DF: Ledige skal altid have ret til to års dagpenge

Af
| @GitteRedder

Dansk Folkeparti er parat til at lade konjunkturerne bestemme dagpengeperiodens længde. Men selv i gode tider må dagpengeperioden aldrig komme ned under to år, mener Kristian Thulesen Dahl. Han foreslår, at der bliver indført adgangsbegrænsning til gymnasier og fortæller, at han ikke har Helle Thornings telefonnummer.

Foto: Foto: Joachim Adrian/Polfoto

INTERVIEW Da Dansk Folkepartis regnedreng, Kristian Thulesen Dahl, for tre år siden underskrev aftalen om at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år, havde han ikke forestillet sig, at konsekvenserne blev så dramatiske.  Sammen med V og K var Dansk Folkeparti ophavsmænd til den omstridte dagpengereform, der, siden den trådte i kraft ved årsskiftet, har betydet, at foreløbig mere end 25.000 danskere har mistet retten til dagpenge.

Det havde Kristian Thulesen Dahl ikke set komme. Det erkender Dansk Folkepartis leder nu i et interview med Ugebrevet A4, hvor han i stedet lægger op til et konjunkturbestemt dagpengesystem med højere udbetalinger i starten af ledighedsperioden.    

»Det er åbenbart, at konsekvenserne af dagpengereformen har været voldsommere end ventet. Væksten er udeblevet, og de job, som, vi håbede på, ville komme, er ikke kommet. Og i takt med det bliver vi mere og mere overbeviste om, at det rigtige er et dagpengesystem, der går op og ned med konjunkturerne,« siger han.

Kristian Thulesen Dahl understreger, at han ikke selv har en fiks og færdig model klar for, hvordan et nyt dagpengesystem skal se ud.   

»Hvis dagpengesystemet skal virke som et fornuftigt sikkerhedsnet, skal det bredes mere ud i perioder med lavvækst og ringe jobmuligheder end i perioder med høj vækst og mange jobmuligheder. Det svære er at skrue det rigtigt sammen, men kan man finde en god model, finder jeg det principielt rigtigt,« siger han.

De økonomiske vismænd har foreslået, at dagpengeperioden i de gode år kan komme helt ned på et år, men det afviser Kristian Thulesen Dahl.

»Tiden er ikke inde til at forkorte dagpengeperioden yderligere. Et år går meget hurtigt for en person, der er blevet ledig, og det kan skabe en dårlig stresstilstand. For mig at se virker et sikkerhedsnet på to år og opefter i et konjunkturbestemt system fornuftigt.  Men jeg kan ikke se, at man kan komme under to år. Det er bunden,« fastslår Kristian Thulesen Dahl.

 

Højere dagpenge i begyndelsen

Kristian Thulesen Dahl åbner også for at diskutere, om dagpengene skal være højere i begyndelsen af en ledighedsperiode, så den såkaldte dækningsgrad bliver bedre.

»Grundlæggende tror jeg på, at ledige gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. Og jeg tror ikke på, at en højere dækningsgrad vil forhindre folk i at søge job, for de allerfleste danskere vil opleve det at blive ledig som et fald i indkomst,« siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:  

»Det afgørende er, at vi får en dækningsgrad, som sikrer en tilpas attraktivitet i at være i dagpengesystemet. Derfor vil det være fint, hvis udvalget ser på, om dagpengenes dækningsgrad er for lille, tilpas eller måske skal være højere i startfasen af en ledighedsperiode.« 

Ufaglærte må ikke blive taberne

Kristian Thulesen Dahl er også opmærksom på, at ændringerne ikke må medføre, at dagpengesystemet får social slagside.

»Vi skal passe på ikke at lave et system, hvor det er højtlønnede, der skal have en større dækning, for det kan de betale sig til via tillægsforsikringer.  De ufaglærte og kortuddannede, der har mest brug for dagpengesystemet og ofte har længere ledighedsforløb, må ikke blive taberne. Den sociale profil på en højere dækningsgrad i starten af en ledighedsperiode må ikke ramme skævt,« siger han.

Dermed demonstrerer Kristian Thulesen Dahl et klart fokus på Dansk Folkepartis kernevælgere, når han taler om beskæftigelsespolitikken.  Adskillige vælgerundersøgelser viser, at det især er ufaglærte, kortuddannede og ældre danskere, der sætter kryds ved DF ved folketings- og kommunalvalg. Og det er de samme grupper, som, Kristian Thulesen Dahl mener, skal tilgodeses bedre i jobcentrene og hos arbejdsgiverne.

De gråhårede skal i fokus

Kristian Thulesen Dahl fremhæver, at den store fokus på ungdomsarbejdsløshed i urimelig grad overskygger indsatsen over for seniorerne.

