DF vil have mange flere ghettoer

Af

Antallet af ghettoer i Danmark bliver firedoblet, hvis Dansk Folkepartis forslag om at udvide ghettobegrebet går igennem, viser nye tal fra Socialministeriet. Selv om der følger nye muligheder og hjælp med ghettostemplet, frabeder flere boligområder sig Dansk Folkepartis offentlige gabestok.

TABERKVARTER Hvis Dansk Folkepartis forslag om at indføre en ny og mere vidtgående definition af en ghetto bliver ført ud i livet, vil det føre til en sand eksplosion i antallet af ghettoer i Danmark. Det viser beregninger, som Socialministeriet har foretaget på foranledning af Ugebrevet A4.

I dag lyder den noget indviklede ghettodefinition, at et boligområde er en ghetto, hvis 30 eller 40 procent af beboerne – afhængig af boligområdets størrelse – står uden for arbejdsmarkedet. Men det kriterium vil Dansk Folkeparti have ændret, så blot 25 procent af beboerne i fremtiden skal være uden for arbejdsmarkedet.

Den nye definition vil i givet fald betyde, at antallet af boligområder, der betegnes som en ghetto, bliver mere end firedoblet fra de nuværende 25 til 109. Det vil også betyde, at minimum 109.000 mennesker i Danmark vil være beboere i en ghetto – svarende til lidt over 10 procent af alle beboerne i den almene boligsektor.

Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup, der er ophavsmand til forslaget om en mere bredtfavnende ghettodefinition, mener, at en ny definition vil anskueliggøre de virkelige problemer.

»Der findes flere byområder, der i dag er præget af grafitti, afbrændinger, hærværk og massiv utryghed blandt beboerne. Men alligevel er de ikke på regeringens ghettoliste. Det vil en ny og bredere definition kunne hjælpe på,« siger han og tilføjer:

»Jeg mener lige så godt, vi kan kalde områderne ved deres rigtige navn, når alle kan se, at de har særlige problemer.«

Som eksempel fremhæver Peter Skaarup den almene boligforening Tåstrupgård på Københavns vestegn. Her er der ifølge Dansk Folkepartis integrationsordfører så massive problemer, at den eneste rigtige betegnelse for området er ghetto. Og alligevel er området ikke på regeringens ghettoliste.

Ghettobegrebet ændret før

Forslaget om at ændre eller udvide ghettobegrebet er ikke nyt. Faktisk er det gentagne gange blevet bragt på banen af forskellige politiske partier.

Allerede i 2004 var Dansk Folkeparti ude med krav om, at et boligområde skal betegnes som en »begyndende ghetto«, hvis blot 25 procent af beboerne er på kontanthjælp. Og i 2009 argumenterede Socialdemokraterne i København for et mere fleksibelt ghettobegreb, dog uden at konkretisere det nærmere.

Fra 1. januar i år skete der også en mindre lempelse af reglerne. Før denne dato lød reglerne for boligområder på mellem 1.200 og 5.000 beboere, at 50 procent skulle være uden for arbejdsmarkedet i den afdeling, der har den største andel arbejdsløse. Nu er det nok, at 40 procent i hele boligområdet er uden for arbejdsmarkedet.

Ifølge Dansk Folkeparti er denne lempelse dog langt fra vidtgående nok. Og flere udmeldinger tyder på, at partiet denne gang kan få held til at få ændret ghettodefinitionen. I hvert fald har Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen givet sin opbakning. Og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) sagde i sidste uge til Berlingske Tidende, at regeringen overvejer at tage en bredere definition med i sit kommende ghettoudspil.

Socialminister Benedikte Kiær (K) vil på nuværende tidspunkt dog ikke løfte sløret for sin holdning til Dansk Folkepartis forslag. I en e-mail til Ugebrevet A4 skriver hun, at det på grund af arbejdet med en ny ghettostrategi og de tilhørende politiske forhandlinger vil være forkert af hende at kommentere på enkelte partiers forslag og udspil.

Boligforeninger i gabestok

I de boligforeninger, som hele sagen drejer sig om, er de imidlertid mere end villige til at sige, hvad de mener om en udvidet ghettodefinition.

Formand Hans Larsen fra boligforeningen Albo i Korsør, der blandt andet tæller boligerne på Motalavej i Slagelse, som tidligere har været på regeringens ghettoliste, er absolut ikke begejstret.

»Der er ingen tvivl om, at vi vil ryge tilbage på ghettolisten, hvis definitionen udvides. Det vil jeg være rigtig godt utilfreds med. Jeg mener ikke, at vi er en ghetto. Tværtimod,« siger han.

Hans Larsen har boet i Albo i 25 år og husker tydeligt, hvor stor glæden var, da boligområdet i 2009 blev strøget fra ghettolisten.

