DF-top satser benhårdt på Facebook

Af

Facebook er en af tidens vigtigste politiske talerstole. Hundredtusinder ser med, og mange kommenterer, når politikerne ytrer sig. Og især Dansk Folkeparti har fundet ud af, at det sociale medie kan bruges til andet end statusopdateringer og fotoalbums, viser ny undersøgelse. Nogle eksperter mener, Facebook er en sejr for demokratiet, mens andre ser det som en arena for mudderkastning.

Foto: Foto: Jakob Bang Schmidt

TILFØJ KOMMENTAR »Hvad sker der?« skrev Pia Kjærsgaard (DF) på sin Facebook-profil i starten af november, efter det var kommet frem, at en beboerforening i Kokkedal havde besluttet at spare årets juletræ væk.

»At juletræ, gløgg og æbleskiver har været skyts i en muslimsk beboerforenings hetz mod kristne beboere er da ikke noget, vi bare skal finde os i,« fastslog hun i indlægget, som affødte over 10.000 likes og mere end 2.000 kommentarer.

Og dermed slår Pia Kjærsgaard ikke bare fast, at hun er Folketingets ukronede Facebook-dronning. Hun viser også, at Facebook har udviklet sig til en af de vigtigste talerstole i dansk politik.

En ny unik undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at over halvdelen af Folketingets politikere ikke alene bruger Facebook som privatpersoner, men også som et veludviklet redskab til politisk kommunikation.

Store forskelle

Men A4’s undersøgelse viser samtidig, at der er enorm forskel på, hvor succesfulde politikerne er på det sociale medie.

Ved hjælp af det såkaldte IPM-indeks, der udregner politikernes kontakt med deres fans på baggrund af antallet af indlæg, kommentarer, likes og fans, ser man, at en lille gruppe politikere formår at skabe særlig meget liv på deres Facebook-sider. Omvendt viser undersøgelsen, at det store flertal er mere anonymt på Facebook.

    

I toppen af IPM-indekset ligger Zenia Stampe (R) efterfulgt af formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, som netop er kommet med på Facebook-vognen.

På en tredjeplads ligger Pia Kjærsgaard, som dog slår de to andre med flere banelængder, når man alene måler antallet af fans. Pia Kjærsgaard er samtidig den folketingspolitiker, der har fået flest kommentarer og likes på sin side, målt over en periode på 30 dage.

Fra hipt medie til folkelig campingplads

Man skal ellers ikke mere end et par år tilbage, før Facebook ikke sagde Pia Kjærsgaard noget. Men efter at Facebook er begyndt at minde mere og mere om »en campingplads«, hvor almindelige danskere også kommer, har Dansk Folkeparti sat sig tungt på det sociale medie. Faktisk har den tidligere formand skrevet 46 indlæg på sin side i perioden på 30 dage.

»Jeg må indrømme, at jeg før i tiden ikke var særlig Facebook-interesseret. Men jeg har savnet at kunne lave de her umiddelbare ’det mener jeg-kommentarer’. Og det kan man jo på Facebook,« siger hun og påpeger, at især muligheden for at være højaktuel tiltaler hende.

»Hvis jeg skriver et læserbrev eller et indlæg til en avis, går der tre-fire dage, før det kommer på. På Facebook kommer det på med det samme.«

Samme melding lyder fra Zenia Stampe, som samtidig fremhæver mediets uformelle karakter som en fordel.

»Man kan diskutere politik på samme måde, som man gør med sine venner og familie over aftensmaden,« siger hun og påpeger, at hun ofte skriver om ting, som ikke hører ind under hendes ordførerskaber:

»Jeg forsvarer og forklarer for eksempel vores økonomiske politik, selv om det ikke er mit område.«

Stærke holdninger er godt på Facebook

Partiformand i Liberal Alliance Anders Samuelsen og politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen scorer også højt i A4’s undersøgelse – både i IPM-indekset og når man alene måler antallet af kommentarer på de to politikeres Facebook-sider. Her ligger de nummer to og tre efter Pia Kjærsgaard.

De mener begge, at forklaringen skal findes i, at de tager mediet meget seriøst. Johanne Schmidt-Nielsen siger:

»Jeg bruger meget tid på min Facebook. Og det er udelukkende mig selv, der skriver, kommenterer og svarer på min Facebook. Jeg prioriterer det højt, og det er mit indtryk, at brugerne sætter stor pris på det.«

Samme melding lyder fra Anders Samuelsen:

»Jeg tror brugerne kan mærke, at det er mig selv, der skriver det, der står,« siger han.

