DF er danmarksmester i symbolpolitik

Af | @IHoumark
Mai-Britt Amsler

De seneste 10 år har i vid udstrækning stået i symbolpolitikkens tegn med Dansk Folkeparti i spidsen, mener iagttagere. Partiets seneste sejr på feltet er strengere straffe for hjemmerøveri. Hvis partiet mister magt efter et valg, vil symbolpolitikken nok glide i baggrunden.

VARM LUFT Det er en flot aftale, der gør det mere utrygt for de kriminelle og mere trygt for den almindelige borger.«

Sådan sagde en tydeligt tilfreds Pia Kjærsgaard, da hun 22. maj kom ud fra politiske forhandlinger om en såkaldt tryghedspakke. Det var lykkedes formanden for Dansk Folkeparti at få indført strengere straffe for hjemmerøveri og overfaldsvoldtægter. 

Endnu en gang har Dansk Folkeparti dermed formået at få gennemført lovgivning, der sender nogle kraftige signaler, men som eksperter stærkt tvivler på får nogen mærkbar effekt. Der er tale om symbolpolitik, mener politisk kommentator og ekstern lektor på Roskilde Universitet Rasmus Jønsson.

»Tryghedspakken er et godt eksempel på politik, som egner sig mere til medierne end til for alvor at løse borgernes problemer. Jeg har meget svært ved at se østeuropæiske bander sætte sig ned og læse den danske straffelov, før de går i aktion,« siger Rasmus Jønsson. 

Tidligere på måneden fik Dansk Folkeparti presset et forlig igennem, som medfører stærkere kontrol ved grænserne til trods for højlydte protester fra Tyskland, Sverige og EU-kommissionen. Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet kalder den øgede grænsekontrol for symbolpolitik og siger:

»Dansk Folkeparti formår gang på gang at sætte små fingeraftryk og få det slået stort op i medierne. Det være sig øget grænsekontrol eller penge til restaurering af Fregatten Jylland i forbindelse med forhandlinger om en ny finanslov.«

Stort set alle de kilder, Ugebrevet A4 har talt med, fremhæver Dansk Folkeparti som meget dygtig til symbolpolitik.

»Dansk Folkeparti er danmarksmester i symbolpolitik. Partiet promoverer effektivt sine aftryk og har draget stor fordel af at sidde med de afgørende mandater i Folketinget. Partiet danner faktisk skole for andre partier,« siger Rasmus Jønsson.

Han mener, at Dansk Folkeparti har en stiltiende aftale med regeringen om, at partiet får lov at markere sig med symbolske, værdipolitiske udmeldinger mod til gengæld i vidt omfang at overlade den økonomiske politik til regeringen. Det er en billig omgang for regeringen at give små indrømmelser til Dansk Folkeparti som modydelse for eksempelvis at forringe efterlønsordningen.

»Hver eneste forhandling om finansloven har været en slags juleaften for Dansk Folkeparti, fordi partiet har fået foræret en mulighed for at markere sig med symbolske stramninger over for udlændinge, selv om det ikke har haft noget at gøre med dansk økonomi,« siger Rasmus Jønsson.   

Politisk kommentator og forfatter Erik Meier Carlsen mener, at det er forkert at stemple nogle former for politik som symbolpolitik og at bruge Dansk Folkeparti som skydeskive i den forbindelse. Han har tidligere taget partiet i forsvar, blandt andet i bogen ’De overflødiges oprør’.

»Man skaber en kunstig og uholdbar opdeling mellem vigtig og mindre vigtig politik ved at tale om symbolpolitik. Det er jo eksempelvis med til at skabe øget tryghed i befolkningen, når folk oplever, at politikere adresserer frygten for hjemmerøverier ved at hæve straffen. Den slags har en effekt, som kriminologer og andre eksperter ikke kan måle,« siger Erik Meier Carlsen.

Blegere politik

Symbolpolitikken får formentlig en mindre fremherskende position efter det kommende valg til Folketinget, spår lektor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet:

»Uanset den kommende regerings farve vil økonomien komme til at fylde meget, og de værdipolitiske – og herunder symbolpolitiske – udmeldinger vil højst sandsynlig glide mere i baggrunden.«

Hvis Socialdemokraterne og SF kommer til at danne regering, kan det i endnu højere grad betyde mindre symbolpolitik:

»Det har hidtil været en Dansk Folkeparti-specialitet at inddrage værdipolitiske emner i økonomiske forhandlinger. Hvis partiet bliver sat ud på sidelinjen, vil dets muligheder for at føre symbolpolitik blive kraftigt reduceret,« siger Rune Stubager.

Andre partier vil dog forsøge at gøre Dansk Folkeparti kunsten efter, for der kan være mange point at hente hos vælgerne. Flere kilder peger på Det Radikale Venstre som partiet, der efter et valg kan få mulighed for at føre symbolpolitik og måske vil gøre det.

»Hvis de radikale står uden for en S-SF regering, vil partiet uden tvivl gøre som Dansk Folkeparti og i al offentlighed stille krav – og efter forhandlinger fremhæve egne aftryk uanset størrelsen,« vurderer Kasper Møller Hansen.

Erik Meier Carlsen forudser også, at de radikale vil forsøge at sende stærke signaler. Han gør opmærksom på, at partiets historisk set altid har været optaget af værdipolitik. Eksempelvis holdningen til indvandrere og til folkeskolen.

»Efter 10 års vandring i ørkenen uden reel politisk indflydelse er de radikale med reformen af efterlønnen tilbage i deres ønskeposition som tungen på vægtskålen. Hvis partiet har den rolle efter valget, vil det givetvis komme med mange værdipolitiske meldinger,« siger Erik Meier Carlsen.

Enhedslisten vil formodentlig også prøve at få sat fingeraftryk på en S-SF-regering. Størrelsen af aftrykkene vil afhænge af, hvor mange mandater Enhedslisten får ved valget.

»En S-SF-regering vil sandsynligvis smide nogle små lunser til Enhedslisten. Eksempelvis ved at nedsætte en kommission om beskatning af multinationale selskaber. Så har man sendt et signal om, at man er opmærksom på problemet uden at være bundet til at gøre noget ved det,« siger Rune Stubager.

Han henviser til, at den nuværende regering i talrige tilfælde har ladet kommissioner arbejde i længere tid for ved offentliggørelsen af de kloge hoveders forslag straks at hælde forslagene ned ad brættet.

»Kommissioner er i mange tilfælde den allermest virkningsløse form for symbolpolitik,« siger Rune Stubager.

’Pind driver symbolpolitik’

Hos både en ung og en ældre politiker anses symbolpolitik som et problem af de større. Flygtninge-, integrations- og retsordfører for Venstres Ungdom Ida Svane Grevlund oplever, at der er masser af symbolpolitik på udlændingeområdet.

»Det er symbolpolitik, når Søren Pind taler om assimilation. Det giver godt nok en masse diskussion, men det ændrer reelt ikke noget. Det er også symbolpolitik, når man vil indføre et pointsystem for udlændinge, selv om det er i modstrid med EU-regler,« siger Ida Svane Grevlund.

Hun mener, at Dansk Folkeparti er den ’store synder’, når det gælder symbolpolitik.

»Jeg vil ønske, at politikerne på Christiansborg ville bruge mindre krudt på at stoppe indvandring og i stedet gøre mere for integration og for at forebygge kriminalitet blandt nydanskere,« siger Ida Svane Grevlund.

Socialdemokraten Mogens Lykketoft har i sine 30 år i Folketinget og i sin tid som minister oplevet symbolpolitik i store mængder.

»Der er jo ikke noget galt i at imødekomme befolkningens bekymringer ved at sende nogle signaler. Men jeg bryder mig ikke om det, når Dansk Folkeparti får gennemført små, ondskabsfulde stramninger på udlændingeområdet i forbindelse med finansloven, eller når øget grænsekontrol gennemføres i al hast uden viden om effekterne,« siger Mogens Lykketoft.

Hans partifælle og tidligere både overborgmester, EU-kommissær og minister Ritt Bjerregaard begræd for nylig i en kronik i Politiken, at både regeringen og oppositionen bedriver symbolpolitik. Hun skrev:

»Vi er nok mange, der længes efter andet end symbolpolitik, og som med stor bekymring ser på den politiske udvikling, der er i gang. Men måske kan vi affærdiges med, at vi både er sure og gamle … Imens hober problemerne sig op, og vi undgår ikke endog store forandringer, selv om partierne lader, som om de ikke eksisterer.«

Valgkamp om andet end penge

Den tilstundende valgkamp er udråbt til næsten udelukkende at få økonomi og store reformer som omdrejningspunkt. Men vælgerne vil også have serveret andre former for ’valgflæsk’, mener Rune Stubager og siger:

»Vælgerne vil ikke kunne holde ud at tale om økonomi i tre uger, så andre spørgsmål vil også dukke op. Herunder værdipolitik, hvor Dansk Folkeparti vil prøve at gøre udlændingespørgsmål til et stort tema. Og gad vide, om de ikke har nogle forslag i ærmet på det felt.«

Socialdemokraten Mogens Lykketoft afviser, at Dansk Folkeparti kan få mere ud af udlændingetemaet.

»Dansk Folkeparti har presset citronen i bund, når det gælder udlændingepolitik, så jeg har lidt svært ved at se, at de skal kunne finde på noget nyt,« siger Mogens Lykketoft.

Uden medier går den ikke

Medierne spiller en meget stor rolle, når det gælder symbolpolitik. For der er ikke noget ved at slå slag i luften, hvis medierne ikke spiller med. Eller som Rasmus Jønsson konkluderer:

»Der vil ikke være noget sjovt ved symbolpolitik, hvis medierne ikke hoppede med på vognen.«

Politikerne på Christiansborg er da også meget bevidste om at få deres politik ind på tv-skærmene. Professor Kasper Møller Hansen fortæller:

»Når der forhandles i Finansministeriet, er det meget vigtigt for politikerne, hvem der først får lov at gå ud til de ventende journalister uden for. Der er sågar eksempler på, at politikere har forlangt at være de første foran tv-kameraerne for at indgå forlig.«

Selv om symbolpolitikken sandsynligvis får mindre omtale fremover, så spår ingen dens endeligt.

»Symbolpolitikken rummer ofte en masse konflikt og skaber debat. Med andre ord opfylder politikken nogle grundlæggende kriterier for god journalistik. Når medierne så samtidig skal fylde en masse plads ud på ingen tid, så får de symbolske tiltag hurtigt plads i tv og i spalterne,« siger ­Rasmus Jønsson.