»Mange lidt ældre danskere er blevet ledige på grund af krisen, men de opfatter slet ikke sig selv som færdige med arbejdsmarkedet. Jeg møder 55-årige, der føler sig skubbet ud af systemet, der ikke gider dem mere, fordi de snart skal på pension.  Jo flere ressourcer jobcentrene bruger på de unge, jo mere neddrosler de indsatsen over for seniorerne, og det er helt forkert. Vi skal sikre en beskæftigelsespolitik til gavn for det grå guld,« siger han.

Præcis hvordan en beskæftigelsespolitik målrettet de gråhårede skal se ud, kan DF-lederen ikke svare på.

»Men det kræver i hvert fald, at vi får en ny tænkning anno 2013, hvor mange raske seniorer gerne vil blive i job, og det har vi slet ikke fået fat på i vores beskæftigelsespolitik endnu. Vi hænger stadig fast i, at man er på vej på folkepension, når man er fyldt 55 år,« siger han.

Man kan ikke uddanne sig ud af alt

Kristian Thulesen Dahl vil også frede de ufaglærte for partout at skulle videreuddanne sig i uge- og årevis. Kun de ledige, der er motiverede, skal på skolebænken, fastslår han.

»Vi er nødt til at sige, at der også er ufaglærte, for hvem det handler om at få et job som ufaglært og ikke nødvendigvis om at uddanne sig til noget. Jeg er bange for, at vi fortaber os i en diskussion om, at man kan uddanne sig ud af alting. At vi alle skal uddanne og videreuddanne os, men det duer ikke. Der skal også være plads til folk, der ikke har et højt uddannelsesniveau,« siger han.

Når tusindvis af servicejobs på hoteller, i landbrug og servicebranchen går til østeuropæere i stedet for danskere, understreger det ifølge Kristian Thulesen Dahl behovet for at indrette beskæftigelsessystemet, så det i højere grad tilgodeser ledige danskere.

»Vi er nødt til at ændre beskæftigelsessystemet, så arbejdsgiverne genvinder tilliden til, at jobcentrene kan finde de ledige, der matcher deres behov,« siger han.

Kristian Thulesen Dahl beklager, at mange arbejdsgivere går i en stor bue uden om arbejdsløse danskere.

»Der er arbejdsgivere, for hvem det kan virke mere attraktivt at få arbejdskraft udefra, som ikke har taget familien med her til landet, ikke kigger på klokken og ikke skal hente børn. De udenlandske arbejdere er nemmere at have med at gøre, fordi de ikke taler samme sprog og heller ikke stiller så mange spørgsmål,« siger han og fortsætter:

»Men vi skal tilbage til, at det også er en del af vores fællesskab i Danmark at få arbejdsløse danskere i sving. Derfor skal systemet indrettes, så det er så smidigt, at fordelen ved at søge udenlandsk arbejdskraft bliver mindre.« 

Jobcentre skal blive hos kommunerne

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har, bifaldet af andre partiledere, i de seneste uger kritiseret de kommunale jobcentre for at være ineffektive. Men i modsætning til både Venstre og SF, som taler åbent om at lade private aktører og a-kasser byde ind på opgaver, vil Kristian Thulesen Dahl ikke kritisere jobcentrene.

»Grundlæggende tror jeg, at det er rigtigt, at jobcentrene er lokalt forankret. Systemet har kun fungeret siden 2007, og der er sandelig problemer, men der er gudskelov også mange ledige, der bliver hjulpet af det nuværende system. Jeg vil ikke tage opgaven væk fra kommunerne, men have et system, hvor det er mindre automatikpræget sagsbehandling,« fastslår han.

Det lyder næsten som om, at du vil bevare den bestående struktur med 94 jobcentre?

»Jeg frygter, at regeringen forsøger at tale systemet ned for at få det tilbage til et fagforeningsbaseret system. Grundlæggende var regeringen modstandere af det nuværende system, da det blev kommunalt forankret. Nu vil de gerne have a-kasser og fagbevægelse ind igen, og det, tror jeg, ikke ville være rigtigt. Jeg mener, at kommunen er den rigtige til at løse opgaven,« siger han.

Individuelle tilbud i stedet for standardvarer

Der skal dog ske justeringer i jobcentrene, og de ledige skal have en mindre automatikpræget behandling, understreger lederen af DF.
Mange ansatte i jobcentrene føler sig i dag så pressede, at de ifølge Kristian Thulesen Dahl hiver den samme standardløsning ud af skrivebordsskuffen til den 27-årige og 57-årige ledige.  Men når vi bruger rundt regnet 16 milliarder kroner årligt på den aktive beskæftigelsespolitik, skal jobcentrene kunne skræddersy et tilbud til den unge, arbejdsløse pædagogmedhjælper og et andet til den ældre, arbejdsløse lagerarbejder, påpeger han.