Det er dog ikke kun ihærdighed, som giver Pia Kjærsgaard, Anders Samuelsen, Johanne Schmidt-Nielsen og Zenia Stampe succes på Facebook, mener Sigge Winther Nielsen, forsker i politisk kommunikation og ph.d. ved Institut på Statskundskab på Københavns Universitet. Årsagen kan også være, at de fire politikere har markante holdninger, påpeger han.

»Partier og politikere, som har et polariserende brand og dermed holdninger, som deler befolkningen, er gode på Facebook. Det giver nemlig folk muligheden for en klar stillingtagen. Enten er man tilhænger eller modstander,« siger han.

Provokerer ikke bevidst

Pointen bakkes op af kommunikationsekspert og gæsteprofessor på Brunel University i London Roy Langer.

»De fire politikere er alle karismatiske, og de melder klart ud ideologisk. Der er ingen tvivl om, hvad de står for. Det gælder omvendt ikke de mere midtersøgende politikere på Christiansborg,« siger han.

De fire politikere afviser, at de bevidst vælger at skrive om ting på deres Facebook-side, som vækker stærke følelser.

»Jeg skriver om det, jeg har på hjertet. Vi er et parti, som er kendt for at sige tingene lige ud,« fortæller Anders Samuelsen.

Pia Kjærsgaard forklarer de mange reaktioner på hendes side med, at hun har nogle stærke holdninger.

»Dem bliver jeg jo nødt til at give udtryk for. Når jeg går og bliver harm over noget, er det godt, at jeg kan få afløb og dele det med nogle andre med det samme,« siger hun.

Zenia Stampe erkender dog, at hun til tider formulerer sine indlæg, så de vækker folks interesse.

»Jeg kan se, at det, som jeg selv tænder på, er, når folk formulerer sig spidst og godt. Og jeg prøver selv at tage nogle svære politiske spørgsmål op på Facebook og fremhæve essensen, set ud fra mit perspektiv,« siger hun.

Pjat er seriøs politik?

Spørger man medieforsker og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Bo Kampmann Walther om, hvorvidt Facebook kun er pjat eller et medie for seriøs politik, lyder svaret: »både/og«.

»Det er ligesom en torveplads. På en torveplads snakkes der både om seriøse og mindre seriøse ting. Men fordelen ved Facebook er, at man kan gøre tingene jordnære. Men kan få diskussionerne ned på gadeplan,« siger han.

Facebook er unikt, fordi det giver vælgerne mulighed for at diskutere direkte med politikerne, fortæller lektor og forsker i demokrati og politisk kommunikation ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen. Han påpeger, at Facebook og andre sociale medier på internettet repræsenterer en hel ny æra i politisk kommunikation.

»Massemedierne, herunder radio og TV, gav politikerne mulighed for at kommunikere til masserne. Før det havde man primært haft én-til-én-kommunikation. Men faktisk er internettet en kombination af én-til-én-kommunikation og massekommunikation,« siger han og fortsætter:

»Ved hjælp af en Facebook-profil kan politikerne i dag både kommunikere med masserne, men også skabe én-til-én-kommunikation. Det er blevet et hammervigtigt politisk redskab.«

En pointe Johanne Schmidt-Nielsen kan genkende.

»I traditionelle medier er det jo mere énvejs-kommunikation. Jeg siger et eller andet på 10 sekunder i tv-avisen, eller jeg skriver et indlæg i en avis. På Facebook er der mulighed for dialog. Og den dialog får jeg meget ud af,« siger hun.

Facebook er en ventil

Netop muligheden for den direkte dialog er ifølge Zenia Stampe en af de største fordele ved Facebook.

»Normalt stemmer vi jo kun til Folketinget hvert fjerde år, og der tager man så stilling til et helt partis politik. Men på Facebook har man mulighed for en løbende tilkendegivelse af, hvad man synes. Og man kan diskutere de enkelte politiske forslag,« siger hun.

Facebook-brugernes reaktioner på politikernes indlæg bliver dog sjældent til mere end blot en tilkendegivelse af, hvad man synes, pointerer Roy Langer. Han mener ikke, at der er tale om reel debat.

»Facebook har en ventil-funktion i meningsdannelsen, hvor borgerne kan komme af med deres politiske synspunkter. Det handler primært om at give udtryk for, hvor man står politisk og i mindre grad om at søge konsensus,« siger han.

Mere mudderkast end konsensus

Facebook-brugernes kommentarer på politikernes Facebook-sider er da heller ikke altid holdt i en god tone. De fire politikere, som A4 har talt med, har alle oplevet at få fjendske og truende kommentarer.

