ellers spirende og positiv udvikling i industriel affaldshåndtering, fordi de alt for ofte brænder affald af i stedet for at genanvende det. Det mener Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening. I foregangskommunen på området, Kalundborg, får industriens restprodukter aldrig status af affald.

Genanvendelse af industriaffald hæmmes af, at kommunerne har økonomisk interesse i at lade affaldet gå op i røg, mener Dansk Industri. Her Vestforbrændingen i Glostrup. 

Genanvendelse af industriaffald hæmmes af, at kommunerne har økonomisk interesse i at lade affaldet gå op i røg, mener Dansk Industri. Her Vestforbrændingen i Glostrup. 

Foto: Polfoto

Kommunerne fodrer alt for ofte deres forbrændingsanlæg med erhvervsaffald, der kunne have været genanvendt. Det kan sætte en kæp i hjulet for udviklingen af såkaldte industrielle symbioser, der netop går ud på, at virksomheder udveksler restprodukter til fordel for både virksomheder og miljø.

Det mener chefkonsulent i Dansk Industri Svend-Erik Jepsen, der kalder reglerne for kommunernes affaldshåndtering på erhvervsområdet for uklare.

»På den ene side kan kommunerne tjene penge på at brænde affald af i deres forbrændingsselskaber. På den anden side har de samtidig en miljøforpligtelse til at genbruge og genanvende. Det er en uheldig dobbeltinteresse,« siger Svend-Erik Jepsen.

Som Ugebrevet A4 tidligere har beskrevet, er en grøn revolution ved at vinde indpas i det danske erhvervsliv.

Industrielle symbioser, hvor virksomheder går sammen og udveksler restprodukter til økonomisk gavn for begge parter samt miljøet, vil efter alt at dømme begynde at spire herhjemme de kommende år.

Vi kan se, at kommuner uden deres eget forbrændingsanlæg er bedre til at genbruge deres affald. Svend-Erik Jepsen, chefkonsulent, Dansk Industri

Eksempelvis kan en virksomhed sælge overskydende plastmateriale til en anden virksomhed og hermed tjene penge på et restprodukt, det ellers ville koste penge at skille sig af med.

Modtagervirksomheden sparer omvendt penge, da materialet ikke er jomfrueligt og derfor billigere.

DI: Kommuner skal have færre beføjelser

Men hvis de industrielle symbioser for alvor skal vinde indpas, kræver det, at kommunerne gør op med deres måde at tænke affald på, mener DI.

Som reglerne er nu, har virksomheder pligt til at sortere i henholdsvis genanvendeligt og forbrændingsegnet erhvervsaffald. Herefter skal kommunen som myndighed vurdere, om affaldet er godt nok sorteret til at kunne blive genanvendt.

Det skyldes, at kommunerne har den såkaldte anvisningsret, som betyder, at kommunen må bestemme, hvad der skal ske med bestemte typer erhvervsaffald.

Men kommunerne sætter alt for høje krav til sorteringen, fordi de har en økonomisk interesse i at vurdere, at affaldet ikke er sorteret godt nok og derfor skal brændes af på kommunens eget forbrændingsanlæg, påpeger DI.

»Vi er sikre på, at det vil fremme symbiosetankegangen, hvis kommunernes anvisningsret blev fjernet, fordi vi kan se, at kommuner uden deres eget forbrændingsanlæg er bedre til at genbruge deres affald,« siger Svend-Erik Jepsen og henviser til en rapport fra Finansministeriet fra 2010.

Utal af affaldskategorier

Finansministeriets rapport viste ifølge DI, at de kommuner, der ikke havde deres eget forbrændingsanlæg, havde syv procent højere genanvendelse af deres erhvervsaffald end kommuner uden forbrændingsanlæg.

I Miljøstyrelsen bekræfter man, at flere virksomheder brokker sig over kommunernes praksis.

»Vi har fået en række henvendelser fra virksomheder, som oplever, at kommunernes klassificering – især af blandet affald som uegnet til genanvendelse - gør det svært for dem at få afsat deres affald til genanvendelse,« skriver Niels Bukholt, funktionsleder i Jord & Affald i Miljøstyrelsen til Ugebrevet A4.

Det er ofte billigere for virksomheder med mindre mængder affald kun at have én container, og derfor ser vi, at genanvendeligt og ikke genanvendeligt affald blandes sammen. Anders Christiansen, konsulent, KL's teknik- og miljøkontor

Han påpeger, at klassificeringen af affald er kompliceret. Der findes over 800 konkrete affaldskategorier i lovgivningen, og de er ikke altid nemme at manøvrere i, mener Niels Bukholt.

»Vi inddrager både virksomhederne og kommunerne i en evaluering til foråret for at sikre, at alle problemstillinger, som eksempelvis klassificering af genanvendeligt erhvervsaffald, bliver grundigt belyst,« skriver funktionslederen til Ugebrevet A4.

