SKÆREKAGE

DF-vælgere blåstempler offentlige besparelser

Af | @journallan

To ud af tre DF-vælgere er enige i, at der kan spares penge i den offentlige sektor, uden at det går ud over service til borgerne, viser ny undersøgelse. Den melding vækker begejstring i Venstre. Professor advarer dog mod at overfortolke resultatet: DF-vælgere ligger stadig tæt op ad socialdemokraterne, mener han.

Rød eller blå? DF har påtaget sig rollen som blå bloks beskytter af velfærdssamfundet, men partiets vælgere erklærer sig parat til at skære i den offentlige sektor. 

Rød eller blå? DF har påtaget sig rollen som blå bloks beskytter af velfærdssamfundet, men partiets vælgere erklærer sig parat til at skære i den offentlige sektor. 

Foto: Mads Nissen/Polfoto

Der kan skæres i den offentlige sektor, uden at det går ud over den service, det offentlige leverer. Det udsagn erklærer to ud af tre DF-vælgere sig helt eller delvist enige i i en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Dermed er DF-vælgerne akkurat lige så positive over for offentlige besparelser som Venstre-vælgerne og blå bloks vælgere som helhed. Og den melding bliver modtaget med kyshånd hos Venstre.

To ud af tre DF'ere: Der kan skæres fedt fraSpørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? ’Der kan spares penge i den offentlige sektor, uden at det går ud over service til borgerne.’
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 5.-12. december 2014 blandt 1.123 repræsentativt udvalgte vælgere. Note: På grund af afrundede tal kan summen afvige fra 100 procent.

»Det siger da noget om, at Dansk Folkepartis vælgere også på det her område deler vores synspunkter om, at den offentlige sektor populært sagt kan løbe lidt længere på literen, og at der er områder, hvor vi kan finde besparelser. Også her er der grobund for, at vi kan finde fælles fodslag med Dansk Folkeparti,« siger Venstres økonomiordfører Jacob Jensen. Han peger på aktiveringsindsatsen og udlændingeområdet som oplagte områder at starte jagten på offentlige besparelser.

Besparelser i den offentlige sektor – og ikke mindst Venstres forslag om nulvækst – bliver et af de absolutte hovedtemaer i den kommende valgkamp. Mens Socialdemokraterne vil slå hårdt på at bevare ’Det Danmark, du kender’ med en dertilhørende vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent, så vil Venstre med nulvækst argumentere imod, ’at verdens største offentlige sektor bliver endnu større.’

I blå blok har Dansk Folkeparti påtaget sig rollen som velfærdssamfundets beskytter og talt for en offentlig vækst på 0,8 procent.

Partiets finansordfører, René Christensen, kalder det ’interessant’, at de fleste DF-vælgere i undersøgelsen erklærer sig enige i, at offentlige besparelser kan gennemføres uden at sænke serviceniveauet.

»Når man tænker på, hvad vi bruger skattekronerne til, så kan jeg da også sagtens finde områder, hvor der kan spares. Udgifterne til udviklingsbistand stiger igen; regeringen har lempet tilgangen for asylansøgere, og det koster mange penge; vi bruger et tocifret milliardbeløb på at anbringe børn uden for hjemmet. Der er flere steder, hvor man godt kunne skære ned, uden at det ville betyde noget for borgernes service,« siger han.

I den her undersøgelse ligner Dansk Folkepartis vælgere højrefløjens vælgere, selvom de på velfærdsområdet som regel minder mest om de socialdemokratiske vælgere. Asbjørn Sonne Nørgaard, professor, Syddansk Universitet

Men René Christensen understreger, at det ikke er et tegn på, at Dansk Folkeparti er på vej til at give efter for Venstres ønske om nulvækst.

»Selvfølgelig kan det offentlige godt spare penge, men der er til gengæld mange steder, hvor vi mener, at der er brug for flere penge. Vi ved, at vi lever længere, og det er vi glade for. Men det betyder også, at der bliver større pres på sundhedsvæsenet, og at der bliver flere ældre, som har brug for hjælp i hjemmet eller en plads på et ældrecenter,« siger han.

Professor: DF-vælgere ligner stadig S-vælgere

På Syddansk Universitet advarer professor ved Institut for Statskundskab Asbjørn Sonne Nørgaard da også mod at overfortolke resultatet.

»I den her undersøgelse ligner Dansk Folkepartis vælgere højrefløjens vælgere, selvom de på velfærdsområdet som regel minder mest om de socialdemokratiske vælgere. Men jeg er ret overbevist om, at det ikke skyldes et generelt skifte,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard og fortsætter:

»Hvis man havde stillet opfølgende spørgsmål om, hvor der kan spares, og hvor der ikke kan spares, så ville DF-vælgerne formentlig have ligget meget tættere op ad de socialdemokratiske vælgere på de klassiske velfærdsområder som skoler, sygehuse og ældreplejen.«

Asbjørn Sonne Nørgaard ser i stedet DF-vælgernes svar som et udtryk for, at de ønsker at prioritere ressourcerne anderledes end den nuværende regering.