»Det er ligeså meget politiske fjender som venner, jeg diskuterer med på min side. Fronterne bliver virkelig tegnet op, og nogle gange bliver tonen for hård,« fortæller Zenia Stampe.

Pia Kjærsgaard har også fået mange trusler på sin Facebook-side.

»At folk er uenige, synes jeg er helt ok. Jeg mener selv, at jeg er ret fleksibel i forhold til ikke at blive fornærmet. Men jeg stopper ved trusler om vold og død – det er klart,« siger hun.

Den hårde tone på Facebook har fået Zenia Stampe til at lave et filter på sin side.

»Jeg fører en meget restriktiv moderationslinje på min Facebook-side. Og jeg har et filter, der fanger bestemte ord. Hvis folk for eksempel bruger ordet ’luder’ i en kommentar, skal jeg godkende kommentaren, før den bliver publiceret,« fortæller hun.

Ud over at tilsviningen er ubehagelig, skræmmer den også de andre brugere væk, påpeger Zenia Stampe. Hun mener, at tonen på Facebook bør være lige så god, som når man diskuterer face-to-face.

»Hvis jeg var mødeleder til et debatmøde, og der var en der råbte ’din lede luder’, ville jeg også smide vedkommende ud af mødet. Og det samme sker på min Facebook. Det er mig, der er ansvarlig for tonen derinde. Og den skal være ordentlig,« siger hun.

Bruger kontakten med borgerne

A4’s undersøgelse viser, at Johanne Schmidt-Nielsen i løbet af 30 dage fik 6.849 kommentarer til de i alt 24 Facebook-indlæg, hun producerede i perioden. Og hun sætter stor pris på den direkte kontakt med borgerne, pointerer hun.

»Jeg får mange politiske input. Der er mange, der deler deres egne historier. De fortæller, hvad det er for nogle problemer, de står med. På den måde er det jo ligesom en tur i forsamlingshuset, bare på nettet,« siger hun og understreger samtidig, at hun dog stadig vil være at finde i forsamlingshuset.

Også Anders Samuelsen har stor glæde af kontakten med borgerne. I løbet af de 30 dage modtog han 4.490 kommentarer som respons på 48 indlæg. Han siger:

»Jeg bliver inspireret af det, folk skriver. Det er en måde at stikke en finger i jorden på.«

Politikernes mulighed for at høre folks personlige historier på Facebook er på mange måder en fordel for den politiske debat, mener Roy Langer.

»Det er godt, at erfaringer og personlige historier kommer frem. Ting, som ellers ikke ville have fået samme brede opmærksomhed,« siger han. Men samtidig advarer kommunikationseksperten mod, at enkeltsagerne bliver styrende for debatten.

»Enkeltsager kan være utryk for ekstreme tilfælde, som ikke siger noget om den generelle tendens. Når man laver lovgivning og politik, er det derfor vigtigt at fokusere på de generelle tendenser, og ikke lade sig styre af ekstreme enkelttilfælde,« siger han.

Privatliv eller politik

En del af forklaringen på Pia Kjærsgaards succes på Facebook er ifølge hende selv, at hun blander politik med mere private ting.

»Det er min fornemmelse, at folk også godt kan lide at høre om, hvem jeg er som person. Forleden skrev jeg for eksempel, at jeg var til en Johnny Cash-hyldestkoncert,« siger hun.

Den ikke-politiske del af politikernes Facebook-opdateringer er ifølge lektor Bo Kampmann Walther udtryk for, at politikerne har forstået at udnytte mediets muligheder.

»En del af professionaliseringen er jo netop, at politikerne skal være lidt pjattede. Det handler om at få skabt en folkelig profil,« siger han.

Politikerne skal dog passe på ikke at udlevere for meget af deres privatliv, mener ph.d. Sigge Winther Nielsen.

»Man giver jo lidt mere af sig selv på Facebook. Men politikerne er efterhånden blevet dygtige til kun at åbne op for det, de selv vil, på Facebook. De danske politikere er enormt disciplinerede og er opdraget til at agere i et medie-demokrati,« siger han.

Blandt politikerene er begejstringen for det sociale medie Twitter ikke nær så stor som begejstringen for Facebook.

For Johanne Schmidt-Nielsen er det et spørgsmål om at prioritere tiden. Hun bruger Facebook, fordi hun dér når ud til flere almindelige danskere:

»Twitter er nok mere et fællesskab for politikere, Christiansborg-journalister og meningsdannere og i mindre grad en medie for almindelige borgere. Dem finder man i højere grad på Facebook. Og jeg har ikke tid til begge dele.«