Overkapacitet skaber modstand mod symbioser

I Danmarks Naturfredningsforening  påpeger miljøpolitisk seniorrådgiver Christian Poll, at der generelt er overkapacitet i kommunernes forbrændingsanlæg.

Det betyder grundlæggende, at der er blevet bygget for mange og for store anlæg i forhold til den mængde affald, der kan sendes til forbrænding. Og hvis anlæggenes ovne skal have noget at spise, skal der noget affald til, pointerer han.

»Derfor er der en kamp om affaldet og en vis modvilje mod genanvendelse i kommunerne. Det gælder især i de kommuner, der er medejere af forbrændingsanlæg,« siger Christian Poll.

Han henviser til tal fra Miljøstyrelsen, der viser en stigning i mængden af affald importeret fra udlandet til forbrænding på de kommunale anlæg. Stigningen er gået fra 76.000 ton i 2011 til 177.000 ton i 2012 og 251.000 ton i 2013.

»Udviklingen viser, at vi har fået bygget en alt for stor kapacitet til de nuværende forhold. Når vi så yderligere bliver meget bedre til genanvendelse og bioforgasning af det organiske affald, så er der virkelig brug for, at vi lukker en række anlæg og bygger moderne genanvendelsesanlæg i stedet,« siger Christian Poll.

Han er enig med Dansk Industri i, at kommunerne har to interesser på området, og at der bliver fokuseret for ensidigt på forbrænding.

»For et par år tilbage blev der investeret fire milliarder kroner til nye ovne på Amager Ressourcecenter (tidligere: Amagerforbrændingen, red.), mens der samtidig blev afsat 60 millioner kroner til at lave forsøg med genanvendelse. Så det er i høj grad småpenge, der satses på genanvendelse. Og de har primært den funktion, at det skal se pænt ud udadtil,« mener Danmarks Naturfredningsforenings miljøpolitiske seniorrådgiver.

Et spørgsmål om sortering

Ole Morten Petersen er direktør i Dansk Kompetencecenter for Affald, DAKOFA, som er en selvejende medlemsorganisation og et kompetencecenter for den danske affalds- og ressourcesektor.

Han mener, det er irrelevant at bringe importeret affald ind i en debat om udviklingen af industrisymbioser. Importen er ikke med til at bremse udviklingen af industrielle samarbejder, påpeger direktøren.

Han understreger samtidig, at kommunerne ikke kan tage materiale fra virksomheder til forbrænding, hvis virksomheden objektivt kan dokumentere, at materialet er godt nok sorteret til genanvendelse.

»Hvis sorteringen er i orden, vil det restmateriale, som en symbiose lever af, slet ikke komme på kommunale hænder,« siger Ole Morten Petersen.

Kommunerne: Virksomheder skal sortere bedre

I KL afviser man beskyldningerne for at lade økonomiske interesser være styrende, så der brændes affald af, som i stedet kunne være genanvendt.

Det kan godt være, der ryger noget genanvendeligt affald i forbrændingsanlæggene, men det skyldes, at virksomhederne ikke er gode nok til at sortere deres affald, mener Anders Christiansen, der er konsulent i KL’s teknik- og miljøkontor.

Hvis andre kommuner vil skabe succesfulde symbioser, er det vigtigt, at de får forklaret til virksomhederne i området, at de kan gøre noget med deres restprodukter end at aflevere det som affald. Lisbeth Randers, udviklings- og projektchef i Kalundborg Kommune

»Det er ofte billigere for virksomheder med mindre mængder affald kun at have én container, og derfor ser vi, at genanvendeligt og ikke genanvendeligt affald blandes sammen,« siger Anders Christiansen, der regner med, at området om erhvervsaffald bliver mere frit fremadrettet.

»Vi forventer, at der kommer en ny regulering, så virksomheder selv kan vælge, hvilket anlæg de vil afhænde deres forbrændingsegnede affald til,« siger han.

Samtidig påpeger han, at der stadig kan opstå interessekonflikter, hvis området bliver liberaliseret.

»Der vil stadig være den mulighed, at der vil være anlæg, der vil have en interesse i at brænde noget af frem for at genanvende det, hvis det kan betale sig,« siger Anders Christiansen.

Symbiose: Affaldet får ikke status af affald

I Kalundborg ligger landets hidtil eneste symbiose, Kalundborg Symbiosis, hvor kommunen selv er en af de otte parter, der udveksler restprodukter.

Her undgår kommunen, at genanvendeligt affald brændes af, ved at sørge for, at restprodukter fra virksomheder aldrig får officiel status som ’affald’.

»Det betyder, at der nemmere kan udveksles restprodukter mellem virksomheder. Og fordi virksomhederne bliver opmærksomme på, at de kan sælge restprodukter videre, er de naturligvis meget bevidste om at sortere grundigt, for ellers kan det ikke sælges,« siger Lisbeth Randers, der er udviklings- og projektchef i Kalundborg Kommune.

Hun understreger, at der bliver holdt øje med virksomhedernes sorteringer, så reglerne overholdes. Samtidig er kommunen aktiv i forhold til at få flere med på symbiosevognen.

»Vi snakker med virksomheder for at gøre dem opmærksomme på, om de har noget affald, som de kan sælge videre i et symbiosesamarbejde. Hvis andre kommuner vil skabe succesfulde symbioser, er det vigtigt, at de får forklaret til virksomhederne i området, at de kan gøre noget andet med deres restprodukter end at aflevere det som affald,« siger Lisbeth Randers.

Kalundborg har været aktiv medspiller

I Kalundborg høster kommunen ros for deres håndtering og rolle i symbiosesamarbejdet. Kommunen har været god til at skabe dialog og have det lange lys på i forhold til symbiosen, lyder det fra to toneangivende partnere i samarbejdet.

»Vi har haft stor glæde af, at kommunen har været en aktiv medspiller. De har været en form for mediator for processen, og de har været gode til at skabe dialog på tværs og sprede de gode ideer,« siger Jan Hoff, der er site-chef for Novo Nordisk i Kalundborg.

Han bakkes op af Søren Carlsen, senior director i Novozymes.

»For at skabe en succesfuld symbiose skal kommunerne være tæt indblandet i samarbejdet, hjælpe med at skabe netværk og være en form for ’lim’ mellem virksomhederne. Og det er lykkedes rigtig godt i Kalundborg,« siger han.

I Kalundborg glæder Lisbeth Randers sig over de rosende ord. Hun påpeger, at kommunen har et vigtigt helhedsperspektiv på symbiosesamarbejdet.

I forhold til symbioser kan kommunerne spille en vigtig rolle ved at se muligheder i det store billede af affalds- og ressourceflow og bringe aktører sammen på tværs af virksomheder, som ellers ikke ville være i kontakt. Louise Koch, CSR-chef, Dansk Erhverv

»Kommunen har mulighed for at tænke på tværs af kommunegrænserne, har stor lokal viden om kommunen og ofte et meget langsigtet perspektiv, der kan være gavnligt for processen. Kommunen kan også stå for at udvikle den nødvendige infrastruktur, og uden sådan et overblik kan det være svært at drage nytte af og fordele de lokale ressourcer,« siger Lisbeth Randers, udviklings- og projektchef.

Det billede nikker både Dansk Erhverv og DI genkendende til.

»I forhold til symbioser kan kommunerne spille en vigtig rolle ved at se muligheder i det store billede af affalds- og ressourceflow og bringe aktører sammen på tværs af virksomheder, som ellers ikke ville være i kontakt. På den måde bidrager de både til at forbedre miljøforhold og erhvervsvilkår,« siger CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv.

KL: »Vi er klar til nye symbioser«

Netop det lokale kendskab gør, at kommunerne bliver vigtige allierede i fremtidige alliancer, mener KL.

»Kommunen har kontakten til det lokale erhvervsliv og kender de lokale forhold. Og derfor skal kommunerne være klar til at være en aktiv samarbejdspartner, når det kommer til symbiosesamarbejder. Og det vil de også være,« siger Anders Christiansen, konsulent i KL's teknik- og miljøkontor.

Han henviser også til, at EU-Kommissionen i år har sat fokus på at skabe cirkulær økonomi.

»Det betyder, at vi skal være endnu mere ambitiøse, når det kommer til genanvendelse. Og det passer som fod i hose med tanken om industrielle symbioser. Vi skal væk fra den lineære tanke, hvor vi producerer, forbruger og smider væk. Det skal erstattes af en kredsløbstankegang,« mener Anders Christiansen.

230 første skridt

Ideen om grønne industrisymbioser så dagens lys i 2013, da der blev afsat 10 millioner kroner på finansloven til at fremme initiativet frem mod 2016. Pengene blev brugt til at nedsætte en task force i hver region, der herefter gik i gang med at afsøge det regionale potentiale for symbioser.

På tværs af landet har over 230 virksomheder nu fået foretaget et såkaldt ressourcetjek – det første skridt mod en symbiose – hvor virksomhedens affaldsstrømme bliver kortlagt. Og samlet set er der sket 65 såkaldte matches, hvor det er blevet fastslået, at to eller flere virksomheder kan opnå en gevinst, hvis de udveksler restprodukter fra deres produktion.

Og arbejdet går over al forventning:

»Det er en meget positiv udvikling, der er bedre, end hvad vi havde forestillet os,« siger Marie Lehmann, projektleder for Grøn Industrisymbiose i Erhvervsstyrelsen.