»Vi har jo aldrig følt, at vi var en ghetto, så derfor har vi heller aldrig rigtig forstået, hvorfor vi skulle med på den liste,« siger han og tilføjer så:

»Jeg mener slet ikke, at vi burde sætte mærkater på nogle boligområder. Hvad skal vi bruge det til? Jeg har svært ved at se, at det er andet end en måde at hænge folk ud og pege fingre.«

184 kilometer mod øst, i Esbjergs Kvaglund-kvarter, har forretningsordfører Søren Sørensen fra Arbejdernes Boligforening også svært ved at se meningen med ghettolisten:

»Vi har aldrig rigtig forstået, hvorfor vi kom på den liste. Og beboerne brød sig i hvert fald ikke om det. De kunne ikke se, at vi havde nogen problemer, og de kunne ikke lide, at deres boligområde blev puttet i samme kasse som Mjølnerparken og Vollsmose.«

Kvaglund røg da også af ghettolisten i 2009. Men Søren Sørensen frygter, at det er på lånt tid.

»Bliver ghettodefinition udvidet, så ryger vi nok tilbage på listen. Det vil vi have det rigtig skidt med,« siger han.

Ingen klar definition

Ifølge seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Knud Erik Hansen er det kendetegnede, at livet i de såkaldte ’ghettoer’ er meget andet end hærværk, vold og optøjer.

»Var det ikke for de forholdsvis få unge, der laver ballade, så var det ganske stille og rolige kvarterer med et almindeligt og godt naboskab,« siger Knud Erik Hansen, der sidste år havde to timers samtaler med 70 husstande i de udsatte boligområder.

En gennemgående melding fra mange beboere var også, at de var godt og grundigt trætte af, at deres boligområde blev betegnet som en ghetto. Når kun ganske få unge voldte problemer, syntes beboerne, det var en unødvendig stigmatisering af deres boligområde, fortæller Knud Erik Hansen.

Faktisk har regeringen heller ikke nogle klokkeklar definition på en ghetto, som det fremgår af svaret på et § 20 spørgsmål, som integrationsminister Birthe Rønn Hornbech gav i 2008.

Alligevel er regeringens liste over områder, der kan anvende kombineret udlejning, blevet kendt som ghettolisten og omtales konsekvent sådan i danske medier. Partier og politikere referer også jævnligt til listen som den officielle opgørelse over, hvor og hvor mange ghettoer der findes i Danmark.

Socialminister Benedikte Kiær er grundlæggende enig i, at det er uheldigt, hvis beboerne i de udsatte områder føler sig sat endnu mere i bås, hvis deres hjem og lokalområde bliver omtalt fra en negativ vinkel. Samtidig mener hun dog også, »at man skal kalde en spade for en spade.«

Drop ghettobegrebet

At komme på ghettolisten er dog ikke kun skidt. Blandt andet får boligforeningerne mulighed for at anvende kombineret udlejning, hvilket giver dem større mulighed for at påvirke beboersammensætningen. Det betyder reelt, at man kan afvise boligsøgende, der i længere tid har levet af offentlig forsørgelse. Tanken er i stedet at tiltrække flere ressourcestærke beboere.

Det er ifølge Dansk Folkepartis Peter Skaarup også den vigtigste grund til, at ghettolisten skal udvides.

»Vi skal sikre, at flere velfungerende familier kommer ind i ghettoerne. Hvis vi får ændret beboersammensætningen, så der kommer folk med arbejde ind, så vil de inspirere de andre beboere. Det er helt basalt,« siger han.

Lektor ved Institut for Sprogvidenskab ved Københavns Universitet Klaus Kjøller er dog ikke sikker på, at det er så lige til. Han hæfter sig ved, at de øgede muligheder for at påvirke boligsammensætning potentielt vil blive modarbejdet af ghettostemplet:

»Når først vi kalder et område for ghetto, så kan det få de mulige ressourcestærke tilflyttere til at vælge et andet kvarter. Det kan også påvirke områdets selvopfattelse. Det virker underminerende for selvrespekten.«

Han mener, at politikere og medier helt skulle droppe ghettobetegnelsen og eksempelvis erstatte det med begrebet udviklingsområder med inspiration fra bistandsverdenen.

Klaus Kjøller tilføjer, at Dansk Folkeparti meget vel kan have andre interesser i en udvidet ghettodefinition.

»En af de mest sikre sandheder i dansk politik er, at Dansk Folkeparti altid scorer, når integrationsdebatten raser. Så selvfølgelig spiller den slags hensyn også ind,« siger han.

Den betragtning har Peter Skaarup ikke andet end skuldertræk til overs for.

»At diskutere ghettoer er bare at diskutere, hvad der allerede diskuteres i de små hjem,« siger han.