»I stedet for en forrykt standardvare burde der være ressourcer til et individuelt tilbud. Man skal føle, at systemet er en hjælpende hånd og ikke en belastning,« siger Kristian Thulesen Dahl.

I modsætning til både Venstre og Konservative, der lægger op til milliard-nedskæringer i beskæftigelsessektoren, ser han ikke et behov for dramatiske besparelser. For Dansk Folkeparti er parat til at lade den offentlige sektor vokse mere end både V, K og regeringen.

Hvor Venstre har lagt op til nulvækst, og regeringen arbejder med en vækst i den offentlige sektor på 0,4 procent af BNP i 2014, ser Dansk Folkeparti gerne, at væksten bliver 0,8 procent af BNP. Derfor er behovet for at svinge sparekniven ikke nær så påtrængende.

Adgangsbegrænsning til gymnasiet

Til gengæld skal der sættes ind for at få rykket unge fra gymnasierne og ind på erhvervsskolerne, mener Kristian Thulesen Dahl.

»Vi kan begrænse antallet af unge, der kommer ind på gymnasierne, og ad den vej få flere unge over på erhvervsskolerne. Adgangsbegrænsning til gymnasierne kan udarbejdes på baggrund af karaktererne, akkurat som man regulerer adgangen til universiteterne,« siger han.

Han forestiller sig også et visitationssystem til erhvervsskolerne, så de dygtige elever i folkeskolen også får vejledning om de muligheder, det giver at vælge en erhvervsskole. Kristian Thulesen Dahl fornemmer, at en uafklaret 9. klasses elev med høje karakterer i dag automatisk vejledes til gymnasiet. Men i hans optik kan eleven lige så godt gå på en erhvervsskole.

»Vi har delt det op i håndens og åndens arbejde, men nu skal vi understrege, at det også kræver boglige færdigheder at tage en erhvervsuddannelse,« siger han.

Kristian Thulesen Dahl understreger, at Dansk Folkeparti går ind for både adgangskrav og et basisår på erhvervsuddannelser for at gøre dem mere attraktive og forebygge det store frafald.

Velfærdsturisme truer

Hvis der var valg i dag, peger flere meningsmålinger på, at Dansk Folkeparti ville blive Folketingets næststørste parti og dermed lidt større end Socialdemokraterne.  Det er også en selvsikker partiformand, der ikke holder sig tilbage for at skælde hverken blå eller røde partiledere ud for at lukke øjnene for det, han opfatter som tidens allervigtigste politiske dagsorden.

»Vi skal have skabt forudsætningerne for, at vi fortsat kan opretholde den samfundsmodel, vi kender i dag. Vores danske model er truet, fordi vi efter en række EU-domme og med arbejdskraftens fri bevægelighed i EU ser en stigende grad af velfærdsturisme. Folk kommer udefra for at få SU, børnecheck og så videre. Regeringen lægger sig fladt ned, men vi skal jo arbejde på at ændre EU-reglerne i stedet for at tilpasse os EU,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Du skælder regeringen ud for berøringsangst, men hvordan mener du, at de andre borgerlige partier tackler udfordringen med det, som du kalder velfærdsturisme?

»De borgerlige partier forholder sig også meget trægt til det her. De bagatelliserer problemerne af frygt for, at danskerne bliver for nervøse for EU-medlemskabet. Men når den nære velfærd er truet, er vi nødt til at arbejde for at ændre EU-reglerne.«

Jeg har ikke Helles telefonnummer

Den nære velfærd er også udfordret af blandt andre Venstres ønske om nulvækst. Dansk Folkeparti ønsker en vækst på 0,8 procent. Dermed ligger I tættere på regeringen. Er du i virkeligheden ikke tættere på Helle Thorning end på Lars Løkke, når vi ser på velfærden?

»Jeg er ikke særlig tæt på Helle Thorning-Schmidt, og jeg har ikke hendes telefonnummer. Det er meget sjældent, at jeg har lejlighed til at fortælle hende, hvad jeg mener. Og så har jeg altså ikke noget at skulle have sagt, når vi har en socialdemokratisk ledet regering,« siger Kristian Thulesen Dahl.

»Den dag, hvor Socialdemokraterne gør sig fri af Radikale på værdipolitikken og reelt begynder at forholde sig til udfordringerne for lønmodtagerne omkring social dumping og arbejdskraftens frie bevægelighed, håber jeg, at der sker noget i dansk politik.«