»Hvis jeg har ret i min tolkning, så har DF’erne svaret på, at der godt kan spares på udgifter inden for det offentlige til for eksempel flygtninge, uden at det betyder dårligere service for mig og for den måde, som jeg gerne vil have, samfundet skal være,« siger han.

Hos Socialdemokraterne tvivler finansordfører Jesper Petersen alligevel på, at Dansk Folkeparti vil stå fast på sit ønske om en større offentlig sektor, hvis regeringsmagten skulle skifte efter næste valg.

»Det har jo mange gange tidligere under VKO-tiden været sådan, at hvis Dansk Folkeparti fik stramninger på udlændingepolitikken, så har Pia Kjærsgard og Kristian Thulesen Dahl været enormt fleksible i forhold til at lægge stemmer til for eksempel dagpengereformen, efterlønsforringelser og en helt skæv skattepolitik. Indtil videre er det mest i tale og ikke så meget i handling, at Dansk Folkeparti har stået sammen med den almindelige lønmodtager,« siger Jesper Petersen.

Danskerne er splittede

Samlet set er danskerne splittet i to nærmest lige store grupper på spørgsmålet om, hvorvidt offentlige besparelser er ensbetydende med dårligere service. Mens 45 procent af danskerne er helt eller delvist enige i, at der kan spares penge i den offentlige sektor, uden at det går ud over borgernes service, så erklærer 44 procent – næsten lige så mange – sig helt eller delvist uenige.

Der går dog et skarpt skel ned gennem midten af dansk politik.

Røde vælgere: Færre penge = ringere serviceSpørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? ’Der kan spares penge i den offentlige sektor, uden at det går ud over service til borgerne.’
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 5.-12. december 2014 blandt 1.123 repræsentativt udvalgte vælgere. Note: På grund af afrundede tal kan summen afvige fra 100 procent.

68 procent af de blå vælgere er enige i, at der kan spares uden at det går ud over servicen, mens 21 procent er uenige.

På den røde fløj sender vælgerne derimod et klart signal til finansminister Bjarne Corydon (S) og resten af regeringen om, at offentlige besparelser er lig med dårligere service. Kun hver fjerde røde vælger er enig i, at sparekniven kan svinges uden serviceforringelser.

Dermed er Jesper Petersen uenig med en stor del af de socialdemokratiske vælgere.

»I et øjebliksbillede er det muligt at effektivisere i den offentlige sektor og spare penge, uden at det betyder dårligere service. Det mener jeg godt, at man kan,« siger Socialdemokraternes finansordfører.

Jesper Petersen understreger dog, at det vil have alvorlige konsekvenser, hvis man følger Venstres ønske om nulvækst.

»Det er helt umuligt at gennemføre en lang periode med nulvækst, som Venstre foreslår, og bruge 22 milliarder kroner mindre på den offentlige sektor, end regeringen vil, uden at det resulterer i dårligere service. Og jeg er helt sikker på, at hvis I havde spurgt, om vælgerne var enige i, at nulvækst er vejen frem, så havde svarene været meget markante,« siger han.

V og DF: Vi skal nok blive enige

Hos Venstre nedtoner Jacob Jensen uenigheden med Dansk Folkeparti om væksten i det offentlige forbrug.

»Der er da nogle marginaler. Én siger 0,8; en anden siger 0,6; en tredje siger 0,0. Men det er jo ikke der, slaget skal slås – omkring de sidste 80 øre. Det er i stedet, hvordan de første 100 kroner skal prioriteres, og der ser jeg det ikke som en uoverskuelig opgave at blive enige,« siger Jakob Jensen og fortsætter:

»Den her undersøgelse viser jo også, at alle partierne i blå blok deler det synspunkt, at det offentlige system kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Til gengæld kan vi så få frigivet nogle midler, som vi kan bruge andre steder.«

Når vi siger, at vi gerne vil have et meget moderat løft i det offentlige forbrug, så er det jo ikke fordi, vi vil have luksus og guldrandede håndtag. René Christensen (DF), finansordfører

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, lægger da også vægt på, at partierne tidligere har kunnet tale sig til rette.

»Når vi siger, at vi gerne vil have et meget moderat løft i det offentlige forbrug, så er det jo ikke fordi, vi vil have luksus og guldrandede håndtag. Vi vil bare have, at vi kan være sikre på at have den samme offentlige service, som vi har i dag,« siger han og fortsætter:

»Inden sidste valg var vi enige med Venstre og De Konservative om, at der var brug for en offentlig vækst på 0,8 procent, så lad os nu se, om vi ikke kan blive enige igen,«, siger René